Elevark
Introduktion
Hvad er animation?
At animere er en måde at lave film på. Her tegner eller bevæger man ”døde” ting, og tager et billede for hver bevægelse. Når man afspiller billederne i hurtigt tempo, ser det ud, som om tegningen eller figuren er levende. Man kalder det også for stop motion. Ved hver film er der et lille afsnit om den animationsteknik, der er blevet brugt.
Opgavemål
Materialet indeholder opgaver til syv forskellige animationsfilm:
- I skal arbejde med stillbilleder og filmklip, hvor I skal tale om, hvad I ser og hører.
- I skal arbejde med animationsfilm, og prøve at lave jeres egen film fra start til slut.
- I skal øve jer på at genfortælle handlingen i animationsfilm.
- I skal øve jer i at tegne, forme, klippe og fortælle gennem animationsøvelser.
- I skal lære om, hvordan man fortæller historier på film.
Hvordan laver man en animationsfilm?
Når man laver animationsfilm, deler man produktionen op i tre bidder:
- Pre-produktion: Tager langt det meste af tiden – ofte op til 80%. Her skabes historie, baggrunde, figurer og rekvisitter. Jo mere tid I bruger her, jo flottere bliver filmen.
- Produktion: Her skydes filmen. Sørg for at se filmen igennem jævnligt, mens I arbejder på den. Er der tid til at sige det, der skal siges? Kan tilskueren forstå, hvad der sker i billedet? Ved stop motion er den, der ’trykker’, instruktør. De andre er ’flyttere’. Man kan bytte roller undervejs.
- Trykkeren tager billederne og holde øje med:
- at figurerne er i billedet
- at figurerne ikke bliver flyttet for meget mellem hvert billede
- at det vigtige sker i midten
- Flytterne skal bevæge figurerne og skynde sig at tage hænderne væk, så de ikke kommer med i billedet
- Trykkeren tager billederne og holde øje med:
- Post-produktion: Her redigeres filmen om nødvendigt. Hvis der er brug for mere tid til at sige noget, kan man forlænge filmen ved at kopiere billederne. Hvis der mangler et klip eller et nærbillede til at understøtte fortællingen, kan man indsætte det her. I kan også lægge lyd på (fx tale og musik), lave titler og rulletekster.
Udspring (4.-6.)
|
Instruktør: Iulia Voitova |
![]() Foto: 'Udspring' (2018) / Iulia Voitova
|
Animationsteknik
’Udspring’ er en cut-out film. Man kan også kalde det en flyttefilm. Animatoren klipper alle figurer ud af karton og malet pap og flytter rundt på dem, billede for billede. Baggrunde og rekvisitter er også i pap. Sådan er filmene om Cirkeline lavet. Cut-out er en nem måde at lave animationsfilm på.
Forløb
- Se filmen i klassen. Gerne to gange.
Hold øje med fx figurerne, farverne, lyden, billedbeskæring og billedkomposition. - Tal om filmen.
- Besvar spørgsmålene i opgave 1 eller tegn et storyboard i opgave 2.
- Opsamling i klassen. Gennemgå jeres svar og/eller hæng jeres storyboards op og gennemgå dem.
Tal om filmen
- Hvad synes I om filmen?
- Hvad handler den om?
- Hvilken animationsteknik er der brugt til at lave filmen?
- Hvordan kan man se, at figurerne er lavet i papir/pap?
- Hvordan er kontrasten i figurdesignet? Dvs. hvordan ser udspringeren ud? Hvordan ser massøren ud?
- Hvordan er kontrasten/forskellighederne mellem de to? (former, farver, størrelse, lyd, bevægelse).
Opgave 1 - Filmiske virkemidler
To og to
1 lektion
FILMKLIP 1
Lyd
Se Filmklip 1 igennem flere gange. Musik, toner og forskellige instrumenter er vigtige dele af lyden. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned:
- Hvilke instrumenter bliver der brugt?
- Er der tale i filmen?
- Hvordan er udspringerens musik og lyd, da hun springer ud?
- Hvordan er hendes lyd, da hun er krøllet sammen?
- Hvordan er massørens musik og lyd?
- Er det et andet instrument end hendes?
- Hvilken lyd har træneren?
Billedbeskæring og kameravinkler
Se filmklip 1 igennem flere gange. Kig derefter på billederne nedenfor. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned:
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
Billedkomposition
Se Filmklip 1 igennem flere gange. Kig derefter på billederne nedenfor. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned:
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
Farver
Se filmklip 1 igennem flere gange. Kig derefter på billederne. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned.

- Hvilke farver bliver der brugt inde i svømmehallen?
- Er de varme eller kolde og hvorfor?
- Hvilke farver bliver der brugt inde hos massøren?
- Er de varme eller kolde og hvorfor?
- Se på træneren. Hvilke farver har han? Hvorfor tror I, at dragten er sort og fløjten rød?
Opgave 2 – Tegn filmens storyboard
To og to
1 lektion
I skal analysere filmen og lære de filmiske virkemidler at kende ved at tegne dens storyboard på printede storyboard-ark. Et storyboard skal ikke være pænt tegnet. Det er fint at tegne tændstikfigurer.
Normalt gør man det omvendt, altså tegner storyboardet, inden man laver filmen. Storyboardet er en slags tegneserie, der hjælper instruktøren med at planlægge filmen og med at huske, hvilke billedbeskæringer der skal bruges i hvert klip.
Materialer
- Post-it blokke
- Et stort ark karton, I kan sætte jeres storyboard op på
- Blyanter og en rød farveblyant
Opgave
I skal tegne, hvad I ser. Det er vigtigt at se, hvor meget tingene og figurerne fylder i det enkelte billede. Hvis træneren fylder halvdelen af billedet fra filmen, skal I tegne, at han fylder halvdelen af billedet på ens post-it:
FILMKLIP 2
- Start med at se filmklip 2 igennem flere gange.
- Find ud af, hvem der skal tegne storyboardet? I kan også tegne begge to eller bytte under-vejs.
- Hav jeres post-it blok og blyanter klar. I skal nu tegne et storyboard-billede, hver gang billedet i filmklippet skifter. Den ene af jer styrer filmen med start-stop knappen, mens den anden tegner. Husk at sætte et nummer på hver tegning – så er det nemmere at holde styr på.
- Den røde farveblyant er til at tegne bevægelses pile eller streger. Hvis udspringeren bevæger sig fra det ene hjørne og frem, kan man nøjes med at tegne hendes startposition og en rød pil foran hende:



- Når I har tegnet hele klippet, har I en lang række storyboard-billeder. Sæt dem op i rækkefølge på karton-arket.
- Hæng jeres storyboard op på tavlen og saml klassen, så alle kan se billederne. Svar på spørgsmålene:
- Hvad syntes I om opgaven?
- Hvordan var det at tegne filmens storyboard?
- Hvad lærte I om film ved denne opgave?
- Hvor mange storyboard-tegninger fik I tegnet ud fra filmklippet?
- Hvad bruger filminstruktøren storyboardet til?
I skjul (4.-6.)
|
Instruktør: Hanna Heilborn m.fl. |
![]() Foto: 'I skjul' (2002) / Asterisk Film Ltd
|
Animationsteknik
’I skjul’ er en computer-animeret dokumentarfilm, også kaldet en 3D animation. Når man taler om animation, betyder 3D ikke, at filmens skal ses med 3D briller, men at figurer og univers er tredimensionelt. Det er bygget inde i et specielt computerprogram, hvor animatoren ved hjælp af mus og tastatur kan forme og flytte på figurerne. I filmen er der også realbilleder, dvs. virkelige billeder.
Forløb
- Se filmen i klassen. Gerne to gange.
- Tal om filmen.
- Besvar spørgsmålene i grupper og skriv jeres svar ned.
- Opsamling i klassen.
Tal om filmen
- Hvad synes I om filmen?
- Hvad er en dokumentarfilm?
- Hvordan kan en film både være animeret og virkelig på én gang?
- Hvad betyder det at være på flugt?
- Hvad betyder det at leve under jorden?
- Hvorfor gik der et år, inden Giancarlo kunne komme til Sverige?
- Hvem mon passede på ham, mens han var alene i Peru?
- Hvorfor tror I, hans familie er flygtet til Sverige?
Opgave - Analyse af de filmiske virkemidler
Grupper af 3-4
1 lektion
Se filmklippene igennem flere gange. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned.
Kamerabevægelser
- Læg mærke til kamerabevægelsen – føles det håndholdt, eller som om det står på et stativ?
- Hvordan får kameraets bevægelser os til at føle, at det er virkeligt, selvom det er tegnet?
- Hvorfor har instruktøren valgt at lave disse kamerabevægelser i starten?
FILMKLIP: Kamerabevægelser
Farver
- Hvordan er farverne i rummet, hvor Giancarlo bliver interviewet?
- Hvordan skifter farverne, da Giancarlo taler om skolen?
- Hvorfor tror I at instruktøren har valgt at bruge forskellige farver?
- Hvordan er farven i slutningen af filmen? Hvorfor?
FILMKLIP: Farver
FILMKLIP: Farver i slutningen
Lyd
Lyden er fra den autentiske båndoptagelse fra 1999, hvor familien lever under jorden i Sverige. Det er altså den rigtige Giancarlo, der fortæller, og ikke en skuespiller.
- Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at bruge den rigtige lyd?
- Hvem taler ellers i filmen ud over Giancarlo?
- Har man lagt ekstra lyde ind over for at styrke historien. Hvilke lyde kan I nævne?
- Hvorfor har man lagt ekstra lyde ind?
FILMKLIP: Lyd
Peter og Ping i Stor-Magasin (4.-6.)
|
Instruktør: Robert Storm Petersen |
![]() Foto: 'Peter og Ping i Stor-Magasin'
|
FILMKLIP: 'Peter og Ping i Stor-Magasin'
Animationsteknik
’Peter og Ping i Stor-Magasin’ er en tegnefilm, også kaldet 2D animation. Det betyder, at filmen er tegnet i hånden på papir eller på et digitalt tegneredskab. Man kan ikke vende og dreje en tegnet figur, ligesom man kan med en dukke. Det vil sige, at man skaber illusionen om dybde i billedet ved fx at tegne skygger og volumen.
Peter og Ping er fra før 1927, så her har instruktøren Storm P tegnet figurerne på papir, og bagefter er de blevet fotograferet. De to figurer Peter og Ping var meget populære i 1920’erne for mere end hundrede år siden.
Forløb
- Se klippet i klassen. Gerne flere gange.
- Tal om klippet.
- Lav en flipbook og skyd den ind som en rigtig tegnefilm.
- Præsenter jeres arbejde i klassen.
Tal om filmen
- Hvad syntes I om klippet?
- Hvad handlede det om?
- Hvordan er det lavet?
- Hvordan kan man se, at klippet er gammelt?
Opgave - Lav en flipbook og skyd den ind som en rigtig tegnefilm
To og to
1-2 lektioner
Materialer
- 1 post-it blok per elev
- Sort tusch eller meget mørk blyant.
- Eventuelt brevclips.
Start med at se tutorial om at lave en flipbook. Her kan du både se, hvordan man laver den hoppende bold og den hoppende tændstikmand.
TUTORIAL: Lav en flipbook
Øvelse 1: Opvarmning - Den hoppende bold (ca. 20 min)
- Del din post-it blok over i to lige store blokke. Læg den ene blok væk til senere.
- Læg blokken på bordet med klistersiden nedad og væk fra dig selv. Du skal kunne flippe blokken mod dig selv.
- Start på den nederste side og tegn en bold nede ved bunden.
- Bladr en side. Nu kan du se omridset af bolden gennem papiret. Tegn den næste bold en lille smule over den første bold.
- Bladr en side igen. Tegn den næste bold et lille stykke over den forrige bold.
- Fortsæt sådan, indtil du ikke kan komme længere op uden at skille blokken ad. Blokken må ikke gå fra hinanden – så bliver den svær at flippe.
- Herefter tegner du, at bolden – tegning for tegning – bevæger sig nedad igen.
- Når du har tegnet din bold et par gange op og ned, er du færdig. Prøv at flippe blokken. Ser bolden levende ud?
Øvelse 2: Den hoppende tændstikmand. Flipbook til tegnefilm (ca. 40 min.)
Lave flipbook
- Tag den anden post-it blok.
- Læg blokken på bordet med klistersiden nedad og væk fra dig selv. Du skal kunne flippe blokken mod dig selv.
- Start på den nederste side. Tegn en tændstikmand, der står op.
- Bladr en side. Tegn tændstikmanden, hvor han er gået lidt ned i knæ. Det er vigtigt, at fødderne er det samme sted på alle tegninger, så længe han står på jorden.
- Bladr en side. Nu er tændstikmanden gået endnu længere ned i knæ.
- Bladr en side. Nu er han så langt nede i knæ, at han næsten er helt klemt sammen.
- Bladr en side. Så sætter han af. Denne bevægelse går stærkt, så tegningen skal være med stor afstand fra den forrige. Her skal hans ben være strakte og lige.
- Bladr en side. Næste tegning fortsætter han op.
- Bladr en side. Tegn ham så højt oppe, han kan komme.
- Bladr en side. Nu falder han ned igen, tegning for tegning. Side for side. Armene kommer op i luften, mens han falder. Til sidst rammer fødderne jorden. Her er det igen vigtigt, at fødderne er det samme sted på hver tegning. Han bøjer i knæene i det øjeblik, han lander. Først lidt ned, og så rejser han sig mere og mere op, til han til sidst står rank igen.
- Nu kan du flippe din bog og se tændstikmanden blive levende.
Lave flipbook til tegnefilm
- Nu skal du og din makker skiftes til at skyde jeres film ind. Læg flipbooken på gulvet eller på bordet med iPad’en henover.
- Skriv navn på den første side, så man kan se, hvis tændstikmand det er. Tag fem billeder af siden med navnet.
- Tjek at onion skin er aktiveret, så I kan se, hvor tegningen har ligget.
- Herefter tager I ét billede for hver tegning. Start med den nederste tegning, altså den første tændstikmand.
- Når I er færdige, har I lavet en rigtig tegnefilm. Tryk på play og se jeres tegnefilm igennem. Den må gerne gå hurtigt. Skru FPS (billede per sekund) op på 10 eller 12 frames.
- Nu er det tid til at se hinandens film. Læg dem gerne op på Skoletube, så I kan gense dem.
Calamity Jane - Vestens vilde datter (4.-6.)
|
Instruktør: Remi Chayé |
![]() Foto: 'Calamity Jane' (2021) / Maybe Movies
|
Animationsteknik
’Calamity Jane’ er en tegnefilm, også kaldet 2D animation. Det betyder, at filmen er tegnet i hånden på papir eller på et digitalt tegneredskab. Man kan ikke vende og dreje en tegnet figur, ligesom man kan med en dukke. Det vil sige, at man skaber illusionen om dybde i billedet ved fx at tegne skygger og volumen.
Forløb
- Se filmen i klassen.
- Tal om filmen.
- Vælg hvilke opgaver I vil arbejde med:
- Opgave 1: Spille en følelse.
- Opgave 2: Analyse af filmens design.
- Opgave 3: Analyse af animationsfilm over for realfilm.
- Opgave 4: Tegn storyboardet til en scene fra filmen.
- Opsamling og præsentation i klassen.
Tal om filmen
- Hvad syntes I om filmen?
- Hvad handlede den om?
- Hvilken animationsteknik er der brugt til at lave filmen?
- Hvad synes I var særligt ved denne film?
- Filmen går under genren ’western’. Hvad tænker I på, når I hører ordet ’western’?
- Hvilke ting, rekvisitter og personer er der i en ’western’?
- Kan I nævne andre film eller historier, hvor hovedkarakteren tager en anden kønsrolle på sig?
- Er der ting, I ikke kan gøre eller kan blive på grund af jeres køn?
- Hvad betyder calamity?
- Hvorfor tror I, at hun fik det navn?
Opgave 1: At spille en følelse
Grupper af 3-4
1 lektion
I en animationsfilm skal animatorerne bevæge figurerne og få ansigtet og kroppen til at stemme med det, figuren skal sige eller vise. En animator står altså for at ’skuespille figurerne’.
For at forstå, hvordan en animator tænker, når de skal tegne og animere en figur ud fra en bestemt stemning, er det en godt at spille en følelse.
- Start med at nævne alle de følelser og stemninger, I kan komme i tanke om.
- Skriv følelserne på hver sin seddel. Hvor mange følelser kan I komme på?
- Træk derefter en følelse hver, som I skal skuespille for hinanden. Tænk ikke kun på ansigtsudtryk, men også på hvordan i bevæger kroppen.
- Hvis det er svært at komme i gang, så start med at ’gå’ som en følelse. Hvordan går man, når man er bange, genert, vred, glad...?
Opgave 2: Analyse af filmens design
To og to
1 lektion
Kig på billederne nedenfor. Svar på spørgsmål og skriv svarene ned:
’Calamity Jane – Vestens vilde datter’ er 2D-animation, dvs. tegnet i hånden, hvordan kan man se det?
- Beskriv hvordan filmen er tegnet. Ser den ud ligesom Mickey Mouse, eller er filmen tegnet mere realistisk?
- I filmen har man modsat de fleste andre 2D-animerede film ikke brugt ”outline”. En outline er den sorte streg, der er tegnet rundt om figurer og ting. Kig på de fire billeder: Hvad gør det, at der ikke er en outline? Hvordan får det billederne og filmen til at føles?
- Hvis billederne var ægte billeder, malet på papir eller lærred, hvilken slags maling ville man så have brugt? Akrylmaling? Vandfarver? Oliekridt?
- Tror I, det er med vilje, at designet i filmen ser malet ud? Hvorfor/Hvorfor ikke?
![]() Framegrab 1 ’Calamity Jane – Vestens vilde datter’
|
![]() Framegrab 3 ’Calamity Jane – Vestens vilde datter’
|
![]() Framegrab 2 ’Calamity Jane – Vestens vilde datter’
|
![]() Framegrab 4 ’Calamity Jane – Vestens vilde datter’
|
Opgave 3: Animationsfilm over for realfilm
To og to
1 lektion
Det tager lang tid, at lave en animationsfilm, ca. tre år for en spillefilm. Selvom det tager lang tid, kan man til gengæld tegne alt, hvad der sker i filmen. Man skal ikke hyre stuntmænd og dekorere store kulisser.
FILMKLIP: Animationsfilm over for realfilm
- Se filmklippet flere gange. Forestil jer, at filmen skulle laves som realfilm, altså med ægte mennesker, heste osv. Hvad havde de haft brug for? (fx kulisser, stuntmænd, computereffekter, sikkerhed)
- Hvor ville man have brugt ægte dyr? Hvor skulle dyrene have været lavet på computer?
- Hvad tror I, fordelen er ved at lave en tegnefilm i stedet for en realfilm? Hvad er ulempen?
- Brug værktøjet nedenfor og find tre andre scener i filmen, hvor man ville have haft brug for computereffekter, hvis filmen var en realfilm. Tag et skærmbillede og skriv, hvilke computereffekter man skulle have brugt.
Opgave 4: Tegn storyboardet til en scene
Grupper af 3-4
1 lektion
I skal arbejde med billedbeskæringer ved at tegne et storyboard til en scene. Billedbeskæring handler om at fortælle, hvor kameraet er: tæt på eller langt fra? Ser man hele personen, er det fx en ’total’ eller ’super total’. Se eksempler på billedbeskæringer i Filmleksikon.
Et storyboard skal ikke være pænt tegnet. Det er fint at tegne tændstikfigurer.
Normalt gør man det omvendt, altså tegner storyboardet, inden man laver filmen. Storyboardet er en slags tegneserie, der hjælper instruktøren med at planlægge filmen og med at huske, hvilke billedbeskæringer der skal bruges i hver klip.
Materialer
- Printede storyboard-ark (3-4 per gruppe)
- Blyanter og viskelæder
Opgave
- Se filmklippet igennem én gang uden at stoppe.
- Se klippet igen, men stop det hver gang beskæringen ændrer sig.
- Tegn det, I ser. Husk, at jeres billedbeskæring skal være magen til filmklippet. Skriv på linjerne, hvilken billedbeskæring der er brugt.
- Fortsæt, til I har tegnet hele scenen. Når I er færdige, skulle I gerne have 12 storyboard-billeder.
- Hæng dem op på tavlen og gennemgå dem i klassen.
FILMKLIP: Storyboard
Alma (5.-6.)
|
Instruktør: Rodrigo Blaas m.fl. Land og år: Spanien, 2009 |
![]() Foto: 'Alma' (2009) / DFI
|
Animationsteknik
’Alma’ er en ordløs, computer-animeret film, også kaldet en 3D-animation. Når man taler om animation, betyder 3D ikke, at filmen skal ses med 3D-briller, men at figurer og univers er tredimensionelt. Det er bygget op i et specielt computerprogram, hvor animatoren ved hjælp af mus og tastatur kan forme og flytte på figurerne.
Forløb
- Se filmen i klassen. Gerne to gange.
- Tal om filmen.
- Vælg opgaver. I kan lave dem begge to eller hver især:
- Opgave 1: Lav et gyser-scenarie, hvor I stiller legetøj og lys op, så det ser uhyggeligt ud.
- Opgave 2: Lav en uhyggelig stop motion i den animationsteknik, der hedder pixilation.
4. Se filmene sammen i klassen. Læg dem gerne op på Skoletube, så I kan gense filmen.
Tal om filmen
- Hvad synes I om filmen? Sæt nogle ord på.
- Filmen er en gyser. Kan I nævne nogle uhyggelige elementer i filmen?
- Hvordan ser butiksvinduet ud? (se billeder)
- Hvordan er lyset uden for butikken?
- Hvordan er lyset inde i butikken?
- Virker butikken åben? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvad gør lyset ved stemningen inde i butikken?
- Hvorfor tror I, at filmen starter og slutter med væggen med navne?
- Man ser mange dukker i butikken, men især én skiller sig ud. (Se billede 2). Hvad synes I om denne dukke – sæt nogle ord på og forklar, hvorfor I har valgt disse ord.
- Hvad tror I, den repræsenterer?
- Hvordan er dukkens design forskelligt fra Almas? Kan I nævne nogle forskelle?
![]() |
![]() |
Opgave 1 – Et gyserscenarie
Grupper af 3
1 lektion
I denne opgave skal I lave et lille scenarie, dvs. sætte nogle ting op, så man tydeligt kan se, hvad der foregår. Derefter skal I sætte lyset, så det ser så uhyggeligt ud som muligt.
Materialer
- Lys, lamper og lygter. Gerne en variation af koldt (blåt, grønt) og varmt lys (rødt, gult).
- Legetøj til scenariet (fx bamser og Lego).
- Gode rekvisitter som passer til scenariet.
Produktion
- Opstil et scenarie med noget legetøj. Det kan fx være bamser, der holder skovtur på et tæppe med tallerkner, glas osv. Brug tid på at sætte det op og tilføj gerne små detaljer. Hæld saftevand i glassene og giv bamserne små servietter osv.
- Tag et billede med almindeligt dagslys. Sæt evt. noget rart lys (varmt) tæt på, så det er lyst og hyggeligt.
- Prøv herefter at fjerne de fleste lyskilder. Gør lokalet helt eller delvist mørkt. Sæt nogle få lyskilder, så det ser så uhyggeligt ud som muligt. Brug gerne koldt lys, fx fra en cykellygte. Brug tid på at eksperimentere med lyset. Måske skal I kun bruge én lyskilde? Tag et billede – gerne fra samme vinkel, som det billede I tog i dagslys.
- Sammenlign de to billeder. Hvilke følelser får I af billedet med dagslys? Hvordan føles billedet med gyser-lyset?
Opgave 2 – uhyggelig pixilation-film
Grupper af 3-4
3-4 lektioner
I skal lave en stop motion-film i teknikken pixilation. I pixilation bruger man sig selv og de ting, der er omkring én, som dukker og rekvisitter. Start med at se ’Peter Pix - Ægget’ for at se, hvad pixilation er.
Materialer
- Telefoner eller iPads med Stop Motion Studio-app – én til hver gruppe
- Ting omkring jer
- Lampe og cykellygte
- Skraldespand
Rollefordeling
I skal være to ”dukker” eller skuespillere. En instruktør (som tager billederne), og gerne en med-instruktør, der hjælper med at flytte på tingene og se filmen igennem.
Start med at se tutorial om Stop Motion Studio-app nederst på siden.
Pre-produktion
- Lav en film ud fra følgende historie:
Vi starter med at se en ting, der ligger på gulvet – det må gerne være noget, man har lyst til at se nærmere på, fx en stor krystal, et hemmeligt brev eller en kage. Så kommer person 1 hen for at samle det op. I samme øjeblik person 1 rører ved tingen, bliver person 1 til et stykke skrald. Til slut kommer person 2 hen, samler skraldet op og smider det i skraldespanden. - I skal lave et storyboard for at aftale, hvordan filmens handling skal vises og med hvilke billedbeskæringer. Tegn filmens handling som en lille tegneserie med tændstikpersoner – husk, det ikke skal være pænt tegnet. Brug printede storyboard-ark. Lav mindst fem tegninger. Husk nærbilleder. Fx af den første persons ansigt, da personen får øje på den mystiske ting.
- Dekorér scenen. For at det skal se uhyggeligt ud, må rummet gerne være mørkt med en enkelt lyskilde. Undgå loftslys, men brug fx en lampe, der ligger på gulvet. Sæt en skraldespand diskret i baggrunden. Den skal kunne ses på kameraet hele tiden.
Produktion
- Optag jeres film og følg storyboardet.
Husk at tage et billede ved hver lille bevægelse. Når person 1 er kommet ind og har rørt ved tingen, skal både person 1 og ting skiftes ud med et stykke skrald. Sæt en lyskilde ind bag skraldet i 1-2 billeder og fjern lyset igen. Så bliver der skabt et magisk glimt. Person 2 bevæger sig nu ind og smider skraldet i skraldespanden.
Post-produktion
- Se jeres film igennem. Er den klippet, som I gerne vil have den? Mangler der noget? Ret filmen til ved at kopiere eller slette billeder.
- Læg lyd på. Se hvordan i tutorial om lyd nedenfor. Lyd er en stor del af filmoplevelsen, så vær omhyggelige med lyden. Prøv at finde gode lyde, som I kan optage. Optag fx skridt på et hårdt gulv. Måske er der en høj lyd, når tingen og personen bliver forvandlet til skrald?
Premiere
- Nu skal I se jeres egne og hinandens film. Snak om, hvilken historie der bliver fortalt i hver film. Fortæl, hvad der virker godt? Læg gerne filmene op på Skoletube, så I kan gense dem.
TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio
TUTORIAL: Lyd
Fritzi og revolutionen (5.-6.)
|
Instruktører: Ralf Kukula m.fl. |
![]() Foto: 'Fritzi og revolutionen' (2019) / Balance Film GmbH
|
Animationsteknik
’Fritzi og revolutionen’ er en tegnefilm, også kaldet 2D-animation. Det betyder, at filmen er tegnet i hånden på papir eller på et digitalt tegneredskab. Man kan ikke vende og dreje en tegnet figur, ligesom man kan med en dukke. Det vil sige, at man skaber illusionen om dybde i billedet ved fx at tegne skygger og volumen.
Forløb
- Se filmen i klassen.
- Tal om filmen.
- I grupper på 3 elever skal I lave en cut-out animationsfilm. Fokus på filmens temaer om mod, venskab og Berlinmurens fald.
- Se filmene sammen i klassen. Læg dem gerne op på Skoletube, så I kan gense filmen.
Tal om filmen
- Hvad synes I om filmen?
- Hvad betyder ordet ’revolution’?
- Hvorfor hedder filmen ’Fritzi og revolutionen’?
- Hvorfor vil Fritzi gerne have Sputnik tilbage til Sophie?
- Har du nogensinde savnet en god ven/veninde? Hvad gjorde du ved det?
- Er du nogensinde blevet holdt uden for et fællesskab? Hvad gjorde du ved det?
- Har du nogensinde skullet følge en regel, som du syntes, var uretfærdig? Fulgte du den? Hvorfor/hvorfor ikke?
- I starten af filmen lød der et skud, efter at en bil kørte forbi grænsehegnet. Tror du, at per-sonen i bilen blev skudt? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvad er en demonstration? Hvorfor demonstrerer de i filmen?
- Hvorfor er Fritzis mor og far imod, at Fritzi demonstrerer?
- Hvorfor skifter Fritzis mor mening og er med til at demonstrere alligevel?
- Er soldaterne og grænsevagterne i filmen onde, gode eller en blanding? Hvorfor?
Opgave: Lav en cut-out animationsfilm
Grupper af 3-4 elever
4-6 lektioner
- Pre-produktion: 1-2 lektioner
- Produktion: 1-2 lektioner
- Post-produktion/lyd: 1 lektion
- Se filmene sammen: 1 lektion
I skal lave en cut-out-animationsfilm. I skal arbejde med filmens tema om flugt.
Materialer
- Telefoner eller iPads med Stop Motion Studio app – én til hver gruppe
- Printede storyboard ark (2 per gruppe)
- Elefantsnot
- Farvet karton og papir, stof, tapetprøver og gavepapir
- Sakse
- Lim (til at lime elementer sammen, som ikke skal kunne skilles ad/flyttes)
Rollefordeling
Alle hjælper til med det hele. Når filmen ”skydes ind”, er det dén, der tager billederne, der er instruktøren. I må gerne skiftes til at være instruktør, så alle prøver at være ”flyttere” og alle prøver at være ”trykkere”.
Opgave
Start med at se de to tutorials om at lave stop motion film nederst på siden.
I skal lave en cut-out animation ud fra denne beskrivelse:
Jeres hovedperson forsøger at flygte over grænsen fra Østtyskland til Vesttyskland for at besøge sin bedste ven/veninde. Hovedpersonen skal forbi grænsehegnet, grænsevagterne og deres vagthunde.
Den færdige animationsfilm skal være mindst 30 sekunder lang. Filmen skal have en start, en midte og en slutning:
- Start: Hovedpersonen gør klar til at flygte.
- Midte: Hovedpersonen forsøger at flygte.
- Slutning: Lykkes eller mislykkes det at flygte? Hvad sker der bagefter?
Brug billedet fra filmen nedenunder som inspiration til miljø og location. Brug jeres fantasi og vær kreative med, hvordan hovedpersonen flygter.
![]() |
Pre-produktion
- Tal først om, hvad der skal ske i jeres film? I kan bruge et storyboard til at aftale, hvordan filmens handling skal vises. Her tegner I filmens handling som en lille tegneserie med tændstikpersoner – husk, det ikke skal være pænt tegnet. Brug printede storyboard-ark.
- Klip de figurer og ting ud, som I skal bruge i filmen. Brug elefantsnot til at sætte de dele sammen, som skal kunne bevæge sig – fx ben, øjne, arme osv. Lav også alle de baggrunde klar, som I skal bruge.
Produktion
- Optag filmen med Stop Motion Studio-appen. Se de to tutorials igen, hvis I har brug for det.
Post-produktion
- Se jeres film igennem. Er den klippet, som I gerne vil have den? Mangler der noget? Ret filmen til ved fx at forlænge eller tilføje billeder.
- Læg lyd på. Se, hvordan i tutorial om lyd nedenfor. Lyd er en stor del af filmoplevelsen, så vær omhyggelige med lyden. Prøv at finde gode lyde, som I kan optage. Optag fx skridt, der går henover grus. Gå på jagt efter en metallisk lyd til når hovedpersonen kravler over hegnet. Måske to dåser, der skraber mod hinanden?
Premiere
- Vis hinanden jeres film i klassen. Snak om, hvilken historie, der blev fortalt i hver film, og giv hinanden feedback.
TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio
TUTORIAL: Min første film
TUTORIAL: Lyd
Mit liv som Squash (5.-6.)
|
Instruktør: Claude Barras |
![]() Foto: 'Mit liv som Squash' (2016) / Canal+
|
Animationsteknik
’Mit Liv som Squash’ er en dukkefilm. I en dukkefilm kan figurerne være lavet af forskelligt materiale, og de har et kraftigt skelet med led, der kan bevæge sig. Deres ansigter kan ikke formes, som de kan i modellervoks. Når de skal tale eller ændre ansigtsudtryk, skal munden, øjnene eller hele ansigtet skiftes ud, hver gang de bevæger sig. I ’Mit liv som Squash’ ligger øjnene som kugler bag ved skallen. Animatorerne kan derfor nøjes med at skubbe øjnene, når en figur skal kigge til siden.
Forløb
- Se filmen i klassen.
- Tal om filmen.
- Vælg opgaver. I kan lave dem begge to eller hver især:
- Opgave 1: En speed drawing (hurtigtegning) om følelser.
- Opgave 2: En cut-out animationsfilm om savn.
- Se filmene sammen i klassen. Læg dem gerne op på Skoletube, så I kan gense filmen.
Tal om filmen
- Hvad synes I om filmen?
- Hvordan havde I det, mens I så filmen?
- Er der noget, I ikke forstod, som I gerne vil tale om?
- Hvad symboliserer dragen for Squash?
- Hvad symboliserer øldåsen for Squash?
- Lagde I mærke til andre symboler?
- Hvorfor har børnene deres egen vejrudsigt på børnehjemmet?
- Hvordan har børnene det? Er der noget, de savner?
- Hvor mange familier har Squash i løbet af filmen?
- Hvad betyder familie for jer?
- Kan man have flere familier?
Opgave 1: Speed drawing – fokus på følelser
I klassen, grupper af 4, to og to og alene
3-4 lektioner
- Samtale i klassen: ½ lektion
- Preproduktion: ½ lektion
- Produktion: 1 lektion
- Premiere og samtale i klassen: 1 lektion
I skal lave en speed drawing (hurtigtegning) med fokus på følelser.
Materialer
- Telefoner eller iPads med Stop Motion Studio-app – én til hver gruppe
- Elefantsnot (til at sætte papir fast)
- Papir
- Blyanter og tusser
Samtale
I klassen
Start med at se en tutorial om speed drawing (hurtigtegning) nederst på denne side.
I filmen ’Mit Liv som Squash’ oplever både Squash og hans venner en masse forskellige følelser. I skal snakke om fire følelser:
- Glæde
- Vrede
- Ensomhed
- Frygt
- Skriv følelserne på tavlen én ad gangen. For hver følelse snakker I om:
- Hvordan ser man ud i ansigtet, når man har denne følelse?
- Hvilket kropssprog viser man, når man har denne følelse?
- Hvor kan man finde denne følelse i filmen?
- Hvem har følelsen?
- Hvornår har personen følelsen?
- Hvordan kan man se det på personen?
- Når I har snakket om alle fire følelser, bliver I fordelt i grupper på 4 med hver jeres følelse:
- Glæde
- Vrede
- Ensomhed
- Frygt
Gense gerne tutorialen om speed drawing (hurtigtegning), inden I går ud i grupper.
Pre-produktion
Grupper af 4
- Hver elev i gruppen har en følelse. På skift skal I spille jeres følelse til de tre andre. Vis, hvad følelsen gør ved dit ansigtsudtryk og dit kropssprog. Man må gerne hjælpe hinanden og komme med ideer.
- Alene: Sæt dig ned med et stykke papir og en blyant. Nu skal du tegne din følelse. Din tegning skal bruges til at lave en speed drawing (hurtigtegning) senere, så der må ikke være for mange detaljer. Du skal kunne tegne den igen streg for streg.
Produktion
Alene eller to og to
- Tag iPad eller telefon og sæt den fast, så den kan filme en flad overflade, som du kan teg-ne på. Du kan fx sætte den fast med malertape på kanten af bordet og filme på gulvet. Sæt et hvidt stykke papir fast til gulvet med elefantsnot, så det ikke rykker sig. Din følelsesteg-ning fra før lægger du uden for kameraet, men så du stadig kan se. Så kan den hjælpe dig, uden den kommer med i filmen.
- Åben Stop Motion Studio-appen og gør klar til at tegne din tegning og filme det med speed drawing-teknikken. Tegn en enkelt streg af din tegning, tag et billede, tegn den næste streg og tag et billede osv. Fortsæt, indtil du har tegnet hele din tegning færdig igen.
Premiere
- Vis filmene i klassen. Brug gerne god tid på at tale om dem. Hvad handler de om? Hvordan var det at lave dem? Husk at lægge dem op på Skoletube eller lignende, så I kan gense filmene.
Opgave 2: Cut-out-film – fokus på savn
I klassen, grupper af 3
5-6 lektioner
- Samtale i klassen: ½-1 lektion
- Preproduktion: 1-2 lektioner
- Produktion: 1-2 lektioner
- Post-produktion: 1 lektion
- Premiere og samtale i klassen: 1 lektion
I skal lave en stop motion cut-out film med fokus på savn, hvor titlen skal være ’Jeg savner dig’.
Materialer
- Telefoner eller iPads med Stop Motion Studio-app – én til hver gruppe
- Farvet karton og papir, stof, tapetprøver – ting til at lave flade baggrunde af
- Sakse
- Lim
- Modellervoks
Rollefordeling
Alle hjælper til med det hele. Når filmen ”skydes ind”, er det dén, der tager billederne, der er in-struktøren. I må gerne skiftes til at være instruktør, så alle prøver at være ”flyttere” og alle prø-ver at være ”trykkere”.
Samtale
I klassen
Start med at se de to tutorials om stop motion nederst på siden, så I ved, hvad det handler om.
Tal derefter om:
- Hvad vil det sige at savne?
- Fortæl om engang du savnede noget eller nogen. Brug tre minutter på at tale om det med sidekammeraten og del derefter jeres historier i klassen.
- Hvad kommer I til at tænke på, når I hører sætningen ’Jeg savner dig’?
Pre-produktion
Grupper af 3-4
- Tal først om, hvad der skal ske i jeres film? I kan bruge et storyboard til at aftale, hvordan filmens handling skal vises. Her tegner I filmens handling som en lille tegneserie med tændstikpersoner – husk, det ikke skal være pænt tegnet. Brug printede storyboard-ark.
- Klip de figurer og ting ud, som I skal bruge i filmen. Brug elefantsnot til at sætte de dele sammen, som skal kunne bevæge sig – for eksempel ben, øjne, arme osv. Lav også alle de baggrunde klar, som I skal bruge.
Produktion
- Optag filmen med Stop Motion Studio-appen. Gense eventuelt de to tutorials.
Post-produktion
- Se jeres film igennem. Er den klippet, som I gerne vil have den? Mangler der noget? Ret filmen til.
- Læg lyd på. Se hvordan i tutorial nedenfor. Lyd er en stor del af filmoplevelsen, så vær om-hyggelige med lyden. Prøv at finde gode lyde, som I kan optage. Optag fx skridt, der går henover grus eller på hårdt gulv.
Premiere
- Vis filmene i klassen. Brug gerne god tid på at tale om dem. Hvad handler de om? Hvordan var det at lave dem? Husk at lægge dem op på Skoletube eller lignende, så I kan gense fil-men.
TUTORIAL: Speed drawing
TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio
TUTORIAL: Min første film
TUTORIAL: Lyd
Alle tutorials
1. Kom i gang med Stop Motion Studio
2. Min første film
3. Kamera-opsætning
4. Materialer
5. FPS - Frames per second (billeder i sekundet)
6. En bevægelse ad gangen
7. Hastighed og afstand
8. Komposition og billedbeskæring
9. Check-liste til stop motion film
10. Effekter
11. Lyd
12. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 1: Filmproduktion
13. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 2: Lyd
14. Lav en rul-og-flip
15. Lav en tiger thaumatrop
16. Lav en flipbook og skyd den ind som en rigtig tegnefilm
17. Haps! - en pixilation animation
18. Speed drawing
19. Animér en blomst
20. Piximakey - introduktion

























