Filmleksikon A-Z

Gyserfilmens undergenrer

Gysergenren har nogle undergenrer. Fælles for dem er historien om almindelige mennesker, der blive angrebet af ualmindelige, uhyggelige monstre. Genrer udvikler sig dog hele tiden, og på den måde opstår nye typer gyserfilm.
I gysergenren er underkategorierne bestemt af, hvilke typer monstre der angriber karaktererne og hvorfor.  

Den dæmoniske gyser

Den dæmoniske gyser er baseret på overnaturlige fænomener. I den dæmoniske gyser bliver den normale verden indtaget af ånder, dæmoner og lignende – blandt andet i form af "besættelser". Filmene beskæftiger sig med religion, tro, overtro og seksualitet. I denne undergenre er det som regel kvinder, der bliver angrebet. Kvinderne synes at have en større følsomhed over for det overnaturlige, mens mænd afviser det som pjat. Men mænd kan også blive besat af onde kræfter. Det sker fx i 'Ondskabens hotel' og i 'The Amityville Horror' (2005). 

Eksorcisten
Foto: Eksorcisten er landet ved huset, hvor 12-årige Regan er besat. 'Eksorcisten' (1973) Josh Weiner / Warner Bros.

Den gotiske gyser

Den gotiske gyser er den klassiske gysergenre. Det er her, vi møder alle de gode, gamle monstre: Dracula, Frankensteins monster, mumier, varulve og lignende. Den gotiske gyser tager udgangspunkt i 1800-tallets skræklitteratur og er ofte filmatiseringer af romaner fra denne periode. Her er det onde noget eksotisk, der kommer fra fjerne lande. For eksempel Dracula, der er greve og bor på et slot i Transsylvanien i Rumænien. Der er også noget overnaturligt på færde i det gotiske gys, men monstret kommer i højere grad udefra end indefra.

dracula
Foto: 'Dracula' (1931) Universal Pictures

Den psykologiske gyser

Den psykologiske gyser er den mest moderne undergenre. Her er monstret et menneske – ofte en seriemorder. Det monstrøse og unormale er inde i sindet på et tilsyneladende normalt menneske. Det farlige er psykologien, en indre konflikt i menneskets hjerne. Den psykologiske gyser ligger tæt på virkeligheden. Her er der ikke noget overnaturligt i luften, for vi ved jo, at seriemordere eksisterer i virkeligheden. Den psykologiske gyser undersøger menneskets skyggesider og søger gerne en sammenhæng mellem det seksuelle og det farlige. Der er som regel noget perverst ved seriemorderens behov for at dræbe. Seriemorderen er næsten altid en mand, og hans ofre er næsten altid kvinder.

Psycho
Foto: Alfred Hitchcock zoomer ind på vores "indre monstre" i 'Psycho' (1960) Eugene Cook / Paramount Pictures

Teenagegyseren

Teenagegyseren handler om teenagere, der bliver dræbt – i stort antal. Morderen bærer i mange tilfælde maske, en stor kniv eller økse, og der er typisk et seksuelt motiv. Teenagere står i overgangen fra barn til voksen og er ved at opdage deres seksualitet. De teenagere, der gør "det forbudte" og har sex med hinanden, kan være sikre på at blive ofre for morderen. Derfor er det fx jomfruen, der kan og skal besejre monstret. Monstret dør dog aldrig rigtigt i teenage-gysere, men vender tilbage i tilsyneladende uendelige fortsættelser, remakes og reboots. Det ser vi i teenagegyser-serier som 'Maskernes nat' (1978), 'Fredag den 13.' og 'Scream'.

Maskernes nat
Fotos: Masker, kvinder og knivvåben i 'Maskernes nat' (1978) Kim Gottlieb / Falcon International Productions

Det fysiske gys

Det fysisk gys handler om kroppen. Der er sjældent den store historie i fysiske gyserfilm, og heller ikke så meget psykologi eller udvikling i filmens karakterer. I stedet handler filmene om opfindsomme måder at dræbe folk på og om at lave så voldsomme splattereffekter som muligt. Jo mere blod, jo bedre. Jo mere ulækkert, jo bedre. De fysiske gyserfilm var især populære i 1980'erne, hvor man for alvor fandt ud af at lave special effects og filmtricks.

En amerikansk varulv i London
Foto: "Vogt dig for Månen" ... 'En amerikansk varulv i London' (1981) Barry Peake / Polygram Pictures

Det videnskabelige gys

I videnskabelige gyserfilm bliver mennesket angrebet af uhyggelige rumvæsner eller af monstre, der opstået på grund af radioaktive udslip, fysiske eksperimenter, virusepidemier, mutationer eller anden videnskab, der er gået galt. Zombiefilm hører ofte til i det videnskabelige gys, da zombierne som regel er vækket til live af unkontrollerede virusser, giftige eksperimenter eller lignende ydre konflikter

28 dage senere
Foto: '28 dage senere' (2002) Peter Mountain / DNA Films

Naturgyseren

I naturgyseren er det dyr (og i sjældnere tilfælde planter), der angriber mennesker. Denne undergenre fik sit store gennembrud med Alfred Hitchcocks 'Fuglene' (1963), og i årtiet efter Steven Spielbergs 'Dødens gab' (1975). Naturgyseren handler om menneskets frygt for naturen. Ofte er det menneskets overmod eller grådighed, der er skyld i, at naturen slår tilbage og hævner sig. Naturgyseren har indtil videre budt på alt fra fugle, edderkopper, hajer og alligatorer til (kæmpe)slanger, piratfisk, myrer og flagermus. 

  Jaws
Foto: Sommerbadningen blev aldrig det samme igen efter den første 'Dødens gab' (1975) Louis Goldman / Universal

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle