Introduktion og formål
Filmen ’Mælketænder’ er en tysk film, der foregår i en ikke nærmere bestemt postapokalyptisk fremtid. Filmen handler om, hvor skrøbeligt et samfund er, når det bliver truet på sin eksistens af en udefrakommende fare – uanset om faren er ægte eller blot opdigtet. Filmen kan bruges i dansk-, samfundsfags- og kristendomsundervisningen i 8. og 9. klasse og i tyskundervisningen i 7.-9. klasse.
Eleverne skal med udgangspunkt i filmen reflektere over mennesket i henholdsvis kultur og natur.
Efter at have set filmen arbejder eleverne med filmens handling og temaer, filmsproget og egne produktioner.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse. Undersøgelse. Fortolkning.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning. Fremstilling. Præsentation og evaluering.
Samfundsfag efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Færdigheds- og vidensområder: Socialisering. Kultur. Social differentiering.
Kristendomskundskab efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan for holde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
Færdigheds- og vidensområder: Livsfilosofi. Etik. Sprog og skriftsprog.
Tysk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.
Færdigheds- og vidensområder: Lytning. Samtale. Præsentation. Sprogligt fokus.
Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.
Færdigheds- og vidensområder: Læsning. Skrivning. Sprogligt fokus.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen ’Mælketænder’ er baseret på romanen af samme navn, skrevet af Helene Bukowski. Den har turneret på flere forskellige festivaler, blandt andet Rotterdams internationale filmfestival.
Filmens credits
Titel: Mælketænder
Originaltitel: Milchzähne
Produktionsland og -år: Tyskland/Schweiz 2024
Instruktion: Sophia Bösch
Længde: 97 min.
Distribution: Farbfilm Verleih
Aldersgrænse: Ikke vurderet.
Medvirkende:
Skalde: Mathilde Bundschuh
Edith: Susanne Wolff
Meisis: Viola Hinz
Pesolt: Ulrich Matthes
Forforståelse
Før filmen skal eleverne i den danske del undersøge begreberne utopi og dystopi. Det gør de for senere at få en forståelse for filmens genre, men også for allerede fra begyndelsen at spore sig inde på filmens univers. I den tyske del af materialet forholder eleverne sig til filmplakaten og gætter ud fra den på filmens handling.
Handling
Vi befinder os i en landsby, der ligger midt i en skov og uden direkte adgang til verden udenfor. Settingen er postapokalyptisk, og landsbyen lever med naturalieøkonomi og har organiseret sig på en måde, der på overfladen ser velfungerende ud. Men da hovedpersonen, Skalde, tager en fremmed pige til sig, krakelerer overfladen.
Landsbyen har nemlig i den seneste tid været plaget af overfald og drab på deres husdyr. Man frygter, at det er et væsen, der bor på den anden side af den flod, der grænser op til landsbyen. Et væsen, der ifølge en landsbymyte er et ulvebarn. Ulvebørnene tager menneskebørnenes plads og bringer ondskab med sig, lyder fortællingen. Kan det være et tilfælde, at der ud af ingenting netop nu dukker en fremmed pige op?
Skalde må gøre op med sig selv, om hun vil være en del af landsbysamfundet eller redde pigen. Hun beslutter sig for at redde pigen, og de forlader landsbyen sammen ved at krydse floden og dermed grænsen til den ukendte verden.
Temaer
Dem og os
Myten om ulvebørnene er den centrale drivkraft bag den fremmedfjendskhed, der hersker i landsbysamfundet. Ved at arbejde med filmens myte og med fællesskabsskabende ritualer får eleverne et indblik i, hvordan mytedannelse og angst for det fremmede kan splitte et samfund. Det bliver fx tydeligt, da to piger forsvinder. Inden man går ud for at søge efter dem, spiser og drikker landsbyboerne sammen, men Skalde er ikke inviteret. Hun er ikke en del af fællesskabet efter at have taget pigen til sig.
KLIP: Landsbyboerne drikker og spiser
Når eleverne arbejder med både filmens og deres egne ritualer, er det vigtigt, at de får øje på både det samlende og ekskluderende ved rituelle handlinger. Tal fx om de riter, man ofte har i sportsklubber inden kamp.
Mennesket i naturen
Filmen foregår i et postapokalyptisk univers, som efter al sandsynlighed er opstået på grund af en klimakatastrofe. Af samme grund spiller naturen en stor rolle i filmen, men med forskellige betydninger. Naturen i filmen er truende i form af det ukendte, men også altafgørende og god, idet landsbyboerne lever af deres husdyr og afgrøder.
I dette tema skal eleverne reflektere over forskellige natursyn, og deres betydning for den måde, mennesket handler i naturen. Desuden skal de forholde sig til menneskets natur. De fleste mennesker har svært ved at opfatte sig selv som dyr og naturvæsner. Betyder det, at vi er bedre eller klogere end resten af naturen? At vi har ret til at bestemme over den?
Det forholder eleverne sig til ved hjælp af en meningsmåling. Sætningerne (se ark), eleverne skal forholde sig til, er forslag. Find gerne på andre eller flere sætninger.
Samfundspagten
I dette tema skal eleverne undersøge, hvordan man opbygger et samfund. Brug gerne elevernes tidligere arbejde med filmens miljø i dette tema.
De begynder ved selv at skulle danne et minisamfund i grupper. De forholder sig til, hvordan de bliver enige. og ikke mindst hvordan de fordeler ”magten”. I denne sammenhæng er det oplagt at inddrage samfundsfaglige fagudtryk om magtdeling og styreformer, som de kan bruge både, når de taler om deres egne ”samfund”, og når de skal undersøge landsbyens samfundspagt. Tal gerne om, hvor stor handlefrihed man har/skal have inden for et samfunds rammer. Hvorfor forsvandt de to piger fx fra landsbyen? Det lader til, at de forlod den frivilligt. Hvorfor mon?
Eleverne deler nogle af deres refleksioner i dobbeltcirkel. I dobbeltcirkel danner halvdelen af eleverne en cirkel, hvor deres rygge vender ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig med front mod en klassekammerat i en cirkel rundt om den første cirkel. Nu samtaler eleverne om deres oplevelser med at finde på regler i en gruppe. Find eventuelt på specifikke spørgsmål, de skal tale ud fra. Når dialogen er færdig, rykker eleverne i den yderste cirkel en tak mod højre og har nu en ny dialogpartner. Sådan fortsætter de, indtil læreren stopper øvelsen.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: objektiv og subjektiv synsvinkel
Eleverne skal arbejde med objektiv og subjektiv synsvinkel og dens betydning for filmens stemning. De begynder derfor med at læse om synsvinkel i Filmleksikon og genser herefter den scene fra filmen, hvor Skalde leder efter det væsen, der har slået husdyrene ihjel. Det er tydeligt, at synsvinklen skifter mellem objektiv og subjektiv i denne scene, hvilket bidrager til spændingen. Når vi ser området fra Skaldes subjektive synsvinkel, fornemmer vi hendes spænding og uro, fordi hendes udsyn bliver delvist hæmmet af højt græs, der kan skjule noget farligt. Også når vi ser hende udefra, øges spændingen, da det objektive blik kan tolkes som en andens (væsnets) blik på hende.
KLIP: Skalde i skoven
Eleverne analyserer scenen og drøfter, hvad synsvinklerne gør for filmens stemning. I den forbindelse kan I eventuelt tale om suspense og surprise.
Til sidst afprøver og undersøger de synsvinkel ved at optage en forfølgelsesscene. I den forbindelse er det oplagt også at inddrage fugle-, normal- og frøperspektiv.
Dramaturgi: Plot og præmis og aktantmodellen
Eleverne læser om plot og præmis og bruger efterfølgende aktantmodellen til at gengive filmens plot. Det er oplagt, at de inddrager deres tidligere arbejde med karaktererne til dette. Aktantmodellen kan vise, hvordan Skaldes (subjektets) objekt – det, hun stræber efter – forandrer sig undervejs i filmen. I begyndelsen, hvor hun stræber efter at høre til i landsbyen (objekt), er den fremmede pige hendes modstander, landsbyboerne er hendes hjælpere, og Pesolt er giveren. Da hun senere ønsker at redde Meisis, skifter rollerne. Pesolt og landsbyboerne bliver modstandere, moderen bliver hjælper, og Skaldes eget mod bliver giveren.
Efterfølgende skal eleverne sammenfatte filmens præmis i en enkelt sætning. Saml gerne sætningerne i en padlet, så I kan sammenligne dem i fællesskab. Tal om ligheder og forskelle mellem det, de har skrevet. Tal også om, hvilken funktion en morale eller præmis har i en film.
Genre: Fra sci-fi til cli-fi
Cli-fi (climate fiction) er en overbyggende genre til science fiction, der i de seneste år, og i takt med klimakrisen, har fået mere og mere plads i litteratur og film. Den er beslægtet med med sci-fi, men adskiller sig alligevel en smule. Eleverne læser om science fiction, tager udgangspunkt i filmen og udfylder så et diagram, der visualiserer ligheder og forskelle.
En af de store ligheder med science fiction er, at denne film foregår i en dystopisk fremtid. Men hvor science fiction oftest handler om en fremtid, hvor teknologien har overtaget og styrer menneskets handlinger, er teknologien i denne film meget begrænset. Det eneste, landsbyen tilsyneladende stadig har, er strøm og biler. Landsbyboerne arbejder hårdt og uden hjælpemidler for at være selvforsynende og er derved underlagt naturens luner. Det er derfor naturen og menneskets totale afhængighed af den, der er i fokus.
Inddrag gerne arbejdet fra før filmen, hvor eleverne delte egne erfaringer med film, serier eller bøger, der indeholdt dystopier og kan høre under sci-fi- eller cli-fi-genren.
Videre arbejde
Som afsluttende og evaluerende opgave arbejder eleverne med en meddigtningsopgave, hvor de forestiller sig, at de er en af personerne i filmen.
Når de er færdige med opgaverne, kan de dele deres tekster med hinanden. Det er oplagt at fordele dem i tremandsgrupper, hvor de har valgt de tre forskellige mulige emner.
Sprogopgaver
Sprogopgaverne til tysk er ligesom opgaverne til dansk opbygget med opgaver til før, under og efter filmen. Der er lagt vægt på, at alle fire sprogfærdigheder – at lytte, at tale, at læse og at skrive – kommer i spil, så der er et samspil mellem sprogligt input og elevernes output. Opgaverne er lettilgængelige, men kræver introduktion og eventuelt eksempler på tavlen.
Eleverne arbejder kun med ét tema i sprogdelen. Det gør de, da temaerne til dansk, samfundsfag og kristendomskundskab ville blive for sprogligt vanskelige på tysk. Til gengæld arbejder de også med filmens eventyrlignende elementer, og kan anvende dette arbejde direkte i den afsluttende opgave, hvor eleverne skal skrive eventyret om ulvebørnene. Tematisk læner opgaverne sig op ad noget, de er stødt på i andre tyskmaterialer.
I Doppelkreis danner halvdelen af eleverne en cirkel, hvor deres rygge vender ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig med front mod en klassekammerat i en cirkel rundt om den første cirkel. Nu samtaler eleverne ud fra modeldialogen. Når dialogen er færdig, rykker eleverne i den yderste cirkel en tak mod højre og har nu en ny dialogpartner. Sådan fortsætter de, indtil læreren stopper øvelsen.