Albert Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Billeder fra filmen
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Der er en interessant symbiose mellem Ole Lund Kirkegaards litterære univers og dansk børnefilms historie. Det var filmatiseringerne af de populære bøger og en filmlov med kvote til børne- og ungdomsfilm, der i 1980’erne gav Danmark ry for at være et foregangsland med filmfortællinger for børn: 'Lille Virgil' og 'Orla Frøsnapper' (1980), 'Gummi Tarzan' (1981), 'Otto er et næsehorn' (1983) og 'Hodja fra Pjort' (1985). Filmene aftvang respekt i den store verden og definerede den danske model med etiketten "magisk realisme" – en genkendelig, ofte kras hverdag, som så blev modsvaret af et drys magi, der lyste op og ikke efterlod de små tilskuere handlingslammede. Senere fulgte 'Albert' (1998) og 'Frode og de andre rødder' (2008), der dog ikke helt levede op til forgængernes standard. Alle disse film var live action.

Det nye årtusind bragte en ny Ole Lund Kirkegaard-filmbølge i form af en trilogi, men denne gang som computer-animation: 'Orla Frøsnapper' (2011), 'Gummi T' (2012) og 'Otto er et næsehorn' (2013). Og med 'Albert' (2015) føjes en fjerde film til Ole Lund Kirkegaard-filmsamlingen.

'Albert' anno 2015 er instrueret af Karsten Kiilerich, der også har skrevet manuskriptet. Karsten Kiilerich har bl.a. også instrueret 'Den grimme ælling og mig' (2006).

'Albert' er interessant i undervisningssammenhæng, fordi historien har et medieforløb fra bog over spillefilm og teaterforestilling til animation. Men også fortællingen om to drenges venskab og fantasifulde færd kan give stof til kreativt arbejde i dansk og billedkunst, og sjove eksperimenter i natur/teknologi.

Filmens credits

Titel: 'Albert'
Produktionsland og -år: Danmark, 2015
Instruktion: Karsten Kiilerich
Manuskript: Karsten Kiilerich efter Ole Lund Kirkegaards børnebog af sammen navn fra 1968
Længde: 70 min.
Distribution: Walt Disney Studios Motion Pictures / Sony Pictures Releasing
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Danske stemmer
Albert: Alfred Larsen
Egon: Oscar Dietz
Jumilla: Asta Nordby
Rapollo: Peter Zhelder
Gnalle: Thomas Bo Larsen
Tubbe: Allan Olsen
Tahira: Bodil Jørgensen

Før I ser filmen

Flere elever vil have et forhold til Ole Lund Kirkegaards bøger og filmatiseringerne. Nogle har formodentlig læst eller fået læst 'Albert' højt. Nogle vil måske have set teaterforestillingen eller den "gamle" live action-filmversion fra 1998. Det er derfor vigtigt før filmforevisningen af 'Albert' anno 2015 at fortælle eleverne, at hver fortolkning har sit eget udtryk og sin egen tilgang til historien. De skal altså opleve et nyt værk, en ny film, der naturligvis har rødder i Ole Lund Kirkegaards børnebog, men ellers fortæller sin egen historie i sit eget sprog.

Det vil også være en god idé at give en kort introduktion til Ole Lund Kirkegaards univers, så alle elever kan være på omgangshøjde. I nogle af opgaverne er der tilføjet tidskoder, som kan underbygge analysen, hvis man har filmen på DVD.
NB! Tidskoderne i materialet er lavet ud fra en midlertidig udgave og passer derfor ikke nødvendigvis med den version, I arbejder med.

Handlingsreferat

En rød ballon svæver over et idyllisk landskab og lander på Kallebys stolthed: statuen af ballonskipper Leopoldus. Samtidig lyder der jubelskrig. En stolt far præsenterer sin nyfødte søn Albert. Både far og mor forguder Albert, der vokser sig til en kernesund knægt, hvis virkelyst er så stor, at han ufrivilligt laver ravage i lillebyens daglige trummerum. Fx kommer han uforvarende til at ødelægge statuen af Leopoldus.

Albert forsøger at erstatte statuen med lånte genstande, men den holder ikke, så han erklærer kækt, at han vil rejse ud i verden for at vende hjem i en luftballon. Men han vil have sin bedste ven Egon med sig. Egon har dog ikke i sinde at forlade far og mor og trygge Kalleby, for de to drenge har et vidt forskelligt gemyt.

Albert giver dog ikke op og placerer en sovende Egon i en sildetønde. Sammen sejler de sødt slumrende ned ad åen, passerer Eiffeltårnet og ender på Hjallevad marked. Her lover Albert frejdigt at hjælpe en rigtig slyngel, den store Rapollo og hans to ikke for kloge kumpaner, Tubbe og Gnalle, med at få fingre i en stor diamant. Egon gennemskuer Rapollo, men Albert vil ikke lytte, og pludselig har drengene både slyngeltrioen og politiet efter sig. De får dog god hjælp af sigøjnerpigen Jumilla og hendes bedstemor. Da de to drenge for alvor er i nød, dukker Leopoldus op i sin luftballon og reder trådene ud. Han forærer Albert sin luftballon, og pavestolte flyver drengene hjem til Kalleby, der rejser en statue af byens to raske gutter.

Faglige mål

Formålet med undervisningsmaterialet er at give eleverne indsigt i og forståelse for menneskelige relationer, såsom venskab og livsbetingelser samt udvikle deres indlevelsesevne, empati og sociale kompetencer.

Temaer og opgaver i materialet knytter sig til Fælles Mål 2014.

Gennem arbejdet med filmen i dansk, billedkunst og natur/teknologi trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:

Dansk

Eleverne vil få mulighed for at:

  • sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
  • træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning
  • behandle et filmisk tema og se det i sammenhæng med et forfatterskab
  • fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse

Billedkunst

Eleverne vil få mulighed for at: 

  • undersøge og arbejde med billedkunst og skulpturelt udtryk
  • beskrive billeders indhold og komposition
  • fremstille billeder og skulpturer på baggrund af oplevelser og iagttagelser

Natur/teknologi

Eleverne vil få mulighed for at:

  • få indsigt i fysiske fænomener og sammenhænge
  • udvikle glæde ved at beskæftige sig med natur og teknologi
  • udvikle lyst til at stille spørgsmål og eksperimentere

Elevarkene indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk, billedkunst og natur/teknologi. Målgruppen er henholdsvis 0.-2. klasse og 3.-4. klasse. Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem, og læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Hvert opgaveark afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.

Fag og temaer

Dansk

Venskab

Albert er en fandenivoldsk og fantasifuld dreng med en selvtillid på størrelse med en blåhval. Og så har han en ukuelig fremdrift og nysgerrighed, der både kan afstedkomme ødelæggelse af en statue og afsløring af den oversavede dames hemmelighed. Han er en naturkraft, som hans forældre ikke kan andet end se et geni i. Alberts ven Egon er diametralt modsat. Egon er en forsigtig og tryghedssøgende dreng med et mere realistisk forhold til tilværelsen. Egon må ofte hjælpe Albert ud af problemer, for Albert er ikke den bedste til at lytte til andre, endsige forstå andres behov. Han roder sig derfor tit ud i vanskeligheder. De er et umage par og har en konstant disputs om at være luftkaptajn eller sørøver. Albert vil være det første, Egon det sidste. Filmen slutter med en pay off på denne lille strid ved, at Egon får en sørøverkikkert og Albert en luftballon!

Arbejdet med temaet "venskab" kan tage udgangspunkt i karakteristikker af de to hovedkarakterer, Albert og Egon, med særligt fokus på deres forskellige drømme og mål. Albert har en klar mission, som Egon med djævelens vold og magt skal være med på. Men venskabet er aldrig for alvor i fare, for de formår at holde sammen og hjælpe hinanden, når det virkelig brænder på.

I undervisningen vil det være oplagt at starte med at lade eleverne arbejde med de to drenges forskellige personligheder. Derefter kan de fortsætte med at tale om deres særlige venskab, men også om venskab generelt. De kan også finde eksempler på andre venner i bøger, tegneserier og på film med fokus på, hvordan disse venskaber er og fungerer. De to drenges indbyrdes forhold er skildret i følgende to scener. Klippene ligger også under 'Klip fra filmen'.

Klip 4

Klip 5

Den fantasifulde (sprog)rejse

Efter et behjertet, men mislykket forsøg på at genskabe byens statue med brug af forhåndenværende søm, drager de to drenge ud på en fantasifuld rejse. Målet er en luftballon. Undervejs kommer der et delmål eller en forhindring i form af en diamant. Deres hjerters renhed kan på hele rejsen ikke drages i tvivl. De hjælper en bonde med at få sine penge tilbage, og "diamanttyveriet" er kun udslag af hjælpsomhed og ønsket om at tjene en skilling. Den fantasifulde rejse byder også på mødet med eksotiske mennesker. Spåkvinden Tahira bander som en tyrk, fordi hun mener, at det gør hende mere dansk. Og Rapollo taler både i bog og på film et mærkværdigt "cirkussprog". Fx siger han i kapitlet 'Den store Rapollo': "Kom hit med daj, so jaj kan banke daj”.

I arbejdet med den fantasifulde (sprog)rejse kan eleverne plotte de forskellige begivenheder og forhindringer ind på en handlingslinje og tale om, hvordan drengene løser alle problemer eller får hjælp af andre, heriblandt Jumilla, Tahira og luftskipperen. Det vil også være fint at se på rejsen som en dannelse, hvor karaktererne og især Albert lærer noget. Selv om det ikke er helt stuerent at bande, kan I lave små sprogøvelser med bandeord og cirkussprog.

Fra bog til film

Der er groft sagt to typer filmatiseringer: De film, der gør en dyd ud af at følge bogens bogstaver så at sige 1:1. Og de film, der tager afsæt i eller henter inspiration i en bog for at fortælle en ny historie. 'Albert' fra 1998 gør fx Albert og Egon til konkurrenter i kampen om diamanten. I 2014-udgaven udspiller der sig hele tiden en diskussion om Alberts egenrådighed. I bogen er Egon slet ikke med på rejsen, men har stuearrest og sover trygt hjemme i sin seng. Men det er godt for filmfortællingen, at Albert har en samtalepartner, som han kan tale med om filmens små og store konflikter. I bogen er Albert altså alene på sin mission og møder hele tiden folk, der snyder og bedrager hinanden. I den nye animationsfilm er der deciderede hjælpere. Bogens gris er i filmen blevet til en ged. Og mens bogens udsagn synes at være, at en rask knægt er oppe imod alverdens svindlere og humbug, handler animationsfilmen mere om et venskab, som kræver gensidighed.

Arbejdet med dette tema starter naturligt med at læse hele bogen eller afsnit fra 'Albert' op i klassen. Derefter kan I tale om ligheder og forskelligheder og fremhæve henholdsvis bogens og filmens egenart. I kan fx sammenligne afsnittet i filmen (tidskode: 36:10-39:50), hvor Albert køber bondens ged tilbage, med bogens handel med en so i kapitlet 'Grisehandleren'. Dette afsnit har flere lighedspunkter med filmen – både i handlingsgang og dialog. Men dyrene er altså forskellige, og det er prisniveauet for handelen også. Film er billeder og handling. Fx viser filmen ved et håndslag, at en handel er indgået. Bogen bruger beskrivende sætninger som "begyndte at le, så han nær havde tabt sit gebis". Dette vises bare i filmen ved, at der grines højt.

Billedkunst og natur/teknologi

Statuer og balloner

'Albert' (2015) starter med, at en rød ballon guider tilskueren gennem landskabet for at ende på en statue, som forestiller luftskipperen Leopoldus. Den er byens stolthed. Albert kommer til at ødelægge statuen. Men hans kreativitet er stor, så han får hurtigt produceret en ny, som bare ikke duer. Derfor må han drage ud og vende hjem som luftskipper for at sone sin brøde, så at sige.

I billedkunst kan I tale om forskellige statuer og skulpturer, som er i nærområdet, eller som eleverne kender. Fx Den lille havfrue på Langelinje i København eller Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York. I kan se på udvalgte billeder af statuer og skulpturer på nettet og lade eleverne forsøge at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor har kunstneren lavet skulpturerne/statuerne?
  • Hvad symboliserer de?
  • Hvad betyder de for folk?

Samtalen kan munde ud i sammenligninger af malerier og skulpturer/statuer. Her kan I tage udgangspunkt i skulpturens særkende – at den er tredimensionel. Man kan gå rundt om den.

Natur/teknik

I kan lade eleverne undersøge, hvordan en luftballon fungerer, og se på dens historie og udvikling. I kan tale om, hvor eleverne kender luftballoner fra. Fx H. C. Andersens eventyr 'Loppen og professoren' eller Jules Vernes 'Fem uger i en ballon'. Nogle elever har måske ligefrem prøvet at flyve i en luftballon. I kan få informationer om luftballoner på linket nedenfor og lave forsøg med at få teposer og plasticposer til at flyve. Se mere under 'Links og litteratur'.

Filmfaglige vinkler

Prolog

Filmen har en prolog eller et anslag, der præsenterer filmens univers og omdrejningspunkt: statuen af ballonskipper Leopoldus. Det er en rød ballon, der svæver i luften og flyver rundt om statuen. En rød ballon på film har stor symbolsk betydning, da en børnefilmklassiker fra 1956 simpelthen hedder 'Den røde ballon' ('Le ballon rouge'). Den er fransk og instrueret af Albert Lamorisse. Ballonen er symbol på vingesus og poesi.

Præsentationen af pastoral idyl og sovebystemning i 'Albert' ender med et skrig, der proklamerer, at Albert er blevet født (tidskode 00:39-01:50). Anslaget har den fortællemæssige funktion, at publikum på meget kort tid får at vide, hvor vi er, efterfulgt af en præsentation af filmens hovedpersoner.

Missing media.

Opgaveforslag

Hvis I har filmen på DVD: Tal om anslaget, og hvad I ser og hører. Hvilken stemning har anslaget, og hvor er ballonen placeret i de forskellige indstillinger? I kan undersøge klippetempoet – hvor mange klip, der bruges ved at klappe ved hvert klip. Hermed vil eleverne kunne afgøre, hvorvidt filmens start er hurtig eller langsom.

Tal i klassen om, hvordan byen er skildret. Hvordan ser huse og tage ud? Hvilke planter og træer ser vi? Hvad ligner virkeligheden, og hvad ser anderledes ud? Tal om, hvorvidt denne by virker hyggelig og er en by, eleverne har lyst til at bo i. Tal også om, hvilken effekt Alberts fødsel har på lillebyen. Hvad sker der? Lad eleverne fortælle eller tegne en lille historie, hvor ballonen fortæller, hvad den ser.

Hovedkarakter, synsvinkel og tid på film

Albert er en speciel og nysgerrig dreng, der tager på en fantasifuld rejse. Allerede da Albert bliver præsenteret med lyd – et skrig, en begejstret fars udbrud og fanfarer, fortælles det, at han er noget ganske særligt. Han ser også speciel ud med briller og flyveører, rødt hår og overbid. Forældrenes forgudelse af sønnen ses fra første færd (tidskode 01:50-2:37). Kameravinklen er holdt i niveau med babyen Albert. Det er ham, det handler om. Han er hovedkarakteren. Det er hans synsvinkel i frøperspektiv, da han ser far og kager på bordet. Scenen ender med kager i øjnene og et klart signal om, at filmens tone er munter. Det er en komedie. Da den fantasifulde rejse begynder (tidskode 20:26-21:19) ses de to drenge i tønden fra fugleperspektiv. Albert smiler og tager Egons hånd, hvilket viser venskabet. Derefter bliver der klippet til Alberts synsvinkel i frøperspektiv. Han kigger på stjernerne, og da han lukker øjnene, fortsætter kameraet med at se fra hans nu lukkede øjne. Her dukker Eiffeltårnet op og fortæller, at vi passerer Paris og er på en længere rejse, der bliver tilbagelagt på kort tid, nemlig en nat (tidsforkortelse). Tidens gang er også filmisk fortalt ved, at forældrene bladrer i et fotoalbum, hvor billederne viser, at Albert direkte er gået fra baby til dreng og har en ven, som hedder Egon.

Opgaveforslag

Tal i klassen om Alberts udseende, og om hvordan filmen viser, at han er speciel. Hvordan ser han ud? Hvad gør han? Tal også om at se ting fra forskellige vinkler. Lad eleverne tage et sammenrullet ark papir eller et paprør fra en køkkenrulle og se ting fra oven og fra neden, i gulvhøjde og i bordhøjde. Lad eleverne lave tegninger af Albert i både frø- og fugleperspektiv i forskellige situationer. Tal videre om, hvordan filmen viser, at Albert er blevet en dreng, og at han har en ven, som hedder Egon (tidskode 05:47-06:24). Tal om, hvordan det er fortalt i billeder, at Albert og Egon er på en lang rejse på kort tid. Hvad ser vi, og er der mange eller få klip?

Billeder fra filmen

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Billede 5

Billede 6

Billede 7

Billede 8

Billede 9

Billede 10

Billede 11

Billede 12

Billede 13

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Links og litteratur

Om Ole Lund Kirkegaard og filmatiseringer

Oplysninger om Ole Lund Kirkegaards liv og værker:

I bogen 'De pokkers unger' (Høst & Søn 2002) skriver Beth Juncker om 'Det usammenlignelige: filmatisering af børnelitteratur'. Bogen indeholder flere artikler om temaer i dansk børnefilm, som kan være relevante.

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til andre Ole Lund Kirkegaard-film:

'Gummi-Tarzan' (realfilm fra 1981)

'Albert' (realfilm fra 1998)

'Orla Frøsnapper' (animationsfilm fra 2011)

'Gummi T' (animationsfilm fra 2012)

'Otto er et næsehorn' (animationsfilm fra 2012)

Filmiske virkemidler

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler

Billeder af statuer og skulpturer

Informationer om luftballoner:

Lav forsøg med at få teposer og plasticposer til at flyve:

Lav selv animationsfilm

Skriftlig vejledning, instruktionsvideoer og appen 'FILM-X Animation' fra Det Danske Filminstitut:

Et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut om animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder:

Besøg FILM-X – Filmhusets filmstudie for børn og unge på Det Danske Filminstitut: