Om filmen

’And the King Said, What a Fantastic Machine’ er på en gang enkel og kompliceret. De fleste elever vil uden videre kunne følge med i filmens handling, der er en form for kronologisk fortalt verdenshistorie, fra den dag kameraet blev opfundet. Filmens blanding af information, oplysning, underholdende satire og kritik vil til gengæld være mere kompliceret at skelne for eleverne; her er det tanken, at analyseopgaverne skal hjælpe dem. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med analyse af dokumentarfilm, vil det være en gode idé at tale med dem om, hvad det vil sige, at en dokumentarfilm både kan være informerende, oplysende, underholdende og kritisk. Men også, hvad der ligger i begreber som ironi og satire. Mange elever vil sikkert kunne genkende sig selv i filmens sidste tredjedel, hvor vi når vores egen tid og fascinationen af sociale medier, virale videoer og falske nyheder. Det giver mulighed for videre arbejde, fx i tværfaglige samarbejder med samfundsfag. 

Filmens credits

Titel: And the King Said, What a Fantastic Machine
Sprog: Svensk
Produktionsland: Sverige, 2023
Instruktion og manuskript: Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck
Længde: 88 min.
Distribution: Øst for Paradis
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år

Forforståelse

Før I ser filmen, er det en god idé at aktivere elevernes forforståelse for visuelle medier. I elevdelen er der en række spørgsmål om kameraet, fotografi og video, som de skal give deres bud på. Tag samtalen i klassen, og skriv en række bud og pointer op på tavlen. Der er både faktuelle spørgsmål og mere abstrakte spørgsmål om fordele og ulemper ved brug af kameraer.

Eleverne skal ikke have de rigtige svar, før de ser filmen, men får svarene, når de ser filmen. Når filmen er slut, kan I tjekke, om filmen bekræftede deres bud.

De faktuelle svar i filmen er:

• Verdens første billede er fra 1828.
• Film/video blev udbredt i 1890’erne.
• Der er (snart) 45 milliarder kameraer i verden.
• Der tages 300 millioner billeder om dagen.
• Der uploades 500 timers video hvert minut.
• Der bliver set 1 milliard timers video om dagen. 
   

Filmen handler om udviklingen af kameraet og om menneskets forhold til fotografier og video. Det er en historie, der strækker sig fra det første fotografi i 1828 til nutiden, hvor vi tager 300 millioner billeder om dagen og ser en milliard timers video. 

Undervejs oplever seeren en række små og store begivenheder og personligheder i kameraets historie. Vi møder blandt andre filmens opfindere, brødrene Lumière, der i 1890’erne bestræber sig på at vise virkeligheden, som den er, og Georges Méliès, der laver de første tricks og manipulationer med kameraet. Vi ser nazisternes propagandainstruktør, Leni Riefenstahl, der mener, at filmens virkemidler sagtens kan adskilles fra dens indhold, og vi ser de allieredes fotografer, der ønsker at dokumentere koncentrationslejrenes rædsler for eftertiden. Senere hører vi om de store forventninger, der er til, at fjernsynet vil gøre menneskene bedre og klogere. Men vi ser efterfølgende, at fjernsynet nok nærmere gør mennesket til forbrugere. Filmen undersøger desuden vores egen tids brug af billedmedier, fra politisk propaganda til fake news, fra iscenesatte nyhedsbilleder til selviscenesættelse på sociale medier. Filmen siger det aldrig direkte, men den tvinger os til at tænke over, om kameraet arbejder i menneskets tjeneste, eller om det efterhånden ikke nærmere forholder sig omvendt.  

Opgaverne i de to temaer lægger op til arbejde i små grupper, hvor eleverne kan diskutere og reflektere.

Opgaverne kan stilles med et produktkrav – fx en powerpoint med fremlæggelse for klassen, fremlæggelser i matrixgrupper eller med en fælles opsamling i plenum. 

Selvforelskelse: Fotografiet og narcissisme

I dette tema arbejder eleverne med at analysere to sekvenser fra filmen. Formålet er, at eleverne diskuterer filmens indirekte påstand om, at kameraet får os til at ændre adfærd, blive selvbevidste og måske også ulykkelige.

I den første sekvens møder vi indfødte fra Papua Ny Guinea, der for første gang ser sig selv på et fotografi. Dernæst ser vi nutidens børn og unge, der poserer foran kameraet. Filmen siger ikke direkte, at mennesket forandrer adfærd, når det via fotografiet får et andet blik på sig selv, men sammenklipningen af de indfødte med nutidens børn og unge siger det indirekte. 

I den anden sekvens møder vi en ung pige, der får taget mange billeder af sig selv. Samtidig bedyrer hun, at hun ser forfærdelig ud på billeder. Herefter ser vi hende sidde og se billeder af sig selv på sociale medier, og til slut får vi en montage af typisk indhold fra sociale medier. Sekvensen siger ikke direkte, at pigen er besat af sit eget spejlbillede og samtidig ulykkelig på grund af de sociale medier, men den peger på sammenhængen og på menneskets behov for at imitere andre. 

Det rigtige perspektiv? Etik i film og fotografi

I dette tema arbejder eleverne med at analysere to sekvenser fra filmen. Formålet med opgaverne er, at eleverne bliver bevidste om filmens form og diskuterer, hvordan filmen kritiserer filmskabere og fotografer for at glemme etiske hensyn.  

Den første sekvens handler om de to pressefotos af den døde pige fra jordskælvet på Haiti. Sekvensen handler om etik og perspektiv. Først virker fotografen som en helt, men da vi ser konteksten, ændrer opfattelsen sig. Nu fremstår fotograferne som gribbe, der flokkes om den døde pige. Indirekte kritiserer sekvensen også medierne og forbrugerne ved at pege på, at billedet blev publiceret ved siden af en ølreklame. 

Filmens anden sekvens handler om filmmediets muligheder for propaganda. Først ser vi klip fra nazistiske propagandafilm, og vi hører filminstruktøren Leni Riefenstahl fortælle, at det slet ikke handler om politik, men kun om teknik og æstetik. Vi ser hendes øjne stråle, når hun ser sine optagelser af nazisternes parade. Dernæst klipper filmen til optagelser fra koncentrationslejrene. 
 

Filmiske virkemidler: Voice over og synlig klipning

Her arbejder eleverne med analyse af tre sekvenser. Formålet er at anvende filmfaglige begreber og at kunne forstå, hvordan filmen udtrykker sig gennem voice overen og montagen, og at de nogle gange har et ironisk forhold til hinanden(!).

I den første sekvens forklarer voice overen, at opfindelsen af kameraet åbner fantastiske muligheder for mennesket; kameraet vil helt objektivt fange de store begivenheder i verdenshistorien. Dernæst klipper filmen til en kvinde, der poserer foran kameraet. Til sidst puster hun ud og viser sig at være langt mindre slank end først antaget. Ironien opstår i voice overens store forventninger til kameraet og den virkelighed, der er langtfra sandfærdige billeder af verdenshistorien. 

I den anden sekvens er vi nået til fremkomsten af tv'et. Her påpeger de nye seere, at det bliver en fantastisk mulighed for at lære noget om hinanden. Herefter viser sekvensen os en montage af reklamer, tv-shop, absurde og fjollede underholdningsprogrammer og et ægtepar, der hellere vil falde i søvn foran fjernsynet end tale med hinanden eller kigge på deres børn. Filmens kritik udtales også her kun indirekte i sin montage af lyd og billeder. 

I den tredje sekvens ser vi en klassisk beskrivende montage af en række diktatorer. Deres magtfulde selviscenesættelser er klippet sammen til bombastisk underlægningsmusik. Men nogle demokratisk valgte ledere har også sneget sig ind i montagen – fx Frankrigs Emanuel Macron og USA’s Donald Trump. Så måske manipulerer filmen også med os?

Genre: Autenticitetsmarkører og fortælleformer i dokumentarfilm 

I denne del søger eleverne information om dokumentargenrens kendetegn og fortælleformer. De vælger selv sekvenser og billeder fra filmen, der kan dokumentere deres pointer. Arbejdet kan eventuelt præsenteres i en powerpoint.

I analyserne skal eleverne gerne nå frem til, at filmens autenticitetsmarkører primært er voice overen og brugen af arkivmateriale. Dernæst er der optagelser med brug af håndholdt kamera, optagelser on location i autentiske miljøer og videodagbøger fra youtubere og lignende.

I analysen af fortælleform skal eleverne nå frem til, at filmen blander elementer fra den autoritative og den poetiske fortælleform. Den autoritative form bidrager med den lineære opbygning, den usynlige voice over og de mange arkivoptagelser. Den poetiske form er de dele af filmen, der viser noget frem for at forklare det, ikke har en tydelig dramaturgi, og som skaber betydning gennem montager, musik og andre filmiske virkemidler.  
 

På Filmcentralen er der både mulighed for at arbejde videre med filmen og emner som film over for virkelighed og sociale medier, fx i materialerne:

• ’Fokus på dokumentarfilm’ (som blandt andet dykker ned i lyddesignet i ’And the King Said, What a Fantastic Machine’).
• ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’
• ’Besættelsen på film’ 
• ’In Event of Moon Disaster’

Flere af materialerne giver også mulighed for et tværfagligt samarbejde med historie og samfundsfag. 
 

Nabosprog: Trailer på svensk 

I denne øvelse undersøger eleverne filmens trailer, der er tekstet på svensk. Formålet er at blive opmærksom på nogle grundlæggende ligheder og forskelle på dansk og svensk.

I opgaven skal eleverne finde en række svenske ord i traileren og sammenligne dem med det tilsvarende danske. Ordene minder meget om hinanden, men den svenske stavemåde er en smule anderledes. Her kan eleverne lægge mærke til, at svensk har mange usvækkede vokaler (fx u, i, a), mens dansk ofte foretrækker den svækkede vokal ’e’. Det er blandt andet derfor, at dansk har udviklet sig til et ”mumlesprog”, som nordmænd og svenskere ikke længere forstår.