Filmatiseringer - Indskoling Lærer

Hjem
  • Introduktion
  • Hvad er en filmatisering?
  • Vitello vil have en far
  • Fyrtøjet
  • Links og litteratur

Introduktion

Denne del retter sig mod undervisningen i dansk i indskolingen og tager udgangspunkt i følgende værker:

  • ’Vitello vil have en far’ (Kim Fupz Aakeson, 2018 – filmatiseret 2018). 
  • ’Fyrtøjet’ (H.C. Andersen, 1835 – filmatiseret 1907).

Bogen ’Vitello vil have en far’ kan lånes på landets CFU’er – i visse afdelinger dog kun som e-bog. Filmatiseringen kan både streames på Filmcentralen og MitCFU

’Fyrtøjet’ findes i en lang række eventyrbøger (se 'Links og litteratur'), og den kan læses online her.

Filmatiseringen kan ses her (nederst på forsiden).

Materialet indeholder:

  • En kort generel introduktion til filmatiseringer med opgaver, der bringer elevernes forforståelse i spil.
  • Spørgsmål til ’Vitello vil have en far’ og interview med bogens forfatter, Kim Fupz Aakeson, der også har skrevet filmens manuskript.
  • Spørgsmål til ’Fyrtøjet’ og kreative opgaver til filmen.

Opgaverne er ikke direkte henvendt til eleverne, men samtalespørgsmål, man kan bruge i fællesskab i klassen. 

Foto: 'Vitello' (2018) / Ja Film
Framegrab: 'Fyrtøjet' (1907) / Nordisk Films Kompagni

Forforståelse

For at arbejde med materialet skal eleverne være i stand til at forstå og genfortælle en handling. Man kan som lærer selv vælge, hvilke begreber og filmiske virkemidler man vil introducere undervejs alt efter elevernes evner og alderstrin. Se forslag under ’Fyrtøjet’. Brug Filmcentralens Filmleksikon.

Faglige mål

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål for dansk efter 2. klasse:

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan følge forløbet i en fortælling (færdighedsmål).
  • Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler (vidensmål).
  • Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten (færdighedsmål).

Målene oversat til elevsprog

  • I skal arbejde med, hvad der sker, når man laver en bog eller historie om til en film.
  • I skal øve jer på at genfortælle handlingen i bøger og film.
  • I skal øve jer i at sammenligne bog og film.
  • I skal lære noget om, hvordan man fortæller historier på film.
Foto: 'Vitello' (2018) / Ja Film

Hvad er en filmatisering?

Følgende spørgsmål har til formål at skabe forforståelse og åbne for emnet. 

Brug fx eventyr som eksempel:

  • Har I set nogen film, der er lavet ud fra bøger? Hvilke af dem har I også læst bogen til?
  • Hvad var godt i de film, I også har læst? Hvad var dårligt eller skuffende?
  • Ved I, hvad det kaldes, når en film er lavet ud fra en bog? (Filmatisering).
  • Hvad er den bedste filmatisering, I har set? Hvorfor?
  • Hvad er den dårligste filmatisering, I har set? Hvorfor?
  • Hvilke forskelle er der på at læse en bog og se en film?
  • Er det bedst at læse bogen først og se filmen bagefter? Eller er det bedre omvendt?
Foto: 'Ternet Ninja' (2018) / A Film Production
Foto: 'Otto er et næsehorn' (2013) / Crone Film
Foto: 'Buster' (2021) Andreas Bastiansen / Crone Ungfelt ApS
Foto: 'Harry Potter og fangen fra Azkaban' (2004) / Warner Bros
Billeder fra forskellige filmatiseringer.

Handling

  • Skal en film altid have samme handling som bogen?
  • Hvorfor tror I, at handlingen nogle gange bliver lavet om?

Personer 

  • Skal der altid være samme personer med i filmen som i bogen?
  • Må man lave om på personernes måde at være på?
  • Hvorfor tror I, at personerne nogle gange bliver lavet om?

Suppler elevernes svar:

  • På film vil man gerne have handling og action. Derfor er kun det vigtigste taget med i en filmatisering – dér, hvor personerne gør noget. 
  • Bøger med mange personer eller en indviklet handling kan gøres enklere på film, så det hele er lettere at forstå. Film må heller ikke være for lange. Men nogle gange klager folk også over, at der mangler noget fra bøgerne i en filmatisering. 
Foto: 'Askepot' (1950) / Walt Disney Productions
Foto: 'Robin hood' (1973) / Walt Disney Productions

Vitello vil have en far

’Vitello vil have en far’ er en del af den meget populære Vitello-serie, som er skrevet af Kim Fupz Aakeson. Serien følger den 7-årige Vitello, som bor alene sammen med sin mor. 

Bogens forfatter, Kim Fupz Aakeson, har selv skrevet manuskript til ’Vitello vil have en far’ og de øvrige filmatiseringer af serien, hvilket gør, at handlingen i bøgerne og filmene stort set er identiske. 

Forskelle og ligheder mellem bog og film

Lav et todelt skema med overskrifterne ”BOG” og ”FILM”. Udfyld sammen i klassen de enkelte afsnit fra bogens handling. Gem skemaet, så I kan udfylde bogens handling, når I har set filmen.

BOG FILM

Introduktion om Vitello og boligområdet (s. 1-2).

(Ikke med i filmen)

Moren kalder faren en sjuft og siger, at Vitello ikke skal være som ham. (Ikke med i filmen)

Tvillingerne Max og Hasse ser på, at deres far vasker bil. Max eller Hasse spørger til Vitellos far. Vitello afviser, at forældrene er skilt.

Vaskescenen er længere. Vitello kommer selv til at nævne faren. Han fantaserer om farens bil.

Vitello spiser spaghetti med moren og foreslår, at de inviterer faren til middag. Moren afviser.

Vitello bærer varer ind sammen med moren og foreslår, at de inviterer faren til middag. Moren afviser.

(Ikke med i bogen) Vitello fantaserer om forskellige typer fædre.
Vitello prøver manden med jakkesættet som far. Manden siger, at børn har knald i låget. Samme.

Vitello prøver elektrikeren som far. Elektrikeren bliver rørt og giver Vitello pantflasker.

Samme.

Vitello taler med pølsemanden, som hører dårligt, men kalder ham "min dreng". Vitello henter tvillingerne og introducerer pølsemanden som sin far. Tvillingerne er imponerede over, at Vitello har en pølsemand som far, selvom han ikke giver gratis pølser til "alle fremmede rollinger". Samme.
(Ikke med i bogen) Vitello spiser chokoladekage med moren og fortæller hende, at han ikke behøver en far, når han har hende.

Der er enkelte ændringer i scenerne med de tre mulige fædre. Når skemaet er udfyldt, kan I tale om:

  • Er det store eller små ting, der er lavet om?
     
  • Er ændringerne gode eller dårlige?
     
  • Hvad synes I om den nye slutning? Hvorfor mon den ikke er med i bogen?
     
  • Hvad kunne I bedst lide – bog eller film? Hvorfor?
     
  • Giv en vurdering af filmatiseringen på 1-5 stjerner, og begrund.
     
Foto: 'Vitello' / Ja Film

Interview med Kim Fupz Aakeson

I kan efterfølgende se interviewet med Kim Fupz Aakeson, hvor han fortæller om ændringerne. Tal bagefter om:

  • Synes I, at han giver gode forklaringer på, hvad der er lavet om? 
  • Er I enige i Kim Fupz’ valg? Hvorfor/hvorfor ikke?

Fyrtøjet

’Fyrtøjet’ er skrevet i 1835 og er ét af H.C. Andersens mest populære eventyr. Det er oprindeligt en gendigtning af Brødrene Grimms eventyr ’Det blå lys’ (1821).

Filmatiseringen er fra 1907 og har en ung Robert 'Storm' Petersen i hovedrollen som soldaten. Læs/genfortæl eventyret for eleverne først, da handlingen i filmatiseringen kan være svær at forstå. Årsagen er formentlig, at ’Fyrtøjet’ som historie har været så kendt, at man i stedet har ladet sig fortrylle af det nye filmmedie og set stort på fortællingen. 

Fortæl eleverne, at et fyrtøj er et lille stykke metal og en flintesten, som man brugte sammen med noget, der var let at tænde – fx en fyrsvamp. Når man slog metal og flintesten sammen, gav det en gnist, så man kunne få ild i svampen (se billedet herunder).

Foto: Theo V. Bresler, 'Tinderbox', Wikimedia Commons

Efter oplæsning/genfortælling kan I tale om:
 

  • Hvad kan være svært at vise i en film?
     
  • Hvordan ville I vise, at hundene er store?

Forbered eleverne på at se filmen, der sandsynligvis er noget anderledes end det, de plejer at se:
 

  • Filmen er over 100 år gammel, og teknik/kameraer var ikke så udviklede som i dag.
     
  • Der er ingen lyd på filmen. I stedet sad der en pianist i biografen og spillede musik, der passede til, mens hun/han så filmen.
     
  • Film blev ikke optaget digitalt, men på filmruller. Dengang var det nitratfilm, som er meget ustabile og kan begynde at brænde af sig selv ved stuetemperatur (se 'Links og litteratur'). Mange af de gamle stumfilm har derfor skader – det gælder også ’Fyrtøjet’ (specielt i slutningen).

Når I har set filmen, kan I tale om følgende spørgsmål. Vurdér selv, hvilke filmiske begreber eleverne skal kende til – se fremhævninger med link til Filmcentralens Filmleksikon
 

  • Er det store eller små ting, der er lavet om?
     
  • Hvad var ikke med i filmen? (Krydsene på dørene og dommerne, der bliver kastet op i luften)
     
  • Hvorfor mon det ikke var med? (Svært at vise med datidens teknik og dyrt med kulisser)
     
  • Hvad var anderledes i forhold til de film, I plejer at se (ingen lyd/tale, sort-hvid, kun én beskæring, få klip)
     
  • Hvordan fik man hundene til at forsvinde? (Klipning)
     
  • Så hundene så store ud, som I regnede med? Hvordan kunne man have gjort hundene store? (Frøperspektiv fra soldatens synsvinkel)
     
  • Hvordan kunne man få soldaten til at se lille ud i forhold til hundene? (Fugleperspektiv fra soldatens synsvinkel)
     
  • Hvad kunne man have gjort for at vise, at soldaten brugte fyrtøjet eller havde mange penge?
     
  • Hvordan kunne man have vist, at soldaten var glad eller bange? (Beskæring i halvnær eller nær af ansigt)
Framegrabs: 'Fyrtøjet' (1907) / Nordisk Films Kompagni

Prøv selv – kreative filmopgaver

Herunder er et par forslag til, hvordan man kan arbejde videre med de filmiske virkemidler (eller manglen på samme) i ’Fyrtøjet’. Tilpas eller udbyg opgaverne efter elevernes evner/alder.

Få en ting til at forsvinde – som hundene i filmen – ved hjælp af klipning:
 

  • Stil et kamera på et stativ, eller stil en mobil/tablet i en holder.
     
  • Stil en række ting op foran kameraet.
     
  • Film nogle sekunder af opstillingen.
     
  • Fjern én af tingene. Pas på ikke at rykke på de andre.
     
  • Film opstillingen nogle sekunder igen.
     
  • Klip de to optagelser sammen. Det vil nu ligne, at én af tingene på magisk vis forsvinder.
     

Overvej at lave papfigurer af de tre hunde og soldaten og optage hundene, der forsvinder én efter én.

Gør én elev stor og en anden lille ved hjælp af perspektiv:
 

  • Film én elev nedefra i frøperspektiv.
     
  • Film én elev oppefra i fugleperspektiv.
     
  • Lav to optagelser med hver på den måde.
     
  • Klip de fire optagelser sammen, så man ser de to elever på skift. Den ene elev vil virke stor og den anden lille.

Sammenligning 

Man kan også sammenligne ’Fyrtøjet’ med filmatiseringen af ’Den lille pige med svovlstikkerne’ (2016). Se 'Links og litteratur'.

Foto: 'Den lille pige med svovlstikkerne' (2016) / Nadasdy Film
Framegrab med Soldaten og Prinsessen: 'Fyrtøjet' (1907) / Nordisk Film Kompagni

Links og litteratur

Generelt

  • Peter Schepelern: 'Fra bog til film'
    Baggrundsartikel om filmatiseringer (Filmcentralen).
  • Henrik Vejen: 'Fra bog til film'
    Baggrundartikel om filmatiseringer (Ekko).

Andre undervisningsmaterialer med  opgaver om filmatiseringer

Fyrtøjet

Vitello vil have en far

Jeg er William

  • Filmdatabasen: 'Jeg er William'
    Det Danske Filminstituts side om 'Jeg er William' inklusive credits og trailer.
  • Filmcentralen: 'Jeg er William'
    Undervisningsmateriale til 'Jeg er William'.

Antboy

  • Filmdatabasen: 'Antboy'
    Det Danske Filminstituts side om 'Antboy' inklusive credits og trailer.
  • Filmcentralen: 'Antboy'
    Undervisningsmateriale til 'Antboy'.

Valhalla: Ulven er løs

  • Peter Madsen, Henning Kure og Henning Kirk: 'Valhalla: Den samlede saga bind 1-5'. Carlsen, 2010-2011
    Masser af skitser, baggrundsviden og forfatternoter om serien.
  • Filmdatabasen: 'Valhalla' (1986)
    Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (1986) inklusive credits.
  • Filmdatabasen: 'Valhalla' (2019)
    Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (2019) inklusive credits og trailer.
  • Filmcentralen: 'Valhalla'
    Undervisningsmateriale til 'Valhalla' (2019).
  • Martin Brygmann: 'Lokes rapsody'
    Officiel musikvideo fra Warner.
  • Finn Stefánsson: 'Loke'
    Den Store Danske om Loke.
  • Finn Stefánsson: 'Thor'
    Den Store Danske om Thor.
  • Jens Peter Schjødt, Finn Stefánsson og Morten Warmind: 'Nordisk religion og mytologi'
    Den Store Danske om nordisk mytologi.
  • Kristine Glerup og Rasmus Fahrendorff: 'Guder i den nordiske mytologi'
    Kristelig Dagblads side om guderne i den nordiske mytologi.
  • Nationalmuseet: 'Vikingernes gamle tro'
    Nationalmuseets side om nordisk mytologi.
  • Sandra Østervang Nielsen: 'Thor gik fra tordengud til følsom muskelmand'
    Kristelig Dagblads side om filmatiseringer af guderne i den nordiske mytologi.
  • Olivia Celeste Kyed Kenvig: 'Homoseksuelle superhelte bliver for første gang gift i Marvel-universet'
    DR-artikel om diversitet i helteuniverser, herunder om Lokes køn og seksualitet.

Intet

  • Filmcentralen: 'Intet'
    Undervisningsmateriale til 'Intet'.