12-årige Coraline er sammen med sine forældre flyttet ind i et stort og mærkeligt hus, som kaldes The Pink Palace. Coraline savner sine kammerater, og hendes forældre har meget travlt med at arbejde på et havekatalog. Coraline tuller derfor alene rundt og udforsker det gamle hus og haven. Hun møder den jævnaldrende, fantasifulde Wybie og finder en skjult dør, som til hendes skuffelse bare dækker en murstensvæg.

Om natten bliver Coraline vækket af en mus, som fører hende til den skjulte dør. Den dækker ikke længere over en mur, men afslører en tunnel, som Coraline kravler ind i. Hun kommer til et hus, der er præcis som The Pink Palace – bare lidt mere farvestrålende. Hendes mor står i køkkenet, og faren spiller klaver. Men det er ikke hendes rigtige forældre. De er anderledes. De er glade og opmærksomme. Og så har de knapper i stedet for øjne. De fortæller, at de er Coralines "anden" mor og "anden" far.

Da Coraline vågner næste morgen, er hun tilbage i sit "rigtige" og mere grå hjem. Den hemmelige dør er igen tilmuret, og hendes rigtige forældre er præcis lige så fortravlede som sædvanlig. Coraline beskæftiger sig derfor med at hilse på beboerne i The Pink Palace. Mr. Bobinsky er en ældre, men stadig behændig akrobat, og de to engelske søstre, frøkenerne Spink og Forcible, var engang varietéartister.

Om aftenen lægger Coraline sig til at sove med en vis forventning, og igen vækkes hun af en mus, som fører hende gennem den hemmelige dør til hendes andet hjem. Her møder hun den anden Wybie, som modsat den rigtige Wybie ikke siger en lyd. Coralines anden mor fortæller, at Mr. Bobinsky vil opføre et forrygende show, som hun henrykt overværer. Da Coraline vågner om morgenen, er hun skuffet over at være tilbage i sit rigtige hjem.

Coraline opsøger derfor atter den anden verden, og denne gang møder hun Wybies kat, som kan tale og advarer Coraline mod hendes anden mor. Coraline forstår, at hun er i fare, da hendes andre forældre lokkende tilbyder hende at blive i den anden verden for altid. Det eneste, der skal til, er, at hun erstatter sine øjne med to knapper.

Coraline nægter og bliver fanget af sin anden mor, der i virkeligheden er en heks. Coraline bliver låst inde i et rum, hvor hun møder tre spøgelsesbørn med knapper som øjne. Spøgelsesbørnene kan kun slippe fri, hvis nogen finder deres rigtige øjne.

Da Coraline vender tilbage til den rigtige verden, er hendes rigtige forældre væk. Forældrene er også fanget hos heksen, og Coraline må tilbage til den anden verden for at redde dem. Heksen elsker at lege og spille og lader sig udfordre. Hvis Coraline kan finde sine forældre og spøgelsesbørnenes øjne, må de alle gå fri. Hvis hendes mission ikke lykkes, må Coraline acceptere at få knapper i stedet for øjne og for altid blive i det andet hjem.

Coraline finder børnenes øjne og sine forheksede forældre. Heksen bliver uskadeliggjort, og alt vender sig til det bedste. Forældrene er blevet færdige med katalogarbejdet og har mere tid til at tage sig af Coraline. Til sidst holder familien en kæmpe havefest for alle beboerne i The Pink Palace.

Foto: Focus Features

'Coraline' er en film, som delvist foregår i et drømmeunivers. 12-årige Coraline Jones kommer via en hemmelig dør og tunnel til en spejling af hendes eget hjem. Måske er det noget, hun drømmer, men det er under alle omstændigheder meget bedre at befinde sig i spejltilværelsen. Her er hendes anden mor meget sødere, og frem for alt har hun meget mere tid til at tage sig af Coraline. Det samme gælder den anden far, som leger med og pusler om sin datter. Forældrenes travlhed i "den virkelige verden" illustreres tydeligt, da Coraline fortæller sin mor, at hun har fundet en brønd, og at hun var lige ved at falde ned i den. Moren svarer distræt, uden at have hørt efter, at det da var dejligt.

Begge forældre arbejder hjemme, men ivrigt og fortravlet med deres havekatalog. De tilhører en intellektuel middelklasse, som er i fuld gang med at realisere sig selv. Sådan er tilværelsen i mange hjem og for mange børn, men det er måske lidt sværere at acceptere for Coraline, der er enebarn. Hun har heller ikke nogen kammerater, da hun lige er flyttet til et nyt sted. Derfor er hun meget alene og må udforske tilværelsen på egen hånd.

Man kan vælge at tolke Coralines drømme og besøg i det andet hjem som, at hun er et ensomt barn, der mistrives og længes efter noget andet. Når drømmene og opholdet i det andet hjem intensiveres, bliver hendes indre konflikt også større. Coraline tvinges til at tage et afgørende valg, hvor hun må arbejde med sin skuffelse over forældrene og samtidig erkende, at hun savner og længes efter dem.

I klassen 

• Tal sammen om, hvad børn har krav på, at forældre sørger for. Hvad skal være til stede for, at børn trives og har et godt liv? Listen er lang, og det vil være en god idé at skrive den op på tavlen. 

I grupper 

• Gå derefter i grupper på fire-fem elever, hvor I taler om og vurderer, hvad der er mest nødvendig for børns trivsel.
  • Prioritér forslagene på jeres liste, og fortæl i klassen, hvordan I har prioriteret.

I klassen 

• Lav sammen en fælles liste med de 10 vigtigste ting, som er nødvendige for, at børn trives.
• Tal derefter om, hvilke behov Coraline får opfyldt i sit hjem for at kunne trives, og hvad hun ikke får opfyldt. Se på jeres fælles, prioriterede liste, og sammenlign med Coralines situation: Får hun opfyldt de behov, I nævner på jeres liste? Hvad mangler Coraline for at kunne trives hos sine forældre i The Pink Palace?
• Tal derefter om det "andet" hjem, og beskriv, hvordan der ser ud. Hvordan er de "andre" forældre? Hvordan opfører de sig? Hvad laver de? Sammenlign de to hjem og de to forældrepar, og tal om, hvorfor Coraline har lyst til at blive ved med at besøge det andet hjem. Tal også om, hvorvidt der er noget i det andet hjem, som ikke er, som det skal være. Hvilke faresignaler udsendes, uden at Coraline i starten får øje på dem?

Foto: Focus Features

Coralines mor arbejder meget ligesom sin mand og endda sammen med ham. De deles i princippet om det hjemlige arbejde. Faren tager sig af madlavning, og moderen sørger for rengøring. Ingen af delene har dog topprioritet. Det har arbejdet, og taberen er deres datter. Men hjemmet er stadig morens domæne. Hun fører ordet og tager konflikterne med Coraline, mens faren gemmer sig i sit arbejde, som han passer så verdensfjernt, at han lige så godt kunne have haft en arbejdsplads langt væk.

Den anden mor har derimod masser af tid og er nærmest ved at kvæle Coraline i kulinariske lækkerier og omsorg. Men ved den mindste modstand forvandler den anden mor sig til et dominerende moderdyr, der kræver lydighed af sin datter. Hun bliver ligefrem en edderkop, der opsluger sin mage og vikler sin datter ind i sit spind. Mor forvandler sig til en veritabel heks, og al venlighed er forvundet.

I klassen 

• Tal om de hekse, I kender fra bøger og fra film. Hvor mange af dem er venlige i starten for senere at afsløre et ondskabsfuldt ægte jeg? Hvor mange af dem er gode hekse? Og hvor mange af heksene er mødre eller stedmødre?
• Beskriv, hvordan hekse kan se ud. Hvordan er de klædt? Hvilken alder har hekse? Kan hekse se ud på alle måder? Og hvad er deres bevæggrunde for at handle, som de gør? Hvad er det, heksene vil have? Hvad er det, de ønsker? Hvad kan hekse? Hvilke evner har de? Hvordan ser heksen i 'Coraline' ud i sine forskellige stadier? Og hvad er hendes ønsker og endemål? Hvad vil hun opnå?

I grupper

• Find fakta om hekse i virkeligheden. Hvornår opstod begrebet "heks"? Hvad dækker det over? Undersøg, hvilke genstande og steder der traditionelt forbindes med hekse – og hvorfor (fx koste og Bloksbjerg).
• Læg en historisk vinkel på emnet: Hvorfor blev især kvinder brændt som hekse i gamle dage? Hvem afgjorde, om en person var heks? Hvorfor har heksen og bålet været en del af vores sankthansaftentradition?
• Sammenlign begreberne "heks" og "hekserier" med beretninger om trolddomskunst i andre kulturer – fx voodoo, sort magi, heksedoktorer, shamaner og shamanisme m.m. Hvilke forskelle og lighedspunkter er der?
• Lev jer ind i heksetiden ved at producere en radioreportage om fx et besøg hos en heks, en heksejagt eller en hekseafbrænding. Research først på begivenheden, og optag så speak, interviews og atmosfærelyde. Derpå redigeres råmaterialet sammen til en velfungerende helhed på 2-4 minutter.
  Aktiviteten finder I her på SmåP, som er Station Nexts portal med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Alene

• Tegn en moderne heks, hvor I lægger vægt på klædedragt og illustrerer, hvad heksen kan forvandle sig til. Hæng tegningerne op på opslagstavlen, og fortæl om, hvorfor heksen ser ud, som hun/han gør (en mandlig heks blev ofte kaldt en troldmand).
  • Skriv en tekst om hekse. Det kan være fiktion eller fakta.

Coralines andet hjem hos forældrene med knappeøjne er et drømmehjem i mere end en betydning. Litteratur og film har ofte benyttet det fortællegreb, at man via et spejl, et hul eller et garderobeskab som i for eksempel 'Alice i eventyrland' og 'Narnia' kommer ind i en parallelverden, et fantasiland, et drømmeunivers. I 'Coraline' er det en dør – oven i købet en hemmelig og låst dør – som fører til en anden verden. Døren fører til noget ukendt, spændende og pirrende, et ukendt land, hvor alt kan ske. Her gennemleves og forløses konflikter, som afspejler dagligdagens problemkomplekser, og som fører til erkendelse og nye handlemønstre. Drømmen eller fantasilandet kan fungere som en slags sjælelig ventil for ophobede følelser, som måske ikke helt er forstået, erkendt eller bearbejdet.

I klassen 

• Tal om parallelle universer: Hvilke parallelverdener kender I fra bøger og film? Skriv titlerne op på tavlen, og angiv, hvordan personerne kan bevæge sig mellem de to verdener. Hvad oplever personerne i de parallelle verdener? Er de uhyggelige eller rare? Eller begge dele? Hvad repræsenterer disse verdener? Og hvad betyder oplevelserne efterfølgende for livet i den "rigtige" verden? Hvordan har det ændret personernes liv?
• Tal derefter om Coralines oplevelser i det "andet" hjem. Hvordan kommer hun til den anden verden? Hvad oplever hun i dette drømmeunivers? Hvad repræsenterer det andet hjem? Og hvad betyder oplevelsen efterfølgende for Coraline? Hvordan ændrer oplevelserne hendes liv?
• Diskutér, hvorfor det ofte er en lukket dør, som gemmer på hemmeligheder, og som fører til en anden verden. Hvad repræsenterer en dør? Hvad repræsenterer en lukket dør? Og en åben dør? Hvad skal der til for at åbne en dør? Har man altid ret til åbne en låst dør? Har I selv stået over for en låst dør, som I har haft uimodståelig lyst til at åbne? Hvad var dørens hemmelighed? Hvilken verden åbnede sig?

Foto: Focus Features

I grupper 

• Gå i grupper på fire-fem elever, og tal om drømme. Hvad drømmer I? Fortæl hinanden om en vigtig drøm, som I har haft, og som stadig rumsterer i hovedet. Fortæl om personerne i drømmen. Var de fra det "virkelige" liv? Hvordan sluttede drømmen? Hvad var jeres rolle i drømmen? Var drømmen uhyggelig? På hvilken måde var den uhyggelig? Hvad tror I, at de drømme, I har talt om, betyder? Prøv at komme med nogle bud og tolkninger, og husk, at der ikke er rigtige og forkerte svar til denne opgave. Der er kun interessante bud.

To og to

• Skriv sammen i par en lille jeg-fortælling, som handler om at åbne en dør til en hemmelig verden eller et hemmeligt rum. I kan fx bruge følgende indledning: ”Jeg havde været flere gange i Bedstes stue uden at lægge mærke til den lille dør i væggen. Døren var aflåst, men Bedste gemte alle sine nøgler i den øverste køkkenskuffe …”.

"Gyserfilm handler i bund og grund om det samme: Almindelige mennesker bliver angrebet af uhyggelige monstre. Men i løbet af filmhistorien har det forandret sig, hvilke monstre der angriber os, og hvilke vi frygter. Monstrene skifter med tiden og tidsånden, og det, vi frygter, er gerne udtryk for tabuer i samfundet – især undertrykte følelser." (Filmcentralens Filmleksikon, gyser-genren)

'Coraline' er genremæssigt en gyser med skrækeffekter, selv om det også er en animationsfilm for børn. Overraskelser og musik er velafprøvede midler til at opbygge gys, gru og rædsel, som dog her findes i neddæmpede doser. Men måske er det mest skræmmende en scene som den, hvor den anden mor vender sig om, og det viser sig, at hun har knapper i stedet for øjne. En kunstig, måske udstoppet mor er noget ubehageligt, som nok kan få nakkehårene til at rejse sig. Filmens instruktør, Henry Selick, har tidligere instrueret klassikeren 'The Nightmare Before Christmas' (1993), der også er en animationsfilm, som dyrker skrækgenren i et angreb på julens almindelige skinhellighed. Der er mange lighedspunkter mellem de to film. 

Foto: Focus Features

I klassen 

• Tal om uhyggelige historier, som også kaldes for gysere. Hvilke gyserhistorier kender I? Hvor kender I dem fra? Tegneserier, bøger, film, computerspil, radio og tv? Hvad er der specielt ved gysergenren? Hvilke virkemidler tages i brug? Hvilke personer optræder i de forskellige gysere? Hvor foregår gysere henne? Hvorfor er handlingen i gysere henlagt til specielle steder? Hvordan opbygges spændingen? Skriv en række ord på tavlen, som antyder uhygge og angiver uhyggelige stemninger.

To og to / i klassen 

• Find ord, I forbinder med gysere og gyserstemning. Det kan være alle ordklasser: navneord (fx nat og skrig), tillægsord (fx mørk og uhyggelig), udsagnsord (fx forfulgte eller flygtede) osv. Vælg de ord ud, som I synes bedst om. Brug ordene i et lille gyserdigt, som I kan illustrere med en tegning. Læs digtene højt i klassen, og kopiér derefter digte og tegninger, som samles i en lille bog med titlen 'Uhyggelige digte'.

I klassen 

• Når man læser, ser eller får fortalt en gyserhistorie, ved vi fra starten, at dette nok bliver uhyggeligt. Den kendte indledning fra tegneseriefiguren Nusers forfatterdrømme er meget sigende: ”Det var en mørk og stormfuld nat …”. Gense indledningen, der kommer før forteksterne i filmen 'Coraline'. Tal i fællesskab om, hvad indledningen fortæller, og hvordan den viser, at det er en gyserfilm, vi skal se. Hvad er der for eksempel brugt af virkemidler?

I grupper / i klassen 

• Gå derefter sammen i grupper på fire-fem elever, og tal om, hvorfor vi mennesker fortæller uhyggelige historier, og hvorfor vi kan lide at høre og læse historier, og se film, som egentlig kan være både væmmelige og ubehagelige. Kan det, som vi oplever, blive for uhyggeligt? Var der fx scener i filmen, hvor I mærkede hårene rejse sig og måske fik lyst til at holde jer for øjnene? Tal om filmens uhyggeligste scener, og diskutér, hvorfor de er særlig virkningsfulde.
• Fremlæg jeres tanker i klassen, og giv positiv respons.

Filmen 'Coraline' bygger på en roman, der er skrevet af den engelske forfatter Neil Gaiman i 2002. Filmatiseringen er rimelig trofast over for bogen og medtager hovedhandlingen og persongalleriet. Men der er en markant filmisk tilføjelse. Coralines ven Wybie findes ikke i bogen og hermed heller ikke konstruktionen med dukken, som ligner Coraline, og Wybies bedstemor, der ejer The Pink Palace. Det kan forekomme lidt mærkeligt, da Wybie har en relativt vigtig rolle i filmen. Men karakteren er formodentlig skrevet ind i filmen, for at Coraline skal have en samtalepartner. I bogen taler hun meget med sig selv, og man kunne godt filmisk have ladet hendes stemme fortælle, men en såkaldt voiceover, der angiver hovedpersonens tanker og indre monolog, fungerer ikke altid så godt som en dialog mellem to forskellige temperamenter. Katten har til gengæld en noget større rolle i bogen som en slags mentor for Coraline.

• Læs bogen af Neil Gaiman, og sammenlign filmens billeder med bogens ord. NB. Bemærk, at historien også findes i en tegneserieudgave (Neil Gaiman er bedst kendt som tegneserieforfatter) – begge versioner udgivet på dansk.
  • Undersøg, hvordan de to ens og alligevel forskellige historier fungerer. Filmens billeder er fx nogle steder inspireret af værker fra malerkunsten. Den blå og gule stjernehimmel i filmens slutning minder om et Van Gogh-maleri fra 1881, ligesom frøken Spink i sin varietéoptræden så at sige befinder sig midt i Botticellis værk 'Venus fødsel' (1486). Hele stemningen i varietéscenen minder i øvrigt også om Hieronymus Boschs sære univers. Find malerierne på nettet, og sammenlign dem med filmens billeder.
• I har måske også fået lyst til at læse andre gyserhistorier. I kan få god hjælp på biblioteket til at finde gyserhistorier, der passer til jeres alderstrin – eksempelvis har Dennis Jürgensen skrevet en række gysere, der også besidder en god del humor.
• Hvis I vil arbejde med lignende film, er 'The Nightmare Before Christmas' et godt valg, da den har mange lighedspunkter med 'Coraline'. På Filmcentralen findes der undervisningsmaterialer til en række gyserfilm:
  • Til de ældste elever (6.-10.klasse): 'Gys i grundskolen', 'Lad den rette komme ind', 'Midsommer' og 'Twilight'.
  • Til mellemtrinnet: 'De fortabte sjæles ø' og 'Vikaren', som er film præget af mange gyserelementer.
  • På Filmcentralen kan I desuden finde en række kortfilm med gysertræk, fx 'Edge of Seventeen', 'Lille Lise', 'Uhyret' og 'Aqualorius'.
• I kan læse mere om gysergenren i Filmcentralens Filmleksikon.
• Hvis I selv vil arbejde skabende med gyserfilm, kan I fordybe jer i denne aktivitet på Småp: Hvem er bedst til at skræmme sine klassekammerater? Lær om forskellen på chok og spænding, og klip så selv en gyserscene ud fra det forproducerede råmateriale, I finder i aktiviteten. SmåP er Station Nexts portal med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.