Ved en lydbro er lyden ubrudt (altså den fortsætter), mens der klippes mellem to scener. Lyden binder scenerne sammen og giver os en oplevelse af sammenhæng og helhed.

En lydbro kan både være tale, musik, reallyd og effektlyd. Der bruges meget tit lydbroer i alle slags film, både fiktion og dokumentarfilm. Det er en effektiv måde at få os til at opleve filmen som en sammenhængende historie, selvom der bliver klippet. En lydbro kan binde scener sammen, selvom vi på billedsiden springer mellem fx forskellige locations eller tidspunkter (fx morgen og aften eller to forskellige dage).

I kortfilmen 'En tier' er der flere gange lydbroer, som binder scener sammen. I eksempel 1 er der en lydbro med reallyd. Vi ser og hører kioskejeren skænke rom op, og den klukkende lyd af væsken fortsætter ind i næste scene, hvor hovedpersonens bedstefar suger på sin vandpibe. Lyden er med til at skabe en fornemmelse af sammenhæng og helhed. Og samtidig understreger det, at både filmens "gode" og "onde" personer bruger rusmidler (en central del af filmens tema).

Eksempel 1: Lydbro med reallyd (fra 'En tier')

I begyndelsen af kortfilmen 'Der er en yndig mand' (eksempel 2) bruges både tale og tematisk musik som lydbro, der binder en række indstillinger sammen. På trods af de mange forskellige locations og personer, skaber det en fornemmelse af forløb og helhed. Samtidig får vi en opfattelse af, at hovedpersonen gentager den samme salgstale mange gange og bliver mødt med de samme negative svar mange gange. Det giver en oplevelse af sammenpresset tid – altså en længere tidsperiode, der fremstilles på meget kort tid (se opslaget Tidsforkortelse).

Eksempel 2: Lydbro med tale og musik (fra 'Der er en yndig mand')

Læs mere om filmlyd og hør eksempler her:

Lyd
Synkron og asynkron lyd
Reallyd
Effektlyd
Tale
Subjektiv lyd
Stumfilm og talefilm
Musik