Superbror Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Antons verden
  • "Jeg ønsker mig fan'me en normal storebror"
  • Magisk realisme

Til læreren

Birger Larsens ”Superbror” (2009) er en børnefilm, der tager livtag med store og alvorlige problemer. Hovedkarakteren Anton har en storebror, Buller, som er autist. Anton mobbes i skolen, og moderen er en fortravlet, udearbejdende alenemor, der drømmer om både en mand og et såkaldt ”normalt” familieliv. Anton på sin side drømmer om at have en normal storebror, og Buller ønsker såmænd bare at kunne gøre Anton glad og tilfreds. Det lyder som en ordentlig mundfuld tungt tankestof, og er det for så vidt også, men filmen formår at opfylde sine personers drømme på en let, humoristisk og kærlig måde. Og den gør det ved hjælp af magi. Blandingen af realisme og magi, der under betegnelsen ’magisk realisme’ kendetegner de fineste danske børnefilm fra Søren Kragh-Jacobsens ”Gummi Tarzan” (1981) og fremefter, er en fin fortælleform for børn. Kombinationen kan rumme store problemkomplekser og samtidig få dem fortalt på en måde, der ikke efterlader tilskuerne handlingslammede. Tværtimod giver den magiske realisme håb, mod og livslyst. Og det er vigtige størrelser, når man fortæller børn om livets alvorlige sider. ”Superbror” fik en Robert 2010 for bedste børne- og ungdomsfilm.

Undervisningsmaterialets opbygning

Dette undervisningsmateriale består af tre temaafsnit med tilhørende arbejdsopgaver og spørgsmål. Det første tema, ”Antons verden”, fokuserer på hovedkarakterens anselige problemkompleks og hans relationer til omverdenen, ønsker og mål samt personlige udvikling. Når den egentlige handling og persongalleriet således er sat på plads, kan man naturligt beskæftige sig med filmens overordnede tema, der handler om normalitet og at være anderledes. Og om forståelse, indsigt og accept.

Undervisningsmaterialets andet temaafsnit hedder således med et citat fra filmen ”Jeg ønsker mig fan’me en normal storebror”. Det handler både om autisme og superheltes særlige evner, som må siges at gøre dem noget anderledes end andre mennesker!

Det tredje temaafsnit, ”Magisk realisme”, handler om den særlige stil og tone, der kendetegner nogle af de bedste danske børnefilm. Begrebet ’magisk realisme’ hentyder til blandingen af ofte kras hverdagsrealisme som for eksempel mobning – og et drys af magi, der bliver katalysator for problemløsninger og giver mod, håb og lys i en ellers noget dunkel tilværelse. Opgaverne til det tredje temaafsnit handler således om magiske og realistiske løsninger i en fortælling.

Undervisningsmaterialet er tilrettelagt således, at det spænder fra første til sjette klasse. Læreren, der kender sine elever og deres indlæringsniveau, kan således frit plukke i opgaverne og finde de mest relevante for netop sine elever. Man kan også vælge kun at beskæftige sig med et enkelt tema. Der er således stof til en enkelt lektions bearbejdelse af filmoplevelsen eller et længere forløb, hvor man går mere i dybden med filmens problematikker.

Rigtig god fornøjelse med film og arbejde
Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Det uendelige rum med et mylder af glitrende stjerner. Et rækkehus på Amager med konstant støj fra flytrafikken i Kastrup Lufthavn. Her står Buller på taget med blikket mod stjernehimlen og kalder: ’Kom nu!’

Buller er autist, frygtsom og overfølsom over for støj, og lillebror Anton på 10 år er godt og grundigt træt af at skulle passe på ham – ’Jeg ønsker mig fan’me en normal storebror!’ Brødrene bor sammen med deres mor Anja, som er S-togskontrollør og i øvrigt har svært ved at finde en kæreste. Børnenes far tales der ikke om.

Anton mobbes i middelsvær grad af skolens fodboldbøller og belejres ihærdigt af den søde og frække Agnes, som nok mener, at der bør blive et par ud af de to! Buller tegner og tegner og overrækker resultaterne til en modvillig Anton, der efter endnu en omgang mobning påstår, at han har en storebror. En storebror, der går på stuntskole i Amerika, og som kan karate. Den hopper bøllerne ikke på.

Men måske er Buller fra en anden verden og en lille del af det uendelige rum. For en meteor lander på Amager Fælled, og da Anton samler alle Bullers tegninger sammen, opdager han, at de tilsammen udgør et puslespil, som viser, at Buller har forudset landingen!

Anton henter meteoren, og efter en omgang med en baseballkølle giver den livstegn og har en rumpistol-lignende tingest i sit indre. Anton skyder sin brors tommeltot med pistolen, og en forandring begynder at tage form. En pensioneret legetøjsingeniør materialiseres fra meteoren og fortæller, at brødrene er ejere af en magtfuld STC (Super Trip Control), og med en så stor styrke følger et stort ansvar. I øvrigt kan STC’en ikke tåle vand!

Efter endnu et skud fra rumpistolen bliver Buller totalt forandret til en sej storebror, der kan hjælpe med lektier og give kraftige skulderlammere. Mor tror, at forandringen skyldes en urtete og er glad. Men forandringen er større, end hun aner. Buller kan flyve som en anden superhelt, og da Anton også får et skud med STC, kan han også klare det utrolige. Uheldigvis er pistolen blevet våd, og dens kraft vil forsvinde i løbet af nogle timer. Men inden da danser Anton forrygende adræt med Agnes til hendes kostumebal, hvor kun brødrene er inviteret. Anja er i byen med en usympatisk mand, som brødrene også får sat på plads, hvor efter de flyver hende til Paris for at spise is.

De når lige hjem igen, før superkræfterne slipper op. Og derfor kan de ikke klare bøllerne, som de har sat stævne på fælleden ved daggry. Brødrene får læsterligt tæsk, men står sammen og vinder en moralsk sejr. Buller og Anton har fundet hinanden. Og måske vinker nye supereventyr forude!

Antons verden

Anton er en ganske almindelig 10-års dreng (hvis sådan en overhovedet findes!) med et stort, måske for stort ansvar. Antons bror er autist, og da moderen er alene med de to drenge, må Anton tage sig meget af Buller. Anton følger Buller i skole, og det er også Anton, som opdager, når Buller tager sine ikke ganske ufarlige aftenture på taget. Det er ikke nemt at være Anton, der også er mobbeoffer og yderligere offer for klassekammeraten Agnes’ noget direkte tilnærmelsesforsøg.

Anton er i filmens start på et nulpunkt. Forhindringerne i hans hverdag er tårnhøje, og filmen kan ses som en rejse mod oprejsning og selvtillid, hvor forhindringer overvindes, erkendelse nås og klog accept af tingenes tilstand findes.

Alle

  • Tal i klassen om Anton. Hvem er han? Hvordan ser han ud? Hvor bor han? Og hvordan er Anton i starten af filmen og i slutningen? Det vil være en god idé at skrive navnet ’Anton’ to gange ved siden af hinanden på tavlen. Under det første ’Anton’ skrives alle de ord, som eleverne kan knytte til startens Anton. Og under det andet ’Anton’ alle de ord, som passer på slutningens Anton.
  • Skriv derefter navnene ’Buller’, ’Mor’, ’Agnes’ og ’Fodboldbøllerne’ op som satellitter omkring de to gange ’Anton’ og tilføj under navnene karakterernes forhold til Anton både i filmens start og slutning. Hvordan fremtræder de i Antons verden i filmens begyndelse? Og hvilken rolle spiller de for Anton i filmens slutning?
  • Tal videre i klassen om, hvad der sker med Anton mellem de to poler. Hvordan udvikles og ændres forholdet til Buller? Til mor? Til Agnes? Og til fodboldbøllerne?
  • ”Superbror” er på mange måder en eventyrlig fortælling. For at få overblik over fortællingens struktur, kan I bruge aktantmodellen i analysearbejdet med filmen. Diskuter hvem der er subjekt, objekt, modstander, hjælper osv.

Alene

  • Skriv en tekst om Anton. Hvad synes I om ham? I kan eventuelt skrive videre på følgende sætninger:

    Jeg synes, at Anton …
    Jeg tror, at …
    Jeg undrer mig over, at …
    Der er underligt, at …
    Jeg kan godt lide, at …
    Jeg kan ikke lide, at …
    Det gør indtryk på mig, at …
    Jeg kommer til at tænke på, at …

Grupper

  • Gå i grupper på fire til fem elever og læs jeres tekster højt for hinanden og lad det være udgangspunkt for en samtale om Anton og hans udvikling.

Mobbe verb. –r, -de, -et
udsætte nogen for groft drilleri igennem lang tid

(Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000)

Mobning er i dag et stort problem på mange skoler, selv om der de seneste år har været fokus på både årsager og bearbejdning. Og mobningen kan være både hård og grusom. Det kan virkelig gøre ondt at blive mobbet, og i særlige tilfælde kan det give men for resten af livet. Derfor er det vigtigt at komme mobning til livs. Eller endnu bedre at fjerne ondets grobund, inden mobningen opstår og bliver en realitet. Der tales også om mobning på arbejdspladser, så der er ikke kun tale om et børnefænomen.

Grupper

  • Diskuter mobningen af Anton i grupper. Hvorfor mobber fodboldbøllerne Anton? Hvad er det i Antons liv, der gør ham til mobningsoffer? Hvad kan Anton stille op mod mobningen? Hvad gør han faktisk? Hvilke midler tager han i brug? Hvordan løser Anton problemet til sidst?
  • Tal videre om Antons og Buller afsluttende konfrontering med mobberne og håndtering af problemet. Er det er en god og ordentlig løsning? Er den realistisk? Kan den fungere i virkeligheden? Og hvad er det, der sker, som får mobberne til at opgive deres forehavende?

To og to

  • Sæt jer sammen to og to og skriv sammen en lille tekst, der handler om mobning. Teksten kan for eksempel have overskriften ’Det vil jeg ikke være med til’!
  • Læs teksterne højt i klassen og modtag positiv kritik.

Hvis I ønsker at arbejde yderligere med mobning, kan I læse mere om emnet i undervisningsmaterialer til filmene ”Kujoner” og "Min bedste fjende", samt i temapakkerne ”Farlige film” og ”Gode og dårlige kammerater”. De kan alle findes på Filmcentralen. 

"Jeg ønsker mig fan'me en normal storebror"

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som giver sig udslag i begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, af evnen til social interaktion, og i begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd. Mennesker med autisme udviser ofte en række andre, mindre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd.
(Kilde: Wikipedia)

Læs mere om autisme på:

”Superbror” kan være en anledning til at tale om adfærdsforstyrrelser og psykiske problemer. I den forbindelse er det værd at nævne Psykiatribussen: PsykiatriFonden har investeret i en informationsbus – et rullende klasseværelse, hvor elever i landets folkeskoler under bussens besøg får mulighed for at få et nuanceret billede af psykiske sygdomme. PsykiatriFondens formål med Psykiatribussen er at informere og gøre det mere acceptabelt at have en psykisk sygdom, at søge om hjælp – og at tale om det.

Læs mere om Psykiatribussen og andre oplysningstiltag målrettet folkeskolen:

Læs mere om PsykiatriFonden: 

Antons største ønske er at have en normal storebror. Men det har han altså ikke. For Buller er autist, og det vil han også være, når han bliver voksen, forklarer moderen, der på sin side også bare ønsker en ’normal’ familie. Det kan nemlig være meget svært og udfordrende at leve sammen med en autist, og Buller er meget afhængig af Antons hjælp. Både hjemme, i skolen og især til og fra skole.

Men Buller ændrer sig og bliver både en super storebror og en rigtig superhelt med overnaturlige kræfter. Fra at være anderledes på negativ vis (i Antons optik) bliver han nu anderledes på en positiv måde: Buller kan egenhændigt flytte en container, og han kan flyve som en anden Superman.

En superhelt er en fiktiv figur som udfører heltegerninger, og som oftest besidder overmenneskelige evner. Superhelte er specielt udbredte i tegneseriemediet.

Eksempler på superhelte

Amerikanske:

  • Batman
  • De Fantastiske 4
  • Spider-Man
  • Superman
  • X-Men

Danske:

  • DukseDrengen

Genre-parodier:

  • Supermule
  • De Utrolige/The Incredibles (Disney)

(Wikipedia: da.wikipedia.org/wiki/Superhelt)

Alle

  • Tal i klassen om Buller. Hvordan er han? Hvad laver han? Hvordan ser han ud? Hvad laver han, da han første gang præsenteres i filmen? Hvordan er Buller anderledes i forhold til for eksempel Anton og filmens andre børn? Hvordan er hans skolegang? Hvad beskæftiger han sig med i skolen?
  • Hvordan bliver Buller, da han ’skydes’ med rumpistolen og får superkræfter? Tal om den forandring, der sker med Buller. Hvad er det pludselig, som han kan, og som han ikke kunne før forvandlingen?
  • Tal i klassen om superhelte. Hvad er en superhelt? Hvad kan en superhelt? Hvor mange superhelte kender I? Skriv en liste på tavlen med de superhelte, som I kender, og fortæl om dem. Hvad kan de? Hvad har de af overnaturlige evner? Hvordan er superhelte klædt? Hvordan adskille superhelte sig fra andre mennesker? Hvilke superheltetræk og egenskaber har Buller? Hvordan er Buller for eksempel klædt på?
  • Buller ligner med sit festkostume tegneseriefiguren Superman, og han kan flyve lige som Superman. Faktisk står titlen ”Superbror” med samme bogstaver, som dem, der bruges i Superman-hæfter og -film. Hvorfor tror I, at Superman er den superhelt, som filmen mest forholder sig til?
  • Tal også om, hvorfor der findes superhelte i tegneserier og på film. Hvorfor vil vi læse om superhelte og se dem på film? Og tal om, hvorfor vi måske har brug for superhelte i vores hverdag?
  • Undersøg udvalgte superhelte-figurers historie. Hvem har opfundet superheltene? Hvornår blev de kendte, og har de været særligt populære i visse tidsperioder? Hvilke medier optræder superheltene i (fx. tegneserier, film etc.)?

Alene

Indskolingen:

  • Tegn en superhelt og fremhæv de ting, som netop gør ham eller hende til en superhelt.
  • Hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl om jeres superhelt.

Mellemtrinnet:

  • Skriv en superhelt-historie. Det kan både være en traditionel, seriøs superhelt-fortælling og en parodi. Skriv en note i forbindelse med stilen om, hvilken genre eller tilgang I vælger – fx. den traditionelle, den ironiske eller den magisk-realistiske.
  • Saml jeres superhelte-fortællinger i en mappe – ’Superhelte-noveller’.

Grupper

  • Gå sammen i grupper på fire til fem elever og tal om det at være speciel eller anderledes. En superhelt er speciel, for han/hun kan noget særligt og er derfor anderledes end andre mennesker. En autist er også speciel og anderledes end andre mennesker. Og en autist har ikke valgt at være speciel, men er født sådan. Hvad vil det egentlig sige at være anderledes? Er det besværligt at være anderledes? Hvornår er det godt at være speciel og anderledes? Og hvornår er det ikke i orden at skille sig ud fra mængden? Find et positivt og et negativt eksempel på at være anderledes. Lav en kort beskrivelse af de to ’anderledes’ personer.

Alle

  • Fortæl jeres klassekammerater om jeres tanker og overvejelser og læs jeres to beskrivelser højt i klassen. Tal om eksemplerne og det positive og negative ved at være anderledes. Og hvad mener Anton egentlig med, at han ønsker en normal storebror? Hvad vil det sige at være normal? Findes der overhovedet normale mennesker?
  • Lav til sidst et tankeeksperiment. Kan man forestille sig en verden, hvor der ikke var nogen eller noget som helst, der var anderledes. Hvor alle var såkaldt normale. Hvor alle stort set så ens ud. Hvordan ville den verden være? Ville den være rar, interessant og spændende at leve i?

To og to

  • Sæt jer sammen to og to og skriv med udgangspunkt i jeres tankeeksperiment et lille digt med overskriften ’Vidunderverden’ – eller lav en tegning af den perfekte verden.

Hvis I ønsker at se andre film om mobning og superhelte, kan vi anbefale Esben Tønnesens magisk-realistiske kortfilm ”De Fantastiske 3” (2009/14 min. Målgruppe: 0.-5. klasse). Filmen er et oplagt udgangspunkt for samtale om fx fantasi/virkelighed, genreforventninger og identitet. Filmen kan ses på Filmcentralen. 

Magisk realisme

Birger Larsens ”Superbror” (med manuskript af Åke Sandgren) er på mange måder en såre realistisk film om en lille families problemer – og især om det yngste familiemedlems problemer. Anton er irriteret over at skulle passe på sin autistiske storebror, og han bliver mobbet af skolens værste rødder. Mor har ondt i kærligheden, og Buller føler afmagt og vil så gerne gøre Anton tilpas. Det er socialrealisme, så det batter. Men filmen stråler også af magi og troen på, at det hele nok skal gå alligevel. Måske skal der et mirakel eller en meteor til at lokke lykke og harmoni frem. Men mirakler eller andet overnaturligt sker virkelig i ”Superbror” og er den katalysator, der er med til at løse problemerne.

Blandingen af realisme og magi er måske lige nøjagtig den kombination, der har gjort danske børnefilm berømte over den ganske verden. Så ”Superbror” står på skuldrene af en solid dansk filmtradition. Den startede med filmatiseringerne af Ole Lund Kirkegaards bøger, og da den daværende børnefilmkonsulent (den ene halvdel af dette materiales forfatterpar) skulle sætte en etikette på det særlige ved Søren Kragh-Jacobsens filmatisering af ”Gummi Tarzan”, der netop blander realisme (blandt andet mobning) med magi (Gummi Tarzan med det borgerlige navn Ivan Olsen får superkræfter i en fortryllet container), opfandt han til lejligheden begrebet ’magisk realisme’.

Det er måske for meget sagt, at begrebet blev opfundet, for magisk realisme er en betegnelse, som man også bruger om den særlige tone og fortællestil i sydamerikanske forfatteres værker. Og der blev også skævet lidt til fænomenet ’poetisk realisme’, der var fransk films store nummer i 1930’erne, hvor kranke, determinerede skæbnespil var omgærdet af en poetisk tone af tåge og fortabelse. Men uanset inspirationskilderne er magisk realisme efterhånden blevet et varemærke, måske ligefrem et kvalitetsstempel for nogle af de bedste danske børnefilm. Disse film fortæller børn noget genkendeligt fra hverdagen, ofte med alvorlige eller ligefrem tragiske undertoner, men filmene har samtidig det magiske skær, som giver håb, lidt styrke og livsmod og derfor ikke efterlader de små tilskuere fortabte og handlingslammede. Den magiske realismes dobbelthed er ofte medvirkende til, at også voksne elsker filmene, og at børn og voksne sammen kan få en god oplevelse.

Anton i ”Superbror” er altså på en måde i familie med ”Gummi Tarzan”’s Ivan Olsen, men han har også slægtninge i for eksempel Rumle Hammerichs ”Otto er et næsehorn” (1983), Bille Augusts ”Busters verden” (1984), Åke Sandgrens ”Miraklet i Valby” (1989), Natasha Arthys ”Mirakel” (2000) og Henrik Ruben Genz’ ”En som Hodder” (2003). ”Superbror”’s tone og stil genkendes også fra Birger Larsens debutfilm ”Lad isbjørnene danse” (1990), hvor realisme blandes ikke med magi, men med en nødvendig poesi og humor, der får en i virkeligheden besk skilsmissehistorie til at glide ned. Magi og realisme er naturligvis ikke kun et dansk fænomen, og en megasucces som for eksempel ”Harry Potter”-bøgerne og filmene kender også opskriften. Den er særdeles velegnet og effektiv til både at stimulere genkendelse og fantasi samt i virkeligheden at opfylde drømme om at finde midler til at skabe en bedre verden.

Alle

  • Tal i klassen om filmens realistiske spor. Hvilke problemer fylder Antons hverdag? Og hvilke udfordringer møder den lille familie generelt? Men tal også om familiens positive sider. Hvordan har de det sammen? Og hvad føler de for hinanden? Skriv først alle problemerne op på tavlen og derefter alle kvaliteterne. Tal om, hvordan I vurderer familiens livskvalitet og muligheder for at klare alle hverdagens udfordringer.
  • Tal derefter om det magiske eller overnaturlige islæt. Hvad er der, der sker, da Buller og siden Anton får superkræfter? Virker det naturligt i fortællingen? Hvad er der gjort for at gøre det naturligt inden for handlingens rammer? Hvornår får vi for første gang præsenteret, at løsningen formodentlig kommer fra rummet? Hvordan hjælper det magiske element familien? Og hvordan får det magiske element familien til også at kunne klare sig, når magien er sluppet op? Hvordan klarer Anton og Buller for eksempel bøllerne i det afsluttende opgør?
  • Blandingen af realisme og magi er ikke ukendt. Tal om alle de film, bøger, spil og tegneserier, som I kender, der blander magi og realisme. Fortæl om dem og fokuser især på, hvordan magien bliver brugt i personernes liv.
  • Anbefal jeres bedste bøger og film om realisme og magi til hinanden. Lav til sidst en Top 10-liste, som I skriver op på tavlen.
  • Skriv en anmeldelse af ”Superbror”. Find inspiration til arbejdet med filmanmeldelser i DFIs undervisningsmateriale "Filmanmeldelse", som kan findes på Filmcentralen. 

Grupper

  • Gå i grupper på fire til fem elever og tal om et problem, som I er optaget af, og som bekymrer jer. Prøv at lave en lille fortælling, hvor problemerne løses med magi eller hjælpes på vej mod en afklaring ved hjælp af noget overnaturligt.
  • Slå jer sammen med en eller to andre grupper og fortæl jeres historier for hinanden. Tal derefter om, hvordan problemerne kan løses uden hjælp fra overnaturlige kræfter. Kom med alle de gode ideer, som I kan finde på og vælg sammen de mest brugbare.
  • Gå tilbage i jeres oprindelige grupper og tal videre om alle problemløsningerne og skriv en lille tekst eller lav en tegneserie, der blander realisme og magi.
  • Hæng jeres tekster eller tegneserier op på opslagstavlen og læs hinandens historier.