'Ung mand falder' er på en og samme tid en langsom og dvælende, voldsom og stemningsmættet skildring af en 17-årig gymnasiedrengs krise og tiltagende isolation fra omverdenen. Det er en smertefuld og barsk novellefilm om oplevelsen af, at verden skrider, og tingene falder sammen omkring en. Men det er også en film, der handler om at bryde ud af isolationens ensomhed og nå ud til andre: Det er en film om at finde en vej tilbage til livet.

'Ung mand falder' fortælles på flere planer. På det ydre plan, realplanet, handler filmen om den unge fyr Jens i en kort og koncentreret eksamenslæsningsperiode, hvor han går til skriftlig eksamen i matematik og mundtlig eksamen i fransk. En pige fra hans klasse, Irene, viser interesse for ham, men det går ikke: han har ikke mod på det. Det er imidlertid på det indre plan, at fortællingen for alvor udfolder sig. Her følger vi, hvordan Jens’ hverdag langsomt går i opløsning, og hvordan verden glider ham mere og mere af hænde. Det indre plan, tankeplanet, som gengiver den unge mands oplevelse af verden, oplever vi stærkt og påtrængende på grund af synsvinklen, Jens’ point of view. Først er der små bidder, hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem ydre virkelighed og indre fantasi, men senere eskalerer situationen og overtager næsten helt hans syn på omverdenen. Det er en verden, hvor omgivelserne bogstaveligt talt krakelerer og falder fra hinanden. Det er et symbolmættet univers, hvor en ræv og udstoppede fugle dukker op i billedfeltet, og døden trænger sig på i voldsomme trafikuheld; men også er univers med plads til drømme om, hvordan tingene kan være anderledes, når man oplever verden sammen med en anden. 

Filmen foregår i en mærkelig ubestemmelig tid og på et mærkeligt ubestemmeligt sted. På en gang parisisk og villakvarter-dansk, på en gang nutidigt og 50'er-agtigt. Måske for at understrege den tidslomme, vores hovedfigur er spærret inde i?

Foto: Jacob Møller og Asger Carlsen / Tju-Bang Film

Allerede fra filmens første scene, hvor den unge mand takker nej til en invitation fra Irene, får vi et indtryk af, hvordan han udelukker sig selv det fra et socialt fællesskab. Den unge pige forsøger at trænge ind på livet af ham – blandt andet ved at arrangere fransk picnic på taget og ved at invitere sig selv til at sove hos ham. Men han trækker sig tilbage i sin skal: Han vil ikke involveres, bliver handlingslammet af krav og forventninger og vil ikke lade nogen komme for tæt på sig. I stedet lukker han sig inde i den mørke lejlighed med sine bøger, som han arrangerer i skiftende mønstre og systemer. I takt med at eksamenen i fransk rykker nærmere, opsluges Jens mere og mere af sit tvangsprægede univers – han låser døren til sit værelse og omgiver sig med alle mulige franske rekvisitter og forsøger forgæves at reparere sit splintrede verdensbillede med tape.

Det bliver tidligt i filmen antydet, at Jens slås med en smertefuld fortid, men det bliver aldrig helt klart for os, hvad der er sket. Hvor er broren, hvis underkøje står tom, og som den unge mand lægger en fødselsdagshilsen til? Er han død? Og hvorfor lukker moren sig inde og græder?

I en central og symbolsk nattescene, som udspiller sig på taget af den boligblok, hvor Jens bor, konfronteres han med sine egne indre stemmer i en magisk-realistisk form, hvor forskellige udstoppede fugle opsøger ham og taler til ham på fransk: Pingvinen fortæller, at kærligheden er det vigtigste i livet, lappedykkeren fortæller, at det hele handler om sex, og endelig er der viben, der slet ikke mener, at livet har mening for alle. Scenen giver en vigtig indsigt i, hvilke kræfter der kæmper i den unge mand.

Filmen når sit klimaks til den mundtlige eksamen i fransk, hvor forberedelseslokalet forvandles til et inferno, da loftet falder ned over ham, og han må tage flugten, mens vejene bag ham slår revner. Den unge mands fald ændrer bane, da han på flugten fra eksamen er ved at blive kørt ned af en bilist, som konfronterer ham ved at tordne "Tror du, du er den eneste her i verden?". Herefter må tingene nødvendigvis ændre sig – og den unge mand må erkende, at han selv må gøre en indsats for at få del i kærligheden og fællesskabet. Et første skridt på vejen bliver at tage huen af, symbolet på hans fortrængninger. 

Foto: Jacob Møller og Asger Carlsen / Tju-Bang Film