To minutters stilhed Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Året er 1956. DDR er en ung stat, der undertrykker fortidens forbrydelser og ligger under for Sovjetunionens kontrol. Et skidt sted og et skidt tidspunkt at være ung og oprørsk. Det må de to unge venner Theo og Kurt sande. Kurt og Theo har mod på tilværelsen og sniger sig til Vestberlin for at gå i biografen og se på damer, men da de også hører om ungarernes opstand mod Sovjetunionen, får de en skæbnesvanger retning for deres oprørstrang.

’To minutters stilhed’ er et historisk drama, der er baseret på en sand historie. Filmens manuskript er en bearbejdning af Dietrich Garstkas roman ’Der scweigende Klassenzimmer’ (2006). Garstka var én af de elever, der i 1956 nægtede at indordne sig kommunisternes sindelagskontrol, og som derfor flygtede til Vestberlin. Filmen udspiller sig fem år før, Berlinmuren blev opført, og dens skildring af undertrykkelse, overvågning og systematiske fortielser ligger i forlængelse af en film som ’De andres liv’ (2006), mens den historiske ramme om en gruppe unge under pres minder om andre, gode tyske film som ’Bølgen’ (2008) og ’Napola – Hitlers elite’ (2004).

Dette undervisningsmateriale lægger op til at arbejde med analyse af filmens persongalleri og deres moralske konflikter. Derudover er der opgaver, der retter sig mod genren og de historiske begivenheder. Endelig forsøger materialet at overføre filmens handling og tema til digital dannelse og invitere eleverne til at reflektere over shitstorme, virale kampagner og civil ulydighed.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: To minutters stilhed
Originaltitel: Das schweigende Klassenzimmer
Produktionsland: Tyskland, 2018
Instruktion: Lars Kraume
Baseret på erindringsbog af Dietrich Garstka
Længde: 111 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år  
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering 

Medvirkende:
Theo: Leonard Scheicher
Kurt: Tom Gramenz
Lena: Lena Klenke
Paul: Isaiah Michalski
Erik: Jonas Dassler

Før I ser filmen

Før klassen ser ’To minutters stilhed’ er det vigtigt at tale om en række historiske begivenheder og forhold, som det er nødvendigt at kende til for at få fuldt udbytte af filmen.

Forklar eleverne, hvordan man efter 2. Verdenskrig delte Tyskland op i to stater, det demokratiske Vesttyskland og det kommunistiske Østtyskland. For at forstå filmen er det nødvendigt at forklare, at Østtyskland altså kun er syv år gammelt på det tidspunkt, hvor handlingen udspiller sig. At man ikke kan rejse frit mellem de to lande og bydele, og at Vestens medier er forbudte i Østtyskland.

Opstanden i Ungarn i 1956 spiller en vigtig rolle i filmen. Forklar eleverne om Jerntæppet og opdelingen af Europa i et øst og et vest, hvor de østeuropæiske lande i realiteten blev styret af Sovjetunionen. Sovjetunionen havde også i 1953 sat kampvogne ind mod demonstranter i Østtyskland. Det var kendt som ’Folkeopstanden 17. juni 1953’. Her var Theos far blandt demonstranterne.

Tal med klassen om følgende punkter eller lad dem i grupper undersøge begivenheder og begreber nærmere og fremlægge for hinanden:

  • DDR
  • Opdelingen af Berlin
  • Opstanden i Ungarn
  • Jerntæppet
  • Totalitær stat
  • Folkeopstanden 17. juni 1953
  • Kommunisme
  • Sovjetunionen
  • Propaganda
  • Censur

Handlingsreferat

Der er ikke lang tid til eksamen, da vennerne Kurt og Theo rejser fra Østberlin til Vestberlin for at gå i biografen og se en vovet, amerikansk film. Før filmen er der imidlertid nyheder, der gør stort indtryk på dem. Kurt og Theo ser, hvordan der er et oprør i gang i Ungarn, og at Sovjetunionen slår oprøret ned ved at sætte kampvogne ind.

Da Kurt og Theo er tilbage i Østberlin foreslår Kurt deres klassekammerater en protestaktion for at støtte oprørerne i Ungarn. Klassen demonstrerer deres modstand ved at være stille i to minutter, da deres lærer kommer til næste time. Demonstrationen får store konsekvenser. I Østtyskland bryder man sig ikke om protestaktioner, og selveste undervisningsministeren går ind i sagen. Den ansvarlige for protestaktionen skal findes og straffes. Nu begynder en række seriøse forhør af de unge, og de kommer under hårdt pres fra både myndigheder og forældre.

De unge nægter at angive hinanden, men til sidst bukker den ellers partitro, Erik under. Erik har levet i stolthed over, at hans far kæmpede mod nazisterne og var en god kommunist, men da det viser sig, at faren i virkeligheden var forræder, bryder Erik sammen og angiver Kurt. Kurts far er dog højt på strå i partiet, og Kurt får muligheden for at komme ud af klemmen. Han skal blot, foran hele klassen, angive Erik som manden bag protesten. Næste dag er Kurt dog stukket af til Vestberlin. Resten af klassen får muligheden for at bekræfte, at det var Kurt, der var ophavsmand til protesten, men i solidaritet nægter de og påtager sig kollektivt skylden. De bliver alle bortvist fra skolen og går en usikker fremtid i møde i Østtyskland. Til slut beslutter størstedelen af eleverne at flygte til Vestberlin.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (færdighedsmål)
  • Eleven kan undersøge teksters rum og tid (færdighedsmål) 
  • Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker (færdighedsmål) 
  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)

EFTER 9. KLASSE 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer

  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i et æstetisk sprog (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (færdighedsmål)

EFTER 10. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven kan selvstændigt og reflekteret sætte tekster i relation til eget voksen- og samfundsliv og se handlemuligheder (færdighedsmål)

Tysk 

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Kultur og samfund 
Kompetencemål: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur

  • Eleven har viden om centrale kulturelle, sociale og historiske forhold i de tysktalende lande (vidensmål) 

Elevark (dansk)

Elevarket er opdelt med opgaver til materialets tre temaer; ’Personkarakteristik’, ’Shitstorm, hashtags og fake news’ samt ’Det historiske drama’. Opgaverne udføres i grupper, evt. med fremlæggelse for klassen. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med digital dannelse, vil det være en god ide at lave en fælles introduktion til opgaverne i ’Shitstorm, hashtags og fake news’.

Fag og temaer

Personkarakteristik

Kurt og Theo er de centrale karakterer i ’To minutters stilhed’, og de deler på en måde hovedkarakteren imellem sig. Begge udvikler sig undervejs, og begge foretager valg, der er afgørende for filmens udvikling og budskab.

Theo er i filmens første del gruppens leder. Han fører an, da drengene er i Vestberlin. Han er fræk over for kontrollørerne i toget. Han tør tage kontakt til fremmede piger, og han kaster en nød i hovedet på en af de russiske soldater. Theo er glad og udadvendt. Han er villig til at skabe sin egen lykke. Han limer et ekstra blad på et trekløver, så han får et lykkebringende firkløver, han kan give til kæresten, Lena. Det er dog selvfølgelig en falsk lykke.

Foto: Angel Films

Theo kommer under pres og får de andre med på en nødløgn om protestaktionen. Her vender lykken for Theo. Lena er skuffet over hans bedrag og vender sig i stedet mod Kurt, der er tro mod sine idealer. Theo har dog en anden baggrund end Kurt. Theo har mindre brødre og en far, der arbejder på stålvalseværket. Faren ved, at det er nødvendigt for Theo at få en uddannelse, så han kan få et bedre liv, end han selv har. Faren har desuden været med i folkeopstanden i 1953, så han kender konsekvenserne af at sætte sig op mod systemet.

Kurt er i filmens første del stille og forsigtig. Han besøger sin morfars grav. Morfaren var officer i SS. For Kurt er det et vendepunkt at høre om opstanden i Ungarn og tage initiativ til protestaktionen. Det styrker hans position i gruppen, og da Theo svigter protestaktionen, bliver han kæreste med Lena. Kurt har det dog på nogle punkter lettere. Han har ingen søskende at tænke på, og hans familie har magt i lokalsamfundet. Theo får derfor ikke som de andre trusler mod sin familie. Tværtimod tilbydes han en udvej. Theo lærer dog også, at han må gøre sig fri af fortiden. Hans morfar var nazist, og måske var hans egen far ikke meget bedre. I sidste ende er det moren, der giver ham det afgørende skub mod friheden i Vestberlin. Hun ved, at hans liv vil blive en løgn, hvis han bliver i DDR.

Shitstorm, hashtags og fake news

I ’To minutters stilhed’ har det stor betydning for magthaverne i Østtyskland at kontrollere informationer og medier. Derfor må man ikke høre radio fra Vesttyskland, ikke læse udenlandske aviser og se udenlandske film. Det kalder de for ”propaganda”. I dag ville det nok hedde fake news. Udøvelsen af magt var dengang som nu tæt knyttet til at kontrollere strømmen af informationer, men de unge i ’To minutters stilhed’ finder selv deres informationer og er i stand til at vælge, hvad det er for en historie, de vil tro på.

I ’To minutters stilhed’ er der hverken sociale medier, mobiltelefoner eller hashtags, men de unges konflikt med magthaverne minder på mange måder om en shitstorm. En shitstorm er en fortælling, der løber løbsk og spreder sig viralt gennem sociale og digitale medier. I shitstormen blandes fakta, rygter og fiktion. Shitstormen bliver altså en god historie, der taler til vores følelser – først og fremmest følelser som vrede, angst og forargelse. I shitstormen finder vi de samme roller som i en god historie. Der er en helt, et eller flere ofre og en eller flere gerningsmænd. I ’To minutters stilhed’ opstår shitstormen, da de unge laver en tilsyneladende harmløs protest i klasseværelset. Fortællingen spreder sig imidlertid, og pludselig er der tale om en ”kontrarevolution”, hvilket er en alvorlig sag i DDR. Theo forsøger at punktere boblen ved at hævde, at det blot handlede om sport, en hyldest til den ungarske fodboldstjerne, Puskas. Det lykkes dog ikke Theo at kontrollere historien. Undervisningsministeren fastholder, at det er en kontrarevolution, og denne fortælling skaber mest muligt frygt blandt alle – især de unges forældre, der kender konsekvenserne.

En shitstorm følger dramaturgien fra den gode fortælling, der indledes og bygges op mod et klimaks. Shitstormen udfolder sig i fire faser:

1) Under radaren: Nogen foretager sig noget kontroversielt, men det får i første omgang ikke særlig opmærksomhed. I filmen er det de unges protest i klassen.

2) Noget om snakken: Nogle autoriteter blander sig og tager sagen op. Historien spreder sig. I filmen er det, da rektor griber ind, og historien kommer uden for skolens mure.

3) Mani: Historien løber løbsk, og politikere og andre blander sig. Der opstår hadekampagner og rygter. I filmen kommer undervisningsministeren og rammesætter hændelsen som kontrarevolution.

4) Punktering: Stormen blæser over. Måske fordi hovedpersonen undskylder. I filmen er det næsten ved at ende som en rigtig shitstorm – da alle er tæt på at undskylde deres handlinger. I stedet er det kommunisternes løgn, der punkteres, da de unge nægter at underkaste sig.  

Foto: Angel Films

I filmens historiske situation er det de unge, der er skurkene i historien, mens vi, der ser filmen, naturligvis opfatter de unge som ofre og magthaverne som skurkene. Theo og de andre går fra at være ofre til at være helte, da de til slut siger fra over for de kommunistiske undertrykkere og flygter til Vestberlin. Som tilskuer er det indlysende, hvad der er sandt og falsk i filmen, men personerne i filmen ligger langt hen ad vejen under for fænomenet ”flertalsmisforståelse”, som ofte er afgørende for vores adfærd på de sociale medier. Vi tror ikke altid på vores egen opfattelse af en situation. Vi tror fejlagtigt, at alle andre mener noget andet end os selv, og at vi derfor må tilpasse os og følge med strømmen. Denne adfærd kaldes flertalsmisforståelse.

I filmen tænker de fleste – især forældrene, at alle andre nok er på kommunistpartiets side, og at det er vigtigt at høre til flertallet. Derfor er det tæt på at lykkes at kontrollere, hvad alle skal tænke og mene. De unge bryder til slut ud af flertalsmisforståelsen. De nægter at følge strømmen og gøre som alle andre. I virkelighedens verden virkede den sociale kontrol desværre glimrende i DDR, hvor borgerne blev styret af frygt og kontrol. I vore dage regulerer vi os selv gennem likes og delinger på de sociale medier.

I vore dage kunne man sagtens have forestillet sig den modsatte historie end den, der fortælles i ’To minutters stilhed’. Hvis elever på en skole blev straffet for en aktion, ville man måske kunne mobilisere en shitstorm mod skolen. Et enkelt opslag på Facebook, og så blæser shitstormen mod skole og undervisningsminister. Med de digitale medier er det blevet vanskeligere at kontrollere dagsordenen, end det var i DDR. Den civile ulydighed lever stadig, og også den spredes viralt. Se bare på svenske Greta Tunberg, hvis virale kampagne snart har fået hele verdens skolebørn til at strejke mod klimaforandringer.

Filmfaglige vinkler

Det historiske drama

’To minutters stilhed’ er på den ene side en coming of age-film, hvor de unge udvikler sig og træffer store beslutninger, der bliver afgørende for deres voksne liv og identitet. Filmen hører dog i lige så høj grad hjemme i genren, det historiske drama.

Det historiske drama bygger på virkelige personer og begivenheder. Sådan er det også i ’To minutters stilhed’, der gør meget ud af at skabe et tidsbillede, der er både overbevisende og korrekt. Det historiske drama er dog ikke en overlevering eller et dokument. Det er en overlevering, der er fortalt med fiktionens virkemidlerdramaturgi, skuespil, filmiske virkemidler etc.

I arbejdet med genren må man derfor have et dobbeltblik: på den ene side de historiske kendsgerninger. På den anden side fiktionens iscenesættelse. I sidste ende er det historiske drama ofte et led i et lands forståelse af sig selv. ’To minutters stilhed’ er en del af tyskernes forståelse af deres egen fortid.

Opgaverne i elevarket lægger op til, at eleverne får en grundlæggende forståelse af genren og gennem en billedanalyse arbejder med at adskille fiktionens virkemidler fra den historiske formidling.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Om skoleelevers klimastrejke:

  • https://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/elever-strejker-klimaet-hvorfor-gaa-i-skole-hvis-vi-ingen-fremtid-har

Greta Tunbergs tale til FN:

  • https://www.youtube.com/watch?v=HzeekxtyFOY

Læs mere om digital dannelse, shitstorme etc.:

  • https://digitaluddannelse.org/bogen-like/mig-og-mine-medier/

’To minutters stilhed’ på IMDb:

  • https://www.imdb.com/title/tt6576556/?ref_=nv_sr_1