Om filmen
Godsejeren Harald og hans venner, journalisten Morten og restauratøren og kokken Jan, får den idé at lave kirsebærvin af bærrene fra en gammel kirsebærplantage. Den skulle egentlig have været fældet for at give plads til mere konventionelle afgrøder.
Vinen er exceptionel og sælger som varmt brød på stande og messer til et kvalitetsbevidst dansk publikum. De tre venner har ramt en guldåre og indleder en større produktion af kirsebærvin, et kirsebæreventyr.
De tre venner har dog forskellige opfattelser af, hvad der kendetegner succes. Harald ønsker at skabe en forretning, som kan udgøre godsets hovedindtægt og finansiere en udskiftning af godsets utætte tag. Imens drømmer især Morten om at producere et kunstværk i form af en helt enestående vin på de unikke syrlige nordiske bær.
‘Kirsebæreventyret’ følger de tre venner fra hobby-produktionen i 2012 frem til den industrielle fremstilling i 2018, hvor produktionen begynder at vokse hurtigere end efterspørgslen og manglen på en markeds- og markedsførings-strategi bliver åbenlys.
‘Kirsebæreventyret’ handler om iværksætterens sorger og glæder. Dokumentarfilmen viser, hvordan man skaber noget salgbart, hvordan man udvikler smag og hvordan man til stadighed kan finde processen spændende.
Haralds ønske om at gøre kirsebærvin til en rentabel produktion og Mortens stræben efter den sublime smagsoplevelse har indledningsvist skabt et enestående produkt. Men ved de første udfordringer med at afsætte vinen, åbenbares de to former for engagement som hinandens modsætninger. Det er vanskeligt at forene venskab og forretning.
I komposition og billedsprog minder Eva Mulvads ‘Kirsebæreventyret’ om et romantisk kunsteventyr. Gennem personkarakteristikken og filmens virkemidler spores en modsætning mellem det lystbetonede og det viljestyrede. Valg af lydeffekter, motiver, billedkomposition og brug af symbolsprog peger mod skellet mellem det organiske og det mekaniske.
Med en rørende beskrivelse af venskabet viser filmen, hvordan lyst og vilje på kort sigt er forudsætninger for et godt iværksættereventyr, mens de to drivkræfter på lang sigt kan være vanskelige at forene.
Opgaver og øvelser
Under filmen
Grupper af fire personer
Alle grupper skal fordele alle iagttagelsesopgaver imellem sig og tage noter undervejs. Husk at dokumentere alle jeres iagttagelser med tidsangivelser. Hav evt. et ur tændt undervejs i filmen.
- Vendepunkter – Skriv ned, hvornår filmens handling skifter retning.
- Hvornår tager hovedpersonerne beslutninger, som ændrer deres kurs?
- Hvornår tvinger ydre omstændighederne hovedpersonerne til at ændre kurs?
- Personer - Hvilke træk karakteriserer Harald og Morten?
- Hvornår forklarer Harald, hvem han selv er, og hvilke grunde han har til at handle, som han gør?
- Hvornår forklarer Morten, hvem han selv er, og hvilke grunde han har til at handle, som han gør?
- Hvad siger de to hovedpersoner om hinanden?
- Kroppe og maskiner – Hvordan afbildes kroppe og maskiner i omgangen med kirsebærrene?
- Hvilke fremstillinger er der af en kropslig kontakt med vinfremstilling – hvordan fremstiller filmen det at smage, at se og at røre ved vin? Hvem gør det hvornår?
- Hvordan og hvornår ser man de maskiner, som bruges i produktion af vin?
- Landskaber og bygninger – Hvordan fremstilles landskaber og bygninger i filmen?
- Hvilke landskaber vises i filmen og hvornår? Hvordan er de belyst og hvilken lyd er der i baggrunden?
- Hvilke bygninger ser man i filmen? Hvor ser man bygningerne fra? Hvilken lyd ledsages fremstillingen af?
Efter filmen – Fortsæt arbejdet i grupper
Opgave A: Kirsebærrene
Hver gruppe besvarer følgende fire spørgsmål.
1. Komposition
Foretag med udgangspunkt i jeres noter en kompositionsanalyse af filmen.
- Hvilke faser kan handlingen deles op i?
- Hvordan udvikler forretningen sig i løbet af de faser, I har delt filmen op i?
- Hvordan udvikler venskabet mellem de tre hovedpersoner sig i løbet af handlingsforløbet?
- Hvordan forholder filmen sig til berettermodellen og kontraktmodellens tre faser (hjem-ude-hjem)?
2. Personer og personkarakteristik
Sammenlign fremstillingerne af Harald og Morten i scenerne fra Frankrig og bestyrelsesmødet nedenfor.
- Hvordan skildres hhv. Harald og Morten i de to klip? Hvilken stemning er de i, og hvad er deres indbyrdes relation?
- Hvad er der sket i perioden mellem de to klip? Brug jeres notater.
Klip 1 - Frankrig
Klip 2 - Bestyrelsesmøde
3. Kroppe og maskiner
Hvordan fremstilles forholdet mellem kirsebær, kroppe og maskiner i nedenstående klip, som viser bærhøst og vinens gæring?
- Hav fokus på perspektiver, billedbeskæringer og billedkompositioner i klippet?
- Hvilken værdi tilskrives det arbejde, der udføres med kroppen, i forhold til det arbejde, der udføres med maskiner?
- Hvordan udvikler arbejdet med bærrene sig videre i filmen? Brug jeres notater.
Klip 3 - Kroppe og maskiner
4. Landskaber og bygninger
Hvad er forholdet mellem landskab, bygninger og mennesker i nedenstående klip
a. Hvilke virkemidler benyttes i skildringen af landskab og bygninger?
b. Hvordan skabes der sammenhæng i klippet?
c. Hvilken sammenhæng mellem landskab, menneske og bygninger påstås der i klippet?
d. Hvordan problematiseres denne sammenhæng i resten af filmen? Brug jeres notater.
Klip 4 - Landskab, bygninger og mennesker
Opgave B: Eventyret
- Prøv med udgangspunkt i jeres analyse at fortolke ‘Kirsebæreventyret’. Hvad er hensigten med fortællingen om de tre mænd og deres eventyr? Har filmen et udsagn?
- Læs H.C. Andersens ‘Nattergalen’ og sammenlign den med ‘Kirsebæreventyret’.
a. Hvad har de to fortællinger til fælles? Hvordan fremstilles eksempelvis forholdet mellem krop og mekanik og mellem det ”ægte” og det ”kunstige” i de to tekster?
b. Hvorfor kan et romantisk tema som H.C. Andersens skildring af forholdet mellem det ægte og det kunstige være relevant for en nutidig fortælling? - Hvordan forholder ‘Kirsebæreventyret’ sig til de tre klassiske dokumentarformer?
a. Læs om de tre klassiske dokumentargenrer i ‘DOX’ kapitel 3 (side 33-51) af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, og diskutér hvilke genrekarakteristika, I finder i ‘Kirsebæreventyret’.
Opgave C: Individuel skriftlig opgave:
Skriv en analyserende artikel om ‘Kirsebæreventyret’.
Foretag en analyse og fortolkning af dokumentarfilmen ‘Kirsebæreventyret’, som karakteriserer filmens genre, hensigt, hovedhandling og formsprog.
Indledning:
I indledningen skal du fortælle, hvorfor filmen er vedkommende for læseren, karakterisere filmens genre og hensigt og formulere et analytisk fokus.
Midterdel:
Vis gennem en analyse af filmiske og dokumentariske virkemidler, hvordan filmens genre og hensigt kommer til udtryk. Tag gerne udgangspunkt i de klip, I har arbejdet med.
Afslutning:
Her skal du sætte filmen i en kontekst, som er interessant for modtageren. Du bør henvise til din egen formulering af, hvorfor filmen er interessant. Brug gerne litterær viden om eventyr – eller andre interessante synsvinkler.
Opgaven skal have et omfang af 3 til 4 sider.
Bøger og artikler
Bøger
Granild, Dorte & Wolfhagen, Mette: ’Dox’. Lindhardt & Ringhof 2016
Madsen, Peter & Svendsen, Erik: ‘Medier’. Gyldendal 2005
Artikler
Bahnke, Mikkel Krebs: ‘Kirsebæreventyret’. Filmmagasinet Ekko, 20. marts 2019 https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/kirsebaereventyret/