Om filmen
'Clara og bjørnenes hemmelighed' er en underholdende og eventyrlig, men også uhyggelig fortælling om mod og magi. Den gør effektivt brug af filmiske gyser- og spændingselementer, der kan virke skræmmende på det yngste publikum og følsomme sjæle. Filmen spiller på angsten for at blive hjemsøgt af spøgelser og på forfølgelse af dyr såvel som af mennesker, fordi de fejlagtigt opfattes som onde. Den 13-årige Clara flytter ind på en gård, hvor der hviler en forbandelse, fordi der engang boede en familie, der gjorde bjørne fortræd. Clara ser syner af de frygtelige ting, der skete med bjørnene og med kvinden, der ifølge legenden var bjørnenes beskytter. Hun blev brændt på bålet som heks. Via sin kontakt til fortiden påtager Clara sig rollen som bjørnenes nye beskytter, bryder forbandelsen og får genoprettet balancen både i fortiden og nutiden. I undervisningssammenhæng er det derfor oplagt at arbejde med virkemidler i forhold til gyser- og spændingsgenren og med overtro og heksejagt. Men også på forhånd forsikre, især de yngste elever om, at det hele ender godt til sidst.
Filmen vandt Politikens Publikumspris 2013 på BUSTER Filmfestival for børn og unge.
Filmens credits
Titel: Clara og bjørnenes hemmelighed
Originaltitel: Clara und das Geheimnis der Bären
Produktionsland og -år: Schweiz, 2012
Instruktion og manuskript: Tobias Ineichen, efter roman 'Het vervloekte huis' af Marian van der Heiden.
Længde: 90 min
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet af Medierådet for Børn og Unge.
Medvirkende:
Clara: Ricarda Zimmerer
Moren: Elena Uhlig
Jon: Roeland Wisnekker
Susanna: Rifka Fehr
Thomas: Damian Hardung
Bedstemor: Monica Gubser
Før I ser filmen
Filmen gør brug af forskellige gysereffekter. Den har flere steder en uhyggelig grundstemning og indeholder scener med overnaturlige syner og afbrænding af en kvinde på et bål. Det kan derfor være en god idé at forsikre yngre elever og følsomme sjæle om, at det hele ender godt til sidst. Introducér også gerne de filmiske virkemidler, der bliver brugt i filmen og er beskrevet i det filmfaglige afsnit.
Inden I ser filmen, kan det også være en god ide at introducere eleverne til perioden fra slutningen af 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Her var heksejagten i Nordeuropa, bl.a. i Danmark, på sit højeste. Fortæl fx om Kong Christian 4.s lov fra 1617, der medførte dødsstraf til alle, der dyrkede det overnaturlige. At dyrke det overnaturlige var lig med at være i ledtog med djævelen. I byerne boede der såkaldt kloge koner, der var kendt for at have forstand på urter og på at kurere sygdom. Men nu blev de beskyldt for at være årsag til sygdom, død og ødelæggelse – heksejagten var gået ind.
Hvis de kloge koner ikke tilstod, at de var i ledtog med djævlen, blev de ofte tortureret til det. De fleste kvinder, der blev dømt som hekse, blev brændt levende på et bål. Christian 4.s heksejagt kom formentlig til at koste mere end 1.000 kvinder livet i løbet af 1600-tallet. Mange år efter hekseprocesserne var ophørt, fortsatte folket med forfølgelserne af formodede hekse.
Handlingsreferat
Den 13-årige Clara bor i alperne i Schweiz sammen med sin mor og stedfar Jon på hans gamle familiegård. Clara ser en bjørneunge og hører lyden af en voksen bjørn i nærheden. Der begynder en ny dreng i Claras klasse, Thomas, der er sendt på rekreation fra sine problemer hjemme. De to bliver hurtigt venner. De finder en ko, der er blevet angrebet af en bjørn, som bønderne i bjergene vil skyde. Da Jon finder en gammel støvle i jorden foran gården, begynder Clara at se syner fra gamle dage – syner af en jævnaldrende pige Susanna. Clara fornemmer, at der hviler en forbandelse over gården, og hos Jons gamle bedstemor finder hun og Thomas en bog om en legende om en kvinde, der var bjørnenes beskytter. Jon bliver vred over bedstemorens overtroiske historier, der skræmte ham som barn. Clara ser flere og flere syner og forstår, at Susanna er et spøgelse, der har brug for hendes hjælp. Susannas far fangede og holdt en bjørneunge indespærret i et skur, og som nutidens bjørnekvinde lykkes det Clara med Thomas’ støtte at hjælpe Susanna med at befri bjørneungen og at redde bjørnene i nutiden fra at blive skudt af bønderne. Forbandelsen er hævet, og nu ånder der igen fred og idyl på bjerget, hvor Thomas får lov at komme i pleje hos Clara og hendes familie.
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009
Formål med materialet
1) At rette fokus på tro og overtro og se på, hvordan begreberne blev opfattet i renæssancen under heksejagterne, og hvordan de bliver opfattet i dag.
2) At analysere, hvordan der arbejdes med filmiske virkemidler i 'Clara og bjørnenes hemmelighed' i forbindelse med gys og spænding.
Undervisningsmaterialet imødekommer blandt andet følgende krav i Fælles Mål 2009:
Dansk
- At inddrage analyse af film i undervisningen.
- Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier.
- Forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler.
Historie
- Eleverne præsenteres for typiske opdelinger af historien. De skal efter mellemtrinnet kunne betegnelser for tidsepoker fra Kalmarunionen 1397-1523 til Statskuppet 1660.
Fag og temaer
Tro og overtro
På Christian d. 4.s tid opfattede man kloge koner som hekse, der skulle brændes på bålet, mens astrologi for eksempel blev opfattet som en videnskab. Da prins Christian blev født d. 12. april 1577, bad hans far, kongen Frederik d. 2., astronomen Tycho Brahe om at lægge den unge prins’ horoskop. I dag vil mange mene, at horoskoper hører til blandt overtroen. Tycho Brahe forskede også i alkymi, noget de fleste i dag anser som en gammeldags og overtroisk opfattelse af kemi.
I filmen 'Clara og bjørnenes hemmelighed' arver Clara evnen til at være bjørnenes beskytter og hæver en gammel forbandelse over det sted, hvor hun bor. Forbandelsen er opstået i fortiden, da man ville brænde en bjørn og en kvinde i byen, fordi hun var blevet dømt for at vente barn med bjørnen. Legenden siger, at kvinden på bålet kastede en forbandelse over dem, der gjorde bjørnen ondt. At bjørnen sled sig løs af sine lænker, og kvinden stod ned fra bålet og blev forvandlet til en bjørn. Sammen stak de af, og forbandelsen har lige siden ramt alle i byen, der gjorde bjørne ondt.
På den gård, hvor Clara bor, har den for længst afdøde Susannas far engang fanget og gjort en bjørneunge fortræd. Clara fornemmer forbandelsen over gården og ser syner af både Susanna, bjørneungen og kvinden, der var bjørnenes beskytter. Clara har særlige evner, som nogen i dag vil opfatte som overtro. Thomas, Claras ven, Bedstemoren, Claras mor og stedfar Jon reagerer hver især meget forskelligt på Claras evner.
Thomas har ikke de samme evner som Clara, men han tror på hende og hjælper hende. Først med at finde bogen om legenden om kvinden, der var bjørnenes beskytter. Siden med at fuldføre missionen ved at opsøge den voksne bjørn ude i bjergene og få hævet forbandelsen.
Jons bedstemor bliver anset for at være gammel og senil. Hun er dog meget klar i hovedet og har de samme evner som Clara. Men det er aldrig lykkedes hende at bryde forbandelsen, og nu er hun blevet for gammel. Bedstemoren leder Clara på vej med bogen om bjørnekvinden. Hun hjælper hende til at forstå sine evner og gennemføre sin mission.
Claras mor prøver at forstå Clara. Men hun bliver urolig for hende, da hun finder bogen med legenden om bjørnekvinden og hører Clara tale om sine syner. Hun forsvarer dog Clara over for stedfaren, der reagerer meget negativt på det overtroiske. Jon bliver meget vred, fordi Clara tror på ting, som han opfatter som overtroiske. Fx da Clara lægger bestikket over kors for at beskytte sig mod den onde forbandelse. Det viser sig dog, at Jon selv er blevet skræmt af ritualer og snak om overtro, da han var lille og blev passet af sin bedstemor.
Filmen udfordrer spørgsmålet omkring tro og overtro. Man kan jo tro, hvad man vil, men det er et faktum, at det varierer fra tidsepoke til tidsepoke og fra kultur til kultur, hvad der er mest udbredt at tro på, og hvad der opfattes som overtro.
Filmfaglige vinker
1) Lyd og billede
Sammenspillet mellem lyd og billede har særlig stor betydning blandt de virkemidler, en film i gysergenren gør brug af. I filmens anslag bliver vi præsenteret for den retning, filmen vil tage. I 'Clara og Bjørnenes hemmelighed' bliver der allerede under filmens introtekst gjort brug af flere virkemidler, der skaber forventning om uhygge hos seeren.
- Under introteksterne, inden billedet kommer på, hører vi lyden af susen i træerne og fuglefløjt. Men også en forstærket lyd af en spætte, der banker og giver associationer til den truende, knirkende lyd, der optræder, lige inden et træ vælter.
- Da billedet kommer på, ser vi et træ i frøperspektiv. Det er en vinkel, man bruger, hvis man gerne vil have noget til at se ekstra stort og truende ud. På lydsiden kommer der en ubehagelig elektronisk lyd. Lyden bliver forstærket, imens kameraet cirkulerer rundt om træet, stadig i frøperspektiv.
- På lydsiden hører vi fortsat regn og torden og musikken i mol, men nu også lyden af kirkeklokker i det fjerne. På billedsiden oplyser et lynglimt en spydlignende spids på en tagryg, dernæst hjulene på en gammel vogn og endelig en stor lukket lås på en dør. Vi ser nu inde fra et mørkt udhus med nogle tunge kæder og omridset af en bjørneunge, der prøver at slippe løs. Det lyner over en bjergkæde, og bjørneungen kæmper forgæves. Til slut ser vi en forladt gammeldags støvle i det våde mudder udenfor.
2) Klippeteknik, gys og spænding
Hurtige klip i filmens intense scener kan skabe både gys og spænding.
- I den scene, hvor Clara er på marked i byen med sine forældre, bliver der først klippet i et roligt tempo. Klipningen bliver mere intensiv, da Clara kigger på mændene, der jonglerer med ildfakler, og på bålet ved siden af dem. Der bliver klippet endnu hurtigere, da Clara får øje på Susanna i menneskemængden og forsøger at følge efter hende. Klippetempoet kulminerer, da Clara vender sig og ser en kvinde, der brænder på bålet. Clara besvimer og har et par meget hurtige glimt/klip af syner, hvor hun ser Susanna og bjørneungen, der prøver at slippe fri.
- I scenen, hvor den store bjørn står lige foran Clara, stiger klippetempoet, da mændene kommer med deres geværer. Via medaljonen har Clara netop været tilbage i fortiden og hjælpe Susanna med at befri bjørneungen og bryde forbandelsen. Efterhånden som spændingen stiger, bliver der klippet hurtigere og hurtigere imellem Clara, bjørnen, mændene og Thomas. En af mændenes geværer går af uden at ramme nogen, men bjørnen bliver bange og rejser sig på bagbenene. I det samme dukker der en helikopter op. Clara råber "nej", bjørnen brøler, der bliver skudt fra helikopteren, og bjørnen falder. Fra det øjeblik, hvor helikopteren dukker op og indtil scenens klimaks og falske slutning (vi tror, at bjørnen er død), bliver der klippet otte gange meget hurtigt efter hinanden.
Links og litteratur
Om filmiske virkemidler
Læs om filmiske virkemilder og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon.
Om filmen
Fakta om filmen 'Clara og bjørnenes hemmelighed':
