Kort introduktion
12-årige Georgie har mistet sin mor og har siden boet alene i deres lejlighed. Georgies bedste ven, Ali, hjælper hende i hverdagen, og sammen har de en ”forretning” kørende for at tjene penge; de stjæler cykler og sælger dem videre. Georgie savner naturligvis sin mor, og hun forsøger at komme igennem sorgen ved at bygge et tårn til himlen. Men en dag får Georgie uventet besøg, og gæsten kommer til at vende op og ned på hendes liv.
I dette forløb skal I arbejde med filmen ’Georgies verden’. Materialet indeholder både en del til lærer og elev. De er opbygget efter samme struktur med fokus på filmens handling, temaer og filmsprog.
I elevdelen er der opgaver til dansk og sprogopgaver til engelsk.
FAGLIGT FOKUS
Temaer
- Venskab
- Tab og savn
- Forsoning
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Farver, flashback/indklip og klipning
- Dramaturgi: Berettermodellen – byg den
- Genre: Drama
Trailer
Denne film indgår i Med Skolen I Biografen 2024/25
Dette materiale er skrevet af Lene Dahlquist Hansen, maj 2024.