Antboy Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Antboy' er en uhyre genrebevidst dansk superheltefilm. Både filmen og dens bogforlæg jonglerer med alle genrens skrevne og uskrevne regler og virkemidler. De refererer også gavmildt til tegneseriernes og filmenes superheltegalleri.

'Antboy' er humoristisk inspireret af superhelteserien 'Spiderman', der oprindeligt hed 'Edderkoppen' på dansk. I 'Spiderman' kommer hovedpersonen Peter Parker i nærkontakt med en radioaktiv edderkop og bliver til Spiderman. På samme måde bliver 'Antboy's hovedperson Pelle Nøhrmann bidt af en genmanipuleret myre og forvandles til Antboy. Denne genreleg er krydret med dagligdagens trummerum i en dansk lilleby tilsat en pæn dosis skolemobning og lange blikke efter det modsatte køn.

'Antboy' er således også i familie med 1980’ernes danske børnefilm, der fik etiketten magisk realisme. Udtrykket bruges mest om sydamerikanske forfattere. Men i sin danske betydning er der tale om en basal, ofte hård, socialrealistisk fortælling. Den får dog tilsat et strejf magi, så filmen får en optimistisk tone og ikke efterlader sit børnepublikum handlingslammet på bunden af fortvivlelsens brønd. Man kan næsten tale om, at Gummi Tarzan møder Spiderman i 'Antboy'! Og Pelle Nøhrmann kan pænt tage Ivan Olsen og Buster Oregon Mortensen i hænderne.

'Antboy' er instrueret af Ask Hasselbalch (f.1979), som er uddannet på filmskolen Super 16 i 2010. Han har instrueret flere kortfilm – bl.a. dramaet 'Alliancen' og børnegyseren 'Huset overfor'. 'Antboy' er hans spillefilmdebut.

Filmens credits

Titel: 'Antboy'
Produktionsland og -år: Danmark, 2013
Instruktion: Ask Hasselbalch
Manuskript: Anders Ølholm efter Kenneth Bøgh Andersens børnebøger om 'Antboy' (2007-)
Musik: Peter Peter
Længde: 73 minutter
Distribution: SF Film A/S (Filmcompagniet)
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Pelle Nøhrmann/Antboy: Oscar Dietz
Dr. Albert Gæmelkrå/Loppen: Nicolas Bro
Wilhelm: Samuel Ting Graf
Ida: Amalie Kruse Jensen
Amanda: Cecilie Alstrup Tarp

Handlingsreferat

12-årige Pelle Nøhrmann i Middelby kunne godt ønske sig at være en anden. Han er så undselig, at ingen lægger mærke til ham og slet ikke den smækre Amanda. Skolefotografen og gymnastiklæreren kalder ham Palle, og selv tegneserienørden Wilhelm med de store hornbriller er mere in i klassen end Pelle.

Men Pelle griber ind, da Wilhelm mobbes af to bøller, som i stedet forfølger Pelle. Han gemmer sig i Gæmelkrås have, bliver bidt af en mystisk myre og besvimer. Næste morgen konstaterer Pelle, at han har spist masser af slik i løbet af natten. Faktisk er der noget helt galt, for Pelle kan banke sin gymnastiklærer i kampsport.

Wilhelm aner en superhelt i Pelle. De finder frem til myrens styrker og svagheder, opfinder navnet Antboy og kreerer en superheltedragt. Antboy følger sit superheltekald og prygler forbrydere og forhindrer katastrofer og bliver enormt populær. Alle, og i særdeleshed Amanda, er vilde med Antboy, da en katastrofe indtræffer. Amanda bliver kidnappet af en person, som kalder sig Loppen, og som kræver en løsesum på 20 millioner. Han kræver også, at Amandas far, Direktør Sommersted, trækker sig som chef for firmaet Exofarm.

Amandas søster Ida kontakter Antboy, og med sin skarpe lugtesans finder Antboy via Amandas tabte halssmykke frem til Gæmelkrås hus. Her er Amanda ganske rigtigt fanget i kælderen. Men Loppen, som bor i huset, uskadeliggør Antboy, der får Loppens historie. Han er Albert Gæmelkrå, tidligere biokemiker i Exofarm. Han forskede i at kurere livstruende sygdomme – for at redde sin syge mor. Da han blev fyret, døde hun, og nu vil han hævne sig på Sommersted. Superskurken Loppen fortæller Pelle den ubehagelige sandhed, at ingen interesserer sig for Pelle Nøhrmann. Kun for Antboy!

Desillusioneret opgiver Pelle sin superhelterolle. Men da Loppen angriber skolen, og Wilhelm er i fare, må Antboy mødes med Loppen til den endelige duel. Den finder sted i skoven, hvor Antboy vinder – men kun fordi Wilhelm hjælper. Det er nemlig vigtigt med venner. Derfor dropper Antboy Amanda til fordel for den meget sødere Ida. Sammen er de tre venner parate til nye eventyr!

Pelle er stærkere end han tror (foto: Rolf Konow)

Faglige mål

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer og livsbetingelser samt udvikle indlevelse, empati og sociale kompetencer. Gennem arbejdet med filmen vil eleverne få mulighed for at træne og styrke faglige discipliner jf. Fælles Mål 2009.

Dansk

Eleverne vil få mulighed for at

  • Sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser.
  • Træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning.
  • Undersøge forskelle på talt og skrevet sprog.
  • Arbejde med forskellige genrer.
  • Fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse.

Billedkunst

Eleverne vil få mulighed for at

  • Undersøge og arbejde med billedkunst og -udtryk.
  • Beskrive billeders indhold og komposition.
  • Fremstille billeder på baggrund af oplevelser og iagttagelser.
  • Undersøge tegneseriers og films billedsprog og selv arbejde med form og farve.

Natur/teknik

Eleverne vil få mulighed for at

  • Undersøge dyrs livsbetingelser, form og funktion.
  • Sammenholde biologiske fakta med fiktion.

Materialet indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk, billedkunst og natur/teknik. Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem, og læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Den afsluttende opgave kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.

Fag og temaer

Dansk

Venskab
Det centrale tema i 'Antboy' er venskab. Filmens ydre handling (plot 1) er en superheltehistorie i børnehøjde. Filmens indre handling (plot 2) er en fortælling om det nødvendige venskab, som giver identitet og grundlægger en mening med tilværelsen eller i hvert fald en mission i livet. Det vil være oplagt i danskundervisningen at tale om børnekarakterernes indbyrdes relationer, deres følelser og frem for alt ønsker. Hvad ønsker Pelle, Wilhelm, Ida og Amanda egentlig at opnå?

Her kan man også skelne mellem personernes umiddelbare og måske overfladiske mål og deres dybereliggende krav til livet. På det ydre plan ønsker Pelle fx succes og opmærksomhed. Men hans inderste ønske er at få rigtige venner, som respekterer og holder af ham. Som Antboy er hans svaghed tilsyneladende et behov for sukker for at bevare sin styrke. Men i virkeligheden er Antboys svaghed ifølge Loppen hans omsorg for mennesker. På engelsk bruger man i personkarakteristik ordene "wants" (ønske) and "needs" (behov for), og de kan snildt overføres til dansk og bruges på denne films hovedkarakterer. Hvad er de fire børns ønsker og behov? Opfyldes børnenes ønsker og behov?

Det vil også være givende at diskutere begrebet "venskab" i klassen og tale om det at være alene og det at være sammen med andre og foretage sig ting i fællesskab.

Antboys dragt (foto: Rolf Konow)

Superhelte
Wikipedia definerer en superhelt på følgende måde: ”En superhelt er en fiktiv figur, som udfører heltegerninger, og som oftest besidder overmenneskelige evner. Superhelte er specielt udbredte i tegneseriemediet.”

I film og tegneserier er der mange slags superhelte og mange nuancer i styrke og evner. For eksempel regnes Batman for en superhelt, selv om han ikke har overnaturlige evner. Men han har sin superdragt og sine redskaber, kampsport og snilde. Der er flere informationer om superhelte på Wikipedia, se link under Links og litteratur

'Antboy' er en genrefilm, der udnytter superhelteskabelonen. Det vil derfor være naturligt i klassen at tale om superhelte og definere deres persontræk og egenskaber, herunder dobbeltidentiteten. Man kan sammenholde Antboy med andre superhelte – i særdeleshed med Spiderman, som han har flest ligheder med. Det vil ligeledes være naturligt at se på superheltens modstandere og tale om hovedmodstanderen, superskurken Loppen. Superhelte bekæmper denne verdens ondskab, som ofte er personificeret i en genial, men bindegal videnskabsmand. En sådan er Albert Gæmelkrå unægteligt. Men han har en forhistorie, der om ikke retfærdiggør, så i hvert fald forklarer Loppens hævngerrighed. Der er også flere lighedspunkter mellem filmens superhelt og superskurk. De er begge insekter og er afhængige af brændstof. Her kan man også tale om superheltes svagheder, som ofte har karakter af en akilleshæl – fx når kryptonit får Superman til at miste sine kræfter.

Se links til andre undervisningsrelevante spillefilm om superhelte under Links og litteratur.

Filmatisering: fra bog til film

'Antboy' bygger på en børnebogserie af Kenneth Bøgh Andersen. Filmatisering af bøger er et helt almindeligt fænomen; det antages, at omkring 80 procent af alle film har en litterær kilde. Film har lige siden sin spæde start for over hundrede år siden visualiseret skønlitteratur. Den første science fiction-film er således 'Rejsen til Månen' fra 1902, hvor pioneren Georges Méliès frit tog fat på Jules Verne.

Film kan være såkaldte én-til-én-filmatiseringer, hvor instruktøren stræber efter at gengive en bogs tekst og handling så trofast som overhovedet muligt. Den svenske forfatter Astrid Lindgren har engang sagt, at hun jo bare skriver, at huset er rødt, og himlen blå. Hvor svært kan det så være at filmatisere? Andre gange bruger instruktøren en roman som udgangspunkt for sin egen historie, forkorter forlægget og digter endog til. Eller ændrer, fordi nogle ting må vendes og drejes, så billederne på deres måde kan fortælle, hvad forfatteren bruger ord til.

Filmatiseringen af 'Antboy' lægger sig på en måde midt imellem de to opfattelser. Den er i tone og hensigt meget lig bøgerne og dermed trofast mod forlægget. Men filmen har skabt sin egen historie med velfungerende filmisk dramaturgi, der tager afsæt i flere bøger. Karakteren Loppen er således ikke med i bogseriens første bind, hvor hovedhandlingen er Pelle Nøhrmanns transformation til Antboy og hans kamp mod mobning.

I undervisningen kan man læse første bogs indledning til første kapitel, hvor Pelle Nøhrmann præsenterer sig selv som en kylling, og sammenholde denne beskrivelse med filmens anslag. Sammenligningen viser eksemplarisk, hvordan der kan være stor forskel i udtryk, mens udsagnet på mange måder er det samme.

I 'Antboy #1 – Tissemyrens bid' hedder det i kapitel 1, 'Hakkekyllingen og Terror-Tvillingerne': ”Prøv at forestille dig en kylling. En ganske almindelig, uskyldig kylling – måske med et lidt for stort næb. Den sidder gemt bagest i hønsegården, hvor ingen af de andre høns lægger mærke til den. Bortset fra når de mangler en at hakke oven i hovedet. Forestil dig så, at denne uskyldige hakkekylling er rund som et æble, har ben og arme som et menneske, vejer lidt over 59 kilo, har stritører og hinkestensbriller, hvis ene stang sidder fast med klisterbånd. Kan du stadig forestille dig det? Så har du undertegnede. Pelle Nøhrmann, hakkekylling af første rang og for nylig hjemvendt fra den mest ydmygende episode i hele sit 12 år lange liv.”

I 'Antboy'-seriens første bind sammenligner jeg-fortælleren sig altså med en kylling. Endog en overvægtig kylling med tykke brilleglas. Men i filmen præsenterer hovedkarakteren sig i en voiceover, hvor han beskriver sig selv som stort set usynlig. En person, som går i ét med tapetet. Fotografen og gymnastiklæreren kan endog ikke huske hans navn! Og filmens Pelle Nøhrmann bærer ikke briller. Det gør derimod hans ven og hjælper Wilhelm. I kan gense indledningen ved tidskoden 00:01:33-00:02:44.

Billedkunst

Tegneserier
'Antboy' er en realfilm med skuespillere af kød og blod. Men den har samtidig dybe rødder i tegneserieverdenen. Kenneth Bøgh Andersens bøger, som danner grundlag for filmen, er fyldt med så mange illustrationer af Erik Petri, at de nærmer sig "graphic novels". Filmen 'Antboy' bekender sig til tegneseriegenren ved at indlede med tegnede billeder, og undertiden bliver skuespillerne og især Nicolas Bros karakter Albert Gæmelkrå direkte til tegneseriefigurer. Tegninger overtager ganske enkelt fortællingen. Men også filmens billedbeskæringer med split screen signalerer tegneserieæstetik. Filmen kan faktisk betegnes som en levende tegneserie. I billedkunst kan man med udbytte undersøge filmens brug af tegneseriebilleder og sammenligne disse med bøgernes illustrationer og superheltehæfter. Arbejdet kan munde ud i tegnede og farvelagte elevproduktioner, der med forholdsvis få billeder fortæller en superheltehistorie. Og husk, at superhelte godt kan være piger eller kvinder som for eksempel Cat Woman, Black Widow og Wonder Woman!

Se links til at arbejde med tegneserier i undervisningen under Links og litteratur.

Natur/teknik

Myrer
Drengen Pelle kommer i nærkontakt med en genmanipuleret myre og får dens styrke og egenskaber, der gør ham til en stort set uovervindelig skabning. Men som alle superhelte har han en svaghed. Han er afhængig af sukker. Pelle er en myre på godt og ondt.

En myre kan løfte 40 gange sin egen kropsvægt – og det alene med kæberne! Den kan sagtens gå 30 meter med denne byrde. Det svarer til, at et voksent menneske tager sin bil med hele sin familie i og bærer den cirka en kilometer. Myren er af mange årsager et meget interessant dyr, som er værd at studere. Både insektkroppens opbygning, myrens livscyklus og tilholdssteder samt sociale liv. Man kan med udbytte sammenligne de biologiske fakta med Antboys habitus og evner.

Læs mere om sammenligninger mellem dyr og mennesker under Links og litteratur.

Tværfaglige emner – dansk, billedkunst, natur/teknik

Insekthelte
'Antboy' refererer til superhelte, tegneserier og insekter. Karakteren er en superhelt med myreegenskaber. Et tværfagligt samarbejde kan inddrage danskfaglige emner som venskab og superhelte, grafisk æstetik og udformning i billedkunst – og insektegenskaber kan undersøges i natur/teknik. Det fælles resultat kan udmunde i en tegneserie, der har en insektsuperhelt med insektets egenskaber og svagheder fx græshoppemanden, hvepsekvinden, sommerfuglepigen og skarnbassedrengen.

Filmfaglige vinkler

I nogle afsnit er der angivet tidskoder, som kan bruges, hvis klassen har filmen på DVD.

Æstetik og formsprog

'Antboy' er en genrefilm, som bruger superhelte-formsprog og tegneserie-æstetik. Filmens anslag, som fortæller forhistorien om en genmanipuleret myres flugt fra laboratoriet, er således tegninger, som der zoomes ind på. Kameraet bevæger sig så at sige ind i en bog. Der er tale om et filmisk udtryk med klare referencer til tegneseriehæfter og bøger (00:00:10-00:01:27). Ligeledes er den afsluttende duel mellem superhelten og superskurken med ultranærbilleder og split screen ren filmet tegneserie. Der er skarpe billedrammer som i en tegneserie, og for eksempel Antboys afgørende knockout er tegneserieeffekt omsat til film (01:02:04-01:02.23).

Opgaveforslag

  • Tal i klassen om filmens anslag. Hvad fortæller det om den film, som vi skal se? Hvad slags film er det? Hvilke informationer får tilskueren?
  • Diskutér, hvorfor filmen benytter tegninger og tegneseriestil.
  • Hvordan fortæller anslaget, at en speciel myre er sluppet løs? Hvilken rolle får denne myre i handlingen?
  • Hvorfor er denne forhistorie vigtig og placeret forrest i filmen? Hvordan gentages den senere?
  • Tal videre om lighederne mellem film og tegneserier. Google 'Antboy', og find billeder fra film og bog. Diskutér: Hvorfor tror I, at filmen bruger tegninger i anslaget og "rigtig" film, når hovedpersonen karakteriserer sig selv?
  • Tal om, hvilke andre film 'Antboy' minder om.
  • Se kortfilmen 'Taynikma – Legenden om Rax' på Filmcentralen. Sæt ord på, hvordan formsproget og æstetikken er. Sammenlign med 'Antboy'.
  • Lav jeres egen tegnefilm eller tegneserie. Find links til relevante sites i afsnittet Links og litteratur.

Hvis I har filmen på dvd:

  • Gense filmens begyndelse. Sæt ord på det, I ser – fx forskellige typer billedbeskæring, klipning, split screen og zoom. Gense også den afsluttende kamp mellem superhelten og superskurken. Diskutér, hvad det betyder for vores oplevelse, at der bliver brugt fx ultranærbilleder og split screen. Sammenlign billederne med tegneseriers billedbeskæringer og kontinuitet. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem filmen og superheltetegneserier?

Karaktertegning og identitet

Pelle er filmens hovedkarakter i et samspil og især modspil med en række personer, som befolker den lille by. Styrkeforholdet mellem personerne kan ses på mimik og gestik samt deres højde og drøjde. Fælles for alle personerne er, at de har nogle ydre karakteristika, som afspejler deres personlighed. Man kan fx se på Pelle Nøhrmann /Antboy og Albert Gæmelkrå/Loppen:

  • Pelle er undselig og nærmest usynlig i hverdagen (00:01:33-00:02:44) men bestemt synlig som Antboy i den montage, hvor han løfter en bil og redder en baby, mens medierne fortæller om den fantastiske superdreng (00:30:38-00:31:21).
  • Albert er skildret som en handicappet, sølle eksistens (00:18:08-00:19:23), mens Loppen er stærk og farlig, da han truer og bekæmper Antboy, som i dette tilfælde er Wilhelm i forklædning (00:53:35-00:53:49). Bemærk, at hans styrke vises ved reaktionsbilleder på hans vrede og ødelæggelsestrang.
Foto: Nimbus Film

Superhelte har ofte også en almindelig identitet. Spiderman hedder Peter Parker, Batmans sande identitet er rigmanden Bruce Wayne, og Superman fra planeten Krypton må udgive sig for at være journalisten Clark Kent. Pelle Nøhrmanns "almindelige" liv er fortalt i en realistisk tone, der giver mindelser til danske børnefilm som fx Søren Kragh-Jacobsens 'Gummi-Tarzan' fra 1981, der bygger på Ole Lund Kirkegaards børnebog af samme navn. Den blev i 2012 igen filmatiseret, denne gang med titlen 'Gummi T'. Der er også dobbeltidentiteter på færde i Esben Tønnesens kortfilm 'De fantastiske 3' fra 2009, hvor drengen Caspers far viser sig at være superhelt i et superhelteteam på tre.

I danske børnefilm spiller mobning i skolen ofte en væsentlig rolle. Det gør mobning også i 'Antboy' (00.05.59-00:07:22), hvor Wilhelm bliver mobbet af terrortvillingerne, og hvor det ender med, at Pelle må flygte fra samme brødre for at undgå en omgang tæsk.

Find undervisningsmaterialer til 'Gummi T' og 'De fantastiske 3' i afsnittet Links og litteratur.

Opgaveforslag

Find billeder på nettet fra 'Antboy' på nettet – eller i Filminstituttets filmdatabase, se under Links og litteratur. Hvis klassen har filmen på dvd, vil det være en god idé at gense de ovennævnte scener.

  • Tal i klassen om, hvordan filmen skildrer den oversete Pelle og den feterede Antboy. Diskutér: Hvordan viser filmen, at alle finder Pelle ligegyldig? Og hvordan viser filmen, at Antboy er en sensation?
  • Tal derefter om, hvordan den handicappede Albert og den grumme Loppen er skildret i billeder. Diskutér: Hvordan ser Albert ud, og hvordan går han? Og hvordan viser Loppens mægtige styrke sig?
  • Tegn Pelle og Albert og Antboy og Loppen ved siden af hinanden. Hæng tegningerne op på opslagstavlen, og fortæl om de to eller i virkeligheden fire personer.
  • Lad eleverne digte og tegne deres egen hemmelige identitet. Diskutér: Hvis I kun må have én superkraft, hvad skulle det så være? Hvorfor?

Rekvisitten

En rekvisit er en genstand i en film, som er nødvendig for helhedsindtrykket. Det kan være alt fra en stol til en telefon, en fodbold eller et ur. En rekvisit kan have en særlig betydning. Den kan være med til at føre handlingen videre, og den kan have en symbolsk betydning. I 'Antboy' er der en eksemplarisk brug af en filmisk rekvisit. Amanda, der er klassens mest eftertragtede pige, bærer et halssmykke, og det er intet mindre end et hjerte!

Hjertet bliver præsenteret første gang, da Amanda skal fotograferes. Først ses hun i en halvtotal, og derefter ses smykket i et nærbillede (00:03:19 – 00:03:24). Hermed er smykket præsenteret. Det får betydning, da Amanda bortføres af Loppen. Hun taber smykket, og man ser det dale ned i slow motion for at ende i et nærbillede (00:33:02-00:33:32). Det får betydning, da Antboy dukker op med sin superlugtesans. Som en anden sporhund holder Antboy smykket foran sig i jagten på den kidnappede Amanda (00:38:21-00:39:20). Smykket får sin sidste betydning, da Antboy afleverer det til Amanda. Amanda sidder først foran spejlet, som da hun bliver kidnappet, men denne gang naturligvis uden smykket (01:05:20-01:06:07).

Opgaveforslag

  • Tal i klassen om, hvad rekvisitter er. Tal om Amandas hjertesmykke. Diskutér: Hvorfor tror I, at et hjertesmykke er valgt til rekvisit? Hvad betyder et hjerte?
  • Hvordan hjælper rekvisitten handlingen frem? Hvor mange gange dukker hjertet op?
  • Er der forskel på hjertets funktion, da vi første gang ser det, og da smykket til sidst afleveres? Hvad fortæller rekvisitten om Pelles udvikling?

Hvis klassen har filmen på dvd, vil det være en god idé at gense de nævnte scener og tale om, hvordan de filmiske virkemidler – nærbilleder, zoom, slow motion (se Tidsforlængelse) og fokusskift – bruges til at fremhæve rekvisitten og dens betydning for handlingen.

Antboy mod Loppen! (Foto: Rolf Konow)

Links og litteratur

Stillbilleder fra 'Antboy'

Find stillbilleder fra film og bøger ved at google 'Antboy' – eller læs om filmen i Filminstituttets filmdatabase

Wikipedia

Se informationer om superhelte på Wikipedia

Filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Undervisningsrelevante film om superhelte:

'De fantastiske tre' (Danmark, 2009, 14 min.)

'Superbror' (Danmark, 2009). En spillefilm, der kan lånes på biblioteket. DFI har udviklet undervisningsmateriale til filmen:

'Gummi T' (Danmark, 2012). En animationsfilm baseret på Ole Lund Kirkegaards bog 'Gummi Tarzan'. Kan lånes på biblioteket. DFI har udviklet undervisningsmateriale til filmen:

Tegneserier

'Taynikma – Legenden om Rax' er en animationsfilm med tegneserieæstetik (bl.a. talebobler), der kan bruges i arbejdet med fortællinger og forskellige typer visuelt udtryk.

Filmatisering

Artikel i filmmagasinet Ekko om filmatisering af tegneserier:

Filmatisér selv en bog eller tegneserie. Lav fx jeres egen lille tegnefilm om en superhelt ved hjælp af det gratis animations-program 'FILM-X Animation':

Myren og andre dyr

På Naturpædagogik.dk er der en side med mange sjove sammenligninger mellem dyr og mennesker: