Om filmen
Instruktør Ulla Søe og producer Mette Mailand ønskede at lave en film om muslimske børn rettet mod børn. Det er ikke set tidligere i dansk dokumentarfilm. Det var vanskeligt for filmholdet at finde en muslimsk familie, der ville være med, men til sidst castede man den 11-årige Hassan, der bor med sin familie i Køge.
Filmen er både lavet som dokumentarfilm og som en webserie, der består af 17 små webisoder. De er blevet vist på DR Ultra og udgivet på Youtube for at bruge de medier, som målgruppen benytter sig af. De mange webisoder går mere i dybden med filmens temaer og har været en kæmpe succes. De indgår også her i materialet (se Webisoder) og kan bruges til at uddybe og perspektivere tematikker i filmen. Se en oversigt over filmens 14 afsnit og de 17 webisoder under Oversigt – filmafsnit og webisoder.
Til orientering mangler der en webisode på Youtube, hvorfor rækkefølgen af episoder ikke er den samme som her i materialet. Desuden er webisoderne på Youtube klippet ned. Brug derfor de originale webisoder her i materialet til undervisning (se Webisoder).
I undervisningsmæssig sammenhæng er filmen interessant i forhold til brugen af filmiske virkemidler og dokumentarfilm som genre (dansk) samt højtider, ritualer og nationalitetsfølelse (kristendomskundskab).
Filmens credits
Titel: Hassan og ramadanen
Produktionsland og -år: Danmark, 2017
Instruktion: Ulla Søe
Producent: PlusPictures ved Mette Mailand
Længde: 45 min.
Distribution: Det Danske Filminstitut
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Før I ser filmen
Før eleverne ser filmen, er det en fordel, at de kender til de mest grundlæggende filmiske virkemidler i forhold til billedbeskæring, indstillinger, synsvinkel, klipning og lyd. De skal også vide, at filmen er en dokumentarfilm. Se Links og litteratur.
Desuden skal de vide, hvad filmen handler om og have basalt kendskab til, islam, ramadan og eid. Dette kan man fordybe sig mere i, når man arbejder med elevopgaverne. Se under Links og litteratur for info om ramadanen.
Handlingsreferat
Dokumentarfilmen handler om 11-årige Hassan, hvis familie stammer fra Irak og har været i Danmark i ca. 16 år. Familien er shiamuslimer og består ud over forældrene og Hassan også af tre ældre brødre og en lillebror.
Hassan har besluttet at faste under den muslimske højtid ramadanen for første gang, fordi han gerne vil være en del af de voksnes fællesskab. Han må kun spise, efter solen er gået ned og kommer derfor sent i seng hver aften. Vi følger ham gennem en række hverdagsscener fra 6 måneder før ramadanen til afslutningen, der markeres med Eid-festen.
Under sin faste er Hassan mere træt end ellers og har svært ved at koncentrere sig i skolen og til skolekoncert. Det kniber også for ham at yde det bedste for sin fodboldklub, der taber en kamp. Han bliver rykket ned på andetholdet og er bange for at skuffe sin ene storebror, der engang var en dygtig fodboldspiller. Derfor beslutter Hassan at spise op til den næste kamp, som holdet heldigvis vinder.
Hassan glæder sig meget til eid-festen, så han får nyt tøj og går til frisør. Desværre bliver hans lillebror syg og indlagt på hospitalet, og familiens fest bliver derfor aflyst.
Undervejs snakker Hassan med sin far om, at de synes, at Danmark er et dejligt land at bo i, og at de føler sig danske.
Faglige mål
Kristendomskundskab efter 6. klasse
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
- Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimensions betydning (færdighedsmål)
- Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger (færdighedsmål)
Dansk efter 6. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur andre æstetiske tekster
- Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
- Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
- Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål)
Elevarket til venstre under menuen indeholder ovenstående mål skrevet om til konkrete læringsmål. De indeholder også en række opgaver og korte tekster, der arbejder frem mod de konkrete læringsmål samt afsluttende opgaver, hvor man evaluerer, om målene er nået.
OBS: De faglige mål er rettet mod 4.-6. klasse, og man skal derfor tilpasse niveauet, hvis man arbejder med filmen på yngre klassetrin.
Oversigt – filmafsnit og webisoder
Introafsnit (00:00-02:00)
Webisode 1: Vil være sej som sine brødre
6 måneder før Ramadan (02:00-04:48)
Webisode 3: Vil blive til noget
2 måneder før Ramadan (04:49-09:05)
Webisode 5: Vil blive på førsteholdet
Ramadan dag 1 (09:06-16:10)
Webisode 6: Må ikke drikke eller spise
Ramadan dag 2 (16:11-19:36)
Webisode 7: Spiller koncert og tørster
Ramadan dag 5 (19:37-23:45)
Webisode 8: Kæmper om førstepladsen
Ramadan dag 10 (23:46-24:58)
Webisode 10: Rapper ‘Nede Mette’
Ramadan dag 13 (24:59-28:36)
Webisode 9: Får en svær besked
Ramadan dag 15 (28:37-32:30)
Webisode 11: Gør alt for at vinde kampen
Ramadan dag 16 – 14 dage til eid (32:31-36:10)
Webisode 12: Elsker sine krøller
Ramadan dag 22 – 8 dage til eid (36:11-38:36)
Webisode 14: Savner sin familie i Irak
Ramadan dag 24 – 6 dage til eid (38:37-39:31)
(Ingen webisode)
Ramadan slut – Eid (39:32-42:39)
Webisode 16: Er klar til Eidfest
Webisode 17: Mærker magien igen
Efter Eid (42:40-slut)
Webisode 17: Mærker magien igen
Følgende webisoder er ikke med i filmen
Før Ramadan – Webisode 2: Kan blive Ronaldo
Før Ramadan – Webisode 4: Vil ikke være teenager
Ramadan dag 18 – Webisode 13: Har sidste skoledag
Ramadan dag 23 – Webisode 15: Bager Idas berømte brownies
Webisoder
Webisode 1
Vil være sej som sine brødre
Webisode 2
Kan blive Ronaldo
Webisode 3
Vil blive til noget
Webisode 4
Vil ikke være teenager
Webisode 5
Vil blive på førsteholdet
Webisode 6
Må ikke spise og drikke
Webisode 7
Spiller koncert og tørster
Webisode 8
Kæmper om førstepladsen
Webisode 9
Får en svær besked
Webisode 10
Rapper 'Nede Mette'
Webisode 11
Gør alt for at vinde kampen
Webisode 12
Elsker sine krøller
Webisode 13
Har sidste skoledag
Webisode 14
Savner familien i Irak
Webisode 15
Bager Idas berømte brownies
Webisode 16
Er klar til Eidfest
Webisode 17
Mærker magien igen
Fag og temaer
Højtider og ritualer
Filmens omdrejningspunkt er den muslimske højtid ramadanen, der bliver afsluttet med den store eid-fest. Under ramadanen udfører man ud over de 5 fem daglige bønner også faste-ritualet. Dette sker fra solopgang til solnedgang og bliver praktiseret forskelligt alt efter hvilken kulturel og national baggrund, man har. Som udgangspunkt skal alle muslimer over pubertetsalderen faste, men der er dog en del undtagelser af praktisk karakter. Syge, gravide eller rejsende skal fx ikke faste. Heller ikke folk, der har et fysisk krævende arbejde, som eneste mulige indtægt. Her er det værd at bemærke, at en del professionelle muslimske fodboldspillere faktisk udsætter ramadanen i forbindelse med kampe eller slutrunder, hvilket anerkendte islam-lærde har åbnet mulighed for. Se Links og litteratur.
Hassan skal ikke faste, men han vælger at gøre det for at være en del af det voksne fællesskab. Det daglige aftenmåltid sammen med forældre og brødre virker meget tiltrækkende på Hassan. Moren giver ham på den første dag en madpakke med, så han kan fortryde. Senere vælger han at spise for at yde sit bedste til fodbold, ligesom han i webisode 13 spiser på den sidste skoledag for at være en del af kassens fællesskab.
I kristendommen opfatter man fasten på forskellige måder. Fasten falder 40 dage op til påsken, som traditionelt set er den vigtigste kristne højtid. Tidligere spiste man ikke kød under fasten, men gerne fisk og brød. Dette kan man stadig se en rest af i ordene ”fastelavn” og ”karneval”, som betyder henholdsvis ”aftenen før faste” og ”farvel kød”. I dag faster man generelt ikke i den protestantiske kirke, mens man i den katolske kirke kun må spise ét stort måltid dagligt under fasten. Askeonsdag og langfredag må man ikke spise kød.
Eid-festen er at sammenligne med den kristne jul, som mange i dag anser for den vigtigste højtid, selvom den rent teologisk ikke er det. I den forbindelse er det netop pudsigt, at man ikke spiser op til eid, men næsten ikke laver andet op til jul.
På elevarket er der en kort tekst om, hvad højtider og ritualer er. Derefter bruger materialet drengenes fodboldritualer som indgangsvinkel til emnet for at gøre det så konkret som muligt. I filmen ser vi publikum, der klapper, Hassan, der kysser græsset og drengene, der omfavner hinanden. Vi oplever også deres kampråb og sejrssange, og hvordan de oversprøjter hinanden med sodavand efter sejren. Alt sammen genkendelige ritualer fra sportens verden på linje med at slå korsets tegn, som en del fodboldspillere også gør. Med udgangspunkt i webisode 13 kan man også komme ind på skolens ritualer sidste skoledag – fx fællesspisning, rundbold og fællessang.
Brug filmens introafsnit (00:00 – 02:00) samt afsnittene ”6 måneder før Ramadan” (02:00 – 04:48), ”Ramadan dag 1” (09:06 – 16:10), ”Ramadan dag 5” (19:37 – 23:45), og ”Ramadan dag 15” (28:37 – 32:30). Disse filmafsnit findes i uddybede udgaver som webisode 1, 6, 7, 8 og 11. Desuden kan man inddrage webisode 10, hvor vi hører om Hassans udfordringer ved at holde fasten, mens webisode 16 viser han og farens besøg i en moske under eid – dette ses ikke i filmen.
At være dansker på forskellige måder
Nationalt tilhørsforhold er i dag at regne som et grundlæggende spørgsmål i livet, og det er derfor interessant i kristendomskundskab.
Med udgangspunkt i filmafsnittet ”Ramadan dag 22” (36:11 – 38:36) kan man arbejde med elevarkets opgaver om ”at være dansk”. Eleverne skal bl.a. tale om, hvornår man er dansker og om de anser Hassan og familien for at være danske.
På vej hjem fra lufthavnen spørger Hassan sin far, om Danmark er hans land. Dette bekræfter faren og siger, at han aldrig vil bo i Irak, da hans hjem, familie og arbejde er her. Han vil kæmpe som dansk soldat, hvis det er nødvendigt. Hassan giver ham ret, og siger, at Danmark er et rent og sikkert land, som han elsker. I webisode 14 får vi mere at vide om familiens baggrund.
Hassans hverdag ligner til forveksling andre danske børns. Han spiller playstation og fodbold med kammerater og drømmer om at blive professionel som Ronaldo. Hassan går i dansk skole og deltager både i klassefesten og skolekoncerten. Det er ikke alle børn med indvandrerbaggrund, der deltager i fester og koncerter. I filmafsnittet ”6 måneder før Ramadan” ser vi ham synge Kim Larsens ”Midt om natten” sammen med sin ene storebror. Da albummet er det mest sælgende danske album nogensinde (650.000 eksemplarer), må det siges at være typisk dansk. Denne situation bliver yderligere udfoldet i webisode 3 og i webisode 10, hvor han rapper ”Nede Mette” af den danske sanger Blak.
Filmen understreger Hassans danskhed ved at vise ham i supertotal uden for skolen med et blafrende dansk flag i baggrunden (”Ramadan dag 2”), ligesom flere filmafsnit begynder med indstillinger i total af familiens ærkedanske parcelhus set udefra (Fx ”2 måneder før ramadan”, ”Ramadan dag 1” og webisode 6).
I hverdagen spiller religion en relativt stor rolle for Hassans familie, hvorimod religion ikke spiller nogen stor rolle for flertallet af danskere. Moren går med tørklæde og familien deltager aktivt i ramadanen, ligesom vi i introsekvensen ser Hassan afvaske sig og bede.
Hvis man vil fordybe sig mere, kan man inddrage webisode 2, hvor Hassan taler om sine drømme om fremtiden som professionel fodboldspiller. I webisode 4 og 12 fortæller han om sine tanker om kærlighed, pubertet og piger, samt hvor meget han går op i sit udseende – nøjagtig ligesom ”danske” jævnaldrende.
Filmfaglige vinkler
Brug af filmiske virkemidler
Filmens fokus er Hassans udfordringer med at håndtere sult og manglende energi til fodbold under ramadanen. Det er derfor naturligt at arbejde med, hvordan dette fremstilles rent filmisk. Der er flere opgaver i elevarket, der handler om brugen af filmiske virkemidler.
Lyd bliver brugt på forskellige måder i både film og webisoder. I afsnittet ”Ramadan dag 1” hører vi flere gange lyden af Hassans stemme som voiceover, hvor han fortæller om sine følelser og tanker i forhold til fasten. I den tilsvarende webisode (6), ser vi ham tale direkte til kameraet, hvilket giver seeren en oplevelse af nærvær. Senere er der sat en mikrofon på ham, så vi tydeligt kan høre reallyden af hans stemme, når han forklarer kammerater om, hvor svært det er at faste.
På skolen ser vi flere indstillinger af ham i halvnær og nær, så vi dels kan se den situation, han befinder sig i, dels kan se på hans mimik, at han er sulten, tørstig og træt. For at understrege hans sult, og at dagen er lang, bliver indstillingerne af Hassan krydsklippet med optagelser af både ure og kammeraternes madpakker vist i nær og ultranær. Vi hører også reallyden af det knitrende madpapir.
Hjemme sætter han sig i havestolen, og mens han i voiceover fortæller om sine anstrengelser, ser vi ham i nær og ultranær tage sig til hovedet. Dette bliver krydsklippet med indstillinger i total af solen, der skal understrege varmen og dermed hans tørst.
Om aftenen ser vi uret på komfuret i nær flere gange, krydsklippet med den utålmodige Hassan og maden i henholdsvis halvnær og nær. I ultranær ser vi uret skifte til 22:00, hvorefter en lystig underlægningsmusik sætter ind. Hassan bliver herefter vist glad og grådigt spisende i halvnær, mens vi hører lyden af hans voice over. Scenen bliver afsluttet med en total af familien, der skal understrege det fællesskab, som Hassan nu er en del af.
Hele afsnittet er filmet med objektiv synsvinkel, der følger Hassan bortset fra urene, solen og playstation-spillet, der er vist fra hans subjektive synsvinkel. Når Hassan tager til og fra skole, er der skabt sammenhæng ved hjælp af en lydbro med underlægningsmusik og klipning, der viser ham være undervejs.
Ovenstående virkemidler i forhold til mad og Hassans sult gentager sig i afsnittet ”Ramadan dag 2” og webisode 7.
I ”Ramadan dag 5” (webisode 8) ser vi under fodboldkampen, hvordan Hassan mangler energi og er frustreret over sig selv. Her er der også en del indstillinger og panoreringer i total, da vi skal kunne følge Hassan i kampen. Reallyden af hans stemme og efterfølgende suk/gråd er meget tydelig pga. mikrofonen. Flere indstillinger i halvnær viser, hvordan han skuffet hænger med hovedet. Hans øjne ses i ultranær, så vi ikke er i tvivl om, at han er både træt og skuffet.
Dokumentarfilm som genre
Før eleverne skal analysere ”Hassan og ramadanen” som dokumentarfilm er det vigtigt, at de har arbejdet med genrens fem grundformer. Dette kan med fordel ske ved at bruge undervisningsmaterialet ”Fokus på dokumentar” på Filmcentralen, hvilket der også lægges op til i elevarket. Se også Links og litteratur.
Filmen kan opfattes som en blanding af grundformerne ”klassisk”, ”observerende” og ”personlig”, da den rummer elementer fra dem alle tre:
- Den klassiske:
”Hassan og ramadanen” har en klar og enkel historie, og vi får præsenteret et problem – Hassans udfordringer med ramadanen. Hans stemme i voiceover fortæller, hvad der sker. Billederne viser til dels bare, ”hvad der sker”. - Den observerende:
En stor del af filmen er optaget med observerende synsvinkel, og vi er som sådan bare en flue på væggen, der beskuer familien på afstand. En form for rå virkelighed. - Den personlige:
Selvom denne grundform ofte bliver forbundet med instruktørers selvbiografiske værker, så har ”Hassan og ramadanen” alligevel træk fra den. Dels er der, som i spillefilm, brugt filmiske virkemidler til at understrege vigtige pointer (se afsnittet ”Brug af filmiske virkemidler” ovenfor), dels fortæller filmen Hassans personlige historie og går ret tæt på det private.
Forskellen på webserien og dokumentarfilmen er, at Hassan i en del filmscener taler direkte til kameraet i stedet for voice over. Desuden får man, i de afrundede webisoder på max 5 minutter, inden for de første 20 sekunder at vide, hvad afsnittet handler om.
Det er fordi, at man i dokumentar-subgenren YouTube-film henvender sig til et andet publikum (her børn), som foretrækker de korte fortællinger og det nærvær, der ligger i, at der bliver talt direkte til kameraet.
Links og litteratur
Om filmen
DFI-omtale af filmen, og instruktørens målsætning.
Folkeskolen.dk omtale af filmen med baggrundsinformationer
Om dokumentarfilm og filmiske virkemidler
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon
”Fokus på dokumentar” er Filmcentralens undervisningsmateriale om dokumentarfilm rettet mod mellemtrinnet. Det indeholder elevopgaver, som dette materiale anbefaler, at man arbejder med under afsnittet ”Dokumentarfilm”.
De fem grundformer. Filmcentralens oversigt over dokumentarfilmens fem grundformer.
- http://filmcentralen.dk/files/uv-pdf/2021-06/Elevark%20–%20Dokumentarfilmens%20fem%20grundformer.pdf
Om ramadan og faste generelt
Om ramadanen - dansk islam-side om ramadanen og undtagelser fra den.
Ritualer i islam - omtaler af de vigtigste ritualer i islam
Kristen faste – de 10 vigtigste ting
Om faste generelt i verdens forskellige religioner
Ramadan og fodbold
VM 2014 - om fodboldspilleres måde at håndtere fasten på under VM
- www.religion.dk/viden/2014-06-26/vm-i-brasilien-n%C3%A5r-faste-og-fodbold-ramler-sammen
- http://sport.tv2.dk/2014-06-28-ramadan-sender-vm-profiler-i-dilemma-vil-de-faste-i-varmen
EM 2016 - om fodboldspilleres måde at håndtere fasten på under EM 2016. Kort og let tekst, som eleverne selv kan læse.
Generelt om at faste under fodboldkampe, herunder islamforskeres svar.
- http://politiken.dk/sport/fodbold/art5494878/Fodbold-fritager-muslimer-fra-at-faste
- www.bt.dk/fodbold/saerregler-for-fodboldspillere-under-ramadanen
Om at være dansk
Hvad er danskhed? Trailer for et program om danskhed, hvor forskellige holdninger tydeligt ridses op.
Sigurd Barrett svarer på spørgsmålet: Hvad er danskhed for mig?
I sandhedens tjeneste - skoleelever med forskellige etniske baggrunde giver deres bud på, hvad det vil sige at være dansk.
