Tsotsi er leder af en kriminel ungdomsbande i et slumkvarter i Johannesburg. Foruden Tsotsi, der betyder gangster på gadeslang, består banden af Aap, Boston og Butcher. Tsotsi og Aap er vokset op sammen i cementrørene i udkanten af slumkvarteret, hvor gadebørnene holder til. Nu bor Tsotsi i et faldefærdigt blikskur inde i kvarteret. Tidligere var der to venner mere i gruppen, men de er blevet skudt, og Boston og Butcher er blevet optaget. Boston studerede oprindelig til lærer, men er forsumpet i slumkvarteret og har et alkoholproblem. Butcher er, som navnet antyder, en kynisk morder, der altid har sit våben, en lang syl, klar til brug.

Banden tager daglige ture til centrum, hvor de begår røveriske overfald. Da de stjæler penge fra en mand i tunnelbanen, myrder Butcher ham lydløst med sin syl, inden manden når at afsløre dem. Boston stiller spørgsmålstegn ved gruppens metoder og Tsotsis manglende reaktion på rovmordet. Boston taler om anstændighed og appellerer til Tsotsi ved at spørge ind til hans rigtige navn og familiebaggrund. Tsotsi svarer igen ved at gennembanke Boston. Da Tsotsi løber fra stedet, aner man, at han bærer rundt på smertefulde barndomsminder med en døende mor.

Samme aften havner Tsotsi i et velhavende kvarter. En Mercedes stopper ved en gitterport, og da kvinden har problemer med fjernbetjeningen og stiger ud af bilen, springer Tsotsi ind i bilen. Kvinden forsøger at stoppe Tsotsi, der skyder hende ned. Efter en hasarderet flugt ender Tsotsi, der er en meget dårlig bilist, med at køre ind i et vejskilt. Tsotsi opdager en baby på højst et par måneder i en barnestol på bagsædet.

Trods den absurde situation beslutter Tsotsi at beholde babyen, som han skjuler i en stor papirbærepose og gemmer under sin seng. Han fremstiller en ble af avispapir og mader den lille dreng med kondenseret mælk. Om aftenen efterlader han babyen i sit skur og tager ind til byen. På stationen kommer han i skænderi med en lam tigger i kørestol. Tsotsi forfølger tiggeren, men det planlagte overfald udvikler sig til en diskussion om værdighed og meningen med livet. Tsotsi bliver stærkt berørt af situationen og skåner manden.

Foto: Moviworld

Babyen skal have rigtig mad, og bevæbnet med en revolver tvinger Tsotsi den ung nabokvinde Miriam, der selv har et lille barn, til at amme hans baby. Da Miriam pusler babyen, vækker det minder hos Tsotsi, og i tilbageblik oprulles hans traumatiske barndom med den døende mor (muligvis af AIDS) og en voldelig far, der brækker ryggen på Tsotsis hund, lige inden han løber hjemmefra. Hos Miriam ser Tsotsi, hvordan man kan leve og overleve uden at begå vold og kriminalitet. Miriams mand blev overfaldet og slået ihjel på vej hjem fra arbejde, men hun klarer sig som enlig mor ved at sy for folk og sælge uroer, som hun laver af affald. Tsotsi kalder babyen David, Tsotsis rigtige navn. Miriam tilbyder at passe babyen for Tsotsi, når han er på ”arbejde”, og han indvilger.

Babyens rigtige mor har overlevet skuddet, men kommer nok ikke til at gå igen. Hun hjælper politiet med at fremstille et fantombillede af Tsotsi, der kommer i avisen, og på bandens stamværtshus genkender ejeren Soekie Tsotsi. Vennerne afviser det, da alle ved, at Tsotsi ikke kan køre bil. Vennerne overvejer at gå med i en anden bande, ledet af den rå Fela. Aap er loyal overfor Tsotsi og opsøger ham. Men Tsotsi er mere optaget af, hvad han skal stille op med babyen, som han i hemmelighed gemmer på sit rum, og han afviser hårdt den forundrede Aap. Boston får plejet sine sår fra konfrontationen med Tsotsi af Soekie. Tsotsi har et opgør med Soekie, hvor han beskylder hende for at have trukket Boston ned i sumpen ved at sælge ham spiritus. Soekie forsvarer sig med, at hun solgte ham det, han havde brug for – glemsel. Alligevel flytter Boston hjem til Tsotsi, der sammen med Aap og Butcher vil skaffe penge, så Boston kan gøre sin uddannelse færdig. De tager tilbage til babyens hjem og overrumpler og binder babyens far, John, til en stol. Butcher vil slå ham ihjel, men Tsotsi siger, at de skal vente. På vej rundt i huset leder Butcher efter penge og omsættelige værdier. Tsotsi falder i staver på babyens værelse og stjæler mælkeerstatning og sutteflasker. Aap skal holde øje med John, men er mere optaget af mad, og det lykkes John at sætte en alarm i gang. Da Butcher vil skyde John, bliver han selv skudt og dræbt af Tsotsi. Tsotsi og Aap stikker af i Johns bil, som de sælger til Fela.

Tsotsi går til Miriam og vil give hende pengene fra bilen, men hun vil ikke have dem. Hun har også genkendt fantombilledet af Tsotsi og overbeviser ham om, at babyen må tilbage til sin rigtige mor. Hun tilbyder at aflevere ham, men Tsotsi vil selv gøre det. Inden han tager af sted, lover Miriam, at Tsotsi må besøge hende igen. Tsotsi går til Boston og giver ham en undskyldning, fordi han overfaldt ham. På vej til byen møder han tiggeren, som han giver pengene fra bilen. Soekie har tilkaldt politiet, men Tsotsi er taget af sted, da de bryder ind i hans blikskur.

Udenfor havelågen hos babyens forældre siger Tsotsi i samtaleanlægget, at han sætter babyen på trappen. Politiet dukker op, og Tsotsi bliver bange og tager babyen op i sine arme. Det lykkes babyens far John at overtale politiet til at sænke deres våben og Tsotsi til at give ham barnet. Til slut rækker Tsotsi sine arme op i en overgivende gestus overfor politiet, babyens forældre og filmens publikum.

Ifølge Sydafrikas tidligere præsidenter Nelson Mandela og Thabo Mbeki er en film som 'Tsotsi' med til "at hele nationen" efter apartheidstyret og under HIV-epidemien. Filmen har fået folk til at tale igen. For at forstå bare lidt af, hvor stor en betydning film som 'Tsotsi' har i det sydafrikanske samfund, vil det være oplagt at beskæftige sig med Sydafrika både før, under og efter Apartheidstyret.

Ordet "apartheid" betyder adskillelse på afrikaans, der er Sydafrikas officielle sprog og præget af boernes (de hvide sydafrikaneres) hollandske og engelske rødder. Sydafrikas apartheidsystem var en af de mest systematiske former for statsligt sanktioneret racisme i vores tid. Ved valget i 1948 lancerede Nationalistpartiet apartheid og vandt regeringsmagten. Det medførte bl.a., at blandingsægteskaber blev forbudt, der indførtes racesegregation (dvs. adskillelse mellem hvide og ikke-hvide) og et separat skolesystem for sorte. De ikke-hvide deltes i ”black africans”, ”mixed race” og ”asians”. Sorte måtte ikke eje land og havde ikke stemmeret. Trods internationale protester udvidede man systemet yderligere og indrettede en række ”hjemlande”, eller ”bantustans”, i ufrugtbare områder af landet, og millioner af ikke-hvide sydafrikanere blev tvangsforflyttet hertil.

Med tiden voksede modstandsbevægelsen, anført af ANC (African National Congress) – et politisk parti stiftet i 1912. ANC blev officielt forbudt i perioden 1960-1990, hvor det havde karakter af guerillabevægelse. Kombinationen af en international opinion og en voksende opposition i befolkningen, også blandt den hvide minoritet, drev Apartheidsystemet i sænk, og i 1994 kunne man holde det første frie valg i mere end 40 år i Sydafrika. Partiet ANC sejrede, og deres leder, Nelson Mandela, der havde siddet fængslet i mange år, blev valgt til præsident. Alle racistiske love blev afskaffet, men der fandtes og findes stadig store sociale og økonomiske forskelle i landet.

Næsten 40 procent af Sydafrikas befolkning, der er på mere end 46 millioner indbyggere, er arbejdsløse og lever i fattigdom. Næsten 15 procent er hjemløse, og de fleste hjemløse kommer fra den sorte majoritet. Kriminaliteten i Sydafrika er på et af de højeste niveauer i verden og drejer sig i de fleste tilfælde om biltyverier, tyveri og narkohandel. Ligesom hovedparten af landene syd for Sahara står Sydafrika i skyggen af en næsten uoverskuelig AIDS-epidemi. 4-5 millioner sydafrikanere er HIV-smittede, og antallet øges hver dag med 1.700 nye tilfælde. Landet har de seneste år haft store oplysningskampagner til folket, om hvordan man undgår at blive smittet med HIV. Men kampagnerne slås imod et patriarkalsk samfund, hvor kvinders rettigheder ignoreres.

Foto: Moviworld

Her følger nogle nyttige links, hvis I ønsker flere informationer om Sydafrika og Apartheid: 

• En længere artikel om Sydafrika (dansk) i internet-leksikonet Leksikon for det 21. Århundrede. Heri findes desuden en række gode links:
  http://www.leksikon.org/art.php?n=3099
• En omfattende artikel (engelsk) kan læses i internetleksikonet Wikipedia:
  http://en.wikipedia.org/wiki/South_africa
• Amnesty International Danmark:
  http://www.amnesty.dk/

I filmens første scene møder vi Tsotsi med nøgen overkrop og ryggen til. Han fremstår som en dyster og udtryksløs gangster. I sidste scene er han klædt i hvid skjorte og står grædende med hænderne rakt op i en kristuslignende gestus.

• Indled med en samtale om, hvad filmen handler om. Skriv de centrale navne på tavlen. Tal kort om filmens genre og miljø – hvilken genre vil I placere filmen i (fx ungdomsfilm, kriminalfilm, drama, osv.), og hvor foregår filmen?
• Skriv navnene på filmens centrale personer op på tavlen og beskriv kort, hvordan de er. Skriv nogle karakteriserende nøgleord ud for hver person.

Se nærmere på hovedpersonen Tsotsi og undersøg, hvordan han udvikler sig igennem filmen. Et godt udgangspunkt for en beskrivelse af Tsotsi og hans udvikling er at gennemgå følgende vendepunkter i filmen:

• Boston konfronterer Tsotsi efter rovmordet på manden i undergrundsbanen. Gennemgå dialogen i scenen og tal om, hvad det er, Boston siger, og hvorfor det udløser så kraftig en reaktion fra Tsotsi. Diskutér, hvad Boston sætter i gang hos Tsotsi.
• Da Tsotsi har skudt den rige, sorte kvinde ned og stjålet hendes bil, kører han galt og opdager, at der befinder sig en baby på bagsædet. Diskutér, om det er realistisk, at Tsotsi tager babyen med. Tænk tilbage på, da I så scenen – virkede det naturligt og overbevisende at Tsotsi handler, som han gør? Hvorfor afleverer han ikke bare barnet foran et hospital eller lignende?
• Tsotsi støder ind i tiggeren, der svarer igen med fornærmelser. Tsotsi føler sig provokeret og følger efter tiggeren. Gennemgå dialogen i scenen, hvor Tsotsi konfronterer tiggeren i det øde, betonagtige område om natten. Hvorfor er Tsotsi fulgte efter tiggeren? Hvad sker der, da Tsotsi konfronterer tiggeren? Hvad tror I, tiggeren og Tsotsi tænker? Formulér Tsotsis overvejelser og følelser i scenen – fx som replikker (indre monolog) eller i dagbogsform.
• Tsotsi truer med en revolver naboen Miriam til at amme babyen. Hvordan reagerer Miriam? Hvordan påvirker Miriam Tsotsi? Gense eller tal om de tre scener, hvor Tsotsi er hos Miriam. Beskriv udviklingen i de tre scener.
• Efter at Tsotsi har været hos Miriam anden gang, henter han Boston hjem i sit skur. Tsotsi har fået et nyt mål. Hvad er Tsotsis mål nu?
• Da banden begår indbrud i babyens families hjem, skyder Tsotsi Butcher. Hvad er Tsotsis begrundelse for at skyde Butcher? Er det en rimelig begrundelse? Er det i orden, at han dræber Butcher? Findes der situationer, hvor det er i orden at dræbe et andet menneske?

Foto: Moviworld

Hen mod filmens slutning giver Tsotsi tre ting: Han giver Boston en undskyldning, han giver tiggeren penge, og han giver babyen tilbage til forældrene.

• Sammenhold første og anden halvdel af filmen og tal om, hvornår og hvad Tsotsi henholdsvis tager og giver. Hvorfor bliver han bedre til at give?

Tsotsi er både tyv, kidnapper og morder, og samtidig er hans filmens helt – eller i hvert fald filmens hovedperson.

• Diskutér, om I oplever Tsotsi som en sympatisk eller usympatisk person. Begrund jeres holdning. Virker det troværdigt, at Tsotsi gennemgår den udvikling, som han gør i filmen?

Tsotsi har haft en hård opvækst og lever under dårlige livsvilkår. Flere gange viser filmen os erindringsglimt fra Tsotsis barndom. Da Tsotsi har gennembanket Boston og løber fra stedet, ser vi ham skiftevis løbe som barn og som ung mand. Da Miriam pusler babyen, vækker det minder hos Tsotsi. I tilbageblik ser vi hans døende mor (muligvis af AIDS) og hans voldelige og fordrukne far, der brækker ryggen på Tsotsis hund, lige inden han løber hjemmefra og finder sammen med andre gadebørn, der bor i cementrørene.

• Beskriv, hvordan I tror, Tsotsis liv har været, op til at vi møder ham i filmen.
• Hvad betyder det for vores oplevelse af den voksne Tsotsi og vores følelser for ham, at vi ser erindringsglimt fra hans barndom?
• Ved at vise os tilbageblikkene til Tsotsis barndom, sætter filmen hans handlinger op imod hans erindringer og antyder dermed, at han er et produkt af sit miljø. Synes I, at instruktøren bruger erindringerne som en slags undskyldning for Tsotsis adfærd? Eller bruger han dem snarere til at forklare Tsotsis adfærd?
• Forestil jer filmen uden erindringsglimtene. Hvordan ville det have virket? Ville det have ændret vores syn på Tsotsi? Hvis ja, på hvilken måde?

Forudbestemte handlinger eller frie valg?

I et interview i Politiken 13. april 2006 fortæller instruktøren Gavin Hood, at han ønskede at lave en film om, hvordan mennesker kan blive ufølsomme og bygge mure omkring sig for at beskytte sig selv. Instruktøren siger:

”En stor del af vores liv er allerede forudbestemt, for der er ting, vi ikke selv har indflydelse på. For eksempel den familie, vi fødes ind i, vores religion, hvor vi bor, hvilket sociale lag og økonomiske udgangspunkt vi får. Og det, der interesserer mig, er interaktionen mellem de forudbestemte ting og de valg, vi træffer på den baggrund.”

• Diskutér, hvordan interaktionen (den gensidige påvirkning) fungerer for Tsotsi. Hvilke ting er forudbestemt i Tsotsis liv, og hvilke valg har gjort, at han befinder sig der, hvor vi møder ham i starten af filmen. Kunne han have valgt anderledes? Og hvordan havde hans liv så set ud?

Tsotsi er i filmen fremstillet som et produkt af sit miljø.

• Synes I, det er forståeligt, at han handler, som han gør? Hvis ikke – hvornår præcis synes I, at kæden hopper af, og man ikke længere kan følge ham i hans adfærd? Diskutér, om man kan "undskylde" menneskers adfærd med deres opvækst. Find eksempler på dårlige vaner eller adfærd, I ved har negative konsekvenser eller er "forkert", som I selv har med hjemmefra – fx rygning. Find også eksempler på gode vaner eller positiv adfærd, som I har med hjemmefra.
• Hvad er filmens budskab eller morale? Er slutningen lykkelig eller tragisk? Begrund din mening.

Foto: Moviworld

Anstændighed

I begyndelsen af filmen ser vi, hvordan drengebanden, der består af Tsotsi, Aap, Boston og Butcher, overfalder en ældre mand i toget. Da manden skal til at råbe op, dræber Butcher ham med en syl. Efter det voldsomme rovmord ser vi de fire bandemedlemmer sidde på et værtshus i deres township. Her konfronterer Boston Tsotsi ved at spørge, om han kender ordet "anstændighed". Tsotsi reagerer med vold. Bostons spørgsmål fremkalder følelser, som Tsotsi for at beskytte sig selv må forsøge at lukke af for.

Igennem filmen bliver Tsotsi konfronteret med spørgsmålet om anstændighed flere gange:

1. Igennem Miram, der kæmper for sit eget og ikke mindst sit barns overlevelse, trods en svær livssituation.
2. Igennem tiggeren, der trods et liv på gaden lænket til en kørestol synes, at livet er værd at leve, når han mærker solen, der skinner på ham.
3. Sidst, men ikke mindst, igennem babyen, der har brug for omsorg.

Senere på Soekies bar taler Boston igen om anstændighed og kommer med definitionen, at "anstændighed er respekt for sig selv".

• Beskriv hvad Miriam, tiggeren og babyen – direkte eller indirekte – lærer Tsotsi om anstændighed.
• Har Boston ret i sin definition af anstændighed?
• Hvordan vil I selv definere "anstændighed" – hvad betyder ordet for jer? Diskutér, hvad et anstændigt liv indebærer.

Tag en snak om de enkelte karakterer i filmen, og definér deres måde at (over)leve: Tsotsi, Boston, Butcher, Aap, Miriam, Soekie, tiggeren og babyens forældre.

• Hvem lever et anstændigt liv?
• Er der forskel på, hvad et anstændigt liv er, alt efter hvor i verden man lever?

Foto: Moviworld

Fotografering og musik

Billederne i 'Tsotsi' er smukt lyssatte og farvemættede og fotograferet i en stil, der kan minde om en reklamefilm eller en musikvideo. Fx ser vi flere gange miljøet fanget i billeder, hvor kameraet "svæver" (reelt bevæger det sig ved hjælp af en kran) henover slummen eller gennem stationsbygningen og giver tilskueren en behagelig, flyvende fornemmelse. Sammen med soundtracket, der er rå sydafrikansk ”Kwaito”, en lokal gade-/hip-hop musik, skaber det en bemærkelsesværdig kontrast til det trøstesløse miljø og de realistiske, tragiske skæbner, vi møder i filmen.

• Beskriv filmens look (dvs. dens billeder) og filmens musik. Skriv nogle nøgleord op på tavlen.
• Diskutér, om den lækre visuelle stil passer til filmens handling og temaer – fattigdom, vold, ensomhed, trøstesløshed, druk og afstumpethed, men også håb, tro og glimt af kærlighed. Hvilken effekt giver det, at handlingen er så rå, mens billederne er flotte at se på? Hvilken følelse vækker det hos tilskueren?
• Diskutér, om den lækre visuelle stil er med til at få filmens budskaber til at glide nemmere ned. Er det i orden at sælge en rå, realistisk historie om fattigdom, vold og AIDS i en smuk, æstetiserende indpakning? Eller ville det have været mere "ærligt" og passet bedre til historien at fotografere filmen med håndholdt kamera og i dokumentarpræget stil?
• Kan I komme med eksempler på spillefilm, reklamefilm eller musikvideoer, der på samme måde sælger rå virkelighed på en let fordøjelig måde?
• Kan I komme i tanker om spillefilm eller reklamefilm, der sælger sig selv ved at signalere autenticitet (dvs. ægthed) ved at bruge fx håndholdt kamera, kornede billeder osv., så det ligner dokumentaroptagelser af virkeligheden – selvom det faktisk er ren fiktion.
• Diskutér, om det overhovedet kan lade sig gøre at vise virkeligheden på film.

Ubuntu er et gammelt afrikansk ord for menneskelighed. Ubuntu har spillet en særlig rolle for det sydafrikanske samfund i kampen mod apartheid. Ubuntu-tanken, der vægter tilgivelse og forsoning, var en væsentlig faktor bag de årelange høringer, som fulgte afviklingen af apartheid.

I 2006 vandt 'Tsotsi' – som den første sydafrikanske film nogensinde – en Oscar for Bedste Ikke-amerikanske Film. I den forbindelse blev instruktøren og manuskriptforfatteren Gavin Hood i et interview blandt andet spurgt om, hvad der i sidste ende er Tsotsis grund til at tro på håbet. Gavin Hood henviser til det afrikanske princip om ubuntu: ”Jeg er et menneske, fordi du er et menneske. Ellers ved jeg ikke, hvem jeg er. Jeg behøver andre at dele med.”

• Diskutér i klassen, hvad I tror, Gavin Hood mener.
• Hvem og hvad får Tsotsi til at erkende, at han ikke kan være alene?

I det øjeblik Tsotsi tager babyen op og husker tilbage på sin egen barndom, begynder han at tvivle på sig selv og den måde, han vælger at leve og opføre sig på. Tilskueren får en fornemmelse af, at inden dette øjeblik er det nok meget længe siden, Tsotsi har tænkt over sin barndom og beskæftiget sig med skyld og tilgivelse.

• Diskutér hvornår i filmen, og hvorfor, Tsotsi er skyldig, samt hvornår og hvordan han søger tilgivelse.

Kig på de andre personer i filmen: Boston, Butcher, Aap, Miriam, Soekie, tiggeren og babyens forældre.

• Hvem er skyldige, og hvem tilgiver/er i stand til at tilgive?

Foto: Moviworld

I interviewe taler Gavin Hood også om, at Tsotsi i sidste ende når frem til et afgørende øjeblik i sit liv. Øjeblikke, som Gavin Hood tror, at alle mennesker oplever. Og hvis bare vi kan reagerer med åbne arme, vil det forandre os.

I sidste scene i filmen står Tsotsi netop med åbne arme og hænderne rakt op i en gestus, der leder tankerne hen på Jesus Kristus, der førte tilgivelsen ind i verden ved at tage al skyld på sig.

• Tror I, det er det ”øjeblik”, Gavin Hood taler om?
• Kan I nævne andre øjeblikke i filmen, hvor Tsotsi reagerer med ”åbne arme”, der leder op til denne sidste scene?
• Undersøg, om der findes andre religiøse symboler og henvisninger i filmen. Hvis ja, hvilke budskaber ligger der i symbolerne og henvisninger?
• Tror I på, at Tsotsi er klar til at ændre sit liv? Skriv en stil om, hvad I forestiller jer, der videre sker for Tsotsi. Hvordan ser hans liv ud om fx 15 år?

En mand, der har beskæftiget sig meget med tilgivelse og ubuntu, er nobelpristager og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu. Efter ANC's valgsejr i 1994 blev Desmond Tutu udpeget af ANC’s leder, Nelson Mandela, til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission. Nedsættelsen af kommissionen var en epokegørende begivenhed. Aldrig har et land gjort forsøg på at gennemføre en overgang fra despoti til demokrati ved på én gang at bringe fortidens grusomheder frem i lyset og samtidig arbejde for forsoning mellem tidligere fjender. Erfaringerne fra Sydafrika viser, at det er muligt for mennesker at leve side om side, selvom de har begået frygtelige handlinger mod hinanden.

I bogen 'Ingen fremtid uden tilgivelse' (Rosinante, 2000) har Desmond Tutu skrevet sin personlige beretning om baggrunden for Sandheds- og Forsoningskommissionens arbejde i Sydafrika, om målene og om de åbenlyse problemer, der knytter sig til forsoningsprocessen.

Bogen kan studeres i klassen og bruges til at diskutere, hvordan tankerne kan repræsentere håb og inspiration til andre konfliktområder i verden.

• Nævn andre konfliktprægede steder i verden, hvor ubuntu-tanken kunne være en hjælp til at finde en løsning – fx grænsekrige mellem stridende naboer eller i forbindelse med borgerkrige. Skriv eksemplerne på tavlen og tal om de enkelte eksempler: Hvad er årsagen til konflikten, og hvem er det, der skal tilgive og forsone sig med hvem? Giv forslag til, hvordan de kan gøre.