Man kan i et skrækscenarie forestille sig, at man fortæller sin klasse, at de skal se en islandsk film. Ud over at tro, at en ny galskab er brudt ud, vil eleverne formodentlig gå til filmen med samme begejstring som til en rodbehandling hos tandlægen.

Det er altid en pædagogisk udfordring at vise noget anderledes end det, som er det gængse. På den anden side er meningen også at vise noget, som eleverne formodentlig ikke af sig selv vil opsøge. Hvis filmoplevelsen dertil bliver god og noget særligt, er det en pædagogisk sejr og en øjenåbner af de helt store.

En sådan kan 'Heartstone' sagtens gå hen at være. Det er en klog, særegen og betagende film. Den er i øjenhøjde med sin målgruppe og rammer ned i dens verdensbillede og problemkomplekser. Det er en film med hjertet på rette sted. Der er både vand på oplevelsesmøllen og muligheder for spændende og meningsfuld pædagogisk efterbearbejdelse. Og hvornår har man i en film sidst hørt en så gakket, eksistentialistisk vittighed som denne:

Det var engang en ko,
der sad i et træ og strikkede marmelade.
Så fløj en elefant forbi,
og koen sagde:
Verden er af lave!  

Foto: Reel Pictures

Thor er mut og klejn og i limbo mellem dreng og voksen. Han mangler endnu hår på de vitale steder og er også kejtet i forholdet til det modsatte køn. I den lille islandske bygd er det repræsenteret af især Beth og Hanna. Yderligere bliver Thor drillet af sine søstre, Rakel og Hafdis. Men han har en bedste ven. Christian er nærmest Thors modsætning med sit lange, bølgede hår og sin betragtelige højde. De er altid sammen og tager gerne fysisk kontakt i mere eller mindre gemytlige brydekampe. Begge har et lidt anstrengt forhold til deres voksne. Thor forkaster sin alenemors noget sløsede livsførelse, og Christian nærmest foragter sin fordrukne og voldelige far og har medlidenhed med sin kuede mor.

Der er ikke meget at tage sig til om sommeren i den lille bygd for to ungersvende med for megen fritid, for mange hormoner og for få udfordringer. Men man kan altid smadre allerede ødelagte bilvrag og kigge på spillekort med pornobilleder. Og hænge ud i det lille cafeteria, hvor man dog skal vare sig for Røde, der ikke alene skyder med gevær, men også har en udpræget mobningstrang. Thor og Christian får en aften lov at snige sig ind i Beths hjem og sove hos hende og Hanna. Men fiaskoen er til at føle på, da Thor tisser i sengen og stikker af uden at advare Christian.

Foto: Reel Pictures

Drengene iagttager det barske liv, hvor fugle bider deres ben over for at undslippe fælder, og hvor en hund skambider en vædder og to får. De oplever også Christians fars vrede, da de låner et par heste og tager på telttur sammen med Beth og Hanna. Og farligt bliver det, da Thor som straf nærmest bliver tvunget ud over en klippeafgrund for at samle fugleæg, mens Christian og hans far holder livlinen, der alt for let kan briste.

Thor gør fremskridt hos Beth. Han har dog svært ved at håndtere sit forhold til Christian, som han efterhånden finder mere og mere "mærkelig". Sagen er nemlig, at Christian er mere interesseret i sin ven end i piger. Men homoseksualitet kan ikke i almindelighed accepteres og i særdeleshed slet ikke af Christians far. Til sidst løber Thor ned til fjorden, hvor en dreng netop har landet en fisk. Drengen spytter på den livløse stenfisk og kaster den tilbage i vandet. Under overfladen liver fisken op igen og svømmer sprællende videre. 

Dansk efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster (færdighedsmål)
• Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (færdighedsmål)
• Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
• Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
• Eleven har viden om metode til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger (vidensmål)

Den sidste sommer

'Heartstone' handler om den sidste sommer. Barndommens sidste sommer, før voksenlivets nye stier forsigtigt skal betrædes med uskyldstab som følgesvend. "Den sidste sommer" er et begreb, som er blevet synonym med det store og svære skridt fra barn til voksen. To danske romaner om venskaber i en overgangstid hedder simpelthen 'Den sidste sommer'. De er skrevet af henholdsvis Ken Jacobsen og Nicolai Østergaard i 1995. Temaet findes også i film som Morten Arnfreds og Henning Kristiansens 'Mig og Charly', 1978, og Rasmus Heisterbergs 'I blodet', 2016.

"Den sidste sommer" er måske et særligt nordisk fænomen, der knytter sig til den på vore breddegrader så korte og lunefulde årstid. Sommeren er hos os skrøbelig, flygtig og fordufter så hurtigt som morgendug for solens første stråler.

Men synet på afskeden med barndommens landskab og uskylden er også universel og til alle årstider. Det findes for eksempel i George Lucas’ klassiker 'Sidste nat med kliken' fra 1974, Rob Reiners Stephen King-filmatisering 'Stand By Me' fra 1986 (med Ben E. Kings superhit på lydsiden) og i Lukas Moodyssons 'Fucking Åmål', 1998.

I 'Heartstone' soler man sig i filmens start, mens sneen til sidst falder, da ingen vej fører tilbage til barndommens korte sommer. Det må Thor erkende, da han forgæves har forsøgt at standse tiden og den uafvendelige udvikling med henvendelsen til Christian: "Hold op med at være mærkelig, så bliver alt godt igen!"

Foto: Reel Pictures

Arbejdet med 'Heartstone' kan tage sin begyndelse med en samtale i klassen. Tal om årstiderne, årets omskiftelighed som metafor for livets gang med særligt fokus på overgangen fra barn til voksen. Om ønsket om at få tiden til at stå stille eller ligefrem at skrue den tilbage og landskabet som kulisse for menneskets liv, udvikling og død.

Drenge, venskab og seksualitet

Thor og Christian er bedste venner. De tilbringer tiden sammen, og de holder sammen. Splejsen Thor ser lidt op til Christian, der er smuk som en gudernes yndling, og Thor er tiltrukket af Christians tilsyneladende suveræne karisma. Der er en tvetydig fysisk kontakt og en androgyn udstråling, som Thors kunstnerspire af en søster fanger i sine malerier. Drengene prøver også sammen at nærme sig veninderne Beth og Hanna, men det fører til næsten forudsigelige konflikter og splittelse: pinagtigheden, da Thor tisser i sengen hjemme hos Beth og stikker af, og Christians ubehag i teltet med Hanna. For hvor Thor står over for en seksuel debut med bygdens flotteste pige, må Christian erkende sin homoseksualitet. Christians sårbarhed, der fornemmes i forholdet til machofaderen, fører til sammenbrud og selvmordsforsøg. Da Christian er mest ulykkelig og vil opsøge Thor, er denne ikke hjemme. Han er hos Beth. Man aner en flig af et svigt.

Med udgangspunkt i filmens scener med Thor og Christian kan man i klassen prøve at definere venskab og de to drenges forhold til hinanden. Man kan tale om venskaber i virkeligheden og i film, tegneserier og bøger og inddrage forskellige syn på gryende seksualitet og kønsretning samt dennes betydning for venskabet. Et klassisk, danskfagligt eksempel er Janus og Tore i Klaus Rifbjergs romandebut, 'Den kroniske uskyld' fra 1958, der blev filmatiseret af Edward Fleming i 1985. I Nils Malmros’ 'Kærestesorger' fra 2009 hedder de to rivaler Jonas og Toke.

Anslag og præsentation, varsler, symboler og rekvisit

Filmens anslag viser hovedkarakteren Thor, der slår med en pind på sten. I en tiltning ser vi ham nedefra og op. Han er påklædt, mens tre andre drenge soler sig i bare overkroppe på en havnemole. Thor skiller sig visuelt ud fra de andre. Han kigger på Christian, som nulrer hår under armen. Anslaget og den begyndende præsentation af personerne fortæller, hvad slags historie og hvilke konflikter der er i vente. Det er Thors historie, og den handler om indestængte følelser og måske ligefrem skjult aggressivitet. Hvordan skal det gå ham?

Så opdager Thor, at der er en fiskestime. Drengene haler fisk ind, som de smider i en spand. Derefter fanger de en stenfisk, som Thor finder grim og spøgefuldt sammenligner med Christian. Christian spytter stenfisken i munden, og drengene tramper den grimme fisk ihjel, før Thor kigger på Christian og smider den i vandet.

Anslaget anslår tonen, og indledningen med fiskeri rummer derefter hele filmen. Den præsenterer hovedpersonen Thor, som har sin krop tildækket, fordi han endnu ikke fysisk er så langt på mandevejen, som han gerne vil være. Den viser hans samhørighed med Christian og lette misundelse på dennes udvikling. Og den viser den tvetydige erotiske orientering, som puberteten drilsk kan jonglere med. Temaerne drenge, venskab og seksualitet er på plads i denne barndommens sidste sommer. Scenen uddybes kort efter hjemme hos Thor, hvor han foran spejlet i badeværelset konstaterer, at der stadig mangler hår under armene:

Foto: Reel Pictures

Derefter tager han hår fra en børste og placerer dem over sin penis.

Samtidig fortæller fiskescenen symbolsk, at det anderledes, som stenfisken repræsenterer, bliver bortkastet. Det anderledes hører ikke til. I det hele taget er dyr med til at varsle og fortolke filmens udvikling (uden at vi naturligvis forstår det, før vi har oplevet hele filmhistorien). Det er et fint fortællegreb at vise noget, som peger fremad: fugle, som har bidt deres ben over for at undslippe fælder. En skambidt vædder, som bliver skudt. Først truer lemlæstelse og eventuelt død som flugt, og senere ser man den pistol, som Christian benytter med fatale følger.

Pistolen, eller våbnet, er et klassisk, ildevarslende symbol på film. Ofte introduceres det i starten for senere at blive brugt i et blodigt opgør. Denne fortælleteknik kalder man set up og pay off. Den gør os nysgerrig på handlingen og overrasker os senere, hvis den er lavet med finesse. Varsler og set ups kan minde om hinanden som appetitvækkere for seeren. Men varslet handler mere om at forudsige stemningen, mens set up (og pay off) er med til at gøre handlingen logisk og troværdig.         

Filmen er fyldt med verbale, drillende såvel som direkte ondsindede udfald mod homoseksualitet. "Han er for stor og for aparte, og så skal han kanøfles", er dommen over den grimme ælling i H.C. Andersens eventyr fra 1843, og den rammer også Christian. Hans far banker i øvrigt en mand, som han mistænker for at være på den såkaldte "forkerte" side. Denne må flytte til storbyens anonymitet, i dette tilfælde Islands hovedstad, Reykjavik. Den blodige ironi er, at også Christians far skamfuld må flytte med sin lille familie til Reykjavik efter sønnens selvmordsforsøg. Familien er i opløsning. Rygtet svirrer, at Christians far og mor skal skilles.

Filmens slutslag knytter an til indledningen. En tilsyneladende død stenfisk i vandet får pludselig liv og svømmer igen. Hvis stenfisken symbolsk i fabelform repræsenterer Christian, er der altså en mulig fremtid for den plagede dreng. En optimistisk dør på klem i en undertiden meget dyster film.

Det filmfaglige arbejde kan tage udgangspunkt i filmens symbolunivers og åbne for en samtale om andre fabler, som eleverne kender. Den egentlige analyse kan imidlertid beskæftige sig med anslagets og præsentationens informationer og filmens varsler om kommende hændelser.

Foto: Reel Pictures

Når man har set filmen, er det en nyttig øvelse "at læse den bagfra". Vi kender nu slutningen, men hvor mange gange har vi undervejs fået informationer, som peger frem mod den uden egentlig at opdage det? Et litterært eksempel på varsler er Steen Steensen Blichers kendte novelle 'Hosekræmmeren' fra 1829. Ungersvenden Esben præsenteres her på følgende måde:

"Den fremmede var en meget smuk karl, en ægte søn af vor nordiske natur, der driver langsomt, men kraftigt og varigt: lyshåret, blåøjet, rødkindet, hvis fintdunede hage ragekniven endnu ikke havde berørt, skønt han vist allerede var sine fulde tyve år.’ Da hans elskede Cecil ikke kan få ham som ægtemand, gør hun i vanvid en frygtelig ting:

"Hun havde skåret halsen over på ham – den blodige ragekniv lå på gulvet uden for sengen."

Blicher præsenterer den fatale ragekniv i starten af novellen. Kun for at bruge den i slutningen.

'Hosekræmmeren' er i øvrigt filmatiseret af Knud Leif Thomsen i 1971 og af Hans Christian Nørregaard i 1991 med tv-filmen 'Cecilia'.

Filmens kærlighedsforhåbninger afbildes eksemplarisk smukt med en rekvisit: En halskæde. Sven giver kæden til Thor, som skal give den til sin mor. Thor giver imidlertid smykket til Beth og får det tilbage af Hanna. Så enkelt kan kærlighedens komplicerede vildveje visualiseres, og det gør intet, at en halskæde er en meget brugt rekvisit. Også det kan man tage op i klassen, hvis man taler om filmiske greb.

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Filmcentralens undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse, filmiske virkemidler og anmeldelser:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film

Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Få inspiration til at skrive en filmanmeldelse i Filmcentralens materiale:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/filmanmeldelse

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

'Vi ses igen' ('Au revoir les enfants', 1987) om venskab på en drengekostskole under Anden Verdenskrig. Filmen findes på Filmcentralen med tilhørende undervisningsmateriale:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/vi-ses-igen

'Fucking Åmål' (7.-10. klasse, 1998) om to pigers identitetssøgen og begyndende seksualitet. Undervisningsmateriale på Filmcentralen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fucking-aamaal