Når befrielsen kommer elev

Hjem
  • Introduktion
  • Film og forforståelse
  • Handling
  • Temaer
  • Filmsprog
  • Videre arbejde
  • Klip fra filmen

Introduktion

I skal først arbejde med at få viden om den tid, filmen foregår i. Derefter skal I sammenklippe jeres egne film ud af ægte optagelser fra besættelsestiden. 

Når I har set filmen og arbejdet med temaerne, skal I lave en analyse af filmen og eventuelt arbejde videre med jeres egne små film. 

I opgaverne skal I:

  • Sammenligne filmen med fortællingen 'Den barmhjertige samaritaner'.
  • Diskutere, om man skal hjælpe flygtninge ud fra fortællingen og filmens begrundelser.
  • Forklare filmens brug af historien.
  • Analysere en udvalgt scene fra filmen.
  • Forstå filmens dramaturgi i forhold til kontraktmodellen.
  • Analysere filmens genretræk.
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Film og forforståelse

'Når Befrielsen kommer' er et historisk drama, der handler om tyske flygtninge i Danmark i tiden omkring Danmarks befrielse i maj 1945. Filmen stiller skarpt på de mange dilemmaer, der var i forhold til behandlingen af de mange flygtninge, der kom til landet. 

Før I ser filmen, skal I blive klogere på de tyske flygtninge i Filmcentralens tema 'Besættelsen på film'. Det vil give jer viden om perioden og mulighed for at klippe jeres egne film.

Klik jer ind på temaets fane 'Flygtninge', hvor I skal:

  • Læse en fagtekst om de tyske flygtninge i Danmark og se en filmoptagelse af, hvordan Tyskland så ud i 1945.
  • Se tre korte danske film om tyske flygtninge og svare på spørgsmål om dem.
  • Diskutere behandlingen af flygtninge dengang og i dag.
  • Udvælge kilder, der fortæller om Danmarks behandling af tyske flygtninge og om Tyskland i 1945. I kan vælge mellem filmoptagelser og billeder fra dengang samt lydoptagelser fra nyere interviews.
  • Klippe jeres egne film ud fra de kilder, som I har valgt.
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Handling

Mens I ser filmen, skal I lægge mærke til følgende personer:

  • Drengen Søren (filmens hovedperson)
  • Sørens far og mor
  • Modstandsmanden Birk
  • Højskolens bestyrelse og formanden, Lauritz
     

For hver af de ovenstående personer skal I overveje følgende:

  • Hvilke holdninger har de til de tyske flygtninge? Hvorfor? Hvilke begrundelser bruger de?
  • Hvordan ændrer deres holdninger sig undervejs? Hvorfor?
     

Når I har set filmen, skal I gå sammen i grupper på tre:

  • Genfortæl filmens handling for hinanden. Var der noget, I ikke forstod?
  • Hvorfor bliver Birks far skudt?
  • Jacob taler med Lægeforeningen i telefonen: Hvorfor vil de ikke hjælpe?
  • Gennemgå Sørens, forældrenes og Birks holdninger til de tyske flygtninge, og lav en liste med deres begrundelser.
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Temaer

Hvem skal man hjælpe?

Én af Bibelens mest kendte fortællinger er 'Den barmhjertige samaritaner', der handler om at hjælpe fremmede i nød, når man møder dem. Jesus fortæller historien som svar på, hvad næstekærlighed er – hvem man skal vise kærlighed og godhed over for. ”Næste” er et andet ord for ”nærmeste”.

  • Læs fortællingen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet 10, 25-37), og forklar hinanden, hvad den handler om. Diskutér, om I ville have hjulpet manden.
  • Sammenlign fortællingen med historien om de tyske flygtninge. Hvilke forskelle og ligheder er der?
  • Hvem viser næstekærlighed i filmen? Hvem vælger ikke at vise næstekærlighed?
  • Se klip 1 og 2 herunder, og svar på:
    • Hvad er Jacobs, Lis’ og Birks begrundelser for og imod at hjælpe de tyske flygtninge?
    • Hvilke begrundelser er I enige og uenige i? Hvorfor? Overvej her også jeres liste med begrundelser for og imod at hjælpe de tyske flygtninge (fra 'Handling').
    • Skulle lægerne have hjulpet de tyske flygtninge?
    • Kan man bruge historien om den barmhjertige samaritaner som svar på, hvordan man skulle have behandlet de tyske flygtninge? 
    • Kan man bruge den som svar på, hvordan man skal behandle flygtninge i dag?
    • Ville I have hjulpet de tyske flygtninge?
    • Ville I hjælpe flygtningefamilier fra områder med terrorregimer?

KLIP 1

KLIP 2

Flygtninge og historiebrug 

I skal se nærmere på filmens historiske baggrund og diskutere den. 

I mindre grupper

  • Som afslutning på filmen fortæller en tekst, at 6.540 tyske flygtningebørn døde i månederne omkring Befrielsen. Hvorfor er den oplysning med?
  • Historikere har peget på, at flygtningebørnene i Sønderjylland fik lægehjælp, men at mange af dem alligevel døde, da de var for syge efter mange måneders flugt. Hvorfor er den oplysning ikke med i filmens afslutning?
  • I filmens pressemateriale står der, at tyskerne i 1945 slog flere tilfældige danske læger ihjel som hævn for sabotage (clearingmord). Det ser man fx i drabet på Birks far. Mordene var en af grundene til, at danske læger ikke ville hjælpe de tyske flygtninge. Hvorfor er den oplysning ikke med i filmens afslutning, tror I?
  • Se klip 3 herunder, og svar på:
    • Hvorfor er denne scene med i filmen? Hvilket billede skal den give af danskere og modstandsbevægelsen? Hvilket billede skal den give af de tyske flygtninge?
    • Tager filmen stilling til, om man skulle have givet de tyske flygtninge lægehjælp? Hvorfor/hvorfor ikke? 
    • Hvorfor laver man i dag en film om tyske flygtninge? 
    • Se på jeres liste med begrundelser for og imod at hjælpe de tyske flygtninge (fra 'Handling'): Hvilke argumenter kunne være brugt i debatten om flygtninge i dag?

KLIP 3

Filmsprog

Filmiske virkemidler: Analyse af filmklip

Filmleksikon: Læs først om beskæring, perspektiv, synsvinkel og lyd.

Se klip 4, og lav derefter en analyse af klippet, hvor I kommer ind på de fire områder. Svar på:

  • Hvilke virkemidler er med til at gøre klippet kaotisk og voldsomt?
  • Hvordan kommer Søren til at virke truende og Carl svag?
  • Hvordan er lyden med til at vise Sørens sindstilstand?
  • Hvorfor er læreren vist – og hvordan er han fremstillet?

KLIP 4

Dramaturgi:  Kontraktmodellen

Filmleksikon: Læs først om kontraktmodellen

Løs herefter disse opgaver i mindre grupper:

  • Lav en analyse af filmen ud fra kontraktmodellen. 
  • Hvilke prøvelser bliver Søren udsat for?
  • Hvordan bliver Sørens modelfly brugt til at vise kontrakt, kontraktbrud og genetablering af kontrakten?
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Genre:  Historiske film

Filmleksikon: Læs først introduktionen 'Hvad er en genre?'.

Diskutér derefter i små grupper:

  • Hvilke genretræk har en historisk film?
  • Hvordan kan man se, at 'Når Befrielsen kommer' er en historisk film?
  • Filmen handler om 2. verdenskrig, men er det også en krigsfilm? Hvorfor/hvorfor ikke? 
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Videre arbejde

I det videre arbejde kan I lave en eller flere af følgende tre opgaver:

  1. Klip nye versioner af jeres film fra 'Besættelsen på film'. 
    • Tænk først over, hvordan I med speak kan bruge Sørens, Birks og forældrenes begrundelser for og imod at hjælpe flygtningene.
    • Lav gerne ekstra optagelser i sort-hvid, hvis I har brug for det.
  2. Omskriv 'Den barmhjertige samaritaner' til en historie fra nutiden. Vælg selv karakterer og eventuelt ny slutning.
  3. Sammenklip en film om flygtninge, hvor I ved hjælp af speak og filmiske virkemidler laver det til en ny version af 'Den barmhjertige samaritaner.
Foto: Andreas Bastiansen / Nordisk Film Production

Klip fra filmen

KLIP 1

KLIP 2 

KLIP 3

KLIP 4