Elevark
Introduktion og formål
’Hør lige her!’ er en sprudlende norsk film om både kulturmøder, fællesskaber, køn, familie og identitet. Filmens hovedperson, Mahmoud, er en sjov og relaterbar karakter, som mange børn og unge kan spejle sig i. Selv om temaerne er store og svære, skildres de med glimt i øjet og et friskt filmsprog i øjenhøjde med eleverne.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning, Fremstilling
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, Fortolkning
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Krop og drama, Sprog og kultur
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning, Fremstilling, Respons
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, Undersøgelse, Fortolkning
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog, Krop og drama, Sprog og kultur
Film og forforståelse
Om filmen
’Hør lige her!’ er en norsk film fra 2023. Den er baseret på romanen af samme navn fra 2021, skrevet af Gulraiz Sharif. Filmen var nomineret til ’Young Cineastes Award’ på Palm Springs International Film Festival.
Filmens credits
Titel: Hør lige her!
Orinaltitel: Hør her’a!
Produktionsland og -år: Norge, 2023
Instruktion: Kaveh Tehrani
Længde: 86 min.
Distribution: Øst for Paradis
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Filmens medvirkende:
Hovedperson (Mahmoud): Ahmed Mohammed
Hovedpersons søster (Alia): Liza Haider
Hovedpersons onkel (Ji): Asim Chaudhry
Hovedpersons mor (Zabaida): Kriti Surjan Thepade
Hovedpersons far (Shahbaz): Manish Sharma
Hovedpersons ven (Arif): Imran Abdi Kedir
Hovedpersons crush (Arisha): Selma Salim Rafique
Forforståelse
I forløbet om filmen er det vigtigt, at du sørger for et ordentligt sprog i klassen. I skal arbejde med temaer, som nogle har stærke meninger om og potentilet kan føre til konflikter, såsom køn og kultur. Det er altid godt at tage diskussioner i fællesskab, men sproget skal være præget af respekt for andres holdninger og netop fællesskabet.
Før filmen skal eleverne arbejde med titlen, Hør lige her!, hvis de selv var den, der råbte op. Herefter skal I se traileren sammen.
Handling
Mahmoud bor i en boligblok i Oslo med sin lillebror, mor og far. Hans forældre har fået dem til Norge fra Pakistan, så hans far forventer massager og god opførsel som tak.
I sommerferien kommer Mahmouds onkel Ji på besøg. Mahmouds job bliver at vise ham rundt, hvilket Ji er meget begejstret for. Mahmoud har dog meget at se til, da han også skal handle ind for sin mor og passe på sin lillebror. Han bruger desuden meget tid med sin filosofiske ven Arif.
Mahmouds lillebror, Ali, føler sig ikke som en dreng. Ali finder ud af, at han hellere vil være en pige og ønsker at hedde Alia. Alia får lov til at prøve kjoler og makeup ved en pige, der bor i boligområdet. Det er Mahmoud ikke glad for, da han er bange for forældrenes reaktion.
Mens Mahmoud pålægger sig beskytte at Alia og være guide for sin onkel, arbejder hans far hårdt som taxachauffør. En dag opdager forældrene, at Alia er sprunget ud som pige. De reagerer meget forskelligt på nyheden; Mahmouds mor er accepterende, men hans far bliver vred.
Moren smider derfor faren ud af lejligheden. Onkel Ji får snakket med ham, men han bøjer sig ikke. Det er først, da Alia kommer ud for en farlig situation, at faren ændrer sit perspektiv. Han opdager, at hvis han vil være sammen med sine børn – og kone – må han blive bedre til at acceptere dem.
I slutningen af ferien tager Ji tilbage til Pakistan. Alia får nu lov at være den, hun vil. Mahmoud har endnu ikke fundet sig selv, men han udtrykker, at han bare kan gøre det på et andet tidspunkt.
Temaer
Kulturmøder
Filmen starter med en slags intro, hvor Mahmoud taler om forskellene mellem Pakistan og Norge. Anslaget giver nys om, at filmen især drejer sig om kulturmøder. De kulturelle forskellene ses fx, når Mahmoud er ude at gå med sin onkel – kvinderne solbader i bikinier i parken, mændene passer børn osv.
Det kulturelle fylder også meget for Mahmouds far, der stadig har kulturen fra sit hjemland med i bagagen. Det ser vi blandt andet, da han kritiserer Alias kønsskifte og fortæller, at det ville have været en katastrofe, hvis det skete i Pakistan.
Eleverne undersøger kulturmøder og -sammenstød via en planche med Norge på den ene side og Pakistan på den anden.
Fællesskaber
Karaktererne i filmen bevæger sig i forskellige fællesskaber, men glider også ind og ud deres roller undervejs. Mahmoud har to forældre, der ikke er så tætte, som de plejede at være, måske udfordret af det nye land. Mahmouds rolle i familiens fællesskab er imidlertid at være den ansvarlige storebror. Han bliver bedt om at passe på onkel Ji, sin far, sin mor, Alia og sørge for at handle ind for familien. Men han gør det også, fordi han føler sig forpligtet til fællesskabet derhjemme. Lillebroren, Ali(a), er dog ikke sikret en plads som storebroren, da han ønsker at være en pige; det er ved at koste ham en udstødelse af faren og familien.
Hovedpersonen gør det tydeligt, at han er en del af ”boligområdet i øst”, der er et stort lokalt fællesskab i hovedstaden, Oslo. Til gengæld omtaler han nordmændene og Norge som et fællesskab, han ikke helt er blevet en del af endnu.
Eleverne skal først arbejde med klassens fællesskaber. Derefter skal de arbejde med karakterernes deltagelse i fællesskaber (se skemaet ’Fællesskaber’) med fælles opsamling i klassen.
Køn
Køn er et andet stort tema gennem Alia, Mahmouds lillebror, der gerne vil være en pige. Hun elsker enhjørninger og feminint tøj, men hendes forældre kalder det bare en fase. Hun får hjælp på sin identitetsrejse, både af pigen Arisha og Pride-optoget. Mahmoud opdager også, at Alia har det svært, så han begynder at undersøge LGBTQ+-bevægelsen for at støtte hendes sag.
Konflikten omkring Alias køn når sit højdepunkt, da hendes far finder ud af det. Han nægter at have et barn, der ønsker være et andet køn. I frygt for at miste sin far smider Alia alle sine ”pigede” ting ud ad vinduet. Men faren må sande, at han bliver nødt til acceptere hende, som hun er, hvis han vil bevare forholdet både til sit barn og familien.
Eleverne taler først om temaet i par. Derefter skal I reflektere sammen i klassen.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Gule illustrationer
I løbet af filmen bliver der brugt gule illustrationer, når Mahmoud taler til seeren. På billedet nedenfor ser vi et eksempel, hvor Mahmouds mor og onkel kigger på hinanden. Via tegningerne bliver det gjort mere tydeligt, at de har et anstrengt forhold. Illustrationerne er et udtryk for Mahmouds perspektiv på tingene – så man får her mulighed for at se, hvad han mener om de to voksne inderst inde. Onkel Ji er illustreret som en form for djævel, og Mahmouds mor er tegnet med farlige, bebrejdende øjne.
Tal først med eleverne om, hvordan tegningerne bliver brugt. Du kan bruge ovenstående og nedenstående eksempler.
Bagefter skal eleverne prøve at lave deres egne gule illustrationer på udvalgte billeder med elevarket 'Illustrationer'.
Dramaturgi: Indre og ydre konflikter
Filmen rummer mange konflikter. Der er vigtigt at skelne mellem indre konflikter i personen selv og ydre konflikter.
Hovedkarakteren, Mahmoud, har både en ydre og en ydre konflikt. Han har fået et stort ansvar pålagt af sine forældre. Derfor bruger han det meste af sin tid på at hjælpe andre mennesker – men han får samtidig ikke nok tid til at finde sig selv, og det skaber indre splid.
Der er også både en ydre og en indre konflikt på spil mellem moren og faren. Den ydre er præget af kulturel uenighed om, hvordan deres børn skal opdrages, især Alia. Konflikten lagrer sin mellem dem, i det indre, men bliver i mellemtiden løst mod slutningen, hvor forældrene forenes om en genstand fra deres ungdom.
Eleverne skal lave deres egen kortfilm, hvor de tager udgangspunkt i en af de konflikter, de finder frem til i arket ’Konflikter’.
Genre: Et strejf af komedie
’Hør lige her!’ er en blanding af en ungdomsfilm og komedie. Mahmoud oplever et ungdomsliv præget af svære valg. Skal han bruge tid på sig selv eller sin familie? Skal han leve op til sine forældres forventninger eller ej? Skal han hjælpe Alia eller ej?
Filmen skildrer ungdommen på en humoristisk, men også genkendelig måde. Man kan grine af Mahmouds jokes og oplevelser. Han er en rigtig teenager, der føler sig akavet, har pinlige forældre og ikke ved, hvordan man snakker med piger. De fleste børn og unge vil derfor kunne se sig selv i ham.
Eleverne skal arbejde med kendetegnene ved ungdomsfilm og komedier og finde eksempler i filmen. Læs genredefinitionerne op fra Filmleksikon, eller lad eleverne læse dem selv.
Videre arbejde
Dansk, 7. klasse og op
I dansk kan man arbejde med digtsamlingen ’DJINN’, skrevet af dansk-marokkanske Elias Sadaq. Digtene handler om at være queer og muslim. Man bør udvælge bestemte digte, da nogle af dem kan være for voldsomme for en 7. klasse. Men samlingen er god til at perspektivere især Alias karakter til en større samfundsproblematik.
Religion
I ’Hør lige her!’ ser man kort en scene med en muslimsk bøn. I religion kan man arbejde med islam som religion. Her kan man fx tale videre om, hvordan bønnen foregår. Man kan derudover arbejde med djinner, som bliver nævnt i filmen, første gang onkel Ji ser Alia i pigetøj. De bliver også nævnt til sidst, hvor onklen vil have en velsignelse fra Alia, inden han tager hjem til Pakistan.
Bogen ’Hør lige her!’ af Gulraiz Sharif
I kan arbejde videre med bogen, som filmen er baseret på. Det kan fx være ved at læse noget af den eller hele værket i klassen. Derefter kan I sammenligne bogen med filmen. I kan også prøve at finde et eksempel på en del af bogen, som ikke er med i filmen. Diskutér, hvorfor delen ikke er taget med, og film eventuelt jeres egen scene, hvor I forstiller jer, hvordan den ville have været.