American Beauty Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Handlingen
  • Lester – en grænsesøgende teenager
  • Filmbilledet som sindbillede
  • American Beauty – livets skønhed

Til læreren

American Beauty er en bittersød komedie om det småborgerlige liv i en amerikansk forstad. En film om tabte ungdomsdrømme, menneskets grundlæggende behov for kærlighed og om, hvor vigtigt det er at se det smukke i livet, inden det er for sent. Filmen lægger op til tematisk diskussion, men dens originale og markante æstetik gør den særlig oplagt til analyse og et studie af filmiske virkemidler.

American Beauty er teaterinstruktør Sam Mendes' debut som filminstruktør, og den blev en af amerikansk films store prisvindere i 2000. Ved Oscar-uddelingen løb filmen med fem statuetter: Bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige skuespiller, bedste original manuskript og bedste fotografi. Det var ikke tilfældigt, American Beauty er en fremragende film og et virkelig godt udgangspunkt for et analytisk arbejde med filmiske virkemidler. Den fortæller en god historie og har samtidig en distinkt brug af filmiske virkemidler, der hænger tæt sammen med og understøtter filmens fortælling. Det er en film, der indbyder til en række forskellige tilgange til både tematisk, dramaturgisk og æstetisk analyse. I dette materiale lægges særlig vægt på filmens billedæstetik.

Billederne i American Beauty består af tre forskellige visuelle udtryk. Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i filmens brug af disse tre forskellige æstetikker:

  • Klare tomme billeder af livet i forstaden
  • En ung mands kornede videooptagelser
  • Hovedpersonens surreelle drømme om en ung pige

Efter et afsnit om filmens hovedperson gennemgås de tre visuelle lag i hvert sit afsnit med tilhørende forslag til arbejdsspørgsmål. Hvert sæt arbejdsspørgsmål indeholder forslag til konkrete scener, der kan indgå i analysen. American Beauty indgår i en af Undervisningsministeriets og Egmont Visions filmpakker, hvilket betyder, at holdet, efter at have set hele filmen, kan gentage enkelte scener i arbejdet med næranalysen i klasselokalet.

Arbejdsspørgsmålene lægger op til denne næranalyse med spørgsmål til konkrete virkemidler som f.eks. perspektiv, farver, kamerabevægelser og billedkomposition. Filmen bruger i høj grad sine forskellige visuelle udtryk i skildringen af de enkelte personer, og arbejdsspørgsmålene beskæftiger sig med, hvorledes de enkelte karakterer tegnes ved hjælp af billedernes æstetik.

Undervisningsmaterialet rundes af med et afsnit om filmens symboler på skønhed. Rosen og plasticposen er to meget forskellige symboler, der udtrykker forskellige betydninger af skønhed. Arbejdsspørgsmålene i dette afsnit lægger dels op til en næranalyse med udgangspunkt i konkrete scener, dels til den bredere diskussion af filmens definition af skønhed.

Efter at holdet har set filmen i sin helhed, kan arbejdsspørgsmålene indgå i undervisningen på forskellige måder. Undervisningsmaterialet kan danne udgangspunkt for gennemgangen af filmen i klassen, hvor elever og lærer i fællesskab arbejder med udvalgte scener. Alternativt kan undervisningsmaterialet deles op: De enkelte afsnit med tilhørende arbejdsspørgsmål gives til mindre elevgrupper, der arbejder selvstændigt med et delområde. Herefter mødes klassen, hvor grupperne med udgangspunkt i udvalgte scener fremlægger deres arbejde. Afslutningsvis kan fremlæggelserne munde ud i en overordnet klassediskussion af filmen.

Inden klassen ser American Beauty vil det være en god idé at forberede eleverne på den opgave, de skal i gang med. Alt efter klassens faglige niveau kan følgende være relevant i denne forberedelse:

  • En præsentation af filmens temaer. Temaer som f.eks. "materialisme vs. frihed", "den tabte ungdom", "generationskonflikter" eller "det smukke i livet" er temaer, som ofte tages op i film eller litteratur. Har klassen før arbejdet med disse temaer? Kender klassen disse temaer fra andre sammenhænge?
  • Da dette undervisningsmateriale beskæftiger sig meget med filmens billedæstetik, vil det være oplagt at tale med eleverne om forskellige visuelle udtryk. Hvad adskiller filmbilleder fra hjemmevideobilleder? Hvordan skildres drømme på film? I hvilke sammenhænge støder vi normalt på disse typer billeder
  • En kort introduktion til billedanalyse.

For mange elever er det at se film kun forbundet med oplevelse og nydelse, hvilket der jo ikke er noget i vejen med. Men for at forberede det analytiske arbejde er det en god idé at bede dem om at tage noter undervejs. Giv eventuelt de enkelte elever/grupper et bestemt delemne, de skal observere. Hvordan kan filmens forskellige visuelle udtryk karakteriseres? Hvilke personer forbindes med de forskellige visuelle lag? etc. Små konkrete opgaver kan, sammen med noter, være med til at fastholde og skærpe opmærksomheden omkring filmens vigtige pointer.

God arbejdslyst !

Handlingen

"Mit navn er Lester Burnham. Dette er mit kvarter. Dette er min gade. Dette er mit liv. Jeg er 42 år gammel. Om mindre end et år er jeg død." Sådan præsenterer hovedpersonen i American Beauty sig i den voice over, der sætter filmen i gang. Vi er i et nydeligt forstadskvarter i Conneticut, hvor Lester (Kevin Spacey) bor sammen med sin kone Caroline (Annette Bening) og teenagedatteren Jane (Thore Birch).

Lester er en desillusioneret skribent på et fagblad i reklamebranchen, Carolyn er ambitiøs ejendomsmægler, og de lever i et kærlighedsløst ægteskab. Datteren Jane betragter Lester som en gammelmandsliderlig idiot, og i filmens allerførste scene, fortæller hun til et videokamera, at hun ville ønske, han var død. Lester fornemmer, han har mistet noget, men han kan bare ikke komme i tanke om hvad. Vendepunktet kommer, da han under en cheerleader-opvisning får øje på Janes sexede veninde Angela (Mena Suvari) og bliver grænseløst betaget af hende. Han begynder at fantasere om Angela, om en nøgen pige og massevis af røde rosenblade.

Da Lester møder naboens søn Ricky, der i hemmelighed tjener sine penge ved handel med marijuana, tager Lesters liv endnu en drejning: Inspireret af Ricky og med en nyforelskets ubekymrethed siger Lester sit kedsommelige job op og vrister en årsløn ud af den nyansatte rationaliseringsekspert. Lester er fast besluttet på at genleve sin ungdom: Den kedelige Toyota skiftes ud med en rød Pontiac Firebird, han opholder sig mest i garagen, hvor han hører sin ungdoms musik, ryger joints og løfter vægte, mens han drømmer rosendrømme om Angela.

Også Carolyn og Jane går nye veje. Carolyn har en affære med ejendomsmæglerkollegaen Buddy Kane. Hans filosofi om, hvordan man for at opretholde en succesfuld livsstil, må opretholde en facade, der konstant signalerer succes, rammer et blødt punkt hos den småborgerlige og materialistiske Carolyn. Jane begynder at interessere sig for Ricky og han for hende. Rickys har altid sit videokamera på sig og filmer konstant sine omgivelser. I et fortroligt øjeblik betror han Jane, at optagelserne hjælper ham med at fastholde tilværelsens smukke øjeblikke. I en af filmens mest intense scener viser Ricky Jane sin smukkeste optagelse: En plasticpose, der danser i vinden.

En aften besøger Angela Jane. Da Angela flirter med Lester, kommer det til et skænderi mellem pigerne. Skænderiet bliver afbrudt, da en forslået Ricky kommer ind. Efter et sidste opgør med sin voldelige og dominerende far vil han stikke af til New York og have Jane med. Lester er gået tilbage til garagen og i bar overkrop træner han så sveden løber. Pludselig fornemmer han, at nogen betragter ham. Han kigger ud og ser Rickys far Frank stå forstenet i regnen. Lester inviterer den våde mand ind, og da han vil hjælpe ham af med det våde tøj, lægger Frank armene om Lester og kysser ham. Lester stivner overrasket og skubber Frank væk. Som en søvngænger vakler Frank tilbage i regnen.

Da Lester kommer ind i huset igen, møder han Angela, der sidder alene i stuen og hører musik. Lester kysser hende og klæder hende af. Nervøst fortæller Angela, at hun er jomfru. Lester ler forbavset - med ét er Lesters sexede drømmekvinde forvandlet til et nervøst barn. Lester trøster den grædende Angela, giver hende et tæppe om skuldrene og smører mad til hende i køkkenet. Da Angela går på toilettet, sidder Lester smilende tilbage og betragter et gammelt foto af sig selv, Carolyn og Jane. De glade og lykkelige ansigter lyser op fra billedet. En pistol nærmer sig hans hoved, og sekundet efter er han død.

I en billedmontage passerer lykkestunderne i Lesters liv revy og viser os samtidig, hvor filmens andre personer er i gerningsøjeblikket. Et billede af en blodindsmurt Frank peger morderen ud. Billedmontagen afsluttes af Rickys videooptagelse af den dansende plasticpose, mens Lesters stemme fortæller om al den skønhed, der findes i verden. Der klippes til billederne af forstadskvarteret set fra luften, og Lesters stemme slutter filmen: "….Og jeg kan ikke føle andet end taknemmelighed for hvert eneste øjeblik af mit dumme lille liv. Jeg er sikker på, at du ikke aner, hvad jeg taler om. Men bare rolig, det vil du en dag."

Lester – en grænsesøgende teenager

Lester Burnhams liv er gået i stå. Han lever et liv, der består af faste rutiner. Han står op, går på arbejde, kommer hjem, spiser aftensmad og går i seng. Forholdet til familien er ligeledes præget af rutiner. Ægteskabet har for længst mistet sin gnist. Lesters og Carolyns kærligheds- og sexliv er gået i stå. De lever i faste roller med hende som den dominerende og ham som den, der forsøger at opfylde de forventninger, hun har til ham. I en scene, hvor parret er til ejendomsmæglernes årlige julebal, kommenterer Lester ironisk deres forhold: "I'll be whatever you want me to…". Lesters forhold til datteren Jane har også karakter af rutine. Lester spørger hende, hvordan dagen i skolen er gået, og hun svarer, at den er gået fint, men så går samtalen i stå, og de kommer ikke videre. Lester ved ikke, hvordan Jane har det, hvad hun føler, eller hvad der optager hende.

I nostalgiske øjeblikke betragter Lester et gammelt foto. Billedet forestiller Lester, Jane og Carolyn. Jane er tre-fire år, Lester og Carolyn er unge, og de er sammen i tivoli. Alle tre kigger ser glade ud på fotoet. Billedet er fra en tid, hvor den lille familie stadig kunne samles om et fælles afbræk fra den daglige trummerum. Lester fornemmer, at han har mistet noget, han kan bare ikke huske hvad. Og da han endelig gør oprør, minder han i høj grad om en teenager, der påkalder sig opmærksomhed ved at bryde grænser.

At det bliver Angela, der udløser Lesters oprør er ikke tilfældigt. På flere måder ligner Lester og Angela hinanden. Som Lester er også Angela underlagt en identitet, der er defineret af andre. Hun er det smukke "dukkebarn" med de store øjne og det lyse hår. Med løgnehistorierne om sine seksuelle eskapader forsøger hun at lægge afstand til det pæne image. Mødet mellem Lester og Angela giver dem begge mulighed for at være noget i sig selv. I deres indbyrdes fascination bekræfter de hinanden i en identitet som seksuelt attraktive, en ny rolle der lægger afstand til deres nuværende liv.

  • Se følgende scener:
    • Carolyn, Jane og Lester forlader hjemmet og kører på arbejde (00:03)
    • Lester og Carolyn er alene hjemme (01:12)
    • Lester er alene med Angela (01:38)
  • Giv en beskrivelse af den udvikling, Lester gennemgår. Hvordan udvikler hans forhold til Carolyn sig? Hvilken rolle spiller Angela for Lesters udvikling? Hvordan ændres Lesters syn på Angela, da han endelig er alene med hende? Hvorfor kigger Lester på det gamle familiefoto, da Angela er på toilettet? Hvilke værdier repræsenterer billedet? Hvad er det, Lester har mistet?

Som publikum identificerer vi os med Lester. På trods af, at han opfører sig ansvarsløst og barnligt, er vi helt og holdent på hans side. Filmen opnår denne identifikation gennem forskellige virkemidler. I meget konkret form er American Beauty Lesters fortælling. Brugen af Lesters stemme, der fortæller os, hvad han tænker og føler, styrer os i en bestemt retning i vores aflæsning af begivenhederne. Lester bliver vores fortrolige i filmens persongalleri. Lester kommenterer ironisk sit eget liv. Som den eneste af filmens voksne personer forholder han sig kritisk og selverkendende til klicheen om den borgerlige forstadsidyl. På denne måde bliver Lester-figuren vores personlige guide i opfyldelsen af filmens tag-line: "look closer", "se nærmere på", hvad der befinder sig under overfladen i den nydelige forstad.

Yderligere indeholder Lesters voice over en tidsforskydning. Fra den indledende voice overs bemærkninger om, at Lester snart vil være død, men at han ikke selv ved det endnu, kan vi konkludere, at fortælleren Lester ved mere end Lester på lærredet. Det betyder, at vi som publikum er i hænderne på en alvidende fortæller, der ser tilbage på filmens begivenheder, en fortæller som ved, hvad der skal ske, og som vi derfor må holde os til.

Lesters indledende og afsluttende voice over fortælles fra det samme tidsplan. Fra et punkt hinsides døden danner hans kommentarer en ramme om filmens fortælling. At Lesters stemme på denne måde etablerer filmen som en rammefortælling, underbygger yderligere vores identifikation med hans figur.

  • Se følgende scener:
    • Lesters indledende voice over (00:01)
    • Lesters afsluttende voice over (01:48)
  • Karakteriser fortælleren Lester: Hvordan forholder han sig til den Lester, som ses på lærredet? Hvordan adskiller de to versioner af Lester sig? Hvilket forhold har vi som publikum til henholdsvis den ene og den anden Lester? Hvad betyder ironien for denne forskel?
  • Diskuter hvordan de to scener tidsmæssigt ligger i forhold til hinanden. Hvor befinder fortælleren Lester sig? Hvordan påvirker det vores opfattelse af Lester, at han også er filmens fortæller? Hvad ville det betyde for vores oplevelse af filmens handling, hvis fortællerstemmen blev fjernet?

Filmbilledet som sindbillede

Enkeltbilledæstetikken spiller en central rolle i American Beauty. Billedernes komposition, tekstur, farveholdning og kamerabevægelser udgør en væsentlig del af filmens miljø- og personskildring. Det understreges af, at filmen opererer med tre meget forskellige visuelle udtryk, der hver for sig er bundet til forskellige personer og sindstilstande:

  1. Klare, tomme billeder af livet i forstaden
  2. Rickys kornede videooptagelser
  3. Lesters surreelle rosendrømme om Angela

Instruktøren Sam Mendes forklarer i et interview i tidsskriftet Sight and Sound januar 2000 om de tre forskellige æstetikker: "(jeg valgte) et sparsomt, næsten surreelt udtryk, en lys, klar, skarpskåren, Magritte-agtig fremstilling af det amerikanske forstadsliv, en meget komponeret kamerastil. Jeg ville ikke bruge steadicam, jeg ville ikke have mange close-ups. Kameraet skulle være mere stille, det skulle nærmest være tilstede i smug. I drømmesekvenser er kamerabevægelserne meget mere flydende og graciøse, mens de fleste scener, der giver sig ud for at være optaget af Ricky, havde en meget mere kinetisk, håndholdt, anderledes energi og en anden slags poesi i billederne."

Forstadsbilleder

Den "Magritte-agtige" skildring af forstæderne opnår Mendes ved et næsten syntetisk farvevalg: Alle husene er hvide og nymalede, døre og garageporte er i klare røde og blå nuancer, alle haver omkranses af hvide stakitter, og plænerne står som velplejede grønne tæpper. Og samtidig tømmer instruktøren billederne for overflødige detaljer: Gaderne er tomme, haverne er ubrudte grønne plæner, stuerne er symmetriske opstillinger uden pynt på væggene. Her er ingen overflødige detaljer eller personer. Billedernes næsten ikoniske karakter understreges af et kamera, der i totaler og supertotaler, stillestående eller kun meget langsomt bevægende, registrerer hvad der sker. Billederne får karakter af tableauer, af billeder der snarere synes hentet i glittede ugemagasiner eller reklameverdenen end fra virkeligheden. Særligt tydeligt i en af filmens første scener, hvor Carolyn smilende fortæller naboen Jim om hemmeligheden bag sine smukke roser - en scene, der æstetisk lægger sig tæt op af tv-reklamen.

Men netop den glatte syntetiske overflade antyder, at under overfladen er tilstanden langt fra så perfekt, som den giver sig ud for. Filmen inviterer os til at se nærmere efter, søge efter den egentlige sandhed under overfladen, både i sit valg af æstetik, men også i filmens tag-line "…look closer", der også hænger på opslagstavlen på Lesters kontor. Her er det særligt interessant at se nærmere på Carolyn og den nye nabo, Frank. Det er de to personer, der tydeligst kæmper for at opretholde en pletfri facade, men som begge slås med indre dæmoner.

Carolyn opretholder facaden til perfektion, hun er kunstig, grænsende til det syntetiske. Men filmen slår en revne i den polerede overflade i en scene, hvor det ikke er lykkedes hende at sælge et hus. Carolyn står alene tilbage i den tomme støvede stue og græder. For at genvinde selvkontrollen slår hun sig selv i ansigtet, hun falder til ro, tørrer øjnene, og så er facaden genoprettet. Hos Frank er problemerne langt voldsommere. Frank er bøsse, men fornægter det og lever i stedet et udpræget maskulint og kontrolleret liv: Han pudser indædt sin bil, han er oberst i marinekorpset, samler på våben og porcelæn fra nazitiden og hader bøsser og alt, hvad der ligger en smule uden for en klart afgrænset normalitet. Da den pletfri overflade sprækker for Frank, sker det i et udbrud af ukontrolleret vold mod sønnen Ricky.

  • Hvilket billede tegner filmen af forstaden og de mennesker, der lever i den?
  • Se følgende scener:
  1. Præsentationen af Carolyn og naboparret Jim og Jim (0:02)
  2. Familien Burnham samlet omkring middagsbordet (0:07)
  3. Frank og konen ser tv, Ricky kommer hjem og sætter sig (0:27)

Hvordan er billederne komponeret: perspektiv, farver, fokus, opbygning? Hvordan bevæger kameraet sig? Hvilken stemning formidler billederne? Hvordan er sammenhængen mellem denne stemning og billedkomposition/kamerabevægelser? Hvilken effekt har billedæstetikken på vores opfattelse af forstaden og personerne?

  • Se følgende scener:
  1. Carolyn, da hun ikke har kunnet sælge et hus (0:09)
  2. Frank, da han overfalder Ricky (1:07)
  • Hvilket billede tegner de to scener af Carolyn og Frank? Hvordan er stemningen i scenerne? Sammenlign stemningen med scenerne, hvor Carolyn præsenteres, og Frank og konen ser tv: Hvordan adskiller disse scener sig fra de ovenstående i forhold til klipning, kameragange og perspektiv. Hvilken effekt har det?

Videobilleder

Et andet markant og betydningsmættet visuelt udtryk i filmen er Rickys videooptagelser. Filmen begynder med videobilleder, og de findes også i slutsekvensen. Billederne er rystede, kornede, indimellem uskarpe, og der zoomes hurtigt ud og ind. Videooptagelserne (som næsten alle er lavet af Mendes selv) er Rickys registreringer af omverdenen. Fordi Ricky er den opmærksomt registrerende, er det også i disse billeder, at vi får udpeget sammenhænge og forhold, som ingen andre (end vi og Ricky) ser.

Videooptagelserne bliver derfor et væsentligt element i filmens fortælling, men også det visuelle lag, der tydeligst kontrasterer de overflade-smukke filmbilleder af forstadslivet. De er visuelt langt mere rå og umiddelbare, her er tilsyneladende ingen gennemtænkt billedkomposition, men snarere en æstetik, der i de grovkornede billeder og urolige kameragange signalerer autenticitet, nærvær og umiddelbarhed: Videokameraet kan indfange øjeblikkets skønhed og poesi uden (filmbilledets og forstadslivets) foregående veltilrettelagt iscenesættelse. Det er, sammenlignet med filmbilledernes glamourøse æstetik, et nøgent udtryk.

Dette visuelle udtryk understreges af, at personerne på videooptagelserne ofte er nøgne. De har ikke (eller næsten ikke) tøj på, men også følelsesmæssigt er de nøgne og autentiske: Det er i videooptagelserne, at personerne er åbne og ærlige, det er her, vi får deres inderste følelser og tanker at se. Instruktøren Sam Mendes opnår i disse scener en fin sammenhæng mellem det visuelle udtryk og den stemning, der ligger i scenen.

I en helt central scene, viser Ricky Jane en optagelse af en dansende plasticpose. Han forklarer, hvordan netop denne optagelse har gjort ham i stand til at se skønheden i verden. I en anden scene står Ricky og Jane i hver deres hus. De kan ikke tale sammen, men har visuel kontakt. Ricky retter sit kamera mod Jane og en stor tv-skærm bag ham viser videobilledet. Hun begynder at klæde sig af, nøgen står hun i vinduet og betragter ham, men magien afbrydes brat, da Rickys far braser ind i Rickys værelse og slår sønnen i gulvet. Og i en senere scene filmer Ricky og Jane hinanden på Rickys værelse. Via videokameraets optagelser skildres deres mest private tanker. Ricky fortæller om sin indlæggelse på et psykiatrisk hospital, og Jane fortæller, at hun hader sin far.

  • Hvilket billede tegner filmen af Jane og Ricky?
  • Se følgende tre scener:
  1. Ricky viser Jane optagelsen med plastikposen (0:58)
  2. Ricky filmer fra sit værelse Jane, der står på sit værelse (1:05)
  3. Jane og Ricky filmen hinanden på Rickys værelse (1:14)

Hvordan bruges videooptagelserne i scenerne? Hvad karakteriserer videoæstetikken, hvordan adskiller den sig fra filmens øvrige æstetik? Hvad tilfører videoæstetikken de nævnte scener, hvordan påvirker den scenernes stemning, nærvær, autenticitet? Hvorfor er det Jane og Ricky, der optræder i videoæstetikken, og hvordan underbygger den karakteristikken af Ricky og Jane? Hvordan kommer fortroligheden til udtryk? Hvad lærer vi om personerne i disse scener?

Drømmebilleder

Lesters drømme om Angela er filmens tredje visuelle udtryk. Filmen indeholder fire drømmescener, der i modsætning til hverdagstableauerne er karakteristiske ved en meget dynamisk billedstil. Drømmene fortælles med brug af kraftig fugle- og frøperspektiv, der veksles konstant mellem forskellige billedbeskæringer - ofte bruges nær og ultranær, kameraet er bevægeligt, og der bruges slowmotion.

Som et vigtigt element i billederne indgår i alle fire drømmescener røde rosenblade. Bladene er fra rosen "American Beauty", den samme rose som Carolyn med stor omhu dyrker og fremviser i sin have. Men hvor Carolyn bevæbnet med saks og handsker klipper roserne af og arrangerer roserne i vaser, bader Angela i de fløjsbløde blade, der kærtegner hendes krop og strømmer ud fra hende.

  • Se følgende scener:
  1. Lester ser cheerleaderopvisningen (0:14)
  2. Lester skal sove efter det første møde med Angela (0:17)
  3. Angela besøger Jane og møder Lester i køkkenet (0:33)
  4. Lester sover, står op og går ud på badeværelset, Angela ligger i badekaret (0:40)

Hvordan adskiller scenerne sig fra hverdagstableauerne. Hvordan er drømmescenerne klippet? Hvilke filmiske virkemidler bruger instruktøren til at understrege scenernes drømmeagtige karakter? Hvilken rolle spiller rosenbladene, deres placering, farve og tekstur? Hvorfor er det den samme rose, der forbindes med både Carolyn og Angela? Hvordan adskiller fremstillingen af roserne i henholdsvis Angelas og Carolyns univers sig fra hinanden? Hvilken betydning for forståelsen af Lesters drømme har det, at roserne er de samme, men fremstilles forskelligt? Hvad er det, han drømmer om?

American Beauty – livets skønhed

Filmens titel American Beauty er hentet fra den rose, Carolyn dyrker i sin have, og som Lester ser i sine drømme om Angela. Men titlen signalerer også filmens centrale tematik: En søgen efter den egentlige skønhed i livet. Det er netop dette tema, der binder filmens tre visuelle lag sammen.

Rosen "American Beauty" optræder som symbol på skønhed i to af filmens visuelle lag: I forstadsbillederne ser vi den dels i Carolyns have, hvor netop roserne er hendes store stolthed, og i interiørscenerne optræder afskårne rosenbuketter markant i billederne. Man kan her tale om, at roserne optræder i Carolyns ydre iscenesættelse af "det perfekte liv". I Lesters drømme er rosenbladende det mest markante visuelle element, glødende røde og fløjsbløde svøber de sig om Angelas nøgne krop. Rosenbladende har altså en central funktion og symbolsk betydning i Lesters indre iscenesættelse af "den perfekte kvinde".

Men i filmens videobilleder optræder rosen netop ikke. Her finder vi et helt anderledes symbol for skønhed: En plasticpose, der danser i vinden. Den dansende pose optræder igen i filmens afsluttende sekvens, da den døende Lester genser og fortæller om al den skønhed, der findes i verden. Det er værd at hæfte sig ved filmens dvælen midtvejs ved den dansende plasticpose og dens genkomst i filmens slutsekvens, for netop i kraft disse placeringer gøres posen, og det videoæstetiske univers den optræder i, til bærere af en af filmens grundlæggende pointer om livets egentlige skønhed og værdi.

  • Se følgende scener:
  1. Carolyn viser sine roser til naboparret (0:02)
  2. Lester drømmer om Angela (0:17)
  3. Ricky viser Jane optagelsen med plastikposen (0:58)
  4. Filmens slutsekvens, Lester genser livets højdepunkter (1.48)

Hvilke symboler på skønhed viser filmen? Hvorfor symboliserer rosen ikke skønhed for Ricky og Jane? Hvordan adskiller plastikposen sig som skønhedssymbol fra roserne? Hvordan adskiller filmens æstetiske præsentation af skønhedssymbolerne sig fra hinanden? Hvorfor slutter filmen med billedet af plasticposen?

Hvilken rolle spiller filmens visuelle udtryk og brug af visuelle skønhedssymboler for dens udsagn om livets egentlige skønhed? Hvad er "American Beauty" ifølge filmen?