Introduktion
’Kontra’ er en ungdomsfilm for unge og om unge. Der er rent faktisk næsten ikke nogen voksne med i filmen. Ingen lærere og (næsten) ingen forældre. Filmen handler om Fanny, der efter sommerferien begynder på et nyt gymnasium og som får problemer med at passe ind i det sociale miljø. Før I ser filmen, skal I tale om jeres egne forventning til at gå i gymnasiet og til være ung i gymnasiet. Efter filmen skal I vurdere om filmen passer med jeres tanker om at være ung i gymnasiet.
Dernæst skal I arbejde med nogle af de temaer, filmen tager op. I skal desuden arbejde med filmens dramaturgi, filmsprog og genre. Undervejs er der en kreativ øvelse, hvor I selv skal skrive en scene, lave optagelser og redigere.
Læringsmål: I opgaverne skal I arbejde frem mod at …
- Kende sammenhænge mellem trivsel og sociale medier
- Diskutere udfordringer ved ungdomslivet
- Kunne skrive manuskript og lave klip på blikretning
- Kende hovedpersonens dramaturgiske funktion i en spillefilm
- Undersøge tematikkerne i en ungdomsfilm
Film og forforståelse
’Kontra’ er en dansk ungdomsfilm. Den handler om Fanny, der før 2.g skifter til et nyt gymnasium på Nordsjælland. Her kommer hun hurtigt i konflikt med en dominerende pigegruppe.
To og to
Inden I ser filmen, skal du lave et kort interview med din sidekammerat. I interviewer hinanden på skift. Skriv stikord til jeres svar med papir og blyant. Gem svarene, så du kan bruge dem igen efter filmen.
- Hvad er dine forventninger til at gå i gymnasiet? – fx fester, venskaber, kærester, fællesskab.
- Hvad er dine forventninger til at være ung i gymnasiet? – fx forskelle i forhold til at være elev i folkeskolen.
- Hvad forventer du, når du hører, at filmen handler om unge fra Nordsjælland? Hvilke forestillinger har du om unge fra Nordsjælland?
I klassen
Fælles opsamling, hvor I deler jeres svar i klassen.
Handling
To og to
Tal om filmen med din sidekammerat. Skriv stikord på jeres papir med interviewsvar.
- Hvordan passer filmens handling til jeres forventninger til gymnasiet? Vælg to konkrete scener, som enten passer godt eller ikke passer med jeres forestillinger om at gå i gymnasiet.
- Hvordan passer filmens handling til jeres forventninger til ungdomskulturen i gymnasiet? Vælg to konkrete scener, som enten passer godt eller ikke passer med jeres forestillinger om at være ung.
- Hvordan passer filmens handling til jeres forestillinger om unge fra Nordsjælland? Virker filmen realistisk? Vælg to scener, som I synes er karakteristiske for filmens fremstilling af unge fra Nordsjælland.
I klassen
Fælles opsamling, hvor I deler og diskuterer jeres svar i klassen.
Temaer
Pigers trivsel
I grupper
’Kontra’ handler om piger. Den handler om deres liv, drømme, relationer og konflikter. Der er meget dialog og mange følelser involveret. Undersøgelser viser, at piger i ungdomsårene trives dårligere end drenge. Faktisk udtrykker hver tredje pige i 8.-9. klasse en lav tilfredshed med deres tilværelse. I skal i jeres gruppe undersøge filmens fremstilling af pigernes tilværelse. Præsenter jeres pointer i en powerpointpræsentation.
- Brug femten minutter på research. Google ”hvorfor trives drenge bedre end piger?”. Lav en skimmelæsning af to-tre af de artikler, der dukker frem.
- Diskuter i gruppen. Hvilke forklaringer finder I på pigers mistrivsel? Vælg 1-2 forklaringer som I tager med i jeres powerpoint.
- Diskuter ’Kontra’ i forhold til den eller de forklaringer, I har valgt. Bekræfter filmens handling jeres antagelse om, hvorfor piger har det sværere end drenge? Skriv nogle konkrete problemer fra filmen ind i jeres powerpoint.
- Se scenen fra gallafesten nedenfor, hvor pigerne klipper i kjoler. Hvordan viser filmen pigernes sociale hierarki? Hvordan fastholder pigerne deres rangorden? Tag tre screenshots, som I synes viser det sociale hierarki og sæt dem ind i jeres powerpoint. Vælg tre replikker, som udtrykker pigernes måde at skabe rangorden og skriv dem ind i jeres powerpoint.
- Se scenen omkring havebordet nedenfor, hvor kamaki-pigerne tester, om Fanny skal være med eller holdes ude af gruppen. Læg mærke til pigernes replikker. Ofte ligger der noget under overfladen, som ikke siges direkte. Vælg tre replikker fra scenen, som viser hvordan pigerne prøver at kontrollere Fanny. Skriv replikkerne ind i jeres powerpoint og forklar, hvad der ligger under overfladen i det, der siges.
Præsenter jeres powerpoint for klassen.
Sociale medier vs. virkelighed
I matrixgrupper
’Kontra’ er inspireret af unges videoer, som instruktøren Jonas Risvig så på sociale medier, som fx TikTok. Han ville gerne lave en film om den virkelighed, som ligger bag ’virkeligheden’ på de sociale medier. I skal i jeres gruppe undersøge sammenhænge mellem filmen og sociale medier. Til sidst fremlægger I hver især for de andre grupper.
- Find en video af piger på TikTok, som ligner ’Kontra’. Det kan være personerne, musikken, tøjet eller lignende som videoen har tilfælles med filmen. Diskuter, hvad det er for idealer og værdier, der udtrykkes i videoen – fx fællesskab, venskab, skønhed, mode, at være slank etc.
- Diskuter hvilke negative konsekvenser, der kan være ved videoer, som den I har fundet. Diskuter om nogle af de problemer, pigerne har i ’Kontra’ hænger sammen med brugen af sociale medier.
- Find en video med unge drenge på TikTok, som I synes er typisk for drenges brug af sociale medier. Diskuter hvilke idealer og værdier, der kommer til udtryk i videoen. Hvordan er piger og drenge forskellige på sociale medier? Hvordan passer det med fremstillingen af drenge og piger i ’Kontra’?
Filmsprog
Filmiske virkemidler
Klip på blikretning
I grupper
’Kontra’ handler meget om følelser og relationer. Derfor er filmen fyldt med dialogscener, hvor personerne taler sammen. De er ofte filmet i halvnære billedbeskæringer, og de er klippet i kontinuitetsklipning, ofte med det, der kaldes ’klip på blikretning’ eller ’point-of-view’. I skal se nærmere på brugen af de filmiske virkemidler i scenen, hvor pigerne sidder omkring havebordet og så skal I selv lave en tilsvarende scene, hvor i bruger ’point-of-view’.
- Læs om klipning med point-of-view og om billedbeskæringer.
- Se scenen omkring havebordet nedenfor. Læg mærke til klipningen og brugen af billedbeskæringer. Læg især mærke til, hvordan vi ofte ser de andre fra Fannys point-of-view. Tæl, hvor mange gange, vi ser pigerne fra Fannys point-of-view. Hvad betyder det for tilskuerens forhold til Fanny og hendes situation?
|
Dramaturgi
Den gode hovedperson
I grupper
De fleste film har en hovedperson. Det er hovedpersonen, som fylder mest i filmen og det er hovedpersonen, som bærer filmens konflikt og udvikler sig undervejs. Hvis filmen skal lykkes, så er det vigtigt, at vi som publikum synes, at hovedpersonen er interessant. Der er en række ting, der skal være opfyldt for, at vi har en god hovedperson. Det kan fx være:
Dramatisk behov: Et dramatisk behov betyder, at hovedpersonen er i en situation, hvor det er nødvendigt at handle. Hovedpersonen må gøre noget. Hovedpersonen mangler noget eller ønsker sig noget, derfor er han eller hun tvunget til at handling.
Identifikation: Det er vigtigt, at det er muligt at identificere sig med hovedpersonen. Derfor ser vi i næsten alle scener hovedpersonen først og sidst, og vi ser flest indstillinger af hovedpersonen. Derudover er det vigtigt, at publikum kan spejle sig i hovedpersonen. De skal på den ene side være så almindelige, at vi kan genkende os selv, men samtidig også så specielle, at vi kan se hovedpersonen som et forbillede. Hovedpersonen er en ’rund’ karakter. Det vil sige, at de har flere sider og både kan have gode og dårlige egenskaber.
Hemmeligheder: Det skaber spænding og dramatik, hvis hovedpersonen har en hemmelighed, som tilskueren bliver bekendt med, men som de øvrige af filmens personer ikke kender. Det skaber desuden et stærkere bånd, da vi som tilskuere føler os som fortrolige med den person, hvis hemmelighed, vi kender.
Opgave:
- Diskuter i gruppen, hvordan Fanny og Lilja lever op til kriterierne for at være en god hovedperson. Vær så konkret som mulig. Hvad er det dramatiske behov? Hvad gør at man kan identificere sig? Hvilke hemmeligheder skaber spænding og tilknytning? Tal om hvilke scener, der er vigtige for den måde vi opfatter og Fanny og Lilja.
- Lav to plancher som et mind-map med de to billeder fra filmen i midten. Skriv stikord, der forklarer hvordan Fanny og Lilja er gode hovedpersoner.
- Vis jeres plancher i klassen.
Genre
Ungdomsfilm
Individuelt
Læs om ungdomsfilm som filmtype. Overvej hvilke af tekstens pointer, der passer på ’Kontra’.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilke af de temaer, der nævnes i teksten, passer på ’Kontra’? Tænk på konkrete steder i filmen, hvor temaet kommer til udtryk.
- Hvilke locations bruges i filmen, som er karakteristiske for ungdomsfilmen som genre?
- Hvilke rekvisitter og virkemidler (fx tøj og musik) i ’Kontra’ gør den til en ungdomsfilm?
- Er ’Kontra’ en realistisk ungdomsfilm? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Overvej filmens slutning. Er den åben eller lukket? Gør slutningen filmen mere eller mindre realistisk?
To og to
Sammenlign dine svar med din sidekammerat.
