I en industriby, hvor der ligger en kæmpemæssig chokoladefabrik, bor den fattige Charlie Buckett i en lille, skæv rønne med sine forældre og bedsteforældre. De lever alle syv af farens indtægt fra hans job på en tandpastafabrik. Da han bliver arbejdsløs, når familien sultegrænsen. Nu bliver det offentliggjort, at chokoladefabrikkens ejer Willy Wonka efter 15 år i total isolation planlægger at åbne fabrikkens port for fem udvalgte børn. Over hele verden leder børn og voksne efter de fem gyldne billetter, som ligger gemt i fem plader Willy Wonka Chokolade. Charlie og hans bedstefar drømmer om at finde en gylden billet – bedstefaren fortæller om dengang, han arbejdede for Willy Wonka, indtil nogen stjal Willy Wonkas idéer, og han fyrede alle de ansatte. Charlie får en plade chokolade til sin fødselsdag, men der er ingen gylden billet i den – og heller ikke i den plade, de køber for bedstefarens sparepenge. I mellemtiden opbygges der et mediehysteri omkring de børn, som har fundet de første fire billetter. Charlie finder en pengeseddel i sneen, køber en plade chokolade – og finder den femte billet. Han bliver tilbudt et stort beløb for billetten, men hans familie insisterer på, at oplevelsen ved at besøge chokoladefabrikken er vigtigere end pengene. Charlie tager derhen sammen med sin bedstefar.

Her møder han de andre vindere – den grådige, chokoladespisende August; den konkurrencefikserede, tyggegummityggende Violetta; den rige, forkælede Veruca; og den intelligente, arrogante, computerspillende Micky. Børnene og deres forældre bliver mødt af mekaniske dukker, som synger – og begynder at brænde! Willy Wonka ser med fra sidelinjen og følger herefter sine forbløffede gæster ind på fabrikken. Herinde ser de mærkelig teknologi og et fantastisk sliklandskab. De møder fabrikkens ansatte, de chokoladebønnedyrkende Oompa-Loompaer – en slags pygmæer, Willy Wonka har mødt i en jungle og ansat på sin fabrik.

Nu slippes gæsterne løs i sliklandskabet, hvor August falder i chokoladefloden og bliver suget op i et rør, der fører over i en anden afdeling. Den geniale Willy Wonka kan give sit slik mange magiske egenskaber – men har nogle gange svært ved at styre slikkets bivirkninger. Så da Violetta vil være den første til at tygge på et magisk tyggegummi, bliver hun forvandlet til en kæmpestor, lilla kugle. Da Veruca insisterer på at få et dresseret egern, bliver hun overfaldet af de små dyr, som mener, hun er "en dårlig nød" og smider hende i affaldstragten. Hendes far følger efter. Og sluttelig beamer Micky sig selv over i et fjernsyn og skrumper til ministørrelse. Hver gang et af børnene har begået en fejl, danser Oompa-Loompaerne og synger om det, der er sket.

Til sidst er kun Charlie og hans bedstefar tilbage. Så fortæller Willy Wonka, at han ikke har nogen familie eller arvinger. Willy Wonkas far – der var tandlæge og forbød ham at spise slik – forsvandt, da han var barn. Nu siger Willy Wonka, at Charlie kan overtage fabrikken, hvis han forlader sin familie, flytter ind på fabrikken og vokser op her. Men Charlie takker nej – han vil ikke forlade sin familie. Skuffet og forundret flyver Willy Wonka alene bort i sin magiske elevator og efterlader Charlie i hans skæve rønne med familien. Charlies far får et nyt og bedre job på tandpastafabrikken. Willy Wonka vender tilbage, Charlie hjælper ham med at genfinde sin tandlægefar, og Charlie og hele hans familie flytter ind i Willy Wonkas sliklandskab i chokoladefabrikken.

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

'Charlie og chokoladefabrikken' foregår i et eventyrligt univers, hvor mange mærkelige ting er mulige – og hvor sære ting sker. Personerne i filmen er heller ikke helt almindelige, og handlingen slår uforudsigelige krøller. Derfor er det en god ide at starte arbejdet med filmen med at få styr på handlingen og persongalleriet.

• Lad eleverne mundtligt genfortælle, hvad der sker i filmen, og tal om, hvorfor det sker. Var der ting, de ikke forstod eller som virkede ulogiske?
• Hvad synes eleverne om filmen? Hvad var godt, og hvad var dårligt?
• Indskoling: Eleverne skal tegne tre tegninger: en fra filmens start, en fra filmens midte og en fra slutningen. Sæt tegningerne op på tavlen, og lad eleverne genfortælle handlingen ud fra tegningerne.
• Mellemtrinnet: Del eleverne op i grupper, og lad dem skrive et handlingsreferat af filmen. Lad grupperne konkurrere om, hvem der kan skrive det korteste referat og stadig have alle vigtige detaljer med. Læs op, og diskutér, hvad eleverne har vurderet som vigtigt at nævne.

I filmen ser vi scener fra Willy Wonkas barndom og hans tur ud i junglen i det, der kaldes flashbacks – dvs. spring tilbage i tiden.

• Tal om hvilke scener, som indleder filmen, og hvad der sker i de første scener.
• Tegn en tidslinje på tavlen. Overvej, hvilke scener der skulle ligge først, hvis filmens scener blev placeret i kronologisk orden (fx skulle scenerne fra Willy Wonkas barndom ligge blandt de første scener). Diskutér, hvordan det ville opleves, hvis filmen var fortalt kronologisk. Hvad ville det betyde for vores oplevelse af hvem, der er hovedperson, hvis vi havde mødt Willy Wonka før Charlie? Hvorfor mon instruktøren har valgt at bruge flashback-teknik?

Realisme og magi 

Filmen leger med grænsen mellem illusion og virkelighed. Sliklandskabet ser ægte ud – men er kunstigt. Måske er Willy Wonka en tryllekunstner – dvs. en person der vha. illusioner og tricks giver et indtryk af at have magiske evner. Eller også har han virkelig magiske evner.

• Tal med eleverne om, hvad realisme er, og find eksempler på realistiske elementer i filmen – fx at Violetta tygger tyggegummi, og Mickey spiller computerspil. Find eksempler på, at realismen bliver brudt – fx at Violetta bliver forvandlet til en kæmpe kugle, og at Mickey bliver trukket helt lang og tynd. Hvad betyder denne blanding af realisme og ikke-realisme (magiske, overdrevne eller fantastiske træk ved filmen) for vores totaloplevelse af filmen?
• Lad eleverne selv digte en historie, skrive en avisartikel eller tegne en tegning, hvor de blander realisme og ikke-realisme. Hvilken effekt får det for oplevelsen af teksten/tegningen?
• Tal om bøger, film, tegneserier eller spil, eleverne kender. Er det realisme eller ikke-realisme? Hvorfor?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Hvem fortæller?

Der er forskellige typer fortællere på færde i filmen. En ansigtsløs fortællestemme introducerer Charlie i starten af filmen; bedstefaren fortæller om sine oplevelser, da han arbejdede hos Willy Wonka; vi ser scener fra Willy Wonkas fortid via hans indre tilbageblik (dvs. her bruges Willy Wonkas fortællesynsvinkel); tv-mediet er den fortæller, som giver os de første indtryk af de fire vindere. 

• Find evt. flere eksempler på fortællere. Tal med eleverne om, hvor troværdige de forskellige fortællere virker – og hvorfor de virker meget eller mindre troværdige. Fx er Willy Wonkas historie om mødet med Oompa-Loompaerne temmelig svær at tro på, mens Charlies farfars historie om, hvordan Willy Wonkas ideer blev stjålet, virker mere sandsynlig.
• En del af filmen fortælles fra Charlies synsvinkel, dvs. vi oplever, hvad han oplever. Men der er også scener, hvor fortælleren er usynlig – fx i scenen, hvor Veruca får overrakt guldbilletten af sine forældre og straks efter begynder at plage om en pony. Tal med eleverne om, hvem fortælleren i den scene kan være.
• Indskoling: Tal med eleverne om, hvem der er fortællere i historien, fx Charlie, Willy Wonka, farfaren og tv’et. Lad eleverne vælge én af figurerne og lave en dukke, der ligner figuren. Lad dukkerne fortælle hver deres historie fra filmen.
• Mellemtrinnet:
  1) Skriv de forskellige fortællere op på tavlen, og diskutér, hvad det betyder for oplevelsen af filmen, at der er flere fortællere. Forestil jer, at hele filmen blev fortalt fra Charlies synsvinkel, dvs. at vi kun ser og hører, hvad han ser og hører – hvordan ville filmen så have været? Hvilke scener i filmen ville slet ikke være med?
  2) Forestil jer, at hele filmen var fortalt ud fra Willy Wonkas synsvinkel – hvordan ville vi mon så have oplevet filmen? Kunne instruktøren fortælle historien fra Wonkas synsvinkel og stadig gøre ham til den lidt mystiske og uigennemskuelige figur, han er nu? Og hvilke scener i filmen ville ikke være med.

Larger than life 

Der er mange tilfælde, hvor situationer, personer og genstande i 'Charlie og chokoladefabrikken' virker "larger than life" – altså "større end livet/virkeligheden", dvs. overdrevet, fabelagtigt og med ekstra kulør. Alt det, som lige har fået en tand mere, end det har i virkelighedens verden.

• Find eksempler på noget, der er "larger than life" i filmen – fx synet af den enorme chokoladefabrik og kontrasten til Charlies lille, overdrevet elendige hus, som ligger på en underlig byggetomt. Formulér, hvad det er, som får det til at virke "larger than life", og diskutér, hvilken betydning det har for vores oplevelse af filmen.

Ligesom flere andre film af instruktøren Tim Burton har 'Charlie og chokoladefabrikken' et surrealistisk præg.

• Undersøg, hvad surrealisme er. Find eksempler på malerier, film, fotografier og andet, som er surrealisme. Find derefter eksempler på surrealistiske elementer i 'Charlie og chokoladefabrikken'. Hvilken effekt har de surrealistiske indslag på vores oplevelse af filmen?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

En sammensat chokoladeelsker

Willy Wonka er en meget sammensat person. Til en vis grad er han en tragisk figur – som barn blev han forladt af sin far, og som voksen blev han forrådt af sine medarbejdere. Han er også en idealist – han brænder for at lave det bedste slik i verden, og han gør alt for det. Bl.a. begiver han sig ud i junglen for søge efter nye slags smage, og han ofrer sig, idet han smager på alt muligt ækelt. Han er et geni, der udtænker fantastiske ting, og måske er han endda en troldmand med magiske evner. Samtidig er han også en særling og en verdensfjern excentriker. Og man får en fornemmelse af, at han – lidt som Den Store Bastian – straffer børn, der opfører sig dårligt; hans forsøg på at stoppe børnene, inden der sker ulykker, virker i hvert fald temmelig halvhjertede og mest som skuespil overfor forældrene.

• Beskriv Willy Wonkas udseende og personlighed. Minder han om nogen, I kender fra andre historier, film, bøger osv. – eller måske fra virkeligheden?
• Lad eleverne forestille sig, at Willy Wonka var deres nye dansklærer eller måske en vikar. Hvordan ville det være – hvordan ville den første dansktime forløbe, og hvad ville der ske? Ville han være en god lærer – hvorfor/hvorfor ikke?

Willy Wonka er på samme tid medlidenhedsvækkende, fordi han er ensom, og misundelsesværdig, fordi han er en succes som chokoladefabrikant.

• Find eksempler på, at han hhv. vækker medlidenhed og er beundrings-/misundelsesværdig. Hvornår har han magt, og hvornår mister han magt? Hvornår føler man sympati for ham, og hvornår mister man sympati for ham? Hvorfor?

Willy Wonka er på en gang genial og virkelig sær. Det siges, at ”Det, som adskiller geniet fra galningen, er graden af succes.”

• Diskutér påstanden. Hvad er det præcis, der menes – og er eleverne enige? Hvordan passer påstanden på Willy Wonka? Er han gal eller genial?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Drengen og chokoladefabrikanten 

Meget tidligt i filmen fornemmer vi, at Charlie er historiens hovedperson – helten, som ret sikkert vil få en gylden billet eller i hvert fald på en eller anden måde komme med ind på chokoladefabrikken.

• Hvordan kan tilskueren vide det? Hvad er det for spor, instruktøren har lagt ud, som gør, at vi regner med, at det nok er sådan, det vil gå? Instruktøren spiller på vores forventninger – tal med eleverne om, om de kan gennemskue, hvordan han gør det. Kig fx på måden, Charlie introduceres på: I begyndelsen af filmen ser vi ham stå på et gadehjørne, mens vi hører fortællerstemmen præsentere ham. Det er tydeligt, at han er en central person.
• Beskriv Charlie. Hvordan ser han ud, og hvordan opfører han sig? Er han en, eleverne gerne ville være venner med? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Beskriv Charlie og Willy Wonkas forhold til hinanden. På hvilke punkter minder de om hinanden, og på hvilke punkter er de forskellige? Hvad har den ene, som den anden ikke har? Hvad er det, de godt kan lide ved hinanden? Hvordan udvikler deres forhold sig?

Charlie og Willy Wonka færdes i to meget forskellige miljøer, inden de lærer hinanden at kende. Til slut i filmen er de to miljøer smeltet sammen – Charlies hus og familie er flyttet ind i fabrikken.

• Beskriv Charlies miljø i starten af filmen. Inddrag personer, rekvisitter, materialer (træ, plastik etc), lys, farver og atmosfære i miljøbeskrivelsen. På hvilken måde adskiller Charlies miljø sig fra virkeligheden, som vi kender den?
• Beskriv Willy Wonkas miljø (inde på fabrikken). Inddrag personer, rekvisitter, materialer (plastik, mursten etc), lys, farver og atmosfære i miljøbeskrivelsen. På hvilken måde adskiller Willy Wonkas miljø sig fra virkeligheden, som vi kender den?
• Sammenlign Charlies og Willy Wonkas miljø. Hvilke forskelle og ligheder er mest udprægede? Tal med eleverne om, hvor de selv helst ville bo, og hvorfor.
• Hvorfor slutter filmen med, at Charlies hus og familie er i Willy Wonkas sliklandskab? Tal med eleverne om, hvad filmens morale er. Beskriv slutscenen – hvor Willy Wonka sidder sammen med Charlies familie i huset i sliklandskabet, og de to verdener på den måde er blevet "smeltet sammen" – og tal om, hvordan scenen hænger sammen med filmens morale eller budskab,

Mystikken breder sig

De ti gæster, der besøger chokoladefabrikken, undrer sig over de mærkelige, mekaniske dukker, som går i brand lige i starten af deres besøg. Men de bliver først rigtig mystificeret, da de oplever Oompa-Loompaerne.

• Beskriv Oompa-Loompaerne. Find nogle tillægsord, som passer på dem. Hvordan er Willy Wonka kommet i kontakt med dem, og hvorfor arbejder de på hans fabrik?

Oompa-Loompaerne danser og synger en sang, hver gang et af børnene er "dumpet". Mærkeligt nok passer handlingen og navnene i sangen på det, der lige er sket. Men Wonka siger, at det blot er improvisation. Tilskueren sidder tilbage med en følelse af tvivl: Er det hele tilfældigheder – eller er det planlagt på forhånd?

• Tal med eleverne om, hvad de tror. Er det rigtigt, hvad Wonka siger – at Oompa-Loompaerne improviserer, dvs. finder på sangnumrene samtidig med, at de synger dem. Eller har Wonka på mystisk vis planlagt det hele på forhånd? Lad eleverne begrunde deres svar.
• Gør som Oompa-Loompaerne: Skriv et digt, lav en rap eller et rim om filmens handling, om hvad der sker for de fire børn og for Charlie og Willy Wonka. Vælg gerne en enkelt situation fra filmen.

Muligvis er alt, hvad der sker i filmen, tilfældigheder og eventyrligt held (og uheld). Men man kunne også forestille sig, at Willy Wonka har observeret de forskellige børn i medierne, og at han har set Charlie stå drømmende udenfor fabrikken. Og hvem ved – måske er det Willy Wonka, der har lagt (eller tryllet) pengene ud i sneen, så Charlie kan finde dem. Og i betragtning af hvilke magiske evner Willy Wonka demonstrerer inde på sin fabrik – så kunne han måske også have en finger med i spillet, da Charlie får den gyldne billet.

• Find tegn på, at Wonka har planlagt børnenes besøg i detaljer – og find tegn på, at han ikke har.
• Diskutér, hvor grænsen går mellem at lave tryllekunster og illusioner – og at snyde andre. Hvor går grænsen mellem at digte historier – og at lyve?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

I 'Charlie og chokoladefabrikken' møder vi fem børn og deres forældre – og vi møder en voksen, Willy Wonka, som på nogle punkter virker som et stort barn. Herudover er der også Willy Wonkas far og Charlies familie – samt Oompa-Loompaerne.

• Er der nogle af de voksne i filmen, som har barnlige sider? Giv eksempler.
• Er der nogle af børnene, som har voksne sider? Giv eksempler.
• Skriv på tavlen: "barnlig opførsel" og "moden/voksen opførsel". Tal om, hvad der kan stå under de to overskrifter. Hvem beslutter, hvad der er barnligt, og hvad der er modent/voksent? Hvad er det gode ved at være barn – og hvad er det gode ved at være voksen? Hvad er det dårlige ved at være henholdsvis barn og voksen?
• Diskutér, om fantasi, kreativitet, drømmeriskhed og iderigdom – som i filmen repræsenteres af Willy Wonka-figuren – er egenskaber, der hører barndommen eller voksenlivet til.

Det kan være uhensigtsmæssigt at være for barnlig, når man er voksen, eller at være et alt for voksent eller gammelklogt barn. Men i andre situationer er det godt at have modsætningerne i sig.

• Find eksempler på begge dele. Fx er det tit i orden, at børn leger og glemmer tiden – men det kan omvendt være et problem, hvis en voksen er så optaget af noget, at han helt glemmer tiden. Men måske er ham, som glemmer tiden, hyggeligere at være sammen med end voksne, der går meget op i klokken og bliver stressede af alt det, de skal nå.
• Diskutér, hvilke barnlige sider i sig selv instruktøren, Tim Burton, mon har trukket på, da han lavede 'Charlie og chokoladefabrikken'. Fx er han tydeligvis god til at fantasere.
• Tal med eleverne om, hvilke barnlige sider ved dem selv, de gerne vil beholde, når de bliver voksne. Hvordan undgår man at miste de gode, sjove og positive barnlige sider?

Forfatteren Roald Dahl, der har skrevet 'Charlie og chokoladefabrikken', sagde i 1990 til avisen The Independent:

"Det voksne menneske er barnets fjende på grund af den frygtelige proces, det er at civilisere barnet, der er et dyr uden manerer og moralsk sans overhovedet, når det bliver født."

• Diskutér Dahls udtalelse. Del klassen op i to grupper, som argumenterer for hver sin holdning: 1) Den voksne er barnets fjende og 2) Den voksne er ikke barnets fjende, men barnets hjælper.
• Tal med eleverne om, hvad de selv synes om Dahls udtalelse. Er de enige? Er det en frygtelig proces at vokse op og blive opdraget eller "civiliseret"? Hvad kan forældre og lærere gøre for at undgå, at processen bliver frygtelig?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Arv og miljø 

"Æblet falder ikke langt fra stammen", siger et gammelt ordsprog.

• Tal om, hvad ordsproget betyder. Diskutér, om ordsproget passer på filmen. Er eleverne enige i ordsprogets påstand, eller er de uenige? Lad dem begrunde deres svar.
• Indskoling: Tal om personerne Charlie, Willy Wonka, August, Veruca, Violetta og Micky. Hvordan ser de ud, og hvordan er de? Vælg en af figurerne, og udform den som en dukke, eller tegn en tegning, hvor en eller flere af personerne optræder. Digt en lille historie, hvor en eller flere af personerne er med.
• Mellemtrinnet: Beskriv Charlie, Willy Wonka, August, Veruca, Violetta og Micky. Hvilke egenskaber er de mest fremtrædende hos dem? Hvordan får de fem børn fat på de gyldne billetter – bruger de en taktik, og hvis ja, hvilken? Hvilke egenskaber er fremtrædende hos børnene, efter de har fået de gyldne billetter? Er det egenskaber, som senere i filmen bliver straffet eller belønnet? Hvorfor?
• Beskriv børnenes forældre – og også Willy Wonkas far. Sammenlign børn og forældre. På hvilke punkter ligner de hinanden – og på hvilke punkter er de forskellige?

Violetta og hendes mor minder ekstremt meget om hinanden – også i påklædning.

• Overvej, hvorfor moren opdrager og klæder sin datter, som hun gør. Skriv et fiktivt brev fra moren til hendes veninde om oplevelserne hos Willy Wonka: Hvordan tror I, Violettas mor opfatter det, der sker?

Veruca bliver ekstremt forkælet af sin far. Vi ser ikke ret meget til Verucas mor – men i en enkelt situation ser vi hende sætte sig opgivende ned med en drink.

• Overvej, hvorfor Verucas forældre er overfor Veruca på den måde. Skriv et fiktivt brev fra faren til hans bror om oplevelserne hos Willy Wonka.

Vi ser i flashbacks, hvordan Willy Wonkas far, tandlægen Dr. Wonka, tvang lille Willy til at gå med et skrækkeligt monstrum af en tandbøjle og forbød ham at spise slik.

• Hvad skete der videre i forholdet mellem Willy Wonka og hans far? Hvad betyder tilbageblikkene til Willy Wonkas barndom for vores, tilskuerens, holdning til Willy Wonka? Kan vi bedre lide ham? Hvorfor?

Oompa-Loompaerne er på størrelse med børn, men har midaldrende ansigter. De danser skøre danse, de er klædt ud i mærkelige dragter og opfører sig i det hele taget ikke udpræget voksent. De er en slags børnevoksne. Gør eleverne opmærksomme på, at det er samme skuespiller, som spiller alle Oompa-Loompaerne, og at han er blevet "klonet" ved hjælp af special effects. 

• Beskriv Oompa-Loompaerne. Hvad er de for nogle væsner? Er de sjove eller uhyggelige? Hvad er det for en relation, Oompa-Loompaerne og Willy Wonka har? Er Oompa-Loompaerne mest børn eller mest voksne? Hvorfor?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

'Charlie og chokoladefabrikken' er en film med levende mennesker (modsat computeranimation), men den er alligevel ikke nogen realistisk film.

• Minder den om andre film eller historier, eleverne kender?

Den walisiske forfatter Roald Dahl (1916-1990), der har skrevet bogen 'Charlie og chokoladefabrikken', var meget interesseret i dyrefabler. Der findes fabeltræk ved både Dahls bog og Tim Burtons filmatisering.

• Indskolingen: Tal med eleverne om, hvilke andre dyrefabler de kender. Lad eleverne tegne eller male et billede fra fablen og fortælle historien for klassen ud fra sit billede.
• Mellemtrinnet: Undersøg, hvad en dyrefabel er, og hvem der har opfundet dyrefablen. Find moderne eksempler på dyrefabler – fx tegnefilm, tegneserier og bøger. Diskutér, hvorfor det er interessant at lade dyr tale og agere, som om de var mennesker. Hvorfor er der ikke bare mennesker i fablerne?
• Skriv en fabel om et af de fire børn – August Glubsk, Violetta, Veruca eller Micky. Start med "Der var engang ...", og afslut med moralen, fx "Sådan går det – den, der er for grådig efter chokolade, ender med at drukne i det!" Tilføj detaljer, som ikke er med i filmen – fx: Hvordan går det helt nøjagtig til, at Micky bliver trukket lang? Hvilke maskiner er han igennem, og hvad sker der?

Ligesom en dyrefabel er 'Charlie og chokoladefabrikken' en film med morale. Der er en række budskaber i filmen – nogle bliver sagt lige ud i replikker, andre står mellem linjerne eller bliver vist gennem handlingen. Et eksempel på en replik med morale findes i scenen hjemme hos Charlie i begyndelsen af filmen. Den lidt gnavne bedstefar snakker om, at Charlie ikke har nogen chance for at finde en gylden billet, fordi han har så få penge, mens de, som har flere penge, kan købe mange flere chokolader, og derfor har de større chance for at vinde. Idet Charlie lidt nedslået siger godnat til familien, giver hans halvdøve bedstemor ham et knus og hvisker til ham ”Intet er umuligt, Charlie.”

• Diskutér, hvordan den replik passer til filmen i øvrigt.

Andre gange ligger moralen "spredt" ud over en hel – eller flere – scene(r), og fremtræder gennem både replikker og handlinger. Det ser vi et eksempel på, da Charlie har fået den gyldne billet. Han foreslår at sælge den for at skaffe mad til familien – men familien insisterer på, at han skal vælge oplevelsen frem for pengene. Til slut i filmen tilbyder Willy Wonka Charlie at flytte ind på chokoladefabrikken uden familien – men Charlie insisterer på at vælge familien frem for chokoladefabrikken, rigdom og karriere.

• Formulér i én sætning den morale, der ligger i de to scener.
• Hvad er filmens overordnede morale eller budskab? Begrund, hvorfor I mener det. Er I enige i filmens morale?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Humor 

En del af kvaliteten og særpræget ved 'Charlie og chokoladefabrikken' er forbundet med dens humor. Det er ikke nogen helt gængs humor, vi finder i filmen.

• Indskoling: Find eksempler på scener, eleverne synes, var sjove. Hvorfor var de sjove? Tegn scenerne, og genfortæl dem for klassen. Tal med eleverne om, hvad de mener med ordet "sjov" – betyder det, at man griner, eller betyder det, at noget er underholdende, og at man har lyst til at se det flere gange?
• Mellemtrinnet: Tal om, hvilken slags humor vi finder i 'Charlie og chokoladefabrikken'. Find eksempler på scener, som ifølge eleverne var sjove. Hvorfor var de sjove? Er det sort humor, ironi, falden-på-halen komik eller andre typer humor?

Humoren kan ligge i figurerne, deres ansigtsudtryk, replikker og handlinger – som i scenen, hvor Veruca vil have et egern og bliver overfaldet af de små dyr, som beslutter, at hun er "en dårlig nød". I andre tilfælde kan det sjove eller underholdende ligge i kameraføring og tempo, fx i indledningen hvor vi – ligesom i en rutschebane – suser ned igennem fabrikkens skorsten til de travle chokolademaskiner, eller senere i filmen, da vi følger Willy Wonka og hans gæster rundt i den vanvittige, flyvende elevator.

• Tal med eleverne om de steder i filmen, hvor kameraføring og tempo skaber en sjov og underholdende scene.

Humoren kan også ligge i lyden. Da Willy Wonka og hans far til slut genforenes, ser vi, at de begge har gummihandsker på – et slags familietræk – om end farens er sterilt hvide og Willys lilla. Mens far og søn lidt akavet, men hengivent krammer hinanden, hører vi handskernes knirkende gummilyd fremhævet på lydsiden. Det giver en komisk effekt.

• Tal med eleverne om, hvorfor det virker komisk med lyden af gummihandskerne. Find sammen flere eksempler på situationer, hvor lyd er sjov – enten i 'Charlie og chokoladefabrikken' eller fra anden sammenhæng. Hvad er det komiske ved de eksempler, I har nævnt?
• Lav selv en sjov lyd – og forklar med ord, hvorfor den er sjov. Kan man overhovedet forklare med ord, hvorfor noget er sjovt?
• Fortæl vitser i klassen, og tal om, hvorfor de er sjove – eller ikke er sjove! Er det de samme ting, eleverne synes er sjove, eller er de uenige? Hvordan kan det være, at man har forskellig oplevelse af, hvad der er sjovt? Fx er der ofte forskel på, hvad voksne og børn synes er sjovt. Hvorfor?
• Nogle gange kan noget være sjovt første gang, det bliver sagt eller sker – men det er ikke nær så sjovt, hvis det bliver gentaget. Hvorfor er det mest sjovt første gang?

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Filmatisering af bogen 

Læs bogen sammen i klassen. Sammenlign 'Charlie og Chokoladefabrikken' som bog og som film. Der er detaljer, som er ændret. Fx: I bogen ser Micky fjernsyn, og i filmen spiller han konsolspil. Og i bogen er der ikke flashbacks til Willy Wonkas barndom.

• Tal med eleverne om, hvad årsagen kan være til, at der er lavet disse ændringer fra bog til film (Det kan fx være, fordi bogen er ældre end filmen, og at instruktøren gerne vil have, at hans film skal passe til et moderne publikum). Hvad synes eleverne om bogen og om filmen? Er filmen bedre end bogen eller omvendt? Hvorfor?
• Sammenlign bogens Willy Wonka med filmens Willy Wonka. På hvilke punkter adskiller de sig fra hinanden, og på hvilke punkter er de ens? Sammenlign også bogens Charlie med filmens Charlie. Hvad betyder ændringerne for ens oplevelse af historien og dens budskaber?
• Tal også om andre historier, eleverne kender som bog og som film – fx historierne om Harry Potter. Hvad er bedst – bøgerne eller filmene? Hvorfor? Hvad kan en film, som en bog ikke kan – og omvendt? (fx er der plads til flere handlingsmæssige detaljer i en bog, mens en film kan give os billeder, der overgår vores egen fantasi.)

Hvis I ønsker inspiration til at arbejde videre omkring filmatisering af bøger, kan vi henvise til Filmcentralens undervisningsmateriale Filmatiseringer.