DENNE FILM INDGÅR I MED SKOLEN I BIOGRAFEN I SÆSON 2022/2023
TRAILER
Kort introduktion
En dag beslutter Pierre Anthon sig for at forlade 8. klasse. Han sætter sig op i et blommetræ, hvorfra han præsenterer sine klassekammerater for tilværelsens meningsløshed. Pierre Anthons ord sætter en voldsom reaktion i gang i klassen, der går sammen om at skabe en ”dynge af betydning” gennem en række rituelle handlinger. Hvert ritual bliver mere og mere grænseoverskridende.
I dette forløb skal I arbejde med filmatiseringen af Janne Tellers ungdomsbog ‘Intet’. Det er en barsk, filosofisk og eksistentiel fortælling om unge menneskers jagt på meningen med livet.
Materialet indeholder både en lærer- og en elevdel, der er opbygget efter samme struktur med fokus på filmens handling, temaer og filmsprog.
FAGLIGT FOKUS
Temaer
- ‘Intet’ som filmatisering
- Dyngen af betydning
- Absurd realisme
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Billedbeskæring, kameravinkler, voice over
- Dramaturgi: Fra anslag til rammefortælling
- Genre: Ungdomsfilm med gysertræk
Dette materiale er skrevet af Jan Frydensbjerg, maj 2022.