Introduktion og formål
Formålet med undervisningsmaterialet er at give eleverne viden og indsigt inden for emnerne misinformation og desinformation. Formålet er også at give dem færdigheder i at forholde sig kritisk tænkende i en digital informationsstrøm, hvor nye teknologier som deepfake medvirker til at sløre skellene mellem sandt og falsk. Ikke mindst får eleverne viden om, hvordan filmiske virkemidler kan bruges til at manipulere med vores oplevelse af, hvad der er autentisk eller ej. Materialet gør sig relevant inden for både historie, samfundsfag og dansk.
Historie efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Historiebrug.
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Færdigheds- og vidensområde: Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed. Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed.
Samfundsfag efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Politik.
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.
Færdigheds- og vidensområde: Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger. Eleven har viden om mediers betydning for politik.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Kommunikation.
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområde: Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet. Eleven har viden om kommunikationsetik.
Kompetenceområde: Kommunikation.
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområde: Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab. Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen ’In Event of Moon Disaster’ er en del af en fysisk kunstinstallation af samme navn fra 2019. Installationen har turneret rundt i verden og kan ses på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation i forbindelse med udstillingen 'Kommunikation i krise'.
’In Event of Moon Disaster’ er også et større oplysningsprojekt, der sætter fokus på brugen af deepfake-teknologi. Filmprojektet har opnået bred anerkendelse for sin spektakulære måde at inddrage den særlige teknologi og samtidig illustrere, hvordan man med brugen af deepfakes kan manipulere med vores virkelighedsoplevelse. Det udmærkede sig blandt andet i en pris ved den anerkendte dokumentarfilmsfestival IDFA i 2019.
Den alternative fortælling om Apollo 11’s månelanding i 1969 viser, at den hurtige udvikling inden for kunstig intelligens også medfører et stigende krav til vores kritiske tænkning.
Som en del af projektet er der udarbejdet grundige beskrivelser af filmens tilblivelse, projektets formål, mekanismerne bag deepfake og kunstig intelligens. Alt sammen er frit tilgængeligt på projektets hjemmeside (dansk version). ’In Event of Moon Disaster’ er et oplagt afsæt for digital dannelse og læring inden for forskellige faglige områder.
Filmens credits
Titel: In Event of Moon Disaster
Produktionsland og -år: USA, 2019
Instruktion: Francesca Panetta og Hasley Burgund
Længde: 6 minutter
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet
Forforståelse
’In Event of Moon Disaster’ er en kontrafaktisk fortælling om månelandingen i 1969. I forforståelsesopgaven skal eleverne både undersøge kilderne på sitet og se et uddrag fra en udsendelse, der skildrer månelandingen, som den rent faktisk fandt sted. På den baggrund skal de tale om, hvilken historisk og politisk betydning det havde, at månelandingen lykkedes – og at den blev transmitteret i direkte tv til over én milliard mennesker.
Handling
’Event of Moon Disaster’ åbner med række sammenklippede arkivoptagelser af månelandingen i 1969. Rammen er dermed sat for den historiske begivenhed. Men som fartøjet nærmer sig måneoverfladen, tager alarmerne til, og uroen stiger i de skælvende scener. Både billederne og lydene indikerer, at noget ved opsendingen er ved at gå galt. Til slut forsvinder forbindelsen, og skærmen skifter til pausebillede.
Efter kort tid blænder billedet op for en live-transmitteret tale med den amerikanske præsident, Richard Nixon, i Det Hvide Huse. I talen udtrykker Nixon sin sorg over tabet af de tre astronauter og hylder deres heltemodige indsats. Nixon holdt aldrig denne tale, men den var skrevet og lå klar i tilfælde af en ulykke.
 |
 |
 |
|
Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality) |
||
Temaer
Hvad hvis vi ikke kan stole på det, vi ser og hører?
Vi bør forholde os kritiske til, hvordan en person vælger at udlægge en sag eller en holdning. Vi bør også forholde os kritiske til den måde, personens udtalelser bliver fremstillet i medierne.
Men straks vanskeligere bliver det, når vi ikke engang kan være sikre på, at det, vi ser og hører, stemmer overens med det, vi ser og hører på. Denne udviskning mellem virkelighed og manipuleret virkelighed har fået en ny dimension med deepfake. Derfor skal eleverne forholde sig til spørgsmål om, hvad en deepfake-video er, hvordan deepfakes kan være så virkelighedstro, hvilke samfundsmæssige konsekvenser en deepfake-video kan have, og hvilke etiske spørgsmål der knytter sig til brugen af deepfake-teknologi.
En deepfake-videos liv og aflivning
Man kan til en vis grad sige, at al formidling af virkeligheden indeholder en form for fordrejning eller vinkling, og at virkeligheden ikke er mulig at formidle i sin rene form. Dette gælder også ved brugen af levende billeder og lyd. Nogle gange kan man tale om, at vinklingen af virkeligheden sker med sigte på at ville manipulere eller desinformere modtageren. Her tillader deepfake-teknologi, at man laver nogle meget radikale og troværdige fordrejninger af, hvad en given person rent faktisk har udtalt eller gjort. Derfor skal eleverne forholde sig til de sociale dynamikker, der kan være med til at gøre deepfake-videoer til virale hits – og hvad man kan gøre for at spotte deepfake-manipulation.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Klippetempo og lyd
Eleverne analyserer klippetempo og lyd i filmens første del (de første ca. fire minutter).
Her fokuserer de på, hvordan tempoet i klipperytmen ændrer sig og er med til at skabe en mere intensiverende stemning. På samme måde er brugen af synkron effektlyd, i form af bippende alarmer, også med til at underbygge den stigende spænding.
Med fokus på reallyd analyserer eleverne også, hvordan lydsiden i arkivmaterialet er med til at underbygge en oplevelse af filmens autenticitet. Som virkemiddel er lyden med til at forstærke forventningen om, at den efterfølgende tale fra Nixon er autentisk og virkelig.
Dramaturgi: Tre-akter-modellen
Under elevdelens punkt 3 ('Handling') bliver eleverne bedt om at inddele filmens handlingsforløb i tre dele ud fra tre-akter-modellen. Med denne øvelse skal det gerne blive synligt for eleverne, hvordan filmen benytter en særlig dramaturgisk opbygning til at skabe spænding og fremdrift i filmens handlingsforløb. Vær opmærksom på, at ’In Event of Moon Disaster’ ikke indeholder alle klassiske elementer i en filmopbygning, og at flere af punkterne i tre-akter-modellen derfor ikke vil være lige fremtrædende.
Første akt: Man kan lave en inddeling, hvor første akt udgøres af arkivklippene, der introducerer astronauterne, månemissionen og alle tilskuerne samt filmens vigtigste karakterer, konflikt, temaer og miljø. Første akt afrundes med, at de tre astronauter sendes afsted på deres mission.
Andet akt: Det begynder roligt, men hurtigt melder problemerne sig i form af begyndende alarmer og en undren hos astronauterne og i kontrolcenteret. Med mere intensiverende alarmlyd og stigende klippetempo eskalerer uroen og problemerne, som hen mod afslutningen på akten udvikler sig op mod et klimaks.
Tredje akt: Her indtræffer klimaks, da vi bliver bekendt med, at kontrolcenteret har mistet kontakt til astronauterne. Derefter følger en forløsning – om end den er tragisk – ved at præsident Nixon i sin tale udtrykker sin sorg over tabet af de tre astronauter.
|
|
 |
 |
|
Framegrabs fra filmens klimaks, hvor udsendelsen fra rummet afbrydes og erstattes af en udsendelse fra Det Hvide Hus (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality) |
||
Genre: Fiktion forklædt som dokumentar
’In Event of Moon Disaster’ gør i høj grad brug af genrekoder, vi forbinder med den ikke-fiktive dokumentarfilmsgenre. I filmens indledende fase, op mod Nixons tale, kommer det til udtryk ved autentisk arkivmateriale med dertilhørende reallyd. Dog med nogle få væsentlige fiktive elementer, der primært består af den synkrone effektlyd, som giver oplevelsen af, at en alarm begynder at bippe om bord på rumfartøjet. I Nixons tale er det brugen af deepfake-teknologi, der spiller på dokumentarfilmsgenren ved at lade talen fremstå autentisk og virkelighedstro – på trods af at den netop er ren fiktion. Troværdigheden af klippet bliver understreget af det afsluttende zoom mod Nixons ansigt.
|
Sørg for, at eleverne bruger et filmredigeringsprogram, hvor man kan redigere i tempoet på en film. Se fx guide til iMovie her.
Som beskrevet er deepfake stadig en meget kompliceret og krævende teknologi at skulle bruge på en måde, så resultatet virker overbevisende (den lidt over to minutter lange Nixon-tale tog omkring tre måneder at få skabt tilfredsstillende).
Man kan kan også manipulere det filmiske udtryk med nogle lidt mere simple virkemidler. Eleverne skal selv forsøge at manipulere med det filmiske udtryk ved at ændre en smule i afspilningstempoet på en film.
|
Videre arbejde
’In Event of Moon Disaster’ giver rig mulighed for videre arbejde i form af tværfaglige projekter eller inden for fagene historie, samfundsfag og dansk.
Man kan arbejdere videre med emnerne misinformation og desinformation, der giver mulighed for en mere dybdegående undersøgelse af digitale medier. Se fx ’Nettets Vildveje’ eller materialet ’Stop, tænk, tjek det’, der ud fra et samfundsfagligt og historiefagligt perspektiv udfolder manipulationens historie og betydning for samfundsforhold – og hvordan falske nyheder skal forstås i en digitaliseret nutid.
En anden mulighed er at arbejde videre med det filmiske perspektiv ved at undersøge, hvordan forskellige filmiske virkemidler slører skellet mellem fakta og fiktion på sociale medier. Se undervisningsmaterialet ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’, der indeholder et både danskfagligt og samfundsfagligt perspektiv. Her skal eleverne undersøge, hvordan samspillet mellem hybridgenrer, multimodalt indhold og de digitale delingsplatforme præger den måde, vi oplever og skaber digitalt indhold.
