Genreanalyse af gyserfilm
Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Gysergenrens fællestræk er følgende:
Handling
Almindelige mennesker bliver angrebet af et monster (udefra eller indefra). I gyserfilm ser vi derfor karakterer, der bliver forfulgt, som må flygte, gemme sig og kæmpe for deres liv. Vi ser folk blive dræbt, besat af dæmoner eller forvandle sig til vampyrer, varulve eller zombier. Men undervejs i gyserfilmen må karaktererne også håndtere personlige konflikter – eller konflikter med omverdenen.
Persongalleri
I gyserfilm er det som regel almindelige mennesker, vi følger. Det er aldrig superhelte eller elitesoldater, men helt normale personer, familier og vennegrupper, der bliver truet. Det er folk, vi kan identificere os med, hvilket gør det ekstra uhyggeligt. Mange gyserfilm bruger derfor mindre kendte skuespillere, da vi opfatter filmstjerner som personer, der altid klarer den og ikke bliver dræbt.
Location
Location handler om de steder, gyserfilmen foregår. Gyserfilm kan bruge en lang række settings. Det kan være steder, vi helt instinktivt opfatter som farlige og uhyggelige – fx grotter, forladte huse, skove og ruiner. Men genren udspiller sig også i hverdagsagtige miljøer, som vi alle kender og opholder os i. For eksempel kældre, lofter, soveværelser og badeværelser. På badeværelset og i soveværelset er vi ofte alene og føler os sårbare, så det er endnu mere uhyggeligt at tænke på, at nogen (eller noget) overfalder os her.
Rekvisitter
Økser, knive, motorsave, reb – og mange andre drabelige ting – indgår som rekvisitter i gyserfilm. Men vi ser sjældent pistoler, maskingeværer og bomber, der i stedet hører hjemme i krimier og krigsfilm. Det er nemlig mere uhyggeligt, at morderen går til nærangreb med en kniv end på afstand med en pistol. Derudover støder man ofte på masker og dukker i gyserfilmens univers. Masker og dukker er egentlig noget, man kender fra leg og sjov. Men i gysergenren har børn og deres uskyldige legesager efterhånden fået et uhyggeligt tvist.
Stil
Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Gyserfilm har en række fællestræk, som går igen og på den måde kommer til at kendetegne genren.
Musik spiller en særlig rolle i gyserfilm. Musikken forstærker uhyggen og intensiverer spændingen. Ofte er det dybe instrumenter, der skaber suspense, mens lyse instrumenter som fx violiner bliver brugt til at skabe surprise og give tilskueren et chok. Lyset er også væsentligt for genren. Gyserfilm bruger gerne low key-lyssætning. Det vil sige, at der kun er brugt små lamper, og at lamperne er placeret, så de kaster lange skygger. De mørke skygger fremhæver uhyggen, og det er aldrig til at se, hvem eller hvad der lurer i skyggerne.
Derudover bidrager krydsklipning til spændingen. I krydsklipningen følger vi fx monstret eller morderen, der er på vej, mens hovedpersonen samtidig forsøger at gemme sig eller komme væk.
Mange gyserfilm gør desuden brug af subjektiv synsvinkel. Her ser vi begivenhederne "gennem øjnene" på en af personerne eller gennem øjnene på "monstret". Den subjektive synsvinkel øger uhyggen ved at give publikum en fornemmelse af, at noget sniger sig ind på nogen.
Tematik
Genrefilm har et sæt faste temaer, der kommer til udtryk i deres historier. Gyserfilm handler om forskellige typer af frygt. Det kan være frygt for naturen, det overnaturlige, sindssyge seriemordere, slanger, edderkopper, zombier osv. Et klassisk tema er det gode over for det onde, men også seksualiteten er centralt i mange gyserfilm. Derudover er det ofte de personer, der holder sammen, som klarer sig mod ondskaben. Fællesskabet er vejen til overlevelse, men karaktererne kan også bliver for overmodige. De afdækker gamle grave, laver eksperimenter, trænger ind i dybe grotter, forladte templer eller ufremkommelige jungler – og den slags bliver straffet i gyserfilm.
