The Matrix Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Historien
  • Hvad nu hvis...genren
  • Mytologi og populærkultur
  • Kroppen
  • Seksuel tvetydighed
  • En anderledes fortælleform: Drøm eller computerspil

Til læreren

The Matrix er en film, der med held lader actionfilmens rå adrenalin møde science fiction-genrens eksistentielle spørgsmål. Dens blanding af actionfilm og science fiction fangede både kritikere og publikum, og The Matrix står som en af de senere års mest succesfulde genrefilm.

The Matrix er et ærkeeksempel på den kommercielle Hollywood-film, der udgør den største del af biograf- og videorepertoiret herhjemme. Et stykke højglanspoleret underholdning, båret af et stort budget, kendte skuespillere og spektakulære special effects.

Men det er samtidig en film, der kombinerer mainstreamfilmens tilgængelighed med den mere "kunstneriske" films idémæssige ambitioner. Det er en film, der prøver at rykke grænserne for, hvad man kan tillade sig af idé- og stilmæssige krumspring uden at tabe det brede publikum: Filmen bugner af tanker og referencer, og dens actionscener har sat nye standarder for Hollywood-filmen.

Blandingen af action og science fiction er ikke ny, men der er alligevel noget bemærkelsesværdigt nyt over filmen: En måde at overdrive actionscenerne på, en idérigdom i plottet, et overskud af detaljer.

Når det drejer sig om filmanalyse - eller tekstanalyse i øvrigt - er The Matrix således særdeles velegnet. Både på grund af filmens udtalte brug af referencer til filosofi, mytologi, religion og populærkultur og ikke mindst, fordi den som kommerciel underholdningsfilm er meget umiddelbar at gå til. Det er en film, som de fleste elever har en god chance for at have set - måske endda flere gange. Og samtidig er der gods i den: analytisk er der masser af detaljer og emneområder at sætte tænderne i.

Materialet analyserer The Matrix fra flere forskellige vinkler: Science fiction filmen som samtidsbarometer og fremtidsmetafor; som en film der blander to populære genrer med hver deres tematisering af den menneskelige krop og den menneskelige seksualitet; som et eksempel på en postmoderne film, der nærmest er grænseløs i sin inddragen af materiale fra anden populærkultur og endelig som et eksempel på en film, der i opbygning minder om både drømmen og computerspillet.

Materialet henvender sig primært til elever på gymnasie/HF/VUC niveau. Det er oplagt til undervisning i filmanalyse. Men det kan også bruges som inspiration til en generel indføring i analysen af populærkulturelle tekster af enhver art.

Materialet kan anvendes i sin helhed men kan også med fordel splittes op for eksempel ved at opdele klassen i grupper, der arbejder med hver deres kapitel som indgang til læsning af filmen (det vil dog være en fordel at arbejde samlet med kapitlerne Kroppen og Seksuel tvetydighed).

I arbejdet med kapitlerne Mytologi og populærkultur og Drøm eller computerspil vil det være oplagt at inddrage Lewis Carrolls romanklassiker Alice i eventyrland - idet The Matrix har flere fundamentale lighedspunkter med Carolls bog. Man kan også inddrage George Orwells 1984, der ligeledes er en dystopisk fremtidsvision.

Ønsker man i kapitlet Hvad nu hvis…genren at arbejde mere grundlæggende med science fiction genrens karakteristika og The Matrix placering, anbefales det mediepædagogiske tidsskrift EKKO nr. 1 (februar 2000) med temanummeret "Science fiction."

Yderligere materiale om filmen kan findes på den store Internet Movie Database, hvor der er masser af ekstra information

God arbejdslyst!

Flemming Kaspersen

Historien

Thomas Anderson arbejder i et stort software-firma om dagen; om natten sidder han foran sin computer, hvor han under alias'et Neo er ekspert i at hacke sig ind i andre maskiner.

Han opsøges af pigen Trinity - nettets mest legendariske hacker - der advarer ham om, at han er i fare.

En dag på sit arbejde modtager han en telefonopringning fra den mystiske Morpheus, der fortæller ham, at der er nogle folk på vej ind i bygningen for at arrestere ham. Morpheus prøver at guide Neo ud, men det lykkes ikke, og Neo bliver fanget af regeringsagenten Smith, der fortæller, at de ved alt om hans hacker-aktivitet, og at han kun kan slippe for straf ved at føre myndighederne til Morpheus.

Smith implanterer en blanding af et elektronisk sporingsaggregat og et fremmedartet insekt i maven på Neo. Trinity får fat i ham og fjerner sporingsaggregatet, hvorefter hun fører ham til Morpheus, der fortæller, at han og en håndfuld mennesker udgør en oprørsgruppe, der arbejder for at nedkæmpe "The Matrix", en kunstig intelligens, der har overtaget verden. Verden, som Neo kender den, er en computerskabt illusion - i virkeligheden er Jorden gold og ødelagt, og de altdominerende maskiner dyrker menneskefostre, som de bruger som brændselsceller.

Morpheus fører Neo gennem en slags genfødsel, hvor Neo kobles til en computer, der forvandler ham til en toptrænet virtuel kriger.

Morpheus er overbevist om, at Neo er den frelser - The One - som profetierne siger vil redde menneskeheden fra The Matrix, men da de besøger et orakel, der kender sandheden, fortæller hun Neo, at han ikke er frelseren.

En af Morpheus' mænd, Cypher, viser sig at være en forræder, og Morpheus bliver taget til fange af agent Smith, der er en af The Matrix' soldater.

Sammen med Trinity kæmper Neo en voldsom kamp for at befri Morpheus. Under kampen lykkes det Smith at dræbe Neos virtuelle jeg, men da Trinity kysser hans ægte jeg, vækkes han til live igen og dræber Smith.

Det viser sig, at Neo faktisk er profetiens frelser, og han er nu klar til at tage den videre kamp op mod The Matrix...

Hvad nu hvis...genren

Som kommerciel Hollywood-film overholder The Matrix en lang række genrekonventioner; genre er den primære måde, hvorpå amerikansk film - og mange internationale film i øvrigt - definerer filmen som produkt.

En genreplacering af The Matrix er således et godt udgangspunkt for at lukke op for filmens univers.

The Matrix er først og fremmest en science fiction-film. Både dens visuelle udtryk og dens overordnede tematik signalerer tydeligt et tilhørsforhold til science fiction-genren.

Kort defineret er science fiction en genre, der kredser om det helt afgørende spørgsmål "hvad nu hvis…" Science fiction handler oftest om fremtidsverdner, om verdner, der ikke eksisterer og aldrig har eksisteret. Det kan være verden om 1000 år, verden i morgen eller verdner for længe, længe side (som Star Wars-filmene). Helt centralt i genren står teknologien: Den giver genren sit visuelle særpræg i form af rumskibe, robotter, m.m., og mindst lige så vigtigt fungerer den som symbol på menneskets udvikling. For uanset hvor fremmedartet en verden, den enkelte film skaber, må man huske på en anden grundregel for genren: alle disse fremtidsvisioner er baseret på en fremskrivning af verden, som den ser ud i filmens samtid. Man kan tale om, at science fictiongenrens fremtidsvisioner gør genren til et samtidsbarometer.

Et tydeligt eksempel er 1950'ernes science fiction film, hvor tidens koldkrigsstemning og angst for atomkrig afspejledes i film, hvor jorden konstant blev invaderet af rumvæsner eller truet af atommonstre. I 70'ernes science fiction film handlede det snarere om angsten for en fremtid styret af multinationale selskaber og Big Brother-stater. Fra 1980'erne og frem er det angsten for computer- og genteknologiens udviklingsperspektiver, der har præget genren. I disse sene film opstår i øvrigt et interessant dilemma: Filmene er nemlig på den ene side tematisk stærkt skeptiske overfor teknologi, mens de på den anden side i højere og højere grad anvender selvsamme computerteknologi til at skabe store spektakulære visuelle effekter. Et dilemma, der i høj grad også gælder The Matrix.

Science fiction har eksisteret på film lige siden filmens tidligste barndom. Men kigger man på The Matrix's stamtræ, har filmen sine rødder i en udvikling af genren, der begyndte i slutningen af 70'erne.

Hér dannede Ridley Scotts rumgyser Alien (1979) skole med et billedunivers, der lagde voldsom afstand til det traditionelle science fiction-univers: i stedet for steril, pletfri teknologi introducerede Ridley Scott en fremtid, hvor alt var nedslidt, rustent og beskidt. Alien gav genren et nyt look - en billedside domineret af grimet forfald, slim og blod. Denne afart af science fiction-genren kaldes meget betegnende tech noir - en tilpas malende betegnelse for film, der ser teknologien gennem dystre briller.

Teknologien i The Matrix - den teknologi som er helt central i science fiction - er således slidt og gammeldags. Morpheus og hans folk er klædt i gråt og sort, og de er konstant truet af død og lemlæstelse (f.eks. i scenen hvor de angribes af The Matrix' uhyggelige, blækspruttelignende vagtrobotter). Deres verden er mørk, og selvom teknologien dominerer, er den organisk og lever tilsyneladende nærmest sit eget liv.

En anden væsentlig inspirationskilde for The Matrix - den absolut vigtigste - er den såkaldte cyberpunk-bølge, der var 80'ernes største landvinding indenfor science fiction.

Den kendteste eksponent for cyberpunk er den canadiske forfatter William Gibson, der med romanen Neuromancer (1984) skrev genrens hovedværk. På film er Gibsons univers blevet visualiseret i filmen Johnny Mnemonic (1995) - også med Keanu Reeves i hovedrollen.

Cyberpunk præsenterer en fremtidsverden domineret af store, multinationale firmaer. En verden, der er ved at drukne i information. En verden, hvor mennesket er blevet eet med teknologien og er i stand til at entre cyberspace, hvor man har fornemmelsen af fysisk at bevæge sig rundt i de store computernetværk, tilsluttet maskinen gennem et stik bag øret.

Denne beskrivelse af cyberspace er central for The Matrix. Det er den verden, der åbner sig for Neo, da han slutter sig til Morpheus: gennem et stik i nakken sluttes han til computeren, og hans kampe mod The Matrix udføres af hans virtuelle jeg, et cyberspace-jeg - en visualisering af cyberspace. der nærmest er identisk med William Gibsons beskrivelser i sine bøger.

Endelig tilhører The Matrix også en post-apokalyptisk, dystopisk afart af science fiction, der fik et boom i 80'erne med film som Mad Max (1979), Mad Max 2 (1981), Terminator (1984) og Terminator 2 (1991). I disse film har krig og løbsk teknologi forvandlet verden til en ødemark; det er film domineret af paranoia og en dyb angst for, hvad videnskaben og mennesket kan afstedkomme i fremskridtets navn.

På samme måde handler den grundlæggende sammensværgelse i The Matrix om at skjule det faktum, at verden er en rygende ruinhob, ødelagt af de maskiner, mennesket selv har skabt. En genretypisk opdatering af den gamle Frankenstein-myte om en videnskab, der skaber monstre.

Samtidig med at The Matrix helt tydeligt er en science fiction-film, er den imidlertid også en rendyrket actionfilm. Den er produceret af Joel Silver, der har været en af de seneste årtiers vigtigste amerikanske producenter af actionfilm - manden bag stilsættende film som Dødbringende våben (1987) og Die Hard (1988).

The Matrix høstede især omtale for sine højkinetiske kampsekvenser, der blander traditionel Hollywood-action med Hong Kong-actionfilmens vilde akrobatik og voldsomme fascination af skydevåben. Og i virkeligheden er det formentlig actiondelen langt mere end science fiction-universet, der gjorde filmen til det internationale hit, den var.

  • Når man ser The Matrix er man ikke i tvivl om, at det er en science fiction film. Hvilke genretypiske træk findes i The Matrix? Hvilke elementer er snarere hentet fra actiongenren?
  • Science fiction-genrens helt centrale spørgsmål er: "Hvad nu hvis…". Det er med dette grundlæggende spørgsmål, genren tager afsæt i sin samtids udviklingsperspektiver. Det er her, vi finder filmens præmis. Fuldfør "Hvad nu hvis…"-sætningen i forhold til The Matrix.
  • Science fiction er altid en kommentar til sin samtid, en slags samtidsbarometer. Hvordan kan man sige, at The Matrix kommenterer vores tid? Hvilke elementer fra vores tilværelse får ifølge filmen betydning i fremtiden - hvilke er mindre vigtige eller ligegyldige?
  • Science fictionfilmen har siden sit store gennembrud i 1950'erne været en af de mest populære filmgenre overhovedet, således er flertallet af de 10 mest sete film i verden science fiction-film. Diskuter, hvorfor science fiction genren er så populær.
  • Helt centralt i genren står teknologien: Den giver genren sit visuelle særpræg i form af rumskibe, robotter, m.m., og mindst lige så vigtigt fungerer den som symbol på menneskets udvikling. Tematisk er science fiction-genren kendetegnet ved en dyb skepsis eller angst overfor ny teknologi, mens filmene visuelt er udtryk for en stor teknologifascination, der er blevet særlig tydelig i de nyere films udbredte brug af computerskabte billeder: De mest imponerende scener i The Matrix er computerskabte. Er genrens tiltrækningskraft i dag primært en visuel tiltrækning? Hvorfor kan filmene på den ene side handle om teknologiangst og på den anden side bruge den nye teknologi til at visualisere historierne? Er det et dilemma, vi som tilskuere er opmærksomme på, når vi ser filmene?

Mytologi og populærkultur

Et af de bemærkelsesværdige træk ved The Matrix er filmens mange referencer til mytologi, litteratur og populærkultur.

Det er et typisk træk i mange science fiction-film. Science fiction er en genre, der i ekstrem grad er bygget på referencer. Og årsagen er enkel nok: science fiction handler om verdner, der endnu ikke eksisterer, og disse verdner vil altid være konstrueret udfra noget, man kender - det kan være forhold i værkets samtid, det kan være mere generelle historiske referencer, det kan bygge på filosofiske ideer, myter, arketyper, m.m. Igen handler det om, at genren bag sin futuristiske overflade handler om samtiden. Og uanset om den inddrager samtidselementer, myter, litteratur eller andre idékilder, er det alt sammen midler til samtidsskildring.

Således står også The Matrix i stor gæld til et stort, vidt favnende tankegods. Og mens filmen i sin ydre action er meget kontant, tager den sine idéer fra adskillige kilder, nogle mere betydningsfulde end andre. Et godt sted at begynde, når filmens filosofiske univers skal åbnes, er derfor med en analyse af de navne og begreber, der optræder i filmen, dels med at identificere, hvilke referencer filmen bruger og analyserer, og hvilke betydninger, de tilfører historien.

  • Kig på nogle af de personnavne, der optræder i filmen: hvad betyder de, og hvad ligger der i betydningen - er der flere betydninger? Kig på navnet, og kig på personens funktion i handlingen. Undersøg f.eks. følgende navne:
    Neo (kig både på ordets betydning og på ordet som anagram: hvad kan man også stave med de tre bogstaver?)
    Trinity (prøv bl.a. at slå ordet op i en engelsk ordbog)
    Morpheus
    Cypher (prøv at se, hvad ordet betyder på engelsk)
    Smith (hvad signalerer dette meget almindelige navn?)
  • "Follow the white rabbit" (som der står på Neos computerskærm i starten af filmen) er et citat fra Lewis Carrols klassiker Alice i eventyrland. Filmen er fuld af referencer til denne bog: ligesom Alice kommer Neo om "bag spejlet" og oplever en symbolfyldt, farlig verden. Prøv at finde ligheder mellem filmen og bogen. Diskutér, hvorfor en moderne film som The Matrix bruger en romanklassiker som inspirationskilde.
  • Der er også flere henvisninger til George Orwells science fiction-roman 1984: hovedpersonen i bogen hedder Smith, der optræder et værelse 101 (det gør der også i The Matrix), og bogen er ligesom The Matrix en meget dyster fremtidsvision. Hvorfor henviser filmen til denne klassiske roman? Hvordan er filmens fremtidssyn sammenlignet med Orwells bog?
  • Kan andre citater og referencer identificeres? Hvilken betydning har de i givet fald?
  • Hvilke betydninger har begrebet Matrix. Undersøg ordets betydninger. Hvorfor hedder filmen The Matrix?
  • Diskutér filmens brug af citater: Er de betydende - eller handler de lige så meget om at skabe en særlig stemning i filmen? Er der nogle citater, som er særligt betydende?
  • Hvordan kan filmens holdning til eksistens og vor tids udviklingstendenser læses udfra en tolkning af filmens brug af referencer?

Kroppen

Kigger man mere overordnet på The Matrix som henholdsvis science fiction- og action-film, finder man også en klar tematisering af kroppen og det seksuelle.

Den menneskelige krop er central for cyberpunk-genren; mens mange andre afarter af science fiction handler mere om teknologi end om mennesker, er cyberpunk ekstremt kropsfikseret: mennesket er fysisk tilkoblet computeren, og det er udbredt med teknologiske forandringer og forbedringer af kroppen - proteser, forstærkninger, genmodificeringer, indbyggede våben, osv.

Det virker umiddelbart som en meget "hård" beskrivelse af den menneskelige krop. Men i virkeligheden er det snarere omvendt: kroppen i cyberpunk er sårbar, invaderet af og prisgivet teknologien.

Denne kropsopfattelse er tydelig især i den første del af The Matrix.

Efter sit første møde med Morpheus vælger Neo at spise den røde pille - den pille, der vil fjerne sløret fra hans øjne og vise ham sandheden. Herefter gennemgår han meget bogstaveligt en pinefuld, fysisk voldsom "genfødsel," der kulminerer i, at han gennem et stik i nakken kan blive koblet til computeren. Sekvensen rummer megen fysisk smerte. Neos genfødsel som eet med maskinen er tydeligt forbundet med lidelse. Hans krop må ofres for at bane vejen for hans åndelige opvågnen.

Denne del af filmen præsenterer kroppen som meget sårbar, en hæmsko, let at nedbryde. Men i anden del af filmen - hvor den bliver langt mere actionpræget - ændres kropsskildringen.

Hvis cyberpunk handler om den sårbare krop, handler actionfilmen derimod om den usårlige krop. Genren er kendetegnet ved helte - og til dels også skurke - der kan blive gennembanket og beskudt og stadig stå på benene. Den menneskelige krop træder i baggrunden og fungerer nærmest som en forlængelse af de våben, den anvender.

Actionfilmen forvandler eksistentiel frygt til noget håndgribeligt, en fjende, der kan nedkæmpes. Dette gælder også i The Matrix, hvor første halvdels snigende paranoia erstattes af orgiastiske voldseksplosioner i anden halvdels actionscener. Og filmen giver metaforen en ekstra tand ved at lade de voldsomme actionscener udspille i cyberspace, altså en virtuel verden.

Især den lange kamp, hvor Neo og Trinity nedkæmper horder af fjender for at redde Morpheus, fremstiller kroppen som usårlig. Godt nok dræbes Neos virtuelle jeg af agent Smith, men mirakuløst vækkes han til live igen, da Trinity kysser ham ude i den fysiske virkelighed. Og herefter får vi den afsluttende kamp mellem Neo og Smith, hvor deres kroppe trodser alle fysiske regler - står stille i luften, undgår projektiler, m.m.

Denne skildring af kroppen som usårlig falder sammen med en ophævelse af kønsforskellen - og samtidig med en slags uskyldstab (Neos krop bliver "hård," efter at Morpheus fjerner sløret fra hans øjne og afslører verdens virkelige sammenhæng).

Det vi ser, er en slags handel, hvor hovedpersonerne opnår fysisk usårlighed ved at ofre deres seksualitet. Meget kontant illustreret af Neos og Trinitys brug af solbriller, der jo lukker for "vinduet til sjælen," samtidig med at de får dem til at se nærmest identiske ud.

Det er noget, som forræderen Cypher kommer ind på i scenerne, hvor han fortæller, hvorfor han vælger at forråde kampen mod The Matrix: han ønsker et liv i mental uvidenhed og fysisk velbehag. Han har indset usårlighedens pris, og han ønsker ikke at betale den. Paradoksalt nok er han - næst efter Neo - den person i filmen, der udviser de mest menneskelige træk.

  • Neo beskrives fra starten af filmen som ganske sårbar. Hvorfor denne beskrivelse - og hvor i filmen og hvordan sker skiftet fra sårbart menneske til usårlig actionhelt? Prøv f.eks. at kigge på skildringen af Neos "genfødsel."
  • En vigtig del af filmens visuelle udtryk ligger i personernes tøj. Hvordan spiller tøjet sammen med holdningen til den menneskelige krop? (Er der f.eks. tale om tøj som panser og/eller tøj, der fremhæver kroppens organiske former?).
  • Der er ofte i film en direkte sammenhæng mellem krop og sex. Hvordan kommer det seksuelle til udtryk i The Matrix - hvis overhovedet? (Se f.eks. på de voldsomme fysiske udladninger i actionsekvenserne - scener præget af en ophævelse af tid og sted, af næsten orgasmiske energiudslip, af eksplosioner, m.m.).
  • Cyberpunk-genren reducerer kroppen til noget sekundært, til ekstra bagage, som teknologien kan erstatte eller udviske. (I cyberspace eksisterer man uafhængigt af sin krop og sit køn - det er f.eks. derfor, Neo tror, at Trinity er en mand, da de mødes første gang). Hvordan hænger denne beskrivelse sammen med vor tids stigende brug af internettet? Har kroppens betydning som arbejdsredskab, identitetsfaktor osv ændret sig i forhold til tidligere tider? Er det rimeligt at tale om kroppen som noget sekundært i dag? Er der tendenser i vor tid, der kunne pege på, at fremtidens krop får sekundær betydning?

Seksuel tvetydighed

The Matrix spænder over to forskellige genrer: Science fiction og action. To genrer, der ofte kan overlappe i samme film, men som alligevel er distinkte og veldefinerede.

I The Matrix mødes action- og science fiction-filmen i en tematisering af den menneskelige krop og dermed den menneskelige seksualitet.

Mest tydeligt og mest interessant ses det i beskrivelsen af hovedpersonerne Neo og Trinity. De udgør et traditionel filmpar - bemærk bl.a. den eventyr-romantiske scene, hvor hun med et kys vækker ham til live, efter at han er blevet skudt af agent Smith, men kønsforskellen mellem dem er samtidig udvisket: Neo og Trinity er mand og kvinde, men de bliver snarere skildret ved hjælp af ligheder end forskelle. Ikke mindst visuelt: de ligner simpelthen hinanden. Og hermed honorerer filmen ikke de traditionelle forventninger til forholdet mellem manden og kvinden, hvor kønsforskellen er tydelig og opbygger seksuel attraktion eller romantik.

Keanu Reeves, der spiller Neo, har noget iøjnefaldende blødt over sig, noget nærmest kvindeligt: følsomme øjne, bløde ansigtstræk og frisure, en forvirring og fortabthed i sit møde med den nye verden, som man normalt ikke ser i skildringen af en action-helt.

Dette indtryk kommenterer filmen, da Cypher - i en henvisning til Troldmanden fra Oz - kalder Neo "Dorothy" ("Buckle up, Dorothy, 'cause Kansas is going bye-bye!").

Tilsvarende er Trinity udstyret med påfaldende maskuline træk, der udvisker hendes femininitet: kort hår, solbriller, lædertøj, superevner med skydevåben, benhård til kampsport. En seksuel tvetydighed, der diskret understreges af filmen med replikskiftet mellem hende og Neo, da de mødes første gang på diskoteket: Neo siger med henvisning til hendes identitet i cyberspace: "I thought you were a guy" - hun svarer, "Most guys do" ("Jeg troede du var en fyr" - "Det gør de fleste fyre").

  • Skriv en liste over maskuline og feminine træk ved henholdsvis Neo og Trinity - det kan bl.a. dreje sig om kropssprog, påklædning, replikker, udseende, handlinger, m.m. Find ligheder og forskelle.
  • Traditionelt tegner film mænd som aktive og direkte bestemmende for handlingens fremadskriden, mens kvinder oftest skildres som passive, højst indirekte bestemmende for handlingen. Hvordan forholder The Matrix sig til denne traditionelle rollefordeling mellem kønnene? Er der tale om en entydig skildring af forholdet mellem de to køn? Er der forskel på beskrivelsen af Neos og Trinitys kønsroller i filmens første og sidste halvdel? I givet fald hvilke og hvorfor?
  • Ser man på science fiction som metafor for fremtidsudviklingen, hvilke tendenser i vor tid peger så i retning af en ophævelse af kønsforskellenes betydning? Hvordan indvirker internettets mulighed for frit at vælge en cyber-identitet på denne skildring?
  • Hvordan forholder The Matrix skildring af kønnene sig til den skildring, vi almindeligvis finder i underholdningsfilm? Hvilke træk udstyres mænd og kvinder med i for eksempel actionfilmen, den romantiske film eller komedien. Hvilke ligheder og forskelle er der i de forskellige filmgenrers kønsbeskrivelse. Hvad er en "rigtig mand" og en "rigtig kvinde"? Hvordan har beskrivelsen ændret sig igennem tiderne? Hvordan forholder filmenes beskrivelse sig til virkelighedens opfattelse? Spiller filmenes kønsbeskrivelse en rolle i tidens kønsopfattelse?

En anderledes fortælleform: Drøm eller computerspil

Der er masser af stof til analyse, når man taler om indholdet i The Matrix men også, når man ser på filmens form og struktur.

Der er i hvert fald to oplevelsestyper beslægtet med filmmediet, som The Matrix lægger sig tæt opad. Den ene er drømmen - den anden computerspillet.

Når man kigger på filmens referencer til såvel mytologi som populærkultur, er der flere spor, der peger i retning af, at filmen er struktureret som en drøm. Ligesom det er ganske påfaldende, hvor meget filmen følger en anden logik end den strengt rationelle, der til daglig styrer vores liv: Første gang vi ser Neo, sover han. Er alt, hvad der følger, i virkeligheden noget, han drømmer? Flere detaljer kunne tyde på det. Flere steder i filmen er der scener, hvor Neo "vågner": Efter hændelsen på politistationen, hvor Smith implanterer insektet i ham, vågner han op hjemme i sin lejlighed. Af Morpheus får han en pille, der har den effekt, at "you stay in wonderland," pillen indleder Neos genfødsel, der igen ender med, at han vågner. Og ved filmens slutning vågner Neo igen hjemme i lejligheden, hvor der på computerskærmen står "system error". 

  • Kan man tolke hele filmen som Neos drøm? Se især på filmens første og sidste scene i Neos lejlighed, understøtter de tolkningen af filmen som drøm? Se evt. filmen igen.
  • Er der andre spor end de nævnte, der kunne tyde på, at hele historien er en drøm? Hvordan kan filmens sidste billede af computermeddelelsen "system error" forstås udfra denne tolkning? Er der andre hentydninger til søvn/drøm/mareridt? Hvorfor hedder oprørslederen "Morpheus"? Hvilken betydning har det, at der refereres til Alice i eventyrland og til Troldmanden fra Oz (der begge har hovedpersoner, der drømmer bøgernes handling)?
  • Hvad betyder det for tolkningen af filmen, hvis den læses som en drøm? Hvilken indflydelse har det på tidsplacering, tematik osv?
  • Filmens actionscener foregår i en avanceret virtual reality - en simuleret virkelighed, som hjernen opfatter som reel virkelighed, ligesom den gør det med en drøm. Man kan måske tale om, at med den stadigt mere avancerede computerteknologi sker der en opløsning af virkelighedsbegrebet, fordi den fysiske virkelighed kan simuleres og en virtuel virkelighed konstrueres i cyberspace. Hvordan kommenterer og anvender The Matrix denne udvikling? Her kan både inddrages filmens udstrakte brug af computereffekter og Neos identitet som superhacker, der lever en stor del af sit liv i cyberspace.

Sammenligningen med computerspil - en helt særlig, moderne måde at lave underholdningsfiktion på - er mindst lige så oplagt. Computerspil i dag handler i stigende grad om at leve sig ind i spillets fiktion; i mange spil illustrerer skærmen det, man som spillets hovedperson ser. Man bliver selv hovedperson i handlingen. Og med udviklingen indenfor spillenes grafik er man i dag tæt på en filmisk billedkvalitet.

The Matrix er en film, der så at sige vender sagen om: Hvis computerspil gør alt for at ligne film, prøver The Matrix på sin side at ligne et computerspil.

  • I filmens åbningsscene overraskes Trinity af politiet og flygter. Hun kaster sig over hustage, skyder løs på sine forfølgere og ender med at slippe væk på et hængende hår. Prøv at sammenligne denne actionsekvens med moderne computerspil: er der ligheder og forskelle? Prøv på samme måde a kigge på den afsluttende kamp mellem Neo/Trinity og agent Smith og hans mænd. Læg bl.a. mærke til filmens ophævelse af fysiske love (navnlig tyngdekraften) og dens brug af skydevåben og kung fu.
  • Diskutér brugen af computere i The Matrix: hvordan fremstilles computerteknologien - som ven eller fjende? Hvordan forholder dette billede sig til filmens udstrakte brug af computereffekter?
  • Diskuter forskellen på den filmiske oplevelse og oplevelsen af at spille computerspil. Hvorfor bliver computerspil som Tomb Raider omsat til film, og hvorfor bliver mange film (også The Matrix) omsat til computerspil?