De seks film i ”Jeg er fantastisk”-serien har hver sit tema og lægger op til forskellige forløb. Forslagene til undervisningsforløb her i materialet er beregnet til 2-3 lektioner med fokus på udtryk og erkendelse. Aktiviteterne er forskellige fra tema til tema, men den udforskende, legende tilgang til sprog og fortællinger om følelser går igen. I danskundervisningen skal eleverne - ligesom børnene i filmene - selv i gang med at udforske følelsernes brogede verden. Opgaverne er sprogligt og kreativt funderede og giver børnene mulighed for at trække på egne erfaringer. Leg og fiktive fortælleteknikker forskyder fokus og gør aktiviteterne sjove og engagerende frem for svære, problemfokuserede og – potentielt – pinlige. 

Undervisningsrelevans i dansk på 2.-4. klassetrin

1. Den enkelte elevs alsidige udvikling
Materialet forholder sig til Folkeskolelovens paragraf 1 – om at fremme de enkelte elevers alsidige udvikling ved at ”skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi”. Materialet lægger op til undervisningsforløb, som bidrager til at understøtte elevernes emotionelle udvikling ved at stimulere deres empati, nysgerrighed, kreativitet og selvfølelse.

2. Sammenhold og inklusion i klassen
Opgaverne i materialet skaber mulighed for 1) at styrke sammenholdet i klassen, 2) at udvikle klassens fælles sprog om følelser på en sjov og engagerende måde og 3) at fremme den gensidige forståelse og tolerance. Materialet egner sig til klasser, hvor der er fokus på inklusion, da øvelserne giver mulighed for at italesætte, hvordan vi oplever følelser forskelligt. Øvelserne tilgodeser elever, der generelt ikke er fagligt stærke i dansk.

3. Opfyldelse af fagmål og trinmål for faget dansk
”Jeg er fantastisk” har et stærkt danskfagligt fokus. Materialet adresserer fagmålene for danskfaget (Fælles Mål 2009) - navnlig ved at

• stimulere elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre
• medvirke til at udvide elevernes ordforråd og begrebsverden
• styrke elevernes evne til at tale og lytte i plenum
• styrke elevernes evne til at konstruere fortællinger og lege med forskellige genrer, fortælleteknikker og virkemidler

”Jeg er fantastisk” kan bruges som led i opfyldelsen af trinmålene efter 2. klassetrin, idet opgaverne i materialet styrker elevernes evne til at bruge talesproget, udvikle ordforråd, fortælle, dramatisere og give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkelte emner. (Fælles Mål 2009)

Når de mundtlige sproglege suppleres med dokumentation og skriftlige øvelser, kan materialet bruges til at opfylde trinmålene efter 4 klasse ved at opøve elevernes evne til at skrive berettende og kreative tekster og organisere ideer til egen skrivning. Endvidere styrker materialet elevernes evne til at bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk. (Fælles Mål 2009)

Foto: Fridthjof Film

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Maxine Rodgers (lærer) og elever fra 4.x Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

I filmen følger vi en 4. klasse, som arbejder med begrebet ”mørkeræd”, og hvilke følelser, tanker og fornemmelser det får op i børnene at befinde sig i mørket. Filmen veksler mellem korte interviews med eleverne, samtaler i klassen, en gemmeleg på en mørk skole og animationer af elevernes egne tegninger.  Eleverne berører emner som mareridt, frygt og tankemylder. Med lærerens hjælp og gennem forskellige øvelser og aktiviteter får de sat ord på både følelser og fornemmelser i mørket, og de taler bl.a. om, hvordan mørket og frygten kan sætte fantasien i sving.

Undervisningsforløb til ”Jeg er mørkeræd” (2 lektioner)

Det er oplagt at bruge filmen som udgangspunkt for at arbejde med gyserfortællinger og grundlæggende fortælleteknik. Inddrag elevernes egne erfaringer og oplevelser med mørke og følelsen af at være mørkeræd.

1) Mindmap (20 minutter)

Læreren giver en ganske kort introduktion: ”I dag skal vi arbejde med mørke og de følelser, der har med mørke at gøre. Kender I ordet mørkeræd?” Herefter laver klassen sammen et mindmap over begreber, der handler om mørke og de følelser, man får, når det er mørkt. Læreren stiller åbne spørgsmål, så børnene får mulighed for at tilføje nuancer og sansninger. For eksempel kan læreren spørge:

• Hvilke slags rum, som I kender, er mest mørke?
• Hvordan ser der ud på dit værelse, når det er mørkt?
• Hvilke lyde kan du høre, når det er mørkt i dit hjem?
• Fortæl noget om, hvilke slags væsner man kan forestille sig, når det er mørkt? Hvordan ser de ud?
• Hvornår føler I, at I bliver bange for mørket?
• Hvad er det mest uhyggelige, du kan forestille dig? Hvad er det hyggeligste?

Mens ordene bliver tilføjet, kan læreren benævne, hvilken type ord det er, eller hvilken kategori ordet tilhører, fx:

• Ord om væsner, der findes i mørket (trolde, spøgelser, uhyrer, drager, nisser osv.)
• Ord om steder, hvor der er mørkt (soveværelset, mit værelse, stuen, en kælder, natfyrstens slot, garderobeskabet osv.)
• Ord om følelser, man kan have, når det er mørkt (modig, bange, ked af det, alene, rolig osv.)
• Ord om stemninger om natten (uhyggeligt, skummelt, trygt, smukt osv.)

2) Se filmen (20 minutter)
Til slut i første time ser børnene filmen ”Jeg er mørkeræd”. Lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap, når de har set filmen.

PAUSE

3) Sæt en scene for en fortælling (10 minutter)
Efter pausen går børnene sammen i små grupper. Giv grupperne 'Jeg er mørkeræd' - Elevark'. Hver gruppe vælger tre ord fra tavlen, der relaterer til henholdsvis ”sted”, ”stemning” og ”følelse” og skriver dem i skemaet. Grupperne diskuterer, om der kan blive en god historie med titlen ”Mørkeræd” ud af netop den kombination, de har valgt.

4) Hovedperson og modstander (10 minutter)
Læreren beder grupperne overveje, hvem der er hovedpersonen, og hvem – eller hvad – der er modstanderen i fortællingen. I gruppen snakker de sig ind på, hvordan modstanderen ser ud og opfører sig. Grupperne vælger en elev, som tegner en hurtig skitse af modstanderen.

5) Plot (10 minutter)
Læreren beder grupperne overveje, hvad der er historiens dramatiske højdepunkt, og hvad historien slutter med. Arbejdet afsluttes med, at gruppen gør de seks sætninger i elevarket færdige.

6) Oplæg (15 minutter)
En elev fra hver gruppe fremlægger gruppens fortælling ud fra deres tegning og teksten i elevarket. Læreren sætter et æggeur, og eleverne har hver 3 minutter til deres præsentation. Der er ikke fokus på at fremlægge en formfuldendt fortælling – fokus er i kort form at fremlægge gruppens arbejde med, hvad en god fortælling med titlen ”Mørkeræd” kunne handle om.

Hvis det er relevant for klassen, kan eleverne som hjemmearbejde få til opgave hver især at skrive historien ud som stil.

Undervisningsforslag til videre arbejde med temaet ”Jeg er mørkeræd”

At være mørkeræd er velkendt for de fleste elever i 2.-4. klasse, og de har forskellige oplevelser og følelser knyttet til mørke. Det kan være med til at skærpe sanserne, sætte fantasien i gang og skabe forestillinger, der svæver mellem fantasi og virkelighed, drøm og vågen tilstand. Det er brændstof til elevernes kreative proces. Følelsen af at være mørkeræd kan være meget stærk hos nogle elever, mens andre elever ikke har noget problem med mørke og måske ligefrem kan lide at dyrke det og synes, det er spændende. Det er vigtigt at være bevidst om denne forskel som lærer. I arbejdet med filmen bør der åbnes op for samtaler og diskussioner, der levner plads til begge parter. Undervisningsforslagene til filmen knytter sig derfor både til det kreative og det følelsesmæssige aspekt ved begrebet mørkeræd.

• Ligesom i filmen kan eleverne skrive en historie, som tager udgangspunkt i følelsen mørkeræd. Lad dem først notere stikord, som de forbinder med ordet mørkeræd. Herefter kan de vælge mellem tre opgaver:   
  1. Skriv en fiktiv historie – find selv på et plot
  2. Fortæl om engang, du oplevede at være mørkeræd
  3. Digt videre på sætningen ”Han gik hen til kælderdøren. Han åbnede den forsigtigt. Der var mørkt og …
   
• Brug filmen ”Jeg er mørkeræd” som udgangspunkt for at arbejde med gysertema eller eventyrtema. I kan fx læse og analysere eventyret om ”Drengen, der ikke kunne bliver bange”. Eller I kan se kortfilmen ”Uhyret”, der ligger på Filmcentralen.
   
• Lad eleverne arbejde med modsætninger. Mørket hænger uløseligt sammen med lyset; de er hinandens modsætninger - og forudsætninger. Lad eleverne notere stikord i forhold til både lys og mørke, og hvad de forbinder med de to begreber. Eleverne skriver herefter et digt om lys og mørke ud fra deres stikord. De kan gentage arbejdet med andre antonym-par. Det kan være det værste/det bedste, god/ond, varm/kold osv.
   
• Alle er bange for noget – selv de voksne kan være bange. I klassen kan I arbejde videre med temaet mørke ved at tale om følelsen at være bange: Hvad kan gøre jer bange? Hvornår føler I jer mest bange? Nogle er bange for slanger, edderkopper, åbne pladser eller trange rum. Hvad er du bange for?
   
• Lav jeres egen gyserlabyrint i klassen. Det vil sige en labyrint eller bane, hvor man kan opleve noget uhyggeligt og blive skræmt. Der skal være mulighed for at mørklægge lokalet. Lav først en brainstorm over, hvad der skal med. I kan måske finde rekvisitter på skolen eller derhjemme. Det kan være udstoppede fugle, masker, små dyre-skeletter osv. Opgaven kræver masser af samarbejde og koordination, og den kan give en god sammenhørighedsfølelse i klassen. Invitér som afslutning parallelklasser eller forældre til at prøve gyserlabyrinten. 

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Kristina Blæhr og Lissi Bernhard (lærere) og elever fra 3. og 4.b på Bredagerskolen i Jelling.

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

3. og 4. klasse leger Gæt og grimasser og arbejder med følelsen af at være genert ved bl.a. at genfortælle pinlige oplevelser. Sideløbende bliver eleverne interviewet; de forsøger at sætte ord på, hvad det vil sige at være genert, og hvordan de reagerer i pinlige situation. Kan man lære at tackle sin generthed, og vokser man fra det? Eleverne taler også om genertheden kønnene i mellem, og både drengene og pigerne har masser af bud på, hvordan de to køn forholder sig forskelligt til at være genert.

Undervisningsforløb til ”Jeg er genert” (2 lektioner)

Der er stor forskel på eleverne, når det drejer sig om følelsen af at være genert. Det hænger bl.a. sammen med, om de har udadvendte (ekstroverte) eller indadvendte (introverte) personligheder. Også i filmen kommer forskellene til udtryk, når klassen skal lege Gæt og Grimasser. Nogle lader sig ikke synderligt påvirke af opgaven, mens genertheden bliver altoverskyggende for andre, og de går helt i stå. Men de fleste elever har erfaring med at opleve noget pinligt og føle sig pinlig berørt. Samtalerne i klassen og arbejdet med følelsen af at være genert eller pinlig berørt skal derfor skabe plads til begge yderpunkter. Det er vigtigt, at både de tilbageholdende og de mere frembrusende elever kan få taletid og sætte ord på deres følelser og erfaringer. Arbejdet med temaet bør ikke sætte bestemte elever i forlegenhed eller udstille deres udfordringer i forhold til at føle sig generte. Formålet med øvelserne er derimod at bruge elevernes forskellige oplevelser og følelser aktivt i en kreativ, humoristisk proces.

I dobbeltlektionen, som knytter sig til filmen ”Jeg er genert” skal eleverne arbejde med at skrive små, humoristiske rollespil – såkaldte sketches. En sketch er et lille skuespil, der er bygget op om en sjov historie med en klar og måske uventet pointe.

1) Gruppearbejde (10 minutter)
Læreren giver en kort introduktion til det arbejde, klassen skal i gang med. ”I de næste timer skal vi arbejde med det at være genert og de følelser, der knytter sig til at føle sig genert eller pinlig berørt”. Klassen deles op i grupper af 3-4 elever. Læreren indleder arbejdet med spørgsmålet: Hvad forbinder I med følelsen ’at være genert’?. Eleverne forholder sig i fællesskab til spørgsmålet og noterer i gruppen deres overvejelser på et A3-ark. Læreren hjælper eleverne med at få bredde på deres inputs ved at komme med uddybende, åbne spørgsmål som:

• Hvad kan gøre jer mest generte?
• Hvordan har I det, hvis I bliver generte?
• Hvad gør I for at holde op med at være generte?

2) Mindmap (15 minutter)
Klassen laver nu i fællesskab et mindmap på tavlen eller klassens Smartboard med fokus på at være genert. Grupperne præsenterer på skift, hvad de har noteret på A3-arket, og læreren skriver og kategoriserer ordene på tavlen.

3) Se filmen (20 minutter)
Til slut i første time ser eleverne filmen ”Jeg er genert”. Lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap, når de har set filmen.

PAUSE

4) Genert eller pinlig (5 minutter)
Efter pausen taler klassen kort om forskellen mellem at føle sig genert og pinlig berørt. Forsøg i fællesskab at definere de to begreber med egne ord.

5) En pinlig historie (10 minutter)
Eleverne går sammen i små grupper. I grupperne skal de hver især fortælle en lille, pinlig historie eller oplevelse, de selv har været ude for.

6) At lave en sketch (20 minutter)
I gruppen skal de vælge én af de pinlige historier, de lige har fortalt hinanden, og lave den om til en sketch. Det vil sige et lille, sjovt skuespil eller rollespil med få personer. Sketchen skal have en klar og evt. uventet pointe som afslutning. De må om nødvendigt gerne digte videre på historien for at skabe en bedre eller mere klar pointe. De skal huske, at det pinlige i historien skal være i centrum sketchen. Den, der har oplevet det pinlige, behøver ikke at spille sig selv. Den færdige sketch skal vare mellem 30-60 sekunder.

7) Fremlæggelse (10 minutter)
Eleverne fremlægger deres sketches for hinanden i klassen. Hvis I ønsker at arbejde videre med opgaven, kan grupperne modtage konstruktiv kritik på deres sketches fra de øvrige i klassen. Fokuser på fremførsel, opbygning og levering af pointe. Herefter kan eleverne arbejde med at videreudvikle og præcisere sketchen.

Undervisningsforslag til videre arbejde med temaet ”Jeg er genert”

• Lad eleverne skrive en fiktiv historie om en person, der kommer ud for en pinlig episode. Historien skal også handle om, hvordan personen kommer ud af situationen med æren i behold.
   
• Lad eleverne finde eller opdigte små vittigheder, som de genfortæller i klassen. Arbejd med at tale tydeligt, bruge pauser og servere pointen med vægt og tydelighed.
   
• De fleste kan føle sig generte i større eller mindre grad. I filmen ”Jeg er genert” er der stor forskel på, hvordan eleverne tackler at være i centrum for legen Gæt og Grimasser eller i det hele taget sige noget foran klassen. Nogle befinder sig godt i situationen og er upåvirkede, andre går helt i stå, mens andre igen begynder at fjolle. Nogle elever har det bedst i mindre grupper eller på tomandshånd, mens andre har det fint i et større fællesskab. Lad eleverne tale om de forskellige personlighedstyper, de ser i filmen. Hvem vil de f.eks. betegne som indadvendte og udadvendte? Hvilken personlighedstype synes de selv, de er?
   
• Hvilke fordele og ulemper er der ved at være henholdsvis indadvendt (introvert) eller udadvendt (ekstrovert)? Eleverne kan to og to lave en liste i deres hæfter, og klassen kan lave en fælles liste på tavlen.

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Ulla Rasmussen (lærer) og 3. klasse på Løkkemarkskolen i Uggerslev.

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

En klasse leger ballondans og taler i fællesskab og i korte interviews om deres spæde erfaringer med kærlighed og det at være kærester. Der bliver talt om glæden ved at holde i hånd, halvhjertede forsøg på at komme i kontakt med det andet køn, stigende pulsslag, at føle sig rundt på gulvet, kærestesorg og sårbarhed. For kærligheden er jo ikke altid gengældt, og muligheden for at blive afvist ligger og lurer.

Undervisningsforløb til ”Vi er kærester” (3 lektioner)

Forskellene på kønnene og tiltrækningen mellem dem bliver ikke mindre op gennem indskolingen og i begyndelsen af mellemtrinnet. Det kan skabe en del uro og klasser, som er forholdsvis opdelte i drenge- og pigegrupper. Undervisningsforløbet sætter fokus på elevernes erfaringer med kærlighed og forelskelse og lægger op til samtale om både styrker og udfordringer ved det andet køn. Kærligheden er en universel drivkraft og kilde til både glæde, lykke, kreativitet og sorg. Eleverne skal forsøge at sætte ord på følelserne ved at arbejde med kærlighedssangen som udtryksform. Eleverne skal beskæftige sig med rim, rytme og indhold i både kendte og egne sangtekster.

1) Mindmap (15 minutter)
Læreren introducerer undervisningsforløbet med en kort præsentation: ”I dag skal vi arbejde med temaet kærester og kærlighed. Vi skal se en lille film, der hedder ”Vi er kærester”, og vi skal høre forskellige kærlighedssange. I skal også skrive jeres egne kærlighedssange og kærlighedsrap. Men allerførst: hvad forbinder I med ordene kærester og kærlighed?” Læreren noterer på tavle eller Smartboard og stiller uddybende spørgsmål til eleverne for at få så mange nuancer og ord med som muligt. Det kan være spørgsmål som:

• Hvordan føles det at være forelsket?
• Hvilke stemninger, farver, dufte og lyde forbinder I med kærlighed og forelskelse? Hvorfor?
• Hvor møder I kærlighed i hverdagen?
• Hvorfor er hjertet symbol på kærlighed?
• Hvorfor hænger farven rød sammen med kærlighed?
• Hvem og hvad kan man føle kærlighed til eller blive forelsket i?
• Hvad menes der med udtryk som: ”Kærligheden overvinder alt”, ”Kærligheden har ingen grænser”, I krig og kærlighed gælder alle kneb” osv.?

2) Se filmen (20 minutter)
Klassen ser filmen ”Vi er kærester”. Tal om filmen, efter I har set den, og lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap.

3) Valg af ord til kærlighedssang eller –rap (10 minutter)
Inden pausen skal eleverne parvis vælge ord fra det fælles mindmap, som de ønsker skal være med i den kærlighedssang eller –rap, de senere skal skrive. De skal forsøge at vælge bredt, så de både får noget med om stemninger, følelser og måske tema. Skal det handle om ulykkelig kærlighed, kærlighed mellem dreng og pige, kærligheden til et kæledyr eller noget helt fjerde? De skriver ordene ned.

PAUSE

4) Kærlighedssange og –rap (20 min)
Efter pausen skal klassen arbejde med kærlighedssange. Kærlighed - både den lykkelige og den ulykkelige slags - har været brændstof for digtere, forfattere og sangskrivere op gennem historien. Eleverne skal lytte til et par kendte danske kærlighedssange og tale om form og indhold:
Hvad handler sangene om?
Hvordan er stemningen, formen, rytmen og rimene i sangene?

Vælg to sange, der er forskellige i form og indhold. Herunder er en liste med forslag til kærlighedssange. Det kan være en god idé at lade et lille udvalg af elever finde de to kærlighedssange, klassen skal lytte til.

Per Vers, "Englefjæs" (rap)

Rasmus Seebach, "Engel"

Søs Fenger, "Du Er"

Jokeren, "Hey Smukke" (rap)

Klumben og Raske Penge, "Faxe Kondi" (kærlighed til en ting)

Tue West, "En Sang Om Kærlighed"

5) Skriv en kærlighedssang eller –rap (25 minutter)
Eleverne skal nu parvis skrive en kærlighedssang eller –rap. De vælger selv formen, og hvilken melodi eller beat de vil skrive teksten til. De kan eventuelt genbruge melodien fra én af de sange, de netop har hørt, eller de kan vælge en anden kendt melodi, som er god at digte til. Det skal helst være en melodi, der afspejler den stemning, eleverne vil udtrykke med sangen. Det kan være melodier som ”Jeg ved en lærkerede”, ”En regnvejrsdag i november”, ”Svantes lykkelige dag”, ”Livstræet”, ”Hør den lille stær”, ”Mariehønen Evigglad”, ”Det var en lørdag aften” eller ”Jeg er havren”.

Hvis eleverne vælger en kendt melodi, skal de forsøge at ramme det samme antal stavelser i verselinjerne som i originalen. Det kan være en både lærerig og sjov øvelse. Det skaber mulighed for at arbejde med metaforer. Giv eleverne inspiration til at finde på nye måder at beskrive ting på, så de undgår for mange klicheer i deres sange. Lad dem beskrive kærlighed ved hjælp af fx sansninger eller farver i stedet for bare at sige, at de er forelskede.

PAUSE

6) Opsamling (20-45 minutter)
I kan afslutte forløbet i den følgende lektion med, at eleverne fremlægger deres udkast til sange, gerne med melodi eller beat - men det er også fint, hvis nogle elevpar vælger at recitere teksten som et kærlighedsdigt. Alternativt kan eleverne få som lektie, at de skal skrive deres sange færdige og finpudse dem, inden de præsenterer sangene. Lad eleverne give hinanden konstruktiv kritik i forhold til indhold, form og eventuelt originalitet i valg af ord, stemninger og beskrivelser.

Undervisningsforslag til videre arbejde med temaet ”Vi er kærester”

• Lad eleverne lave hjertecollager ved at klippe billeder, de forbinder med kærlighed, ud af blade og klistre dem op på et A3 papir. Når eleverne vælger billeder, så bed dem tænke på, hvilke farver, stemninger og ansigtsudtryk, de forbinder med kærlighed.
   
• Tal om, hvad forskellen er på forelskelse og kærlighed. Hvad er forskellen på kærligheden mellem en dreng og en pige og kærligheden mellem familiemedlemmer, f.eks. mellem forældre og børn, mellem søskende osv.? Kan man også opleve kærlighed og forelskelse til en fra sit eget køn?

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Lene Søndergaard (lærer) og 4.a fra Åby Skole i Åbyhøj

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

I filmen følger vi en klasse, der arbejder med temaet ’Jeg keder mig’. Eleverne reflekterer over følelsen og beskriver bl.a., at det kan være som om, tiden går i stå. Eleverne skriver små skuespil, som de opfører for resten af klassen. I korte interviews sætter de ord på, hvad der sker, når de keder sig. På billedsiden ser vi elever, der fysisk udtrykker følelsen af at kede sig: de hænger ugideligt hen over bordet og gaber. Vi ser også et symbol på følelsen: et ur, der tikker højlydt og ligefrem går baglæns.

Undervisningsforløb til ”Jeg keder mig” (2-3 lektioner)

Alle børn har erfaringer med at kede sig. I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med tiden som begreb i forbindelse med det at kede sig. Derudover skal de forsøge at bruge kedsomheden i en kreativ proces, skabe abstrakte tegninger og arbejde med mundtlige, fantastiske fortællinger. Kedsomhed kan nemlig være en katalysator for fantasien. Det er oplagt at gøre forløbet til tværfagligt arbejde i dansk og billedkunst.

1) Fælles kedsomhed (10 minutter)
Læreren introducerer kort dagens tema og uddeler ternet A4-papir til eleverne: ”I dag begynder vi timen med at kede os. De næste 10 minutter skal I ikke lave noget bestemt, men I skal overholde to regler. 1) I skal sidde på jeres pladser. 2) I skal være stille. I kan tegne på papiret, hvis I har lyst til det. Vi starter nu!”

2) Mindmap (15 minutter)
Efter seancen spørger læreren ind til, hvordan eleverne oplevede de 10 minutter:

• Kedede I jer? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad brugte I tiden til?
• Hvad har I tegnet? Hvorfor blev det lige til den tegning?
• Hvordan føltes tiden i løbet af de 10 minutter? Føltes det som lang eller kort tid - fløj eller sneglede tiden sig af sted?

Herefter går klassen i gang med at lave brainstorm og mindmap på tavle eller Smartboard over begrebet kedsomhed, og hvad det vil sige at kede sig. Læreren stiller uddybende spørgsmål til elevernes forskellige input for at få så mange ord med som muligt. Det kan være spørgsmål som:

• Hvornår keder I jer mest?
• Hvorfor keder I jer?
• Nævn ting, der er kedelige.
• Hvordan oplever I tiden, når I keder jer?
• Keder alle sig? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad er dagdrømme, og hvorfor dagdrømmer nogle mennesker?

3) Se filmen (20 minutter)
Klassen ser filmen ”Jeg keder mig”. Tal om filmen bagefter, og lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap.

PAUSE

4) Kedsomhedskruseduller (10 minutter)
Efter pausen får eleverne udleveret hver sit A3–papir. De får følgende opgave af læreren:  ”De næste fem minutter skal I lave kedsomhedskruseduller og mønstre på papiret foran jer. Kruseduller behøver ikke ligne noget. Eneste krav er, at I ikke må løfte jeres blyant fra papiret, og at I hele tiden skal tegne.”

5) Gruppeopgave – gå på opdagelse i tegningerne (10 minutter)
I grupper af 3-4 skal eleverne nu gå på opdagelse i hinandens tegninger. De tager én tegning ad gangen og prøver at finde ting, personer, dyr osv. i tegningerne. De skal have ”Ja-hatten” på og være klar til at forestille sig, hvad der gemmer sig i tegningerne. Nogle af eleverne har sandsynligvis sværere end andre ved at ”se ting” i de abstrakte tegninger og skal hjælpes på vej. Alt det, eleverne forestiller sig, at de ser - personer, ting, steder, stemninger, dyr, monstre - skriver de ned.

6) Den fantastiske fortælling (25 minutter)
Ud fra overskriften ”En dagdrøm” og ordene, de skrev ned, skal eleverne arbejde mundtligt med den fantastiske fortælling. Indled med at tale kort om genretræk i den fantastiske fortælling. Den kan minde om eventyret, både hvad angår det overnaturlige univers og persongalleriet.

I Gyldendals virtuelle opslagsværk ”DanskLex” bliver der nævnt tre fokuspunkter, man kan arbejde med, når man karakteriserer fantastiske fortællinger:

• Aktører – helte, heltinder, hjælpere, modstandere, ting, som personerne leder efter eller kæmper om osv. (Læs mere i Filmleksikon under opslaget Aktantmodellen)
• Overnaturlige væsener og rekvisitter – alfer, ånder, drager, talende dyr, flyvende hekse, usynlighedskapper, magiske sværd osv.
• Komposition (kontraktmodellen) – helten forlader hjemmet, møder hjælpere og modstandere, gennemgår prøvelser, overvinder udfordringer og vender atter hjem.
  (Kilde: DanskLex - Fantastisk fortælling)

PAUSE

7) En dagdrøm (45 minutter)
Eleverne er i de samme grupper som tidligere i forløbet. Hver gruppe skal lave en fantastisk fortælling med overskriften ”En dagdrøm”. Med udgangspunkt i noterne om, hvad de så i kedsomhedskrusedullerne, skal eleverne arbejde sig ind på nogle karakterer og en struktur i deres fortælling. Hjælp eleverne på vej med spørgsmål:

• Hvem er hovedpersonen?
• Hvilke udfordringer møder han/hun?
• Hvad er konflikten i fortællingen?
• Hvem er modstandere og hjælpere?
• Hvad sker der i fortællingens start, midte og slutning?

Når gruppen har fået de forskellige elementer på plads, skal de lave en fortællestafet. En elev begynder fortællingen, og når han/hun ikke kan fortælle mere, sender han/hun den videre til den næste i gruppen. Sådan fortsætter fortællingen rundt mellem eleverne i gruppen, indtil de får den afsluttet. Som afslutning fremlægger grupperne deres fortælling for klassen, eller alternativt kan eleverne få til opgave at skrive fortællingen som en stil.

Undervisningsforslag til at arbejde videre med temaet ”Jeg keder mig”

• I filmen taler eleverne bl.a. om, at en Playstation hurtigt kan blive kedelig, hvis man hele tiden spiller det samme spil. Tal med eleverne om, hvorvidt de kender den følelse. Nogle voksne mener, at nutidens børn og unge bliver underholdt hele tiden, og at det gør dem dårligere til at finde på lege selv end tidligere generation, så de hurtigere keder sig. Det skal helst være sjovt, ellers gider vi ikke! Er der noget om snakken? Har det stigende forbrug af digitalt legetøj – tablets, computere, Playstation osv. - en negativ indflydelse på børns evne til at finde på lege selv?
   
• Forestil jer en barndom uden computerspil, film og internet! Inviter en eller flere bedsteforældre på besøg i klassen for at fortælle om leg og kedsomhed i deres barndom. Lad eleverne forberede spørgsmål forud for besøget. Det kan fx være: Hvad legede du med? Hvad var sjovt og kedeligt? Hvad gjorde du, når du kedede dig? Kunne du godt tænke dig at have haft nogle af de legeting, børn har i dag? Hvilke og hvorfor? Keder man sig mere som barn end som voksen?
   
• Brug filmen ’Jeg keder mig’ som udgangspunkt for at arbejde med begrebet tid. Klassen kan også se Klaus Kjeldsens korte, poetiske dokumentarfilm ”Et øjeblik”, (ligger på Filmcentralen), som handler om tid. ”Et øjeblik” minder om filmene i temapakken ’Jeg er fantastisk’: børn prøver at sætte ord på, hvad tid er for en størrelse, og hvordan fornemmelsen af tid ændrer sig alt efter, hvad vi laver.
   
• Ligesom i filmen kan eleverne arbejde med små manuskripter eller storyboards, hvor de fortæller en historie om kedsomhed og dagdrømme. Det kan handle om en dreng eller pige, der keder sig, men i tankerne drømmer sig væk til et andet sted – fx en strand, et tivoli, et fortryllet slot, en fantasiverden osv. Kun fantasien sætter grænser. Tal om, hvad dagdrømme er. Hvad vil det sige at dagdrømme? Hvorfor drømmer man sig væk, og er der nogen, der dagdrømmer mere end andre? Opfør fortællingen som skuespil eller lav animationsfilm med FILM-X Animation. Find vejledning i at lave animationsfilm her.

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Louise Lottrup (lærer) og 3.a fra N. Kochs Skole i Århus

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

I filmen begynder læreren undervisningen med at lave en lille slikskål til sig selv, mens eleverne misundeligt ser til. Børnene oplever også at få gaver – af meget forskellig størrelse. Sammen sætter de ord på følelsen af at være misundelig – fra misundelsen over andres ting til den næsten ubærlige misundelse over andres venskaber og glæde. Misundelse bliver skildret som en ubehagelig følelse, man på den ene side kan føle sig flov over, men som man på den anden side ikke står alene med. ”At være misundelig er en del af at være menneske,” forklarer nogle af børnene i filmen.

Undervisningsforløb til ”Jeg er misundelig” (2-3 lektioner)

Følelsen af at være misundelig er velkendt for alle elever. Oftest er misundelse hos børn forbundet med konkrete ting – misundelsen over, at andre har flere ting, mere spændende legetøj, en bedre mobiltelefon, en større computer, dyrere tøj osv. Men misundelse kan også vække dybere og mere uhåndgribelige følelser hos børn. Følelser, som hænger sammen med selvværdet. Det kan være følelsen af, at andre har flere venner, at de har det sjovere eller måske ligefrem har et bedre liv end én selv.

I samtalerne med eleverne om begrebet misundelse, er det vigtigt, at læreren er opmærksom på, at det kan være svære følelser at tumle med. Som børnene i filmen nævner, er misundelse ofte forbundet med skam eller måske ligefrem skyld. Mange har en form for indre, moralsk dommer, der dømmer følelsen ’misundelig’ ude som negativ og moralsk uacceptabel. Men som børnene i filmen siger, er misundelse en helt naturlig del af det at være menneske, og vi må lære at leve med følelsen. Arbejdet med temaet misundelse skal vise eleverne, at alle deres følelser er acceptable – også misundelse. Derfor er det væsentligt, at eleverne får sat ord på deres egne oplevelser og hører hinandens erfaringer med følelsen.

1) Mindmap (15 minutter)
Læreren giver en kort introduktion, ”I dag skal vi arbejde med følelsen misundelse. Hvad forbinder I med at være misundelig?”. Herefter laver klassen sammen et mindmap over følelser, tanker og situationer, der knytter sig til misundelse. Læreren stiller åbne spørgsmål, som giver børnene mulighed for at tilføje nuancer og sansninger. For eksempel spørger læreren:

• Hvilke andre følelser kan I forbinde med at være misundelig? (Det kan f.eks. være had, vrede, at være ked af det, bitterhed, frustration, irritation osv.)
• Kender I andre ord for at være misundelig? Hvilke?
• Hvilken farve har misundelse?
• Hvad kan I blive misundelige over?
• Hvad gør I, når I bliver misundelige?
• Har I prøvet, at nogen blev misundelige på jer? Hvordan føltes det?

2) Se filmen (15 minutter)
Klassen ser filmen ”Jeg er misundelig”. Tal om filmen bagefter, og lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap.

3) Valg af ord til rollespil (15 minutter)
I grupper af tre skal eleverne forberede rollespil. De kan finde inspiration i klassens mindmap. De skal finde ord, der relaterer sig til følgende tre spørgsmål:

1. Hvorfor er personen i rollespillet misundelig? (Fx fordi han ikke har en iPhone, at han har få venner, at hans søster må gå senere i seng etc.)
2. Hvordan reagerer personen på at være misundelig? (Fx med vrede, irritation, personen bliver ked af det, sur, lader som ingenting etc.)
3. Hvad gør de andre? (Fx er ligeglade, skælder ud, giver ham/hende ret, forærer ham/hende en iPhone, siger han/hun skal finde sine egne venner etc.)

Eleverne skriver deres ord ned.

PAUSE

4) Rollespil om misundelse (30 minutter)
Efter pausen skal eleverne i gang med at lave deres rollespil om misundelse ud fra det, de har skrevet ned. Allerførst skal de formulere rollespillets start, midte og slutning. Hvorfor bliver personen misundelig? Hvordan reagerer han? Hvilken hjælp eller modstand møder han? Hvordan udvikler situationen sig? De bliver enige om rollespillets overordnede handling, fordeler roller og går i gang med at spille rollespillet igennem.

5) Vise rollespil (15 minutter)
Som afslutning på timen viser et udvalg af grupperne deres rollespil for klassen. De øvrige elever kommenterer rollespillet. Kunne personerne have reageret eller handlet anderledes, gjort situationen lettere for hinanden osv.? I samtalen kan læreren spørge ind til de forskellige måder, man kan reagere på, når man føler misundelse. Er det godt eller dårligt at skjule misundelse eller andre følelser? Hvis der er behov for at komme mere i dybden med emnet, og alle grupperne skal  fremlægge deres rollespil, kan man inddrage endnu en undervisningslektion.

Alternativt kan eleverne få til opgave at skrive rollespillet om til en lille historie.

Undervisningsforslag til at arbejde videre med temaet ”Jeg er misundelig”

• Lad eleverne sætte ord på, hvad det omvendte af misundelse er. De skal agere ord-detektiver. Sæt ord på følelsen af at være glad på andres vegne, når de får noget, oplever noget godt osv. Kan man fx tale om velundelse, når man føler, at noget er andre vel undt? Måske kan eleverne opdigte deres eget ord, der beskriver det omvendte af misundelse. Diskuter i klassen: Skal man stræbe efter ’velundelse’, eller er det i orden at være misundelig?
   
• Tal om ordsprog, der handler om misundelse, fx ”Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet” og ”Rønnebærrene er sure, sagde ræven; den kunne ikke nå dem”. Hvad betyder ordsprogene? Find eksempler på andre ordsprog og tal om, hvad de betyder.
   
• Genfortæl Bibelens beretning om Kain og Abel. Brug den som udgangspunkt for at tale om søskendejalousi. Kain kan ikke styre de voldsomme følelser, der rammer ham, da Gud tager imod broderens offergave, men ikke Kains. Det ender med mord. I kristendommen er misundelse én af de syv dødssynder, og Kain får et stort mærke i panden, der for altid skal vise, at han har begået en synd over for Gud - et såkaldt kainsmærke. Det er selvfølgelig drastisk at slå ihjel pga. misundelse, men følelsen af vrede, irritation og måske i korte øjeblikke had til sine søskende er velkendt for mange. Lad eleverne fortælle om deres erfaringer med søskendemisundelse og komme med bud på, hvorfor vi ofte bliver misundelige på vores søskende.
   
• Kan man forestille sig en verden uden misundelse? Hvordan ville den se ud? Lad eleverne beskrive en misundelses-fri verden. Vil det være et rart eller kedeligt sted? Er det godt eller dårligt at stræbe efter noget, man ikke har? Hvad ville der ske, hvis alle var tilfredse med det, de har? Fokuser både på de nære ting – skolen, familien, vennerne, ens værelse – og på verden i de store linjer – krige, landegrænser, flygtninge. Klassen kan omsætte deres forestillinger om en misundelses-fri verden til tegninger, der viser mennesker i forskellige situationer.

Credits

Instruktion og manuskript: Klaus Kjeldsen
Animationsinstruktør: Sabine Ravn
Medvirkende: Thomas Ravn (lærer) og 4. klasse fra Vidar Skolen i Gentofte

Foto: Fridthjof Film

Handlingsreferat

Det er vrede, arrigskab, gnavenhed og raseri, der kommer under lup i den lille film om at være sur. En flok børn fortæller om deres erfaringer med at være sure og ikke helt kunne styre vreden. På billedsiden går børnenes egne tegninger grassat i voldsomme vredesudbrud. Og flere af elevernes halvsure kommentarer til læreren og andre utilfredsheder er taget med i filmen for at underbygge temaet.

Undervisningsforløb til ”Jeg er sur” (2-3 lektioner)

Alle kan blive sure, men vi reagerer forskelligt, når vi er sure. Det er også forskelligt, hvor meget der skal til for at tænde vreden. Nogle vender vreden indad, mens andre giver raseriet fuld skrue og mister besindelsen. Arbejdet med følelsen af at være sur skal favne bredt, så både de udadreagerende og de indadvendte elever har mulighed for at give udtryk for deres erfaringer med den brusende følelse at være vred. Formålet med undervisningsforløbet er at gøre eleverne klogere på, hvordan ord og kropssprog spiller sammen, når vi aflæser andres sindsstemning.

1) Mindmap (15 minutter)
Læreren giver en kort introduktion: ”I dag skal vi arbejde med følelsen af at være sur. Hvorfor bliver man sur, og hvordan har man det, når man er sur?”. Sammen laver klassen et mindmap over følelser, tanker og situationer, der knytter sig til at være sur. Læreren sørger for at stille åbne spørgsmål, så børnene får mulighed for at tilføje nuancer og sansninger. For eksempel kan læreren spørge:

• Hvad kan gøre jer mest sure?
• Hvad gør I, når I er sure?
• Det kan også være surt at skulle lave noget bestemt. Hvad menes der med det?
• Hvordan ser man ud, når man er sur?
• Hvordan holder man op med at være sur?

2) Se filmen (15 minutter)
Klassen ser filmen ”Jeg er sur”. Tal om filmen bagefter, og lad eleverne komme med tilføjelser til klassens mindmap.

3) Sur, vred eller rasende (15 minutter)
Diskuter i klassen, hvad forskellen er på at være sur, vred eller rasende. Kan man være sur uden at blive vred, eller rasende uden at være sur, eller hører de tre følelser sammen? Lad eleverne vise med krop og mimik, hvordan man ser ud, når man er sur, vred eller rasende. Hvilket sprog bruger man? Hvorfor taler man sådan? Hvordan opleves det, når andre taler sådan? Er det i orden fx at råbe, når man er vred?

PAUSE

4) Tegning – temperament (15 minutter)
Efter pausen skal eleverne tegne tre ansigter: et surt, et vredt og et rasende. Kig på tegningerne og tal om, hvordan mimik hænger sammen med både sindsstemning og temperament. Vores ansigtstræk kan røbe, om vi er sure eller glade. Sammenlign med de to glade og sure masker, som vi kender fra teatret og tal om, hvordan skuespillere er gode til at vise bestemte følelser med mimik og kropssprog. Det skal eleverne nu arbejde med.

5) Stillbilleder – sur, vred og rasende (30 minutter)
Læreren introducerer begrebet kropssprog som en samlende betegnelse for kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestus. I grupper af tre skal eleverne lave situationsbilleder, hvor de viser følelserne sur, vred og rasende. De begynder med at blive enige om selve situationen. Hvad foregår der? Er der nogen, det går ud over? Eleverne må gerne bruge rekvisitter, men det må ikke overskygge, at det primært er kropssproget, de skal arbejde med. Læreren kan vejlede eleverne, så deres kropssprog bliver mere tydeligt. Opgaven kan begrænses, så grupperne kun arbejder med en af de tre følelser og kun laver ét stillbillede. Fotografer med fx mobiltelefon. Hvis det er muligt, kan I dele billederne via nettet (fx SkoleTube) eller vise dem på projektor eller Smartboard.

Hvis I vil gå mere i dybden med opgaven, kan grupperne give hinanden respons på situationsbillederne. Diskuter betydningen af at kunne forstå kropssprog. Hvorfor er det godt at kunne aflæse andres kropssprog og signaler?

Undervisningsforslag til at arbejde videre med temaet ”Jeg er sur”

• I filmen taler børnene om, at surhed kan smitte. Tal med eleverne om, hvilke erfaringer de har med det. Hvorfor kan det smitte at være sur?
   
• Ligesom i filmen kan eleverne digte nye vers til sangen ”Sur sur sur, lille bi omkring”, hvor omdrejningspunktet er surhed og vrede.
   
• Forældre kan blive sure over næsten ingenting. Det er i hvert fald mange børns oplevelse. Tal om, hvorfor forældre bliver sure, og hvad de bliver sure over. Kan eleverne sætte sig ind i, hvorfor forældre nogle gange bliver sure?
   
• Skriv en lille historie med overskriften ”Drengen, der altid var sur”.
   
• Arbejd med negativt og positivt ladede tillægsord (adjektiver). Tag udgangspunkt i en kort tekst, som er forholdsvis neutral. Det kan være begyndelsen på et folkeeventyr eller elevernes egne beskrivelser af et sted, de kender. Lav to versioner af teksten: i den ene version skal der tilføjes så mange negativt ladede tillægsord som muligt – i den anden så mange positivt ladede tillægsord som muligt. Tal om, hvad det betyder for oplevelsen af teksterne.
   
• Tal om sammenhængen mellem sprog og følelser. Hvorfor er der mange, der taler grimt, når de er vrede? Hvorfor kan man komme til at sige ting, man ikke helt mener? Tal om, hvordan sproget kan såre og gøre os kede af det. Find udtryk, der beskriver dette, fx ”det var hårdt sagt”. Ord kan også opmuntre og gøre én glad. Find sammen eksempler på det. De fleste skoler har både en mobbe- og en sprogpolitik. Hvordan synes I, klassens sprogpolitik skal være?

De sociale og personlige faktorer, der knytter sig til læring, har de seneste år fået større fokus ude på skolerne, hvor forholdet mellem individ og fællesskab og de enkelte elevers adfærd, kontakt og trivsel (AKT) er blevet vigtige indsatsområder.

Filmene i temapakken ”Jeg er fantastisk” handler om at sætte ord på følelser og arbejde kreativt med børns brogede følelsesliv. Filmene er derfor også velegnede at inddrage i AKT-sammenhæng i 2.-4. klasse i forhold til at tale om, forstå og handle ud fra både egne og andres følelser og reaktioner.

Aktiviteterne til de seks film henvender sig til lærere i grundskolen og AKT-vejledere og skal ses som undervisningsforslag til at arbejde med de enkelte elevers trivsel og med det positive klassefællesskab. I materialet er der forslag til, hvordan man kan arbejde samlet med filmene, og hvordan de enkelte film kan bruges særskilt i forhold til AKT.

Sociale og AKT-faglige mål

Filmene i ”Jeg er fantastisk” relaterer sig i AKT-sammenhæng til Faghæfte 21 ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” og Faghæfte 47 ”Elevens alsidige udvikling”, idet arbejdet med temaerne i filmene kan bidrage til:

• elevernes alsidige udvikling – emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk og styrke
• elevernes samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed.
• elevens oplevelse af både at være en unik person og være en anerkendt del af et socialt forpligtende fællesskab i skolen.
• elevens oplevelse af, at skolen giver den enkelte en kombination af positivt medspil og positiv modspil i skolen.

Arbejdet med temaerne i filmene berører også følgende trinmål efter 3. klasse (uddrag fra Faghæfte 21):

• lytte til egen krop og dens reaktioner
• fortælle om drenge- og pigeroller
• fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser
• fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det.
• opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen
• drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp.

Forebyggende og foregribende aktiviteter

De AKT-faglige aktiviteter til filmene har dels til formål at bevare, etablere eller genskabe elevernes gensidige respekt, tillid og tryghed i klassen. Aktiviteterne kan i den sammenhæng anskues som enten forebyggende eller foregribende.
Ved forebyggende aktiviteter forstås aktiviteter, der fremmer trivslen og dermed forebygger, at problemer opstår. Ved foregribende aktiviteter forstås, at man har konstateret begyndende problemer, og at man gør en særlig indsats for at forhindre, at problemerne forværres. Det fremgår af de forskellige aktiviteter og temaer, om de er tænkt som forebyggende eller foregribende i forhold til arbejdet med det positive klassefællesskab og de enkelte elevers trivsel.

Foto: Fridthjof Film

”Jeg er fantastisk” – følelser og forskellighed

Med udgangspunkt i hele temapakken og de seks film kan klassens lærer, eventuelt sammen med en AKT-vejleder, arbejde med temaet følelser og forskelighed som led i det forebyggende arbejde med klassens trivsel og sammenhængskraft. Som forslag ser klassen filmene over en periode i den skemalagte time, klassens tid.

Klassen kan arbejde med følgende spørgsmål og problemstillinger ud fra filmene:

• Hvad er følelser? Herunder kan eleverne arbejde med både den fysiske og psykiske dimension af følelsesbegrebet, f.eks. hvad føles godt, skidt, blødt, dejligt, hårdt, smukt, uretfærdigt osv.?
• Hvor kommer følelserne fra?
• Hvordan kan man tale om sine følelser?
•  Kan man have for mange følelser – eller for få?
• Hvorfor oplever og føler vi ting forskelligt?
• Hvad kan gøre én glad, ked af det, begejstret, vred, ligeglad?
• Hvordan kan man skabe plads til hinandens forskellige følelser i klassen?
• Hvordan hænger behov og følelser sammen?
• Hvordan sætter man grænser over for hinanden?

Arbejdet med temaet kan med fordel tilpasses den organisering, klassens lærer har anlagt i Klassens Tid. Har klassen børne- eller klassemøder med bestemte strukturer og samtaleformer, giver det mest mening at arbejde med temaet ud fra denne form. Ellers vil det være oplagt at variere arbejdsformerne – herunder inddrage klassediskussioner, gruppe- og pararbejde, rollespil, tegneøvelser og hurtigskrivning. Læreren kan også lade sig inspirere af de nedenstående konkrete aktiviteter til de enkelte film og vælge bestemte fokuspunkter og indsatsområder i forhold til klassens aktuelle behov.

”Jeg er mørkeræd” – tillid, nærvær og tryghed

I filmen ”Jeg er mørkeræd” er der fokus på frygt og følelsen af at være alene. I den sammenhæng er filmen velegnet til at arbejde med kerneværdierne tillid, nærvær og tryghed som grundlag for det positive klassefællesskab og elevernes trivsel. Forslagene til aktiviteter er forebyggende og kræver nødvendigvis ikke, at læreren inddrager en AKT-vejleder.

Tillid, nærvær og tryghed
Klassen kan i plenum eller i grupper forsøge at sætte ord på følgende:

• Hvad er tillid? Hvad er nærvær? Hvad er tryghed? Hvad betyder det for jer?
• Hvordan møder jeg tillid, nærvær og tryghed i min hverdag – hjemme, i skolen, i SFO, i fritidsklubben, til fodbold osv.?
• Hvor møder jeg manglende tillid?
• Hvad føler jeg, når jeg mødes med tillid eller det modsatte?

Det kræver en stor grad af tillid og tryghed at tale frit og ærligt om netop tillid og tryghed. Man kan derfor også tænke i en form for ”anonym” diskussion, hvor alle får mulighed for at skrive deres svar/synspunkter/oplevelser, som efterfølgende bliver læst op af læreren og diskuteret i klassen.

Tillidsøvelser
Klassen kan arbejde med forskellige tillidsøvelser på tværs af etablerede venskaber, køn og grupperinger.

• FORHINDRINGSBANE: Lav en forhindringsbane i skolens gymnastiksal og lad eleverne i par hjælpe hinanden igennem banen, den ene med bind for øjnene. Eleven uden bind for øjnene både støtter og udfordrer den anden til at komme gennem de forskellige forhindringer. Banens sværhedsgrad kan varieres afhængigt af klassetrinnet, men der må gerne være elementer, der udfordrer.
• BØJEN I VANDET: Dan rundkredse med ca. otte elever i hver. I skal stå tæt sammen og skulder mod skulder. Én står midt i kredsen. Han eller hun holder armene ind til kroppen, gør sig helt stiv og lader sig så falde i en eller anden retning, uden at flytte fødderne. Rundkredsen skal tage imod den faldende og forsigtigt skubbe ham eller hende i en ny retning. Man skiftes til at være i midten. Prøv at udvide kredsen lidt.
• GÆT HVEM: Klassen sidder i en stor rundkreds. En elev får bind for øjnene og stiller sig i midten af rundkredsen. Læreren peger på en elev i rundkredsen. Eleven stiller sig tæt hen til eleven med bind for øjnene, som nu skal forsøge at gætte, hvem det er ved at føle sig frem. Eleverne skiftes til at have bind for øjnene.

Jeg er bange for…
Klassen får 5 minutter, hvor de hurtigskriver ud fra sætningen ”Jeg er bange for…”. De må gerne skrive stikord og være opremsende. Bagefter stiller klassen sig i en stor rundkreds. Læreren har en lille skumbold, som han kaster til én af eleverne, mens han f.eks. siger: ”Jeg er bange for… at mit barn skal komme til skade.” Eleven fortsætter på sammen måde og skal helst sige noget, der står på sin egen listen. Tal bagefter om, hvorfor det kan være svært at sige, hvad man er bange for. Om nogen har lettere ved det end andre? Hvad skal der til for at kunne fortælle andre om det, man er bange for? Hvad kunne begrænse én i at sige det?

Foto: Fridthjof Film

”Jeg er genert” – indadvendt og udadvendt

I arbejdet med filmen ”Jeg er genert” handler det om at sætte fokus på elevernes forskellige styrker og potentialer, og hvordan elevernes forskellighed bidrager positivt til fællesskabet og et inkluderende læringsmiljø i klassen. Aktiviteterne er primært forebyggende og rettet mod alle eleverne.

Det tror jeg, de andre tænker, når jeg siger noget …
Lad eleverne tegne og skrive til sætningen ovenfor.
Læreren kan efterfølgende åbne op for en samtale om elevernes forhold til at være tilbageholdende, frygten for at sige noget dumt, forestillinger om andres negative tanker m.m. 

Kropssprog
Klassen kan arbejde med kropssprog gennem rollespilsøvelser, hvor de eksempelvis skal give udtryk for afvisende og imødekommende kropssprog. Hvor lidt skal der egentligt til for, at vi opfatter de andres udtryk som negative/afvisende eller positive/imødekommende?
Lad evt. elever, der har prøvet at være nye i klassen fortælle om, hvordan det var at begynde i klassen. Var klassen let at eller svær at komme ind i, var der en afvisende eller imødekommende kultur osv.?

Spil om mange talenter
Klassen kan udforme deres egen version af spillet Cranium, hvor man bl.a. skal tegne, modellere, optræde, nynne, udføre stunts, løse gåder og meget andet
(se Cranium for inspiration)

Grupper af 3-4 elever udarbejder opgaver inden for forskellige kategorier, der tilgodeser forskellige færdigheder og talenter.
Klassen spiller spillet. Efter spillet kan de enkelte spilmakkere fortælle om hinandens styrker inden for de forskellige kategorier. Nogle hold vil opleve, at de kan supplere hinanden, mens andre måske er gode til de samme ting. Er der forskel på, hvad man selv synes, man er god til, og hvad andre synes? Lad evt. eleverne lave grupper af 3-4 som færdighedsmæssigt dækker flest af opgavetyperne til sammen. Brug eventuelt øvelsen Den Gode Stol som inspiration

Ordsprog – indadvendt og udadvendt
I klassen kan I arbejde med ordsprog, der på forskellige måder knytter sig til at være indadvendt, udadvendt eller at turde tage ordet.

• "Tomme tønder buldrer mest”
• ”Det stille vand har den dybe grund”
• ”Tale er sølv, tavshed er guld”
• ”Hvo intet vover, intet vinder”

Hvad betyder de forskellige ordsprog, og har de noget på sig?

”Vi er kærester” – kærlighed og venskaber

Kærlighed og venskaber er de bærende temaer i filmen ”Vi er kærester”, og i AKT-sammenhæng er der mange problemstillinger og emner at tage fat på. Konflikter på 2.-4. klassetrin tager ofte afsæt i venskaber, hvor det f.eks. kan være svært at sige fra og sætte grænser over for hinanden. Samværet mellem drenge og piger bliver i samme periode forskudt – fra lighed til større fokus på forskellighed. Det kan give en masse positiv energi og dynamik i en klasse, men forskelligheden kan også være baggrund for konflikter båret af manglende forståelse og overskridelse af personlige grænser kønnene imellem. Filmen kan inspirere til både forebyggende og foregribende aktiviteter i indskolingen og på mellemtrinnet. Skolens sundhedsplejerske vil desuden være oplagt at inddrage i forhold til emnet og den begyndende seksualundervisning.
Med afsæt i filmen kan klassen arbejde med følgende problemstillinger og aktiviteter:

Elevernes fysiske grænser – at kunne sige fra

• Hvor går elevernes fysiske grænser? Er der forskel eller ligheder mellem kønnene?
• Hvordan kan man blive bedre til at lytte til sine egne grænser og behov?
• Hvad skal der til for at kunne sætte grænser for sig selv og over for hinanden?
• Hvordan siger man bedst fra uden at skabe konflikter, såre hinanden eller lignende?
• Hvad vil det sige, at nogen kommer for tæt på?

Tal om fysiske grænser og personlige intimsfærer og lav som eksempel følgende øvelse med en gruppe af eleverne:

• STÅ I KØ: Lad som om I står i kø og venter på at betale for jeres varer i en butik. Stå først med en afstand på godt en meter fra hinanden. For hvert minut skal I prøve at træde endnu et skridt tættere på hinanden og blive stående der lidt. Hvordan føles det, for hver gang I kommer tættere og tættere på hinanden i forhold til udgangspunktet? Er der forskel på, om det er nogen man kender eller ikke kender?

Drenge og piger

• Hvorfor bliver drenge og piger både tiltrukket og frastødt af hinanden?
• Hvad er typiske drenge- og pigekonflikter?

Lad en gruppe drenge lave rollespil over, hvad de forbinder med typiske pigekonflikter. Gentag øvelsen med pigegrupper i forhold til drengekonflikter.
Kan man lære noget af hinanden, og hvad?

Én hjerteveninde eller mange venner
Tal om forskellige behov for og typer af venskaber blandt elever. Fordele og ulemper ved at have få nære eller mange måske mere overfladiske venskaber.

• Hvordan skaber man tillid og åbenhed i venskaber?
• Hvordan giver man hinanden plads i et nært venskab?
• Hvordan siger man fra eller afviser på en god måde i forbindelse med lege?

Læreren kan lave faste legegrupper.
Alle i klassen kan få en ”hemmelig ven”, man skal være særligt, positivt opmærksom på.
I grupper kan eleverne spille rollespil, der viser eksempler på en god og en dårlig ven.

Foto: Fridthjof Film

”Jeg keder mig” – læringsstile og læringsrum

I skolen kædes elevernes kedsomhed sammen med forskellige årsager og problemstillinger, som kan være indsatsområder i forhold til enkelte elever eller klassefællesskabet:  Det kan være manglende udfordringer for de højtbegavede børn, ensomhed blandt elever, elevers destruktive adfærd eller uinspirerende læringsmiljøer. Aktiviteterne til filmen er forebyggende og fokuserer primært på eleverne som aktive deltagere i at skabe positive og inspirerende læringsmiljøer.

Klassen som inspirerende læringsrum
Mange, især nye skoler, har stor fokus på inspirerende undervisnings- og læringsmiljøer, der appellerer til fordybelse og nysgerrighed. Hvordan står det til på jeres skole?
Klassen kan tale om, hvilken indvirkning de fysiske rammer har på humøret, indlæringen, engagement m.m.
Tag forskellige remedier med, der kan have positiv eller negativ indflydelse på opfattelsen af rummet, så det bliver mere konkret for eleverne. F.eks. postkort, visne planter, store puder, te-krus, sorte plastsække som gardiner osv.
Lad eleverne finde det sted på skolen, de bedst kan lide at opholde sig og lad dem begrunde deres valg.

Læringsstile og klasserummet
Tal om forskellige læringsstile og find sammen med eleverne deres foretrukne læringsstile.

• Kan I sammen skabe et klasserum, der tilgodeser de forskellige behov og samtidig er et inspirerende og rart sted at være?
• Hvordan appellerer elevernes egne værelser til fordybelse, hygge, nysgerrighed?

Inddrag forældrene i arbejdet i forhold til at finde ting til klasserummet – planter, lænestol, puder m.m.

”Jeg er misundelig” – selvværd og selvtillid

Misundelse blandt elever kan både skabe splid og være en drivkraft til at nå egne mål. Det handler her om misundelse over det andre har, kan og gør. I forhold til AKT-arbejdet i en klasse vil filmen ”Jeg er misundelig” derfor være et godt afsæt til at få vendt de modsatrettede og ofte stærke følelser, der knytter sig til at være misundelig.
Aktiviteterne til filmen kan bruges både forebyggende og foregribende, og for eleverne handler det om at være sine følelser og behov bevidst ud fra et større fokus på tillid til egne muligheder og potentialer. Følelsen misundelse hænger derfor uløseligt sammen med begreberne selvværd og selvtillid.

Ordsprog – misundelse, selvværd og selvtillid
Arbejd med ordsprog, der knytter sig til misundelse, selvværd og selvtillid.
Lad eleverne tegne til og komme med forslag til betydningen af nogle af de følgende ordsprog:

• ”Græsset er altid grønnere på den anden side”
• ”Tab og vind med samme sind”
• ”Sæt ikke dit lys under en skæppe”
• ”En fugl i hånden er bedre end ti på taget”
• ”Man kan ikke både blæse og have mel i munden”
• ”Nogen bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller”
• ”Øvelse gør mester”

Misundelse, selvværd og selvtillid
Hvad er selvværd, hvad er selvtillid?

Lad eleverne lave tegninger til de to begreber selvværd og selvtillid og lad dem efterfølgende forklare deres tegninger.

• Hvor kommer selvværd fra og kan man lære sig at have selvværd?
• Hvordan hænger misundelse , selvværd og selvtillid sammen?
• Bliver man mindre misundelig, hvis ham har større selvværd og selvtillid? Hvorfor/hvorfor ikke?

Eleverne kan lave hver deres Selvværdsspejl og tale om, hvordan et Selvværdsspejl evt. kan være med til at forebygge misundelse.
Hvordan kan misundelsen udnyttes som en drivkraft?

”Jeg er sur” – at tale som en giraf eller en ulv

Filmen ”Jeg er sur” sætter fokus på flere AKT-faglige temaer, som det kan være relevant at tage op med klasserne i forhold til at fremme det positive klassefællesskab og de enkelte elevers trivsel. Det kan bl.a. være vredeshåndtering, konflikthåndtering og –mægling, kommunikationsformer samt udfordringer i forhold til enkelte elevers adfærd og kontakt. Aktiviteterne er velegnede til både forebyggende og foregribende brug.

Giraf- og ulvesprog på klassemøder
Klassen kan arbejde med kommunikationsformer og strategier ud fra begreberne giraf- og ulvesprog i forbindelse med konflikthåndtering og -mægling. Hvor girafsprog handler om at skabe overblik og tale ud fra egne behov, følelser og konkrete iagttagelser, fokuserer ulvesprog på vurderinger, anklager, kritik, domme, krav… osv.

Fra ulv til giraf
På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne.

Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog. Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen.

Eksempel på ulvesprog:
”Nu kommer du igen for sent – det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig!”
Omformuleret til girafsprog:
Fakta: ”Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid…
Følelse: ”bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret…”
Behov: ”fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver.”
Anmodning: ”Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang?”

Find flere konkrete øvelser til giraf- og ulvesprog på DCUM

Humørkort
Eleverne kan arbejde med humørkort, hvor de skal aflæse og tale om forskellige udtryk og temperamenter hos personer. Hvis skolen ikke har humørkort, kan klassen udarbejde sine egne kort. Tal først om, hvilke forskellige temperamenter og udtryk, de kender.

Folder om AKT-vejlederens opgaver og AKT-relaterede arbejdsopgaver på skolen, udgivet af Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltningen
”Kvalitetsløft til folkeskolen – AKT-vejleder på skolen”

En håndbog, udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som formidler metoder til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i skolen.
”Er du med mod mobning? – 42 veje til bedre trivsel”

Faghæfte 21
Faghæfte 21 ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”

Faghæfte 47
Faghæfte 47 ”Elevens alsidige udvikling”

Girafsprog
Girafsprog og Ikke-Voldelig Kommunikation

Foto: Fridthjof Film