Introduktion og formål
Ungdomsfilmen 'Rafiki' er baseret på novellen 'Jambala Tree' af den afrikanske forfatter Monica Arec de Nyeko. Filmen er instrueret af den afrikanske, kvindelige instruktør Wanuri Kahiu. Eleverne bliver guidet igennem opgaver og øvelser, der giver dem mulighed for at arbejde med filmens budskab og æstetik på en medskabende og tværfaglig måde.
De skal analysere og fortolke filmens politiske og religiøse budskaber i forhold til hadforbrydelser på LGBT-personer og/eller -aktivister.
Eleverne skal anvende aktantmodellen til at forstå sammenhængen mellem de vigtigste karakterer og filmens plot. De skal også være kreative og bruge billedsprog, fx til at lave film, (valg)plakater og turistbrochurer.
Undervisningsmaterialet fokuserer på kompetenceområderne fortolkning, krop og drama og fremstilling. Det lægger op til multimodale produktioner og tværfaglighed. Materialet er designet til, at eleverne kan være meddigtende og medskabende og samtidig forholde sig til filmens politiske og religiøse budskaber på en reflekterende måde. Eleverne skal få oplevelser med filmens brug af synlig klipning og den stærke farveholdning, der præger filmen.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Eleven har viden om identitetsfremstillinger. Eleven kan foretage flertydige fortolkninger.
Kompetenceområde: Krop og drama
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Eleven har viden om krop og identitet.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder: Eleven kan fremstille større multimodale produktioner.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen kan være voldsom at se, da der udspiller sig en stærk scene med en hadforbrydelse. Det kan derfor være en god idé at advare om dette på forhånd.
Filmen egner sig godt til undervisning med dens kærlighedstema på tværs af det heteronormative, som handler om en gammeldags opfattelse af, at den eneste rigtige måde at leve sammen på er som mand og kvinde. I denne opfattelse er alle andre former for kærlighed forkert.
Filmen viser, hvordan det er at leve i en anden kultur, hvor de menneskerettigheder, vi synes er en selvfølge i Vesten, bliver udfordret. Man får et godt indblik i hadforbrydelser, og hvor svært det kan være at være homoseksuel.
For at forstå det gammeldags og primitive syn på homoseksuelle kan man gå tilbage til dagens Danmark 1991, hvor homoseksualitet var på listen over sygdomme. Læs mere her.
Filmens credits
Titel: Rafiki
Produktionsland og -år: Kenya, Sydafrika, Tyskland, Holland, Frankrig, Norge, Libanon og Storbritannien, 2018
Instruktion: Wanuri Kahiu. Baseret på novellen ’Jambala Tree’ af den afrikanske forfatter Monica Arec de Nyeko.
Længde: 82 minutter
Distribution: Météore Films
Vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Medvirkende:
Kena: Samantha Mugatsi
Blacksta: Neville Misati
Nduta: Nice Githinji
Charlie Karumi: Wairei
Mama Atim: Muthoni Gathecha
Tom: Vitalis Waweru
Ziki Okemi: Sheila Munyiva
Elizabeth: Mellen Aura
Forforståelse
Man kan i klassen tale om hadforbrydelser og LGBT, inden man ser filmen, og hvorfor de tror, at der er nogle kristne, der er imod homoseksualitet. Lav fx et fælles mindmap om henholdsvis hadforbrydelser og LGBT.
Filmen er en adaption (en filmatisering) af en novelle. Man kan eventuelt læse novellen i engelsk og læse interviews med instruktøren til filmen.
Handling
”Hvad glor du på, homo? Gør han dig noget? Er det meningen, at mænd skal pule hinanden?” lyder åbningsreplikken.
Den kenyanske drengepige Kena er på café med vennen Blacksta, der har et godt øje til hende og siger, at hun bliver en god kone. Men Kena er mere interesseret i Ziki, en feminin pige med dreadlocks og nederdel, hvis far er den berømte politiker Okemi, som kaldes ”Handlingens mand”.
Mødet finder sted i den afrikanske by Slope i Kenya, hvor Kena hjælper til i sin fars butik. Han stiller op til valg med sloganet ”Folkets valg” på valgplakaten.
De to piger er politikerdøtre, hvis fædre begge kandiderer til valg med hver deres politiske overbevisning.
Kenas forældre er skilt og taler kun sammen gennem Kena. Hun spiller fodbold og drømmer om at blive læge.
Kena og Ziki er glade for hinanden og indleder et hemmeligt forhold, da det ikke er tilladt at være lesbiske.
Byens damer, der sladrer – med Mama Atim som den værste – har fået nys om, at de to piger opholder sig i en bil, og sammen med en masse andre fra byen overrasker hun dem. De overfalder pigerne og begår en hadforbrydelse mod dem.
Kena skal renses for, hvad moren kalder en ”besættelse af onde dæmoner”, og hun tvinges igennem en seance med djævleuddrivelse.
Ziki og Kena er forslåede og kommer på politistationen, hvor Zikis far henter hende og slår hende for det, hun har gjort. De to piger kan ikke få hinanden, og Ziki bliver sendt til London. Kena uddanner sig til læge. Men i slutningen mødes de to igen.
Temaer
Eleverne skal starte med en refleksion over temaerne i filmen. Samlet kan I lave en opsamling i klassen med en fælles liste.
Herefter er der fokus på tre temaer:
- Homoseksualitet og hadforbrydelser
- Menneskerettigheder
- Religiøsitet
Homoseksualitet og hadforbrydelser
Filmens tema om kærlighed mellem to af samme køn – som udsættes for hadforbrydelser – gør det oplagt at lade eleverne researche emnet for at få mere viden.
Eleverne skal diskutere anholdelsen på politistationen og producere en dummy til en hjemmeside om hadforbrydelser med fakta, som de søger efter på nettet. De skal skrive om overfaldet på Kena og Ziki, som om det var en virkelig hændelse. I scenen bliver pigerne ydmyget af politiet og gjort til skurke, fordi de elsker hinanden.
Menneskerettigheder
Filmens klimaks viser hadforbrydelser mod Kena og Ziki. Det er oplagt at arbejde med menneskerettigheder og lade eleverne arbejde med de relevante artikler i Menneskerettighedserklæringen:
Med udgangspunkt i Menneskerettighederne formuleret i Verdenserklæringen fra 1948 skal eleverne læse udvalgte artikler: 1,2,3,5,9,10,16,18,19,28,29,30. De skal diskutere, om punkt 16 er væsentligt, eller om det kan omformuleres til filmen:
”16. Alle voksne har ret til at gifte sig og til at stifte familie. Ingen må hverken tvinge dig til at blive gift eller forhindre dig i det.”
Her står intet om køn. En omformulering til filmen kunne lyde ”Alle voksne uanset køn har ret til at gifte sig og stifte familie.”
Sammen skal eleverne diskutere og udvælge de vigtigste artikler og lave en plakat med det udvalgte.
Religiøsitet
Det religiøse spiller en stor rolle i filmen og udfordrer det heteronormative menneskesyn. Der kan arbejdes med præstens tale ved at gense denne og undersøge, hvad det er for forestillinger som Kenas mor har. Det er fremmed for os i Vesten at lade en homoseksuel gennemgå en djævleuddrivelse, som om denne var besat af en ond ånd. Eleverne skal analysere præstens prædiken i kirken og forholde sig til morens syn på, at Kena er homoseksuel.
Filmsprog
FILMISKE VIRKEMIDLER: SYNLIG KLIPNING, LYD, FARVER OG REKVISITTER
Med blik på synlig klipning skal eleverne arbejde med titelsekvensen og lave et mindmap over de naturlige rekvisitter, som bliver brugt til at skabe rytmik og give en oplevelse af en musikvideo. Der er en, der leger med en hulahopring, en skater m.m. De skal diskutere musikkens betydning for oplevelsen og se sekvensen med og uden lyd. De skal desuden gense montagen en tredjedel inde i filmen, der på samme måde som starten fungerer som en musikvideo og fokuserer på farverne.
Da Kena får øje på Ziki ved siden af hendes fars valgplakat, står hun foran en port. Eleverne skal diskutere billedet og betydningen af gitteret og lægge mærke til symbolikken i porten, der næsten som jerngitre i et fængselshegn peger på det indre fængsel.
Der er en gennemgående brug af spejle i filmen, når der er et dilemma. Eleverne skal blive bevidste om brugen af spejle som symbolik og selv eksperimentere med at filme i et spejl.
En anden rekvisit, der er vigtig, er kristusfiguren. Den filmes især i frøperspektiv og demonstrerer på den måde den magt og betydning, det religiøse spiller for Kenas mor – og det omgivende samfund generelt.
 Foto: Framegrab / Big World Cinema
|
 Foto: Framegrab / Big World Cinema
|
Lyset – eller fraværet af lys, når Kena bliver udsat for djævleuddrivelse – har en symbolsk funktion. Eleverne skal lægge mærke til mørket. I den ikoniske kærlighedsscene i bilen er derimod et næsten guddommeligt lys, der giver håb og drømme. I filmøvelsen skal eleverne derfor selv eksperimentere med lys og mørke.
Begreberne lumumma og takete er ikke beskrevet i Filmleksikonnet, men det er oplagt at inddrage dem som to modsatrettede figurer, der henholdsvis symboliserer noget blødt og noget skarpt. I scenerne, hvor Kena er alene og forslået, er de ekstra tydelige. Eleverne skal selv finde eksempler på de to begreber.
I den afsluttende filmøvelse skal eleverne lave en musikvideo til titelnummeret ’Suzie Noma’. Og med den bevidsthed, de nu har erhvervet ift. filmen, skal de anvende rekvisitter i bevægelse.
 Foto: Framegrab / Big World Cinema
|
 Foto: Framegrab / Big World Cinema
|
DRAMATURGI: Aktantmodellen og manuskript
Under 'Handling' skal eleverne beskrive handlingen i en fælles plotline for at få materialet mellem fingrene og fornemme historiens dramaturgi. Ved at genfortælle filmen sammen i stikord vil de bedre kunne huske handlingen og etablere en kronologi af handlingsforløbet. Deres fiktive opslag til SoMe fungerer som et ultrakort resumé, men skaber også identifikation med personerne.
Aktantmodellen
Eleverne skal derudover arbejde med aktantmodellen for at komme tættere på filmens dramaturgi. Ved hjælp af værktøjet framegrabberen skal de tage billeder af historiens aktanter og beskrive dem hver især.
Alle aktanter er ikke lige tydelige og kan som regel diskuteres. Et bud kunne være:
- Subjekt: Kena og Ziki
- Objekt: At få hinanden
- Modstander: Samfundets normer, byens sladreklub, Zikis far
- Hjælper: Viljen til kærlighed, de progressive politiske kræfter (Kenas far)
- Giver: Samfundet
- Modtager: Kena og Ziki
Gennemgå gerne de introducerende punkter i framegrabberen (se elevdel), før eleverne går i gang med opgaven.
Manuskriptopgave
Manuskriptopgaven falder i forlængelse af arbejdet med aktantmodellen og filmens handling. Den fungerer som en meddigtningsopgave og giver samtidig indsigt i opbygningen af og arbejdet med filmisk dramaturgi.
GENRE: Ungdomsfilm og kærlighed
Lad eleverne læse om ungdomsfilm og kærlighedsgenren i Filmleksikon. De skal lave et mindmap for hver genre med de vigtigste genretræk i filmen.
Fx er hovedkaraktererne unge og udkæmper konflikter, som knytter sig til ungdommen. Men de er også unge elskende i forhold til kærlighedssporet. Til gengæld er kærligheden ikke uproblematisk og mere alvorlig end komisk. 'Rafiki' er i den forstand også et drama – et kærlighedsdrama.
Videre arbejde
I det videre arbejde (se elevdel) kan man lave nedslag på tema, tværfaglighed og evaluering i form af tre opgaver:
- I opgaven 'Valgplakat' skal eleverne fokusere på det tematiske med Kena og Zikis fædre, der er politiske modstandere, ved at lave en valgplakat for dem hver.
- I evalueringsopgaven 'Brev' skal eleverne skrive et brev til instruktøren af filmen, Wanuri Kahui.
- I opgaven 'Turistbrochure' skal eleverne arbejde tværfagligt med det geografiske Afrika og undersøge fakta om Kenya.