Om filmen 

’Scrapper’, eller på dansk ’Georgies verden’, er en britisk film, som i 2024 blev nomineret til en BAFTA-pris i kategorien ”Outstanding British film of the year”. Den vandt desuden Young Audience Award i 2023. Øvrige priser kan ses her.

Filmen er interessant for undervisningen, fordi den skildrer kriser, som vi alle i vores liv må gå igennem. Hvordan vi kommer igennem dem, handler om, hvordan vi tackler dem – og hvem der kan støtte os i processen. De filmiske virkemidler gør både filmen alvorlig og på samme tid let og udramatisk.

Forforståelse

Før filmen kan man tale om, hvordan og hvorhenne børn egentlig bliver opdraget.

Er det kun hjemme hos forældrene, eller kan andre voksne og børn bidrage? 

Tal også gerne overordnet om "at tackle sorg", og hvad det overhovedet vil sige. 

Filmens credits

Titel: Georgies verden
Originaltitel: Scrapper 
Produktionsland og -år: Storbritannien, 2023
Instruktion: Charlotte Regan
Længde: 84 min.
Distribution: Angel Films 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle

Medvirkende:
Lola Campbell
Alin Uzun
Harris Dickinson
M.fl.
 

Georgie er lille, sjov og lynende intelligent. Hun er en ægte “scrapper”, en person, der ikke finder sig i noget. Sammen med sin bedste (og eneste) ven, Ali, driver hun forretning i den lille by, hvor de bor. Georgie har brug for pengene, da hun selv skal betale huslejen. Hendes mor er død, og hendes far, der aldrig har været inde i billedet, er der ikke til at forsørge hende.

Deres forretning går ud på at stjæle cykler og sælge dem videre til den lokale cykelhandler. Ali beskytter hende mod myndighederne og fortæller ikke nogen, at hun bor alene. Selv hævder Georgie, at hendes onkel er flyttet ind efter morens død. Børnene i kvarteret synes, at Georgie er underlig, og i skolen har hun heller ikke succes. Ali er den eneste, der lader til at forstå og acceptere hende. I Georgies lejlighed er der et aflåst rum, som kun hun har adgang til. Her går hun ofte ind om natten, hvis ikke hun går udenfor og afspiller en video af sin mor på telefonen.

En dag, da hun har besøg af Ali, hopper en mand ind i haven og banker på. Først er de to venner lidt nervøse, men da manden, Jason, fortæller, at han er Georgies far, bliver tonen anderledes. Jason ønsker at mindske afstanden mellem ham og hans datter, så han prøver at opføre sig som en rigtig far. Det falder ikke i god jord hos Georgie, men senere, hvor han og Georgie er nødt til at flygte fra politiet, bløder hun langsomt op for ham.

En aften opdager Georgie, at hendes telefon er væk – sammen videoen af moren. I panik løber hun ud for at finde den. Undervejs møder hun en pige fra skolen, som synes, at en tabt telefon ikke er noget at bekymre sig om. Georgie bliver sur og slår pigen ned. Næste morgen konfronterer pigens mor Jason. Hun siger, at der må være noget galt med Georgie, og at det skal anmeldes til myndighederne. Jason og Georgie stikker derfor af sammen. 

Efterfølgende leder de efter Georgies telefon med en metaldetektor. Under deres søgen kommer de tættere på hinanden og deler deres fortid. Jason opfordrer Georgie til at mødes med pigen fra skolen og sige undskyld, men hun nægter og løber hjem. Derhjemme indser han, at datteren ikke har det godt, da han låser sig ind på hendes værelse, hvor hun bygger et tårn til himlen.

Dagen efter vågner Georgie op, og Jason er væk. En seddel på bordet beskriver, at hun skal lytte til en voicemail mellem Jason og Georgies mor. Her fortæller moren åbenhjertigt om sin sygdom, hvor meget hun elsker sin datter, og hvordan Georgie ligner sin far i alt, hvad hun gør. Georgie og Jason aftaler, at han bliver hos hende, da de begge i virkeligheden har brug for hinanden. Til sidst hjælper både Jason og Ali med at male Georgies stue.
 

Venskab

Georgies bedste ven, Ali, er hendes mest fortrolige. Han er den eneste i filmen, der forstår, hvorfor Georgie er, som hun er. Ali er klar over, at hun forsøger at komme igennem tabet af sin mor, og lader hende derfor gøre, som hun gør. Han ser igennem fingrene med, at hun bor alene som 12-årig, og han hjælper hende med at snyde de sociale myndigheder. Vennen hjælper også Georgie med at tjene penge, og de er sammen om at begå kriminalitet, når de sælger stjålne cykler videre.

Ali er både vidne og støtte til alt det, Georgie må gøre for at arbejde sig igennem sorgen og samtidig bevare mindet om moren. Georgie lader ingen andre komme tæt på hende, heller ikke Jason, selv om han er hendes far og på papiret hendes nærmeste. Men Ali og Georgie bliver også uvenner, da Ali konfronterer hendes mangel på tiltro til andre mennesker. De går derfor hver til sit i en periode.

Tab og savn 

Georgie prøver at komme igennem morens død på forskellige måder: Hun holder lejligheden på samme måde som sin mor. Puderne i sofaen skal ligge, som hendes mor plejede at lægge dem, og alt skal se ud, som da moren levede. På sin telefon har Georgie gemt en video af de to, der laver sjov sammen i stuen. Moren er glad og smilende og siger søde ting om Georgie. Om aftenen sætter Georgie sig ud mellem to boligblokke for at afspille videoen. Herude tør hun vise sårbarhed i mørket, hun græder og drømmer sig tilbage til situationen.

I det aflåste værelse i lejligheden har hun lagt en hemmelig plan. Georgie vil forsøge at komme tættere på sin mor ved at bygge et tårn, som når helt op til skyerne. Tårnet har hun bygget af forskellige metaldele, som hun har fundet. Byggeriet står næsten færdigt, og inden længe kan hun "banke hul" op til moren i himlen.

Forsoning

Alle Geogies anstrengelser handler om at forsone sig med tabet. Hun er klar over, at sorgen udvikler sig gennem faser, og hun noterer det, når hun opdager, hvilken fase hun er kommet til. Men på en måde fastholder hovedpersonen også sig selv i sorgen ved ikke at ændre på lejligheden; et desperat forsøg på at holde fast i fortiden. Til sidst flytter hun sig dog og maler stuen i en ny farve. 

På ydersiden er Georgie hård. Hun opfattes som en smule skør af skolekammeraterne, og ingen har særlig meget lyst til at være sammen med hende. Hun kører sit eget løb, men får tingene til at hænge sammen, blandt andet med hjælp fra Ali. Da Georgies far, Jason, kommer tilbage i hendes liv, har hun svært ved at stole på ham. Hun kan ikke forstå, hvorfor han forlod hende og moren, og bebrejder ham for det. Jason må derfor arbejde hårdt for at vinde hendes tillid. Men det lykkes, og også de forsones. 

Filmiske virkemidler

Farver 

Farverne i filmen er generelt stærke og iøjnefaldende. Det giver udtrykket en stemning af noget drømmende og muntert, som står i kontrast til det, der er på spil i tematikkerne; filmen kredser om nogle ganske alvorlige emner – både sorg og det at blive forladt. Men det farverige univers er med til at lette den tematiske alvor og gøre filmens grundstemning positiv. Det gør det som seer lettere at tage Georgies ulykke ind, så vi bedre kan identificere os med hovedpersonen og hendes situation.  

Flashback / indklip 

Undervejs i filmen ser vi en række flashbacks eller indklip, som underbygger eller udvider vores forståelse af karaktererne. En pigegruppe fra skolen fortæller fx om, hvad de synes om Georgie. Pigerne er klædt i lyserødt tøj og ser helt perfekte ud, i modsætning til Georgie, der klæder sig, som det passer hende. I et andet flashback giver drengene fra baggården deres mening. Man kan se de små klip som en slags "mockumentary", et lån fra dokumentarfilm, hvor personerne taler direkte til kameraet. 

I filmens begyndelse dukker der pludselig også talende edderkopper op på skærmen. Det er ikke på samme måde indklip, men scenerne har samme funktion. Det hele symboliserer Georgies gode fantasi, som bidrager til filmens lethed og humoristiske tone.

Klipning 

• Klippetempo
  
  I flere af scenerne foregår handlingen, og dermed klipningen, i højt tempo. For eksempel da Jason og Georgie må stikke af fra politiet, eller da Georgie mister sin telefon og i panik løber ud for at lede efter den. Denne type klipning er med til at skabe action og uro, og underbygger her den stemning, som karaktererne befinder sig i. 
• Montage
  
  Andre steder i filmen støder man på klippeteknikken montage. I en montage i begyndelsen af filmen ser vi fx Georgies daglige rutiner i lejligheden. De er både særligt vigtige for hovedpersonen og vores forståelse af hende. Det er også montage, da hun og Jason tilbringer en hel dag sammen. Her ser vi en række sammenhængende øjeblikke, hvor tiden er kort hos seeren, men lang hos hovedpersonerne, der er ved at bygge et tættere forhold.  

Dramaturgi: Berettermodellen – byg den 

Eleverne bliver både bedt om at analysere og bygge berettermodellen. Den kreative tilgang skal hjælpe dem med at få bedre overblik over filmens struktur og vendepunkter.    

• Anslag
  I begyndelsen af filmen møder vi Georgie. Vi ser hende udføre sine daglige gøremål i lejligheden, men fornemmer, at der er noget, der ikke er helt normalt. I et kort klip ser man hende krydse et ord af på en liste over sorgens faser, og hun pynter sofaen efter et billede af stuen, som hun har på sin telefon. På billedet sidder hendes mor i sofaen. 
• Præsentation
  Ali, som er Georgies bedste ven, bliver derefter introduceret. Man ser, hvor tætte de er, og hvad de laver sammen hver dag. Filmens realtid bliver afbrudt af fem små klip af personer, der alle kender Georgie. De fortæller hver især, hvad de tænker om hende. På den måde får man et udvidet indtryk af hovedpersonen.
• Uddybning
  Ali udfordrer Georgie. En aften, hvor de sover sammen, spørger han, hvilket sorgstadie hun er kommet til. Han kan ikke helt forstå, hvorfor Georgie hænger fast i, at alt skal se ud, som da moren døde. Han spørger hende også, hvad det er, hun laver i det aflåste rum. Georgie afbryder samtalen, og da Ali sover, lister hun ud af lejligheden og sætter sig til at se videoen af moren. På trods af Georgies evner til at klare sig selv kan man se, at hun føler sig alene og ensom. Det er svært for hende at stole på andre, og hun bruger mange kræfter på at fungere normalt. 
• Point of no return
  Da Georgies far, Jason, kravler over plankeværket i haven, er der pludselig noget helt nyt at forholde sig til. Jason forventer at kunne træde til som far, selv om han aldrig har været der for Georgie. Hovedpersonen bliver nødt til at forholde sig til dét oven i tabet af sin mor, men det kan også blive en ny start på livet.  
• Konfliktoptrapning
  Jason forsøger flere gange at komme tæt på Georgie. Han hjælper hende med at stjæle cykler, tager sig af husholdningen og køber et armbånd til hende i fødselsdagsgave. Men Georgie bebrejder hans fravær.  
• Klimaks
  I vrede og afmagt tæver Georgie en pige fra skolen, hvis mor truer både Jason og Georgie med store konsekvenser. I første omgang flygter far og datter fra situationen, men senere tager Jason affære og kontakter pigens mor. Hun påpeger, hvor gal den er med Georgie, og Jason indser derhjemme, at han må tage ansvar og gøre noget. 
• Udtoning
  I filmens slutning er Jason og Georgie kommet tættere på hinanden. De indgår en aftale om, at Jason gerne må blive hos Georgie og være hendes far.

Genre: Drama  

Filmen er først og fremmest et drama – et socialrealistisk drama, der udspiller sig i et humoristisk univers, fyldt med fantasi. De små indklip undervejs er inspireret af dokumentarfilmen og den såkaldte mockumentary (noget, der fingerer at være dokumentarisk og autentisk). Filmsproget bryder konventionerne for det alvorlige drama og leger med vores forventninger til genren. Især farverne udtrykker det fantastiske lag i filmen, og bliver som virkemiddel en komisk modvægt til filmens tragedie. 

Sprogopgaverne er inddelt i før- og efteropgaver samt opgaver om: 

• Themes
• Characters
• My opinion

Til sidst er der en filmøvelse med forslag til to forskellige opgaver at vælge mellem. I filmøvelsen kan eleverne vælge at producere en scene, der omhandler enten:

• Georgies telefonsamtale med socialkontoret.
• De talende edderkopper.
   

Tværfagligt

Filmen egner sig godt til et tværfagligt forløb mellem fagene dansk og engelsk. I begge fag kan man både arbejde med filmens temaer og sætte ord på det særlige filmsprog. 

Tematisk 

'Georgies verden' kan i kraft af sit tema, og sin originale formidling af sorg, være et afsæt for at tale om svære emner som netop døden, sorg og forsoning.