Filmleksikon A-Z

Synlig klipning

Ved synlig klipning bliver tilskueren opmærksom på, at der klippes. Det hedder også montage. En montage-sekvens kan fx skabe tidsforkortelse eller fremhæve en særlig stemning eller et tema.

Synlig klipning kan bryde vores indlevelse i filmen. Pludselig bliver vi opmærksomme på, at det er en film, vi ser, og ikke virkelighed. Hvis der er synlig klipning i en film, er det som regel kun i en meget lille del af filmen. Normalt er der usynlig klipning i det meste af filmen. Synlig klipning kaldes også akontinuerlig klipning, fordi den bryder med filmens kontinuitet (sammenhæng).

Der er grundlæggende to slags synlig klipning: Beskrivende synlig klipning og provokerende synlig klipning. 

Beskrivende synlig klipning kan have forskellige formål:

  • Det kan vise en proces eller udvikling i forkortet form. Det kan fx være en person, der træner til et vigtigt stævne. I glimt ser vi personen lave en række krævende øvelser. 14 dages træning vises på 30 sekunder. Tiden bliver forkortet ved hjælp af klipningen (se også opslaget Tidsforkortelse).
  • Det kan skabe stemning, vise et miljø eller etablere et tema. Det kan fx være en række indstillinger, hvor vi ser naturen eller en by, som filmens personer befinder sig i.

Tit er der både stemning og proces i en montage-sekvens. Fx hvis vi ser årstiderne skifte ved at bladene falder af et træ, der kommer sne, og så springer bladene ud igen.

I kortfilmen ”Skadet” (eksempel 1) er der en montage-sekvens med beskrivende synlig klipning. Det er en etablerende montage, dvs. det er i begyndelsen af filmen og præsenterer filmens location, titel og vigtigste credits. Vi ser billeder af den natur, personerne i filmen bevæger sig i. Montage-sekvensen skaber stemning og har også en symbolsk betydning. Vi ser en edderkop i sit spind lige inden filmens titel ”Skadet”. Og filmen handler netop om to børn, som bliver slået derhjemme og er fanget i et spind af frygt og løgne.

Eksempel 1
Beskrivende synlig klipning
"Skadet"
SE KLIP

Provokerende synlig klipning bliver mest brugt i eksperimenterende eller kunstneriske film. Her bliver tilsyneladende tilfældige, forskellige motiver klippet sammen. Tilskueren må selv prøve at finde mening i det, han/hun ser. Billederne kan få os til at fantasere og drømme. Når der bruges provokerende synlig klipning, er der frihed til at lade tankerne vandre.

Jump cut er en form for synlig klipning, hvor vi ser det samme motiv flere gange i en række indstillinger lige efter hinanden. Motivet er enten filmet fra samme vinkel eller fra lidt forskellige vinkler. Det virker, som om billedet hopper, eller som om personer i billedet bevæger sig i ryk. Det kan give en forvirret, hektisk eller kaotisk oplevelse.

I kortfilmen ”London ligger på Nordpolen” (eksempel 2) ser vi jump cut i en dramatisk scene, hvor to drenge slås. Samtidig er der korte indstillinger, dvs. højt klippetempo. Det giver os indtryk af kaos. Vi har svært ved at få overblik over, hvad der sker – ligesom drengene selv.

Eksempel 2
Jump cut
"London ligger på Nordpolen"
SE KLIP

Læs mere om klipning og se eksempler her:

Klipning
Krydsklipning og parallelklipning
Usynlig klipning
Klippetempo

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle