'En ubekvem sandhed' er ikke nogen katastrofefilm, det er ikke noget drama – og alligevel! Hvis det havde været en spillefilm, havde plottet lydt: Menneskeheden sidder på en tidsindstillet bombe med en angstprovokerende kort lunte, som allerede er tændt. Men der er tale om en dokumentarfilm; en dokumentarfilm om den menneskeskabte drivhuseffekt, som truer med at ændre jordens klima – en situation, som kan få katastrofale følger for den menneskelige civilisation.

Filmen fortæller historien om den amerikanske politiker, underviser, miljøforkæmper, forretningsmand, tidligere vicepræsident (1993-2001) og tidligere præsidentkandidat Al Gore (f. 1948). Efter præsidentvalget i USA i 2000, som han tabte med mindst mulig marginal, besluttede han sig for atter at vie sit liv til kampen for miljøet og et bæredygtigt samfund. 'En ubekvem sandhed' er, trods det alvorlige emne, en underholdende og til tider morsom film, der taler til mange sanser. Al Gore er en karismatisk person, der brænder for sin sag og forstår at argumentere for den. I filmen præsenterer han på en overskuelig måde en lang række facts, så det kan være svært ikke at blive overbevist om, at der skal gøres noget, inden det bliver for sent. Al Gore er en fremragende agitator – på eksemplarisk vis appellerer han til vores følelser, logiske sans og autoritetstro for at få sit budskab igennem. Og filmfolkene, der har lavet 'En ubekvem sandhed', forsøger ikke at skjule, at de er fascineret af Al Gore, hans medrivende retorik og slående argumentationer.

Al Gore og hans multimedieshow

I mange år blev Al Gore omtalt som "USA's næste præsident", men i 2000 tabte han efter nogen tumult med ganske få stemmer til George W. Bush. Højst overraskende for mange valgte Al Gore derefter at genoptage sin foredragsvirksomhed om den globale opvarmning. Det gjorde han blandt andet ved at rejse rundt med et spektakulært multimedieshow, hvor han udnytter sine imponerende evner som formidler. Han har også grundlagt investeringsfirmaet Generation Investment Management, som investerer i virksomheder med miljøneutrale profiler, ligesom han har grundlagt tv-selskabet Current TV i San Francisco. Han sidder desuden i bestyrelsen for computerfirmaet Apple Computer Inc. og er seniorchef i internetvirksomheden Google.

Al Gore har skrevet en bog med samme titel som dokumentarfilmen, 'An Inconvenient Truth' (2006), og alle indtægter fra film og bog skal gå til et nyt undervisningsprogram om emnet. Hans pointe er, at videnskaben er enig om, at en global opvarmning er i gang, og at konsekvenserne af opvarmningsprocessen ser ud til at have katastrofale følger for menneskeheden. Og vi har faktisk teknologien til at vende udviklingen, hvis vi vil.

Al Gore har holdt sit multimedieforedrag flere end tusinde gange, i USA og i mange andre lande. Det var under et af disse foredrag, at miljøforkæmperen Laurie David og filmproduceren Lawrence Bender fik ideen til at lave en film om emnet for at udbrede budskabet til endnu flere mennesker. Det lykkedes for dem at få både Al Gore og nogle filmselskaber med på ideen, og instruktøren Davis Guggenheim blev koblet på projektet.

Multimedieshowet udgør en væsentlig del af filmen. Men en lige så vigtig del er historien om Al Gore og de begivenheder, der førte til, at han så dedikeret arbejder på at udbrede kendskabet til klodens tilstand. Han bliver interviewet i filmen, hvor han fortæller om personlige tanker og følelsesladede hændelser fra hans fortid.

'En ubekvem sandhed' er en dokumentarfilm. Dokumentarfilm beskæftiger sig med virkeligheden og har i mange tilfælde et meget tæt forhold til virkeligheden. Heri ligger en afgørende del af dokumentarfilmens styrke og evne til at gribe og fascinere publikum. Men selvom autenticitet er et særkende ved dokumentarfilmen, så er den ikke ubearbejdet virkelighed. Det er vigtigt at understrege, eftersom nogle elever betragter dokumentarfilm som formidling af stik- og hugfast viden, hvor en række indiskutable fakta præsenteres. Det er forestillingen om, at kameraet fungerer som "fluen på væggen" og objektivt registrerer virkeligheden og blotlægger sandheden.

"Dokumentarfilm kan karakteriseres som film, der henter deres stof fra virkeligheden, men som præsenterer det ud fra en personlig holdning eller synsvinkel. Dokumentarfilm er en kunstart og ikke blot et medie, der skal registrere sandheden om virkeligheden."
– Citat fra undervisningsmaterialet 'Fat om dokumentarfilm', Filminstituttet 2001.

'En ubekvem sandhed' lever op til ovenstående definition. Det er en film med et klart budskab præsenteret af en karismatisk person med engagement, energi og en stærk personlig holdning. Al Gore insisterer på at få vores opmærksomhed og nærmest afkræver os vores vilje til forandring: "Are you ready to change the way you live?", spørger han ud i mørket, da filmen slutter. Og mens publikum afventer, at virkelighedens lys langsomt vender tilbage i biografen, ruller en række helt konkrete handlingsforslag – henvendt til hvert enkelt individ – over lærredet.

Filmen som historiefortæller

Når man som lærer skal arbejde med filmen i undervisningen, må et af formålene være at aflure instruktøren og holdet bag filmen. Hvad gør de for at holde publikums opmærksomhed fanget i godt halvanden time? Hvordan lykkes det dem at trænge igennem med filmens budskab på en både underholdende og effektfuld måde, så nogle tilskuere er parate til at ændre deres måde at leve på, når de går ud af biografen?

Der ligger en række virkemidler i filmens dramaturgiske opbygning, i måden handlingen drives frem af hovedpersonen og hans uomgængelige mission. Handlingen drejes over to parallelle historier, der, som i en spillefilm, vikler sig ind i hinanden:

1. Historien om sagen: Den globale opvarmning, som efter Al Gores mening stiller mennesket over for nogle alvorlige konsekvenser, der kræver moralsk stillingtagen og politisk vilje.

2. Historien om personen Al Gore og de afgørende hændelser i hans liv, der fører til beslutningen om at drage på en mission for menneskeheden.

Filmens fortælleform er cirkulær – eller måske nærmere spiralformet – og er opbygget som en rammefortælling. Filmen starter – og slutter – ved den samme flod, der fungerer som metafor for tilstanden af jordens økosystem. På lydsiden understøttes Al Gores overvejelser om de fremtidige konsekvenser af den globale opvarmning af toner fra et enkelt klaver. Herfra klippes til et billede af jordkloden på en bærbar computerskærm, og kameraet giver et blik ind i en sal, hvor Al Gore er i gang med at formidle budskabet til et interesseret publikum. Lydkulissen består af Al Gores rolige stemme og tilhørernes reaktioner. Videre klippes der til skildringen af personen Al Gore, der har viet sit liv til en sag. Hastige klip: håndholdt kamera, der skildrer Al Gores foredragsaktiviteter i hele verden blandet med tv-billedmateriale og ledsaget af en voiceover. Filmen er i gang, og handlingen drives frem ved at skifte fokus mellem de parallelle historier. Med små skridt føres publikum med humor og på en let tilgængelig måde ind klimaforskningens univers. Undervejs klippes til sekvenser om personen Al Gore og nogle skelsættende hændelser, der har præget hans liv. På den måde kommer Al Gore til at fremstå som en redelig, samvittighedsfuld og troværdig person. En person man kan stole på og trygt lade sig overbevise af.

Historien om den globale opvarmning og dens mulige konsekvenser

"What gets us into trouble is not what we don't know, it's what we know for sure, that just ain't so."
– Mark Twain

Al Gores multimedieshow er det gennemgående fortællende og forklarende element i filmen. Publikum i biografen får fortalt "Historien om den globale opvarmning" ved at følge Al Gore på scenen, mens han beslutsomt og afklaret fremlægger fakta, som han ser dem, og forklarer de nødvendige sammenhænge for tilhørerne i salen og for os som publikum i biografen. Kameraets synsvinkel i disse passager er primært tilhørernes. Kameraet bliver på den måde vores øjne og ører. Virkningen er, at vi som publikum til filmen oplever at sidde på nogle af de allerbedste pladser som tilhørere til Al Gores multimedieshow.

Indimellem viser kameraet os også foredragets publikum (af forskellig nationalitet), der lytter interesseret og til tider applauderende, hvilket giver filmens tilskuer en følelse af at være del af en større gruppe end den, der er til stede i biografen. En verdensomspændende ”bevægelse” af mennesker, der finder emnet meget betydningsfuldt og er enige med Al Gore i bl.a. hans tolkning af data og kritik af politikere.

Al Gore er en professionel formidler. I sekvenserne fra multimedieshowet tales der til sanserne. Der anvendes mange virkemidler, og Al Gore bruger letforståelige metaforer og et varieret billedsprog i sit foredrag. Han forklarer vanskelige sammenhænge uden at tale ned til publikum. Fotografier, grafer og filmklip indgår som en del af fortællingen, og det overlades til den enkelte selv at formulere den uudtalte dialog, som opstår mellem ord og billeder.

Al Gore mener, at den globale opvarmning stiller civilisationen over for det mest alvorlige moralske spørgsmål nogensinde. Han konkluderer ud fra de seneste års videnskabelige artikler, at forskningen viser, at menneskeheden står over for en udfordring, som kræver en løsning. Og han appellerer til den enkelte, til pressen og til politikerne om at vedkende sig ansvaret for at handle: "We have the solutions available. The only thing missing is political will – but that is a renewable resource", siger Al Gore og modtager klapsalver fra publikum i salen.

Al Gores personlige historie og menneskelige udvikling

Instruktøren Davis Guggenheim og resten af holdet bag filmen har valgt at lægge en historie mere ind i filmen. Det er historien om Al Gore selv. Denne historie er flettet ind i de bastante og overvældende fakta i sekvenserne fra multimedieshowet. På den måde veksler filmen mellem argumentation og præsentation af kontante kendsgerninger, som Al Gore ser dem, og personen Al Gore, som instruktøren ser ham.

Instruktøren har ført mange samtaler med Al Gore. Det er klip fra disse samtaler, som er blevet brugt til Al Gores voiceover i de sekvenser, der beskriver, hvordan han i slutningen af 1960'erne var en idealistisk collegestuderende, der via en professors forskning blev opmærksom på det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. En viden, som Al Gore brugte, da han som nyvalgt senator i slutningen af 1970'erne var med til at organisere de første Kongres-høringer om emnet. I 1980'erne dannede Al Gore et internationalt netværk af lovgivere på området, og han deltog i blandt andet Verdenstopmødet i Rio i 1992 og forhandlingerne om Kyoto-aftalen i 1997. (Se mere under kapitlet 'Fakta' i dette materiale).

Filmen sætter særligt fokus på tre begivenheder i Al Gores liv. Tre begivenheder, som instruktøren mener på skelsættende vis, har været med til at præge Al Gores beslutning om at vie sit liv til kampen for miljøet: Det er bilulykken, hvor hans søn var tæt på at miste livet. Det er søsteren, som døde af lungekræft på et tidspunkt, hvor familien levede af at dyrke tobak. Og det er Al Gores nederlag til George W. Bush ved præsidentvalget i 2000. I filmen fortæller Al Gore i en voiceover selv om hændelserne, imens der på billedsiden vises mange autentiske stillbilleder, der manipuleres, så sekvenserne får tilført tempo og dynamik. Det er filmens indre stemme.

'En ubekvem sandhed' præsenterer en række videnskabelige tegn på global opvarmning:

• De seneste data fra Antarktis viser, at CO2-koncentrationen på nuværende tidspunkt er højere end på noget andet tidspunkt inden for de seneste 650.000 år.
• 2005 var det varmeste år, siden man begyndte at måle og registrere temperaturer. De ti varmeste år er registreret siden 1990. I sommeren 2005 er varmerekorden slået i hundredvis af amerikanske byer.
• Gennem de seneste 50 år er jordens gennemsnitstemperatur steget hurtigere, end man tidligere har målt.
• I 2003 var hedebølger årsag til flere end 30.000 dødsfald i Europa og 1.500 dødsfald i Indien.
• Siden 1978 er isen i det Arktiske Ocean omkring Nordpolen blevet ca. 9% mindre for hver gang, der er gået ti år.
• I 2000 observerede man for første gang måger på Nordpolen.
• Sneen på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, vil være forsvundet i 2020 med den nuværende afsmeltning pr. år.
• De store søer, som altid findes på gletschere, er blevet flere, og de er observeret på steder, hvor de ikke tidligere er set. Søerne menes at være et tegn på, at smeltningen foregår langt hurtigere end først antaget.
• Ud af 928 undersøgte artikler fra de seneste ti år i videnskabelige udgivelser støtter alle teorien om, at CO2 er en medvirkende årsag til global opvarmning.
• USA og Australien er de eneste to lande i den vestlige verden, der ikke har underskrevet Kyoto-aftalen. (Se kapitlet 'Fakta' i dette materiale)

Konsekvenser af global opvarmning

Ifølge filmen må man forvente, at der vil opstå en række følgevirkninger af den globale opvarmning:

• Orkanernes intensitet vil blive forøget. I de seneste tiår er antallet af kategori 4 og 5 orkaner næsten fordoblet. Når temperaturen i oceanerne forøges, kan orkanerne opsamle mere energi og derved blive voldsommere.
• Nogle områder vil oftere blive hjemsøgt af stormfloder, mens andre områder vil blive plaget af tørke og skovbrande.
• Når gletschere og isen på polerne smelter, vil lavtliggende landområder blive oversvømmede og millioner af mennesker blive drevet på flugt.
• De 40 % af jordens befolkning, som er afhængig af smeltevand fra gletschere til drikkevand, får problemer med at overleve, når gletschere smelter væk.
• Både byer og skov- og landbrugsområder vil blive hjemsøgt af forskellige smitsomme sygdomme – også nogle som spredes af insekter.
• Dyre- og plantearter vil uddø, fordi deres levesteder forsvinder, som fx koralrev og kolde bjergområder. 

'En ubekvem sandhed' har indlysende appel til de naturvidenskabelige fag, men det er oplagt også at gribe chancen til at analysere 'En ubekvem sandhed' som dokumentarfilm.

Genre og handling

• Tal med klassen om forskellige filmgenrer, og præcisér i en samtale med klassen kendetegnene ved en dokumentarfilm. I undervisningsmaterialet 'Fat om dokumentarfilm', kan man finde relevant viden og oplysninger om dokumentarfilm og dokumentarfilmens forskellige fortælleformer – materialet kan findes på Filmcentralen
• Lad eleverne gøre rede for filmens handling. Bed også eleverne sætte fokus på, hvordan de to selvstændige historier – om Al Gore og hans sag – væves ind i hinanden til én, fremadskridende handling.
• Gør eleverne opmærksom på, at Al Gore har udgivet en bog med samme titel som filmen. Måske vil et par elever påtage sig opgaven med at få fat i bogen, som nogle biblioteker har indkøbt. Nogle af de dygtigste elever i engelsk vil måske prøve at bladre og "pluklæse" i bogen og give resten af klassen deres indtryk og vurdering: Hvilke ligheder og forskelle er der på bogen og filmen? Hvordan kan bogen være med til at fastholde og uddybe filmens budskab? Kan filmen ses som en slags reklame for bogen eller omvendt? Skildringen af Al Gore som person er en vigtig del af filmen – hvordan indgår han i bogen? Hvilket budskab er mest betydende i bogen henholdsvis i filmen: den globale opvarmning eller profileringen af Al Gore som politiker?

Hovedpersonen

• Lad eleverne skrive en karakteristik af Al Gore, som filmen viser ham. Hvad får vi at vide om ham – og måske lige så interessant, hvad får vi ikke at vide om ham? Bed eleverne om at underbygge karakteristikken med eksempler fra filmen. Lad også eleverne diskutere, hvordan filmen fremstiller Al Gore som en redelig og troværdig person, man kan stole på lade sig overbevise af.

Filmens og Al Gores virkemidler

Både filmskaberne bag 'En ubekvem sandhed' og Al Gore selv bruger mange forskellige virkemidler til at formidle deres budskab. Prøv at dele klassen i mindre grupper eller par, som hver vælger en af nedenstående kategorier med tilhørende opgaver og skriver en liste med eksempler fra film og multimedieshow. Slut arbejdet af med at lade grupperne fremlægge resultatet af deres arbejde. Sæt fokus på effekten af virkemidlerne: Hvilken indflydelse har foredragets og filmens virkemidler på vores opfattelse af personen Al Gore og troværdigheden af hans budskab?

Virkemidler i Al Gores foredrag

• Citater og punchlines
  Al Gore bruger i løbet af filmen forskellige citater og punchlines. Fx bruger han følgende citat af den amerikanske forfatter Upton Sinclair (1878-1968): "Det er svært at få en mand til at forstå noget, hvis hans løn afhænger af, at han ikke forstår det". Prøv at huske tilbage på filmen, og find andre tilsvarende udsagn og citater. Prøv at huske, i hvilken sammenhæng disse citater bliver brugt, og hvad Al Gores mening med dem er. I kan også gå ind på filmens hjemmeside www.climatecrisis.net, hvor I kan finde nogle af citaterne.
• Metaforer og billedsprog
  Da Al Gore skal forklare, hvorfor der er stor forskel på, om det er isbjerge i havet eller isbjerge på landjorden, som smelter, forklarer han det med en lille tegneserie: Et glas vand med et par flydende isklumper smelter uden synlige konsekvenser. Et andet glas vand indeholder en stak isklumper, som hviler på bunden af glasset. Da isen smelter stiger vandet og løber ud over kanten af glasset. Prøv at huske tilbage på filmen, og find tilsvarende eksempler på, hvordan Al Gore bruger tegninger/tegnefilm samt billedsprog og metaforer for at forklare og argumentere.
• Billeder (og lyd) fortæller mere end ord
  "Jeg kan ikke finde ord, der beskriver det", siger Al Gore, da han skal fortælle, hvad der skete, dengang orkanen Katrina strøg ind over New Orleans d. 29. august 2005. Derfor tier han stille, imens billeder og lyd giver et indtryk af, hvad der skete. Han lader stillbilleder og filmklip kombineret med reallyd og underlægningsmusik skabe fortællingen i tilhørernes hoveder. Han ved, at han på den måde skaber en slags visuelle argumenter, som kan fungere mere effektivt end selv hans bedst formulerede sætninger. Prøv at finde tilsvarende eksempler på, at der i foredraget og filmen i øvrigt bruges billeder, filmklip og lydeffekter til at fortælle og argumentere.
• Humor og holdning
  I filmen fremstår Al Gore ikke som nogen decideret morsom mand, men han udnytter i udstrakt grad humor til at formidle sit alvorlige budskab. Fx bruger han frøen som billede på, at man ikke bemærker langsomme ændringer, før det er for sent. Selvom det er en alvorlig problemstilling, som præsenteres, er filmens grundstemning meget positiv og fuld af håb: "Der er stadig tid til at gøre noget for at ændre den truende udvikling", siger Al Gore. (”There is still time to make a difference”.) Prøv at finde andre eksempler på anvendelse af humor i foredraget og filmen. Prøv også at finde andre eksempler på, at foredragets og filmens grundstemning er positiv.

Filmiske virkemidler

Kameraføring og klipning
Filmen er ude i to ærinder på en gang: Den er et portræt at politikeren, foredragsholderen og mennesket Al Gore. Og samtidig er filmen også et indlæg i debatten omkring klimaforandringer og verdenspolitik – filmen er et informativt opråb om at beskytte miljøet og den jord, vi lever på. Instruktør og fotograf Davis Guggenheim har – af naturlige årsager – linsen rettet mod Al Gore en stor del af tiden gennem filmen. Men det er ikke tilfældigt, hvordan Guggenheim beskærer og placerer kameraet, og hvordan han klipper. På et tidspunkt i filmen ser vi et billede af solen. Ved hjælp af overtoningsteknik glider billedet af solen over i en indstilling, hvor vi ser Al Gore – og hans ansigt er placeret nøjagtig dér, hvor solen før var. I en anden indstilling ser vi Al Gore bagfra; hans mørke silhuet fylder det meste af lærredet og dækker for en projektør, der befinder sig foran ham – med den effekt, at lyset lader til at stå som glorie ud fra ham.

• Prøv sammen med eleverne at sætte fokus på disse virkemidler, og hvad instruktøren og fotografen på den måde får fortalt om Al Gore. Kan eleverne komme i tanker om andre eksempler fra filmen, hvor kameraføring og klipning afspejler filmskabernes holdning til Al Gore og filmens emne?

Mens Al Gore holder foredrag, befinder kameraet sig indimellem bag ham, således at vi ser det publikum, som betragter ham.

• Prøv sammen med eleverne at huske tilbage på filmen: Hvordan er publikums ansigtsudtryk og reaktioner, mens Al Gore holder foredrag? Hvad betyder det for filmtilskuerens oplevelse af Al Gore og hans foredrag/budskab, at vi ser og hører foredragspublikummets reaktioner?

Dynamiske stillbilleder 
I filmen sætter instruktøren Davis Guggenheim fokus på tre hændelser i Al Gores liv. Det har af gode grunde ikke været muligt for ham at filme disse hændelser, så i stedet bruger han autentiske stillbilleder og filmklip fra dengang.

• Lad eleverne tænke tilbage på disse sekvenser i filmen og overveje, hvad instruktøren gør for at gøre disse billeder dynamiske og levende.
• Lad eleverne forestille sig filmen uden disse sekvenser – og evt. helt uden den personlige vinkel på Al Gore og hans barndom/ungdom/liv. Hvad ville det have betydet for vores opfattelse af Al Gore, hans foredrag og holdninger til miljøpolitik?

'En ubekvem sandhed' er oplagt at se i forbindelse med undervisning i geografi, fysik, biologi, historie og billedkunst. Filmen konfronterer – og provokerer måske også – eleverne med en alvorlig problemstilling, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele jordens befolkning. Det er en film, der er velegnet til at motivere eleverne eller skabe reaktioner; filmen giver en viden, der kan danne basis for meninger, holdninger og forhåbentlig lyst til at vide endnu mere.

I opgaverne og aktiviteterne i dette kapitel er tænkt til at sætte filmen i spil i undervisningen. Opgavernes formål er at give eleverne mulighed for at afdække filmens faglige budskab, at søge yderligere viden om emnet og at perspektivere filmens oplysninger. Opgaver og aktiviteter herunder er formuleret direkte til eleverne. Opgaverne til de forskellige temaer appellerer til forskellige abstraktionsniveauer, så flest muligt elever kan blive tilgodeset.

Det er meningen, at eleverne skal søge informationer i fagbøger og på internettet. Undervejs henviser vi desuden til en række specifikke avisartikler. Dem kan man finde på InfoMedia, som de fleste skoler har adgang til via www.emu.dk. Når man søger i InfoMedia skal man først klikke på avisens navn, herefter søger man på det eller de vigtigste ord i artiklens overskrift. Husk at søge på ord i overskriften! Man behøver ikke at fylde alle tre linjer ud.

Et vægleksikon

Klassen deles op i grupper. Hver gruppe undersøger et af følgende faglige temaer fra filmen:

• Gletsjere, is og sne
• Klimaændringer
• Jordens CO2-kredsløb
• Klimaforandringernes indflydelse på flora og fauna

Arbejdet med disse temaer skal ende med et vægleksikon, en besvarelse med tekst, figurer og billeder udført i plancheformat, som hænges op i klassen. Eleverne kan bruge vægleksikonet til at søge viden om de temaer, de andre grupper har arbejdet med. Man kan bede hver gruppe om at finde på et antal opgaver til deres del af leksikonet, som kan indgå i en fælles opgave a la ”Tip en 13’er” til fælles fordybelse i det, grupperne fandt frem til.

Undersøg, overvej og tag stilling

Hver gruppes arbejde er tredelt ud fra nøgleordene: Undersøg, overvej og tag stilling. Gruppen skal først svare på spørgsmålene til deres faglige tema, dernæst skal de stille sig selv følgende spørgsmål i relation til arbejdet med temaet:

• Hvad siger Al Gore om dette fænomen?
• Er der nogen, der siger noget andet? Forklar, hvad de siger.
• Hvad mener jeg/vi selv i gruppen er rigtigt?
• Hvad synes jeg/vi, er det vigtigste, man bør vide om det?

Desuden skal eleverne sætte temaet i perspektiv til deres egen omverden og undersøge:

• Hvad mener min mor og far er rigtigt?
• Hvad mener min farmor, min nabo, min træner, …?

Denne arbejdsform falder godt i tråd med filmskabernes og Al Gores ønske om at udbrede kendskabet til emnet, og samtidig passer det godt ind i den danske tradition for diskussioner. Hvem ved, det kan ske, at eleverne opdager, at der er et emne, hvor de rent faktisk ved mere end deres forældre!

Gletschere, is og sne 
Al Gore kommer i filmen ind på den store betydning, som gletsjere og sne har for klimaet i verden. Han kommer også ind på, hvordan gletsjernes forsvinden og den reducerede mængde sne har en betydning for, at opvarmningen af kloden går endnu stærkere.

• Undersøg og overvej, hvad en gletsjer er, og beskriv en gletschers cyklus. Find oplysninger om gletschere http://www.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf#search=%22gletscher%20%2B%20iskappe%22
• En iskappe er et stort isdække, hvorfra der flyder et antal gletschere ned. Dvs. en iskappe består af flere gletschere, og det kan være svært at skelne den ene gletscher fra den anden. Kig i et atlas, og find ud af, hvor der findes gletschere, og hvor der findes iskapper. Lav et kort, der viser de fem største iskapper i verden. Find oplysninger om iskapper og gletschere på http://www.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf#search=%22gletscher%20%2B%20iskappe%22
• Beskriv forskellen på den is, der dækker Nordpolen og Sydpolen. Hvad vil konsekvenserne være, hvis henholdsvis Nordpolen og Sydpolen smelter?
• Undersøg og overvej, hvorfor der også findes gletschere/evig sne tæt ved ækvator.
• En stor del af jordens vandressourcer er bundet i gletschere, men hvor meget? Prøv at lave en figur (2- eller 3-dimensional), der viser, hvad der kan ske med landområderne, hvis al landbaseret is smelter.
• Undersøg, hvordan gletschere kan være livsnødvendige for nogle mennesker. Lav et kort, der viser, hvor der bor mennesker, der er afhængige af gletschere, og hvad de bruger gletscheren til.
• Al Gore fortæller i filmen om, hvordan sollyset reflekteres af gletschere og sne. Tegn en skematisk tegning, der viser hvad der sker, når sollyset rammer en overflade af sne/is, og når den rammer havets overflade.
• Beskriv de mulige konsekvenser af, at de store iskapper smelter.

Al Gore kommer i filmen ikke ind på, at gletschere kun kaster ca. 50% af solens stråling tilbage, mens sne kaster op til ca. 90 % af solens stråling tilbage. Forskere kan allerede i dag iagttage, at det sæsonafhængige snedække reduceres pga. stigende temperaturer.

Ekstraopgaver:

• Gå ind på den undervisningsorienterede del af National Snow and Ice Data Centers hjemmeside http://nsidc.org/sotc/, og undersøg, hvad forskellen er på en gletscher og en iskappe (ice shelve). Giv eksempler på steder i verden, hvor vi kan finde gletschere og iskapper. Vokser de eller er de blevet mindre gennem de senere år?
• Undersøg udbredelsen af det sæsonafhængige snedække (i km2) på den nordlige halvkugle, og sammenlign det med udbredelsen af gletschere (i km2) på den nordlige halvkugle. Har gletschere eller sne den største betydning for tilbagestrålingen?

Brug et atlas 
Søg på internettet:

• www.dmi.dk
• http://nsidc.org/sotc/

Søg på InfoMedia:

• Jyllands-Posten, 'Det internationale polarår – et kvantespring fremad', 12.06.06
• Politiken, 'København risikerer at løfte sig fra fundamentet', 17.02.05
• Politiken, 'Gennembrud i kampen mod global opvarmning', 11.12.05
• Politiken, 'Isbjørne på hedetur', 29.08.04
• Berlingske Tidende, 'Isen krymper i Arktis', 30.09.05
• Berlingske Tidende, 'Vil I ikke være søde at skrue ned for varmen', 27.05.05 

Klimaændringer 
I filmen nævner Al Gore en hel del forskellige klimaændringer, som han frygter vil indtræffe som et resultat af drivhuseffekten.

Beskriv, hvordan den globale opvarmning som følge af drivhuseffekten kan tænkes at have en indvirkning på en række områder, fx:

• vandstanden i verdenshavene
• permafrost
• orkaner – hyppighed og styrke.
• temperaturstigningen – er den ens over hele verden?

Målinger har påvist ændringer i nedbørsmønsteret en række steder i verden.

• Overvej og beskriv, hvilke forskellige konsekvenser der kan være af øget nedbør i polaregne og nær ækvator.

Find oplysninger om Golfstrømmen. Tegn et kort over dens løb.

• Hvilken indflydelse har Golfstrømmen på klimaet i Danmark?
• Lav en tredimensional figur, der viser, hvordan saltindholdet har indflydelse på golfstrømmens cirkulation, også kaldet den termohaline cirkulation.
• Beskriv desuden teorien om, at afsmeltningen af indlandsisen og havisen på Grønland kan få katastrofal indflydelse på Golfstrømmen.

Søg på nettet:

• www.wikipedia.dk søg på ”Golfstrømmen”
• www.dmi.dk søg og find artiklen "Dybvandsdannelse"
• http://nsidc.org søg under ”sea ice”

Søg på InfoMedia:

• Politiken, 'Varsel om tørke og sult', 15.05.05
• Politiken, 'Skeptikerne har tabt diskussionen', 14.08.05
• Politiken, 'Og så fik verden en klimaaftale', 11.12.05
• Politiken, 'Drivhuseffekt giver stærkere orkaner', 30.08.05
• Politiken, 'Fire drabelige uvejr inden for få uger:', 22.09.04
• Politiken, 'Hvorfor er orkanerne så voldsomme', 22.09.04
• Berlingske Tidende, 'Vil I ikke være søde at skrue ned for varme'”, 27.05.05
• Berlingske Tidende, 'Orkanerne varmer op', 30.07.06

Jordens CO2-kredsløb 
I filmen er det en vigtig pointe, at fossilt brændstof menes at have en afgørende virkning på drivhuseffekten.

• Beskriv, hvad fossilt brændstof er, og giv nogle eksempler på de mest anvendte typer. Kom med eksempler på, hvad du og din familie – direkte og indirekte – bruger fossilt brændstof til i jeres hverdag. Har gruppen nogen råd til, hvordan dette forbrug kan mindskes?
• Al CO2-udslip foregår ikke ved kontrolleret afbrænding. Find ud af, hvordan der ellers bliver sluppet CO2 ud i atmosfæren. Kan man nedsætte omfanget af ukontrolleret CO2-udslip?
• Afbrænding af fossilt brændstof giver et stort CO2-udslip, dette er en af årsagerne til drivhuseffekten. Fremstil en figur, der beskriver, hvad der sker.
• Beskriv kort, hvad Kyoto-aftalen går ud på. Danmark har indgået en særlig aftale, hvad går den ud på?

Søg viden om fossile brændlser på nettet

Søg på InfoMedia:

• Politiken, 'Spæd start på CO2-samarbejde', 17.02.05
• Politiken, 'Klimadebatten kørt af sporet', 13.02.05
• Politiken, 'Hvorfor skændes de sådan?', 13.02.05
• Politiken, 'I dag går verden sammen om en klimaaftale', 16.02.05
• Politiken, 'Isbjørne på hedetur', 29.08.04
• Politiken, 'På Sydamerikas spids smelter isen', 17.02.05
• Politiken, 'Ny rangliste over globale udfordringer', 25.06.06
• Berlingske Tidende, 'Hvornår er det farligt for alvor?', 04.12.05
• Berlingske Tidende, 'FN prioriterer verdens vigtigste opgaver', 14.06.06

Klimaforandringers indflydelse på flora og fauna

I sit foredrag nævner Al Gore en række dyr og planter, der finder nye nicher eller måske vil bukke under som følge af klimaændringer. Han fortæller blandt andet om trækfuglene, som kommer til Holland for at æde sig mætte i larver, inden de yngler, men på grund af stigende temperaturer klækkes larverne nu så tidligt, at der ikke er mange tilbage, når fuglene ankommer. Han nævner også, at temperaturstigningerne har indflydelse på, hvor der kan leve malariamyg, og at voldsomme algeforekomster kan blive en konsekvens af klimaændringerne.

• Tænk tilbage på filmen, og find flere eksempler på dyr, som Al Gore fortæller er udryddede, truede eller som ikke vil kunne leve, hvor de lever i dag, på grund af klimaforandringer. Giv en kort illustreret beskrivelse af de enkelte dyr. Beskriv, hvordan de enkelte dyr indgår i økosystemet/biotopen. Overvej, hvilke konsekvenser det kan få for mennesker, dyr og planter, at nogle dyrearter forsvinder ud af økosystemet. Er de truede dyr nogle andre dyrs naturlige fjender, eller holder de nogle planter nede? Er de truede dyr vigtige for landmænd?
• Det er ikke altid klimaforandringer, der forårsager, at visse dyre- eller plantearter udbreder sig i områder, hvor de ikke før fandtes. Undersøg og beskriv enten, hvordan kaninen blev udbredt i Australien, eller hvordan bjørnekloen er blevet spredt i Danmark.
• Skriv en liste med eksempler på planter, der ikke vil kunne vokse der, hvor de vokser i dag, hvis klimaet ændrer sig. Giv en kort, illustreret beskrivelse af de enkelte planter, deres levevis, og hvordan de indgår i økosystemet/biotopen. Overvej, hvilke konsekvenser det kan få for mennesker, dyr og planter, at nogle plantearter forsvinder ud af økosystemet. Vil der være andre planter, der nu kan brede sig vildt? Er der nogle dyr, der er afhængige af disse planter og derfor vil få problemer med at overleve?
• Kom med eksempler på planter eller dyr, der kunne tænkes at indvandre til Danmark, hvis temperaturen skifter. Beskriv, hvilke konsekvenser du mener, det vil få for mennesker, dyr og planter, og hvorfor.

Ekstraopgave: 

• Al Gore nævner en række sygdomme (bl.a. sars og fugleinfluenza) og viser billeder af uddøde dyrearter (bl.a. dronten) under sit foredrag. Skriv en liste med de sygdomme og dyr, vi ser og hører om i filmen. Undersøg, om sygdommenes opståen og udbredelse samt udryddelsen af de nævnte dyr er forårsaget af klimaforandringer – eller har helt andre årsager. Overvej og giv din mening om, hvorfor du tror, at Al Gore viser billeder af de dyr og nævner de sygdomme i et foredrag om klimaforandringer.

Søg på nettet

Søg i InfoMedia:

• Politiken, 'Mødet har bragt verden lidt tættere sammen', 20.08.05
• Berlingske Tidende, 'Isbjørnen truet af global opvarmning og jagt', 18.06.06

Andre relevante artikler:

• Berlingske Tidende, 'Tegn på at skove øger den globale opvarmning', 30.07.06
• Jyllands-Posten, 'Katastrofer lurer på havets bund', 07.05.06
• Politiken, 'Tundraen truer med at slippe drivhusgasser løs', 04.12.05

Løsningsmuligheder

I filmen taler Al Gore på et tidspunkt om vaner og teknologi. Han stiller følgende to ligninger op:

Gamle vaner + Gammel teknologi = Forudsigelige konsekvenser 
Gamle vaner + Ny teknologi = Uforudsigelige konsekvenser

• Prøv at forklare de to ligninger med jeres egne ord. Hvad er det, Al Gore vil have publikum til at forstå? Overvej, om I mener, at de to ligninger er sande udsagn, og begrund hvorfor.

Man kan opstille to ligninger mere:

Nye vaner + Gammel teknologi = ?
Nye vaner + Ny teknologi = ?

• Prøv at forklare de to nye ligninger, og overvej, hvad I mener, konsekvenserne af dem vil være. Overvej også, hvilken eller hvilke af de fire ligninger, I mener, vil være værd at satse på for at nedbringe indholdet af CO2 i atmosfæren. Giv en beskrivelse af de vaner, I tænker på, og giv nogle eksempler på den teknologi, I forestiller jer bragt i anvendelse. Begrund jeres svar og forklar, hvilke fordele og ulemper jeres forslag vil medføre for fx borgere og virksomheder i dagligdagen.

Filmens forslag til løsning

Da filmen slutter, og rulleteksterne kører over lærredet, synger den amerikanske rocksangerinde Melissa Etheridge nummeret 'I Need to Wake Up', som hun har skrevet til filmen. Samtidig vises en række konkrete forslag til handling på lærredet. På filmens hjemmeside: www.climatecrisis.net, kan man finde et link til sangen og under 'Take Action' finde mange konkrete forslag til at gøre noget. Bemærk, at hjemmesiden er på engelsk.

• Gå ind på hjemmesiden www.climatecrisis.net. Undersøg de konkrete forslag til handling, og udvælg de forslag, du finder mest velegnede til: enkeltpersoner, firmaer, græsrodsbevægelser, regeringer, internationale organisationer m.v. Overvej, hvordan du selv ser på sagen, og tag stilling til Al Gores udsagn: ”It’s a moral issue. Are you ready to change the way you live?” (”Det er et moralsk spørgsmål. Er du parat til at ændre din livsstil?”)
• Det vil være oplagt at opfordre eleverne til at søge yderligere viden andre steder. I det foregående afsnit 'Et vægleksikon' er der peget på relevante links og materialer, og i kapitlerne 'Fakta' og 'Yderligere links og film' er der forslag til mange relevante links og materialer.

Kyoto-aftalen

Kyoto-aftalen blev indgået på et verdenstopmøde i Japan i 1997.

Aftalen trådte i kraft den 16. februar 2005.

Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser.

Målet er, at verdens rigeste lande inden 2012 i gennemsnit skal reducere udledningen af drivhusgasser med 5,2 % i forhold til 1990.

Danmark har sat sig for at reducere udledningen med 21 % inden 2012.

Den 7. juli 2006 havde 164 lande tilsluttet sig eller accepteret Kyoto-aftalen.

USA og Australien er blandt de lande, der ikke har accepteret Kyoto-aftalen.

Verdenstopmødet i Rio

Verdenstopmødet fandt sted i Rio i Brasilien i 1992

Overskriften var 'Verdenstopmøde om miljø og udvikling', en henvisning til et ønske om forbedring af miljøet og en indsats i forhold til verdens fattige lande.

Det var den hidtil største internationale konference af sin art.

Rio-deklarationen indeholder 27 principper for internationalt samarbejde for miljø og udvikling. Find punkterne på: www.unep.org/. Bemærk, at siden er på engelsk.

Fem år efter Rio-topmødet evaluerede man resultaterne, og man konkluderede, at der ikke var sket nok.

Verdenstopmødet i Johannesburg

Ti år efter verdenstopmødet i Rio holdt man et opfølgende topmøde i Johannesburg

Overskriften var 'Bæredygtig udvikling'. Denne titel var mere orienteret mod det miljømæssige end Rio-aftalen, der var delt i et tema om miljø og et om udvikling af de fattigste lande. 

Copenhagen Consensus

Copenhagen Consensus er en gruppe mennesker under ledelse af statistiker Bjørn Lomborg. Gruppen blev nedsat i 2002. 

Formålet med Copenhagen Consensus er at give en anbefaling af, hvilke af verdens problemer det er vigtigst at gøre noget ved.

Anbefalingen udformes som en slags hitliste. Den laves af forskellige grupper inviterede eksperter, der samles, lytter på oplæg og derefter i fællesskab opstiller listen. Den seneste er lavet i 2006.

Hitlisten er lavet ud fra en økonomisk vurdering, således at de områder, det bedst kan betale sig at gøre noget ved ud fra et økonomisk synspunkt, står øverst.

Hitlisten kan ses på http://www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=728. Bemærk, at teksten er på engelsk.

USA’s præsident, George W. Bush, er tilhænger af ideerne bag Copenhagen Consensus.

Copenhagen Consensus bliver af kritikere beskyldt for at være for kortsynet, og mange kritikere mener, at det er umuligt at gøre miljø op i penge.

'Et ton mindre'

'Et ton mindre' er en stor kampagne, som Miljøstyrelsen (www.mst.dk) står i 2007.

Målet er, som navnet antyder, at mindske udslippet af CO2 med et ton.

Kampagnen er rettet mod skoleelever i 7.-10. klasse samt gymnasieelever.

Formålet er at få unge mennesker til at tage ansvar for at mindske udslippet af drivhusgasser.

SKOLERNES DATABASESERVICE 
Emu’en: http://emu.dk Her kan du søge stof om global opvarmning og drivhuseffekt. Du kan også søge i forskellige databaser og leksika, når du vælger SkoDa: Skolernes Databaseservice.

INFOMEDIA
InfoMedia, som findes ved at gå ind på https://emu.dk/. Skolebibliotekaren kan hjælpe med brugernavn og kode.InfoMedia indeholder artikler fra danske aviser og dagblade, og her kan du søge baggrundsviden om global opvarmning, drivhuseffekt, smeltning af poler, m.v. InfoMedia har en særlig anmelderdatabase, hvor du kan søge på foromtaler og anmeldelser af filmen. Vælg Anmelderdatabasen fra 2000 og frem. Søg fx på 'En ubekvem sandhed'.

InfoMedia er et godt sted at søge information, når man skal arbejde med noget aktuelt. Hvis eleverne ikke er vant til at arbejde i denne enorme avis-database, skal man overveje at demonstrere, hvordan man kommer ind på den og søger bestemte artikler i den. Det er en professionel database, og den er derfor ikke pædagogisk tilrettelagt til skoleelever.

WIKIPEDIA
www.wikipedia.dk dukker tit op som første hit, når man ”googler”. Wikipedia er et brugerstyret netbaseret leksikon. Alle kan skrive artikler i Wikipedia, og alle kan rette og tilføje. Det er altså vigtigt, at eleverne bliver gjort opmærksom på, at det kan være meget subjektivt, hvad der står. Men der kan til gengæld også findes opslag, som ikke findes i andre leksika.

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT – DMI
www.dmi.dk kan andet end at vise vejrudsigten. Der findes mange artikler om klimaet og fænomener, der opstår som følge af vejret, for eksempel pollen- og algeforekomster. Det kan være lidt svært at orientere sig, da der er meget information, derfor har vi i dette materiale forsøgt at guide lidt mere detaljeret gennem siden.

NATIONAL SNOW AND ICE DATA CENTER – NSIDC
På den engelsksprogede, undervisningsrettede hjemmeside http://nsidc.org/sotc/ findes grundig og pædagogisk formidlet viden omkring gletsjere, havis, permafrost, temperaturstigning m.v. samt meget anvendelige grafer og satellitbilleder baseret på de nyeste målinger. Desuden findes et ”glossary” med yderligere forklaring af konkrete fagord og begreber på http://nsidc.org/cgi-bin/words/letter.pl?G. Siden ligger som en del af National Snow and Ice Data Centers hjemmeside. National Snow and Ice Data Center er et statsstøttet forskningscenter, der hører under Colorado Universitets afdeling for miljøstudier.

FILMENS HJEMMESIDE
Filmens hjemmeside www.climatecrisis.net er på engelsk, men de fleste elever vil kunne få noget ud af at surfe rundt på den. Under punktet "Take Action" er der en lang række forslag til handling på mange niveauer – også det helt personlige fx "Ten things to do".

VERDENSNATURFONDEN – WWF
Verdensnaturfonden i Danmark har en hjemmeside, www.wwf.dk, hvor man under punktet klima, kan finde foreningens målsætning på området, fakta og forslag til handling. Man kan også kontakte Verdensnaturfonden med spørgsmål og måske få besøg af en gæstelærer i klassen.

NATURFAGSCENTERET – NORGE
Naturfagscenteret er et nationalt norsk ressourcecenter for naturfagene i børnehave, grundskole og læreruddannelsen. På hjemmesiden www.viten.no viser Naturfagscenteret ved hjælp af animationer og interaktive opgaver, nogle konsekvenser af drivhuseffekten. Man skal lade sig registrere på web-sitet og modtager hurtigt derefter et password, så man kan komme i gang.

FREMSKRIDT PÅ AFVEJE
I efteråret 2006 samarbejder Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut om temapakken 'Fremskridt på afveje'. Titlen dækker over 8 dokumentarfilm om, hvordan den teknologiske udvikling i visse tilfælde har ledt til alvorlige miljømæssige problemer. Eksemplerne er sat i et historisk perspektiv og illustreres med bl.a. interviews og arkivmateriale. Filmene kan ses på Filmcentralen. Til filmene hører et undervisningsmateriale, udarbejdet af DR Undervisning og DFI.

Filmene i 'Fremskridt på afveje' handler ligesom 'En ubekvem sandhed' om menneskeskabte miljøproblemer. Nogle af de sammenfald, der springer i øjnene, når man holder disse films historiske eksempler op over for Al Gores udsagn i 'En ubekvem sandhed', er, at journalister er med til at påvirke den almene befolkning og nedtone deres kritik af forholdene, også selvom sund fornuft og diverse eksperter argumenterer anderledes. Desuden fremhæver filmene, ligesom Al Gore, at den manglende handlekraft er styret af kommercielle interesser og politikeres manglende vilje.