Den nye dreng

Den nye dreng Lærer

Hjem

Elevark

Om filmen

'Den nye dreng' er en humoristisk coming of age-fortælling, der med stort hjerte viser de første spæde ungdomsår, hvor både venskaber og den første store kærlighed er altoverskyggende. Det er beretningen om at skulle starte forfra på en ny skole, hvor drillerier og mobning sætter dagsordenen. Men også en historie om at gå egne veje, finde sig selv og de mennesker, der får det bedste frem i én.

'Den nye dreng' er instruktør Rudi Rosenbergs første spillefilm. Han har også lavet en lang række reklamer og tre kortfilm. Udgangspunktet for hans historier er ofte overgangen mellem barn og voksen. Han ser gerne nærmere på det faktum, at børn, der sammen rammer ungdomsårene for fuld kraft, kommer med hver deres bagage. Nogle er stadig børn, der endnu ikke har forladt familiens tryghed, imens andre har bevæget sig videre og er i fuld gang med at udforske voksenlivets muligheder som fester, alkohol og den første store kærlighed.

Filmen er oplagt at arbejde med fra en danskfaglig vinkel, hvor man kan beskæftige sig med den "forbandede ungdom", se nærmere på persongalleriet og forholde sig til det sociale hierarki. Både i filmen og i ens egen klasse.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: 'Den nye dreng'
Originaltitel: 'Le nouveau'
Produktionsland og -år: Frankrig, 2015
Instruktion: Rudi Rosenberg
Længde: 81 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende:
Benoit: Réphaël Ghrenassia
Joshua: Joshua Raccah
Aglaée: Géraldine Martineau
Constantin: Guillaume Cloud-Roussel
Johanna: Johanna Lindstedt
Oncle Greg: Max Boublil
Charles: Eythan Chiche

Før I ser filmen

'Den nye dreng' er en forholdsvis enkel fortælling, der foregår i et genkendeligt skole- og ungdomsmiljø. Den kræver derfor ikke, at eleverne har særlig baggrundsviden om filmens indhold.

Læreren kan kort skitsere filmens tematik, der omhandler en 14-årig drengs skoleskifte og de medfølgende kampe for at falde til og passe ind. Bed eleverne fokusere på personernes forskelligheder og kampe, da det efterfølgende vil være en del af arbejdet med filmen.

Det er en god idé at præsentere eleverne for coming of age-begrebet. Der findes ikke en dansk genrebetegnelse, der helt dækker det samme. I Danmark plejer vi at beskrive det som enten ungdomsfilm eller ungdomsbøger, afhængigt af mediet. Andre gange kan de beskrives som dannelseshistorier, men her forsvinder aldersbetegnelsen ud af overskriften.

I coming of age-begrebet gemmer der sig en aldersfokusering, der viser, at vi har med en bestemt fortælling at gøre. Fortællingen drejer sig om at bevæge sig imod en ny alder, en ny periode i ens liv. Det er overgangsperioden til voksenlivet, hvor man forlader den trygge og sikre barndom og bliver udfordret af voksenlivets mange problemer.

Handlingsreferat

Benoit er netop flyttet fra Le Havre til Paris med sin familie. Her er han startet på en ny skole, hvor han har svært ved at falde til. Han gør flere ihærdige forsøg, men for det meste ender han med at blive latterliggjort af en lille flok drenge, anført af Charles, der dominerer klassens sociale hierarki.

Efter at Benoit forgæves har forsøgt at blive en del af den usympatiske drengegruppe, begynder han at få øjnene op for de andre i klassen. Især Johanna, en svensk pige, der kæmper med sprogbarrieren. Benoit og Johanna finder sammen som venner, og han forelsker sig i hende, uden at turde fortælle hende det. Johanna opsøger også de smarte drenge i klassen, hvilket gør rigtig ondt på Benoit.

Benoits onkel overtaler Benoit til at holde en fest, for at de andre kan lære ham at kende. Festen skal også signalere, at Benoit er cool. Selv om hele klassen bliver inviteret, dukker kun de tre outsidere op. Aglaée, der netop er startet i klassen og har et markant fysisk handikap, Constantin, der både drømmer om at skabe et stort skolekor og blive klassens elevrådsrepræsentant, og Joshua, den lidt fjollede og bøvede dreng, der altid sidder alene. De fire ender dog med at få en fantastisk fest, anført af skøre indslag fra onklen.

I dagene efter festen er de fire nye venner sammen. Joshua forsøger at hjælpe Benoit med at vinde Johannas hjerte, men forgæves. Så Benoit lyver for Joshua og tager til en fest, der er arrangeret af nogle af skolens smarte piger. Joshua dukker alligevel op til festen og laver en scene. I første omgang er Benoit flov over sin ven. Men han indser hurtigt, at Joshua er mest sig selv, og at de har det sjovest sammen. Så de ender med at lave en masse sjov og ballade i køkkenet, inden de bliver smidt ud.

Til sidst ringer Benoit til Johanna for at erklære sin kærlighed. Hun har dog ikke lyst til at være kæreste med ham. Benoit har i mellemtiden fundet sig selv sammen med sine tre venner, så det slår ham ikke ud. Heller ikke da Johanna dukker op med en anden fyr. Sammen med vennerne lykkes det også Constantin at samle et skolekor. De synger pivfalsk, men får med stor indlevelse vist, at de er noget helt særligt, til trods for at de er outsidere.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster (færdighedsmål)
Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (færdighedsmål)
Eleven har viden om genretræk (vidensmål)

Fag og temaer

Klassiske personager og elevtyper

'Den nye dreng' er et eksempel på, hvordan verden tager sig ud, når man er en ung dreng, der netop har skiftet skole og skal finde fodfæste i en ny klasse, hvor det sociale hierarki sætter dagsordenen for skoledagen.

Med en tydelig persontegning er filmen oplagt til at arbejde med personkarakteristik. Her kan man fokusere på de forskellige personers særlige kendetegn, deres udvikling igennem fortællingen og betydning for hinanden.

I filmen møder vi mange klassiske personager og elevtyper, der uden de store armbevægelser vil kunne defineres og bearbejdes.

Benoit, filmens helt, er en genert og intelligent dreng. I første omgang efterstræber han at være blandt de populære i klassen. Han sejrer imidlertid først, da han lærer at finde sin egen vej og være tro mod sig selv.

Joshua er den lidt akavede og ensomme dreng. Han har hidtil kæmpet en forgæves kamp for at blive accepteret i klassen, hvor de ser ned på hans barnlige facon, fjollede humor og naivitet.

Constantin er en ung dreng, men ligner og opfører sig, som om han var 40 år ældre. Både i påklædning og talestrøm adskiller han sig markant fra de andre i klassen. Han forsøger forgæves at blive valgt som klasserepræsentant til elevrådet, men på trods af sit ønske om at gøre noget godt for andre lykkes det aldrig på grund af den manglende popularitet.

Aglaée er også ny i klassen, dog langt mere moden end de andre. Hun er fysisk udfordret, men er alligevel selvsikker og tackler sit handicap med stor ro. Hun er på ingen måde noget offer, men en rollemodel for de andre med sin målrettede og afklarede personlighed.

Charles er højest placeret i klassens hierarki. Det benytter han til at latterliggøre og nedgøre de andre, der ikke følger ham. Først og fremmest for at holde fast i sin placering. Sammen med sine håndlangere går han efter at sikre sig billige grin på bekostning af klassens outsidere.

Johanna er en sød svensk pige, der også er startet som ny elev på skolen. I starten kæmper hun også for at falde til, men venskabet med Benoit og hendes kønne ydre gør hende eftertragtet, især hos klassens drenge.

Foto: Angel Films

Drillerier og mobning

Et af omdrejningspunkterne er den gentagne udøvelse af drillerier og mobning, som finder sted i klassen, anført af Charles og hans håndlangere. Der er først og fremmest tale om en række handlinger, hvor de træder på andre for at undgå, at de selv bliver trådt på. Det er dermed også en beretning om, at klassefællesskabet på en skole kan være ensbetydende med magtopgør, positionering og hierarkiske hanekampe.

Benoits kamp for at falde til og finde sin plads bliver samtidig et billede på at kunne stå imod. At tro på sig selv og overkomme modgang, for til sidst at finde den rette balance i teenagerejsen. Benoit udvikler sig fra at være en usikker dreng i de sociale relationer til at blive outsidernes samlingsfigur. Med ham tør de stå ved, hvem de er, og dermed ignorere omverdenens forventning om, hvordan man er teenager.

Undervejs har gruppen hver især – og samlet – været udsat for drillerier og mobning. Med Charles som lederfigur kigger man skævt til og nedgør alt og alle, der ikke følger hans anvisninger eller væremåde. Definitionen af, hvad der kendetegner de to begreber – drillerier og mobning, er et væsentligt punkt at belyse. Det er to vidt forskellige ting, og elever kan ofte være lidt for hurtige til at bruge betegnelsen mobning, når de oplever, at der falder en hård kommentar, eller at nogle udelukkes for en enkelt leg. Det betyder ikke, at det ikke kan være en voldsom negativ oplevelse, men det er vigtigt, at eleverne kan skelne mellem, hvad der er mobning, og hvad der er enkeltstående tilfælde af drillerier. For særligt mobning er et voldsomt personangreb, der oftest foregår systematisk igennem længere tid. For at en klasse kan modarbejde en mobbekultur, er det derfor væsentligt, at de har de rette begreber at sætte på, når de oplever, at de krænkes personligt. Dan Olweus, norsk psykologiprofessor, definerer mobning således: “En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig.”

Filmfaglige vinkler

Filmens persongalleri og konflikter

Benoit er filmens gennemgående hovedperson. Han står i centrum for filmens fortælling og er omdrejningspunkt for det indblik, vi får i en gruppe teenagere, der har påbegyndt den lange og udfordrende rejse imod voksenlivet. Omkring sig har han en gruppe af jævnaldrende, filmens bipersoner, der på hver deres måde kæmper deres egne kampe, men samtidig hjælper Benoit med at finde hans ståsted.

I relationerne mellem de mange personer finder man filmens konflikt. I 'Den nye dreng' er der både tale om en indre og en ydre konflikt.

Fra starten af filmen og helt frem til slut er Benoit i tvivl om, hvordan han skal agere over for de andre. Først og fremmest over for Johanna, som han har forelsket sig i, men også i forhold til Charles’ nedladende opførsel. Er det klogt at gå efter at være en af de populære – eller er det klogere blot at være sig selv? Denne konflikt bærer Benoit igennem størstedelen af filmen. Han finder først løsningen, da han sammen med Joshua bliver smidt ud fra ungdomsfesten, efter Benoit i første omgang har svigtet ham ved at lyve om festen.

Den ydre konflikt er tydeligt beskrevet i forbindelse med de mange situationer, hvor Benoit og klassekammeraterne må finde sig i at blive nedgjort af Charles og hans kumpaner. Fx i scenerne i starten af filmen, hvor Benoit først forsøger at vinde klassekammeraternes opmærksomhed med chokolade og derefter bliver ladt alene tilbage i lejligheden af Charles-gruppen. Senere i filmen bliver den ydre konflikt gjort tydelig, da Benoit ikke længere står alene med udfordringerne. Også Constantin og Aglaée bliver ydmyget og taber elevrådskampen til mobberen.

Det er symptomatisk for den ydre konflikt (som Charles repræsenterer), at den bliver overvundet, når man har fundet ud af, at man er god nok og ikke har brug for hans accept.

Foto: Angel Films

Dramaturgi og komposition

'Den nye dreng' har en enkel og ligefrem dramaturgi, der efterlader publikum med stort overskud til at forholde sig til hovedkarakterernes konflikter.

I filmens anslag får man allerede etableret filmens tematik; den besværlige bevægelse fra barn til voksen. Her symboliseret på Benoits nye værelse, hvor hans øjne fanger de barnlige klistermærker af heste og hjerter, inden han fortvivlet smider sig mod puden og gruer for dagen.

Efterfølgende møder vi den løsslupne og afslappede familie, inden virkeligheden præsenteres og uddybes med den første skoledag, hvor konflikterne hurtigt bliver tegnet op.

Senere sker den klassiske konfliktløsning, efter at Benoit har været udsat for flere tilbageslag og vendepunkter, oftest i form af ugengældt kærlighed til Johanna.

I filmens udtoning får vi også et filmisk pay off, da outsiderne fra skolen alle er samlet i et stort kor – det, som var målet for Constantin i hans første møde med Benoit og dermed filmens set up. Der bliver sunget med stor indlevelse, smittende humør og svingende kvalitet, men budskabet står soleklart: De har klaret de første skridt væk fra barndommen og imod voksenlivet, netop fordi de står sammen og ikke bekymrer sig om, hvad omverdenen tænker om dem. Herfra synger de os ind i rulleteksterne med følgende strofe, der indrammer den rejse, de har været på:

Its complicated // It always is // That's just the way it goes // Feels like I waited so long for this // I wonder if it shows // Head under water // Now I can't breathe // It never felt so good // Cause I can feel it coming over me // I wouldn't stop it if I could.

Links og litteratur

Drilleri og mobning

Temasider, der behandler og sætter fokus på forskellen mellem drillerier og mobning. Siderne giver indblik i, hvordan det finder sted, og hvilke konsekvenser, det har for ofrene:

https://www.dr.dk/skole/klassens-tid/drilleri-eller-mobning

Debatindlæg om begrebet mobning, der er blevet et slags slangord – men også er et meget alvorligt og personlighedskrænkende overgreb:

https://www.folkeskolen.dk/57562/godmodigt-drilleri-eller-mobning

Tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse, der kan bruges i klassen til en samtale om, hvor og hvordan drillerier og mobning foregår, og hvilke roller voksne og klassekammerater har i den forbindelse: