Vi er i 1200-tallet et sted i Danmark. På denne tid er der konstant krige i Norden, så kongen er ofte på langfart med sine soldater. Den 12-årige kongesøn Valdemar må finde sig i, at han må blive hjemme, for han har stadig meget at lære, inden han bliver i stand til at gå i sin fars fodspor.

Kongen kan godt lære sin søn at fægte og bruge sine hænder, men drengen skal også lære at bruge sit hoved. Derfor bliver Valdemar anbragt på Ravnsborg, mens kongen selv drager i krig. Her bor den mægtige biskop Eskil, som bestemt ikke bryder sig om at skulle være lærer for Valdemar.

Valdemar bryder sig heller ikke om at være dér, så han stikker af med hjælp fra sin nye ven, køkkendrengen Aske. En dag i skoven overværer Valdemar og Aske et hemmeligt møde mellem nogle af egnens stormænd, som planlægger at gøre oprør mod kongen. Én af de tilstedeværende er "den enøjede", der sammen med sin ørn spreder ondskab overalt – men nu er han hér, fordi biskop Eskil har bedt ham om at hjælpe med oprøret.

De to drenge stikker af, men Valdemar taber det kors, han fik af sin far – så nu ved oprørerne, at han kender til deres planer. Valdemar vil afsted for at advare sin far, og Aske følger med. I en grotte finder de et kæmpe våbendepot; her er stedet, hvor oprørerne har gemt de våben, som de vil bruge mod kongen.

Samtidig er kongen kommet uventet tilbage – så nu tager historien for alvor fart. Eskild får sendt kongens mænd i baghold og tager kongen til fange. Men heldigvis har Valdemar og Aske fundet ud af sagens rette sammenhæng, så det lykkes de to i fællesskab at få kongen befriet og Eskil straffet.

"Der var engang..."

Vi skal bare høre denne indledning, så begynder vores fantasi at arbejde på højtryk. Der er noget helt særligt over fortællinger fra dengang; vi kan jo godt synes, at der ikke er megen spænding i det, vi går og laver til dagligt, så dunkle slotte med uhyggelige lyde, flotte dragter, skurke og drabelige kampe mellem de gode og de onde – dét optager os.

Vi kan få meget at vide om "dengang" i historiebøgerne og på museer, men der er også meget, vi ikke ved, og som vi selv må gætte os til. Og netop dét gør vi, når vi læser romaner, ser film og spiller computerspil.

'Ørnens øje' fortæller en historie, der foregår for næsten tusind år siden. Og filmen indeholder netop både ting, vi ved om tiden dengang, og vores fantasier og forestiller om den tid. For eksempel var der en konge på det tidspunkt, hvor filmen foregår, som hed Valdemar. Der var også en biskop ved navn Eskil, som var meget interesseret i politik, men historien om de to drenge eller den enøjede og hans ørn ved vi intet om; dét er en historie, forfatteren selv har fundet på.

Når man vil lave en film fra dengang, så er det vigtigt, at tilskueren straks føler, at "sådan må det have været". Derfor bliver der brugt mange penge og megen tid på at sørge for, at alt passer til vores forestilling om dengang. Man skal finde de rigtige locations, rekvisitter og kostumer. Det er ikke nemt at finde en middelalderborg i Danmark som location, så Ravnsborg er i virkeligheden et slot i Skotland. Man skal også finde de rigtige personer til de forskellige roller, så der er hundredvis af personer, der bliver prøvet, før den rigtige bliver fundet til den enkelte rolle. For eksempel har de to drenge, der spiller Valdemar og Aske, aldrig filmet før.

Og tænk på ørnen; den skal trænes så godt, at den er i stand til at gøre alle de ting, der i filmen ser naturlige ud. Den kan ikke have en stuntmand, men må selv klare det hele.

Som tilskuer tænker man slet ikke på alle disse forberedelser, som er nødvendige for, at filmen kan virke naturlig – men det er jo også netop meningen, at vi skal blive så optaget af historien og dens personer, at vi ikke tænker over, at det er film og kulisser det hele. 

Diskussionsspørgsmål:

• Er der steder i filmen, hvor kulisser og locations virker specielt godt? Er der steder, hvor de ikke virker?
• Hvor synes I, at personerne spiller så godt, at vi tror på, at handlingen virkelig foregår i middelalderen?

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at alt i filmen virker naturligt, men måden, den er klippet sammen til sidst, er mindst lige så afgørende. Der er altid optaget mere, end hvad der bruges, så man har noget at vælge imellem. Mange scener kan vise sig at være ubrugelige i den endelige film og bliver klippet fra.

Når man arbejder med film, går der ofte ligeså lang tid med at forberede filmen (præ-produktion), som det tager at optage den (produktion). Derudover taget arbejdet efter indspildingen (post-produktion) også tid.

Idé – manuskript – storyboard

Når man har fået en idé til en film, bliver der skrevet et manuskript, hvor alt det, der skal ske i filmen, bliver skrevet ned. Instruktøren får så lavet et storyboard, en slags gennemgang af filmen som tegneserie. Alle scener bliver tegnet op, så skuespillerne og teknikerne straks kan se, hvordan de forskellige scener skal se ud..

Når man ser på film og billeder, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad der ses, men også hvad der ikke vises. Det enkelte billede er mange gange kun et lille udsnit af det, der foregår. Instruktøren har nemlig valgt, hvor kameraet skal stå, og hvordan det skal bevæge sig.

Se godt på disse billeder af nogle scener fra filmen. Diskutér følgende:

• Hvad ser man på billedet? Og hvad sker der udenom?
• Hvilke lyde hører der til billedet?
• Hvilken betydning har lyden?

Foto: Lars Høgsted / Metronome Productions

Foto: Lars Høgsted / Metronome Productions

Når filminstruktører skal beskrive, hvordan en scene skal filmes, bruger de disse udtryk:

Total

Halvtotal

Nær

Ultranær

Opgaver:

• Medbring jeres yndlings-tegneserie.
• Kig godt på de enkelte billeder. Hvor mange forskellige kan I finde?
  • Total
  • Halvtotal
  • Nær
  • Ultranær
  • Fugleperspektiv
  • Frøperspektiv
• Prøv at lave en tegneserie over scenen i filmen, hvor de to drenge mødes første gang i køkkenet. Tegn mindst seks tegninger. I kan eventuelt optage serien på video og lægge musik på.
• Prøv derefter at lave den samme historie, fortalt så den foregår i jeres tid. Hvordan skulle historien så se ud? Hvor skulle de enkelte scener optages?

På Ravnsborg står et skakspil, som både biskop Eskil og den enøjede er meget optaget af. Eller måske er de ikke optaget af selve spillet, men spillet bliver et billede på dét, som de to er i gang med: at sætte kongen mat! De kan sagtens vinde i skakspillet, men virkeligheden er mere barsk end et brætspil, for selvom de bruger alle midler, så lykkes det ikke at tage magten fra kongen.

På filmens tid var der ikke demokrati, som vi kender i dag. Dengang var Danmark heller ikke et samlet land, men bestod af mange fyrstedømmer. Der blev konstant kæmpet om magten – også blandt kirkens folk som biskop Eskil. Sådan er det ikke i dag, hvor kirken ingen politisk magt har. Men på det tidspunkt var det den katolske kirke med paven i rom, som herskede i Danmark. Og hele tiden var der uenighed om, hvem der skulle bestemme: kongen i det enkelte land eller paven i Rom.

Så der var faktisk to magter, der hele tiden kæmpede om at blive hersker: den politiske magt og den religiøse magt.

Opgave:

• Giv en beskrivelse af biskop Eskil:
  • Hvad mener han om sig selv?
  • Hvordan synes du, han optræder som menneske? Og som biskop?

"Kun gennem hårdt arbejde, når man stjernerne", siger den gamle munk, som skal være Valdemars lærermester på Ravnsborg. Det, han mener, er, at vi hele tiden må lære noget for at komme videre. Og det er hårdt arbejde.

Valdemar har det som så mange andre børn – han vil helst lege og gøre sjove ting.

Han nyder at slås med sin far ude i skoven, men da kongen – hans far – må drage i krig, må han acceptere, at han skal i skole på Ravnsborg. Og det bliver hårdt, for nu skal han i gang med de ting, som han ikke bryder sig om, fx at lære at læse og skrive latin. Som hans far siger inden afrejsen: "Du skal ikke kun kunne fægte, men du skal også kunne bruge hovedet, for at blive til noget!" Valdemar er nødt til at se det i øjnene og tage fat på sin nye munketilværelse.

Ligesom Valdemar vil I sikkert også helst gøre de ting, I synes er morsomme og lette. I bryder jer sikkert heller ikke altid om at blive fortalt, hvad I skal gøre. Men forhåbentligt oplever I ligesom Valdemar, at I har godt at lære andet end at lege og have det sjovt.

Opgave

• Prøv i klassen at beskrive følgende:
  • Hvordan forløber jeres dage typisk?
  • Hvad laver I?
  • Hvad har I mest lyst til?
  • Hvad kan I ikke lide at gøre?
  • Hvilke ting er nødvendige at gøre?
• Diskutér, hvornår man lærer noget.

Det kan være svært i dag at forstå, at Valdemar og Aske ikke bare fra starten kan være venner. Men dengang var der store forskelle mellem mennesker. Vi hører også gennem hele filmen, at selvom de er venner, så kender de godt deres plads i forhold til hinanden: Aske er – og forbliver – hjælperen, den praktiske og ulærde, mens Valdemar er den kommende konge.

Deres venskab kommer på prøve flere steder i filmen:

• Find stederne og skriv ned, hvordan konflikterne bliver løst.
• Diskutér, om venskab betyder det samme i dag som dengang.

Hovedpersonerne i 'Ørnens øje' er drenge. Vi følger deres drabelige oplevelser frem til det tidspunkt, hvor Valdemar har egen hest og væbner – og er på vej ud i den store verden!

• Hvordan tror I, det var gået, hvis det havde været en kongedatter, der havde været hovedperson? Hvordan ville det påvirke historien?
• Prøv i grupper at fortælle denne kongedatters historie. Sammenlign historien med filmens.
• Prøv at skrive en liste over de bøger, I bedst kan lide. Undersøg, om pigernes yndlingsbøger har flest piger som hovedpersoner, og om drengenes yndlingsbøger har flest drenge i hovedrollen.
• Diskutér, hvordan en hovedperson i en bog eller film skal være, for at I kan lide dem.

Faglitteratur

Stewart Ross: Riddere, Klematis

Nils Hartmann: Middelalderen, DR

Stig Hadenius: Riddertiden, Carlsen if

John D. Clare: Ridderne; Paludans Forlag

Phillip Steele: Verdens bedste bog om borge, Flachs

Rikke Agnete Olsen: Borgen i krig og fred, Carlsen if

Maria-Therese Hoppe: Mennesker i middelalderen, Athena

Skønlitteratur

Niels Jensen: Kongemordet, Gyldendal

Nils Hartmann: Katedralens børn, Gad

Olov Svedelid: Brænd borgene!, Gyldendal

Mogens Rud: Den langhårede stjerne, Sesam

Brita Hartz: Erik af Pommern, Branner og Korch

Robert Fisker: Mikkel Ravn i Skanør, Munksgaard