Sådan træner du din drage Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Film og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Litteratur og links

Om filmen

Animationsfilmen ”Sådan træner du din drage” er en visuelt overdådig, humoristisk og fantasifuld beretning, der foregår i et fantasy-præget vikingeunivers. Filmen er baseret på den skotske forfatter Cressida Cowells børnebøger om livet på øen Bersærk. I generationer har vikingerne beboet øen og dræbt farlige drager. Nu er høvdingen Havblik den Vældige svært utilfreds med sin splejsede teenagesøn Hikke, der ikke har dragedræberblod i årene som resten af sine jævnaldrende. Men Hikke har skjulte talenter: Han tæmmer den farlige drage Natskygge og spiller en vigtig rolle, da hele landsbyen skal reddes i en dramatisk dragekamp.

Filmen har flere temaer som er interessante i et undervisningsforløb, bl.a. forholdet mellem far og søn, venskaber og forholdet mellem menneske og dyr. ”Sådan træner du din drage” har meget på hjertet. Den fortæller en varm og underholdende udviklingshistorie om en modig og anderledes dreng, der står ved den, han er. På denne måde opnår han både tillid og kærlighed fra sine omgivelser.

Cressida Cowells bogserie ”Sådan træner du din drage” er skrevet i perioden 2000-2011 og er også udgivet på dansk. Filmen er skabt af det amerikanske selskab DreamWorks, der bl.a. står bag meget vellykkede animationsfilm som ”Shrek”, ”Madagaska” og ”Kung fu Panda”. Som i selskabets øvrige produktioner byder ”Sådan træner du din drage” på et persongalleri af livagtige figurer med sans for humor og sproglig kreativitet.

Handlingsreferat

I elendighedens landsby Bersærk hersker høvdingen Havblik den Vældige. Her går byens unge til dragetræning, hvor de oplæres i at dræbe landsbyens skadedyr, dragerne, der stjæler mad og husdyr fra indbyggerne. Havblik den Vældige er dog slemt skuffet over sin splejsede og uduelig teenagesøn Hikke, der tilsyneladende ikke har sans for at bekæmpe drager. Ingen tror derfor på den snarrådige søn, da det rent faktisk lykkes ham at nedskyde en af de farlige natskygge-drager.

Natskyggen er imidlertid kun blevet såret, og det lykkes Hikke at tæmme den. Et venskab udvikler sig mellem de to, og Tandløs, som Hikke døber dragen, tager ham og veninden Astrid med ud til reden, hvor dragerne leverer føde til den gigantiske og underjordiske lederdrage.

Da Høvdingefar erfarer, at Hikke har fundet reden, sætter han og byens voksne mænd kursen mod målet med den tilfangetagne Natskygge som gidsel og vejviser. Missionen løber dog helt ud af hænderne på mændene, og Hikke og byens øvrige unge må komme de voksne til undsætning – på dragerygge! I kampens hede mister Hikke sit ene ben, men vinder sluttelig sin fars og landsbyen respekt, Astrids hjerte og bevarer sit nære venskab til Tandløs.

Film og temaer

Temaer i danskundervisningen

Far-søn forhold - Splejsede og uduelige Hikke tør ikke gå i nærkamp med dragerne. Han har derfor svært ved at leve op til sin vældige og dominerende høvdingefars billede af en vikingesøn. Med Hikkes læremester, Gorbert, som bindeled forsøger både far og søn at blive klogere på hinanden – men svært er det. Det kniber med en ægte lydhørhed fra farens side, og han kommer nemt til at tryne og belære sønnen. Teenageren Hikke undlader at indvie faren i sine bedrifter, før en konfrontation er uundgåelig. Faren finder ud af, at sønnen har trænet en Natskygge og har besøgt dragernes hemmelige tilholdssted, reden. Faren er rasende på sin stædige søn. Det viser sig dog, at det bliver Hikke, der er den klogeste, da han må komme faren til undsætning i dragekampen. Hikke frelser ikke blot ham og landsbyens mænd, men vinder også sin fars respekt, anseelse og kærlighed.

Andre temaer

  • Kærlighed – Kærligheden mellem Hikke og Astrid, der først bliver opfyldt, da Hikke viser hende, hvem han er. Kærligheden mellem far og søn.
  • At være anderledes – Hikke er ikke som de andre unge i byen eller som den søn, hans far har ønsket sig. Derfor må han kæmpe imod fordomme og misforståelser. Først da det lykkes ham at vise sine sande evner, bliver han respekteret for den han er – også selvom han er anderledes.
  • Venskab – Hikke bliver bedste ven med Natskygge, som han giver kælenavnet, Tandløs. Hikke bliver bedste ven med Astrid, et venskab der udvikler sig til kærlighed.

Filmfaglige vinkler

Udviklingshistorie

”Sådan træner du din drage” er en klassisk udviklingshistorie – også kaldet en ’coming of age’-fortælling. En dreng bliver mand – men først må han gå så grueligt meget igennem for at finde ind til sig selv. På rejsen forvandler den unge og usikre teenagedreng sig til en modig og handlekraftig ung mand. Men processen har omkostninger. Den udvikling, han gennemgår, kommer til at koste ham det ene ben. Til gengæld vinder han pigen, han har været forelsket i, får en fantastisk ny ven i Natskygge og vinder sin fars og omverdenens respekt og kærlighed.

Opgaveforslag

  • Tal om andre eksempler på udviklingshistorier klassen kender – på film eller i litteratur. Tal om, hvad hovedpersonens udvikling består i: Hvad ændrer sig fra start til slut? Hvilke omkostninger er der for personen – og hvilke positive ting opnår personen? Inddrag evt. kontraktmodellen i analysen. (Jf. link til kontraktmodellen nedenfor)
  • Analysér ”Sådan træner du din drage” ved hjælp af aktantmodellen, der tydeliggør, hvor historiens konflikter og fremdrift ligger. (Jf. link til aktantmodellen nedenfor)

Filmatisering og filmanmeldelse

Mange film er mere eller mindre løst baseret på romaner. Det er langtfra altid nemt at overføre en bog til filmmediet, og meget ofte må der fx udelades handlingsmæssige detaljer eller personer, fordi kravene til filmens fortælleforløb er strammere end til en roman. Samtidig kan filmen også tilføre romanen noget: Fx kan en populær film rette fokus på en overset roman, eller en film kan skabe et univers så flot og fantasifuldt, at det overgår læserens egne indre billeder. I skolesammenhæng kan en film bruges som katalysator for at give eleverne lyst til at læse bogen, filmen er baseret på, eller andre bøger af samme forfatter fx som frilæsningbog.

I danskfaget er det oplagt af kæde filmen ”Sådan træner du din drage” sammen med læsning (eller højtlæsning) af Cressida Cowells bogserie med samme titel. Det giver eleverne mulighed for at læse eller lytte til skønlitteratur skrevet til deres aldersgruppe.

Opgaveforslag

  • Sammenlign film og bog og tal om, hvilke ændringer der er foretaget. Bred samtalen ud til andre eksempler på filmatiseringer, eleverne kender – lige fra ”Harry Potter” til ”Peter Plys” og ”Den Lille Havfrue”. Kom også ind på filmatiseringer af tegneserier – fx ”X-MEN” og ”Spiderman”. Tal om forskelle og ligheder mellem ’originalen’ og filmatiseringen. Tal også om, hvilken I synes er bedst – og hvorfor.
  • Følg læsning (eller højtlæsning) op med mundtlige og skriftlige øvelser med fokus på at fastholde hovedindholdet i film og tekst ved hjælp af referat, samt give eleverne kendskab til samspillet mellem genre og indhold.
  • Lad eleverne anmelde filmen og/eller bogen, den er bygget på (enten mundtligt eller skriftligt). Fokuser på at træne elevernes evne til at argumentere for deres holdning. Hvis de synes, filmen er god/dårlig – så fokuser på, hvorfor de synes den er god/dårlig. Få inspiration til arbejdet i DFI’s undervisningsmateriale om ”Filmanmeldelse” i undervisningen. (Jf. link nedenfor)

Persontegning

Få inspiration til arbejdet med figurerne ved at finde stillbilleder fra filmen på Google eller filmens hjemmeside (se under links).

Hikke: Filmens unge teenager ligner i krop og sind ikke definitionen på en viking. Han er lille af vækst, tynd og splejset og har absolut ikke dræberblod i årene. Med stor entusiasme kaster Hikke sig ud i at tæmme drager og viser sig at have langt mere at byde på. Med empati og analytisk sans træner han den farlige drageart, Natskygge, og et varmt venskab udvikler sig mellem de to. Hikke lærer hurtigt af sine erfaringer og viser sig både at have mod og talent til at tæmme de farlige størrelser. Hikke gennemgår en udviklingsrejse og finder frem til sine sande værdier.

Astrid: Sammen med byens unge mænd kaster frygtløse Astrid sig ud i dragetræningen. Hun er sej, stærk og modig og har i begyndelsen intet tilovers for Hikkes tilbageholdenhed. Da Hikke viser hende sine alternative metoder udi dragetræning, bliver hun interesseret og betaget af hans talenter, og kærligheden vokser mellem de to. Astrid er udadreagerende, fx slår hun Hikke, når han har forskrækket hende, og kysser ham, da hun føler forelskelse.

Opgaveforslag

  • Tal om, hvordan Astrid og Hikke ser ud, og hvordan deres udseende passer til deres personlighed.
  • Tal om forskellen på at være dragedræber – eller dragetæmmer og dragetræner.
  • Tegn Astrid og Hikke som påklædningsdukker. Spil scener og dialoger fra filmen. Fx hvor de to unge er uenige om dragetræning, hvor de flyver på ryggen af Natskygge i blandt faretruende drager på vej til reden, hvor de bliver kærester.
  • Tal i klassen om Astrids værdier: stolt, modig, stærk, fysisk, følsom, kontant m.m.
  • Tegn og skriv en liste på tavlen med Hikkes egenskaber: klog, modig, følsom, ansvarlig, talentfuld dragetræner, god ven, omsorgsfuld m.m.
  • Tegn og farvelæg store figurer af Hikke i pap. Fx hvor han rider på Natskygge. Hæng figurerne op i loftet med sytråd. Hent inspiration til opgaven i galleriet på filmens officielle hjemmeside, hvor I kan se flotte billeder fra filmen. (Jf. link nedenfor)

Tandløs: er den farligste drage af dem alle. Endnu er det ikke lykkedes nogen at indfange en natskygge. Da Hikke finder Tandløs, er den kommet til skade med sin ene styrefinne. Fysisk og følelsesmæssigt er den derfor ude af kurs. Svækkelsen gør den mere sårbar og tillidsfuld. Da Tandløs mærker, at Hikke ingen onde intentioner har, viser den sig både at være komisk, nuttet og omsorgsfuld. Faktisk opfører den sig lidt som en hund. Fx kaster den halvdelen af en fisk op i taknemlighed over Hikkes hjælp. Den kommer også Hikke til undsætning i den farlige dragekamp.

I scenerne med Tandløs arbejder filmen konsekvent med billedperspektivet, så det afspejler relationen mellem Tandløs og menneskene. Når Tandløs er såret, fanget og underlegen ses den ofte i fugleperspektiv, dvs. vi ser ned på den, og den virker lille, krybende – og mindre farlig. Når Tandløs derimod er fri, når halen fungerer, så den kan flyve, og når den er vred, ses den ofte i frøperspektiv, dvs. vi ser den nedefra, hvorved den forekommer større, stærkere og mere farlig. I scenen, hvor Tandløs og Hikke bliver venner, og han første gang rører dens snude, ses Tandløs i normalperspektiv, dvs. fra Hikkes perspektiv. Det afspejler den gensidige respekt og tillid mellem dem – de er ’i øjenhøjde’.

Opgaveforslag

  • Tal i klassen om Tandløs. Beskriv, hvordan den ser ud og hvilke lyde, den laver. Er den uhyggelig eller sød? Hvorfor? Hvilke egenskaber har den? Hvordan opfører den sig? Hvad er det sket med den? Hvorfor kommer den til at synes godt om Hikke?
  • Tegn Tandløs i karton. Hæng de flotte, færdige drager op i vinduet i klassen eller i loftet. Fortæl på skift historier om Tandløs.

Havblik den Vældige: Med status som landsbyens overhoved er mægtige Havblik den Vældige egenrådig og kompromisløs. Med stor skuffelse iagttager han sønnen, Hikke, der ikke lever op til billedet af en ung muskuløs og frygtløs viking. Da faren erfarer, at Hikke har sine helt egne metoder udi dragetræning, bliver han skuffet og vred. Han slår hånden af sin søn og begiver sig ud på vikingetogt for at opspore reden. Da missionen mislykkes, må han se sig reddet af sin egen søn og overgiver sig til Hikkes metoder. Havblik den Vældige ender med at blive stolt af Hikke og viser ham den anerkendelse og faderkærlighed, han tidligere har forsømt.

Opgaveforslag

  • Tal i klassen om Havblik den Vældiges egenskaber. Han er fx landsbyens overhoved, muskuløs, egenrådig, kompromisløs, skuffet over Hikke, dumdristig. Han udvikler sig til en kærlig og anerkendende far.
  • Skriv og tegn en side i ”Viking Tidende” med et portræt af den mægtige vikingehøvding og hans drabelige bedrifter og metoder.

Visuelt udtryk og musik

Filmens univers

Filmens storslåede vikingeunivers er en kulisse af frodig og eventyrlig natur, der virker autentisk og stemningsskabende. Det er en verden fyldt med tydelige vikingetræk – fx landsbyens design og arkitektur, skibenes udseende og personernes tøj og hjelme. Men filmen indeholder også nogle utvetydige fantasy-elementer; her er det oplagt at nævne dragerne, men det drejer sig også om filmens scenografi som fx dragebjerget, der omgivet af dis ser overnaturligt og mytologisk ud, eller dragekamp-arenaen, der ligger yderst på en klippe på en måde, der er på kanten af de normale naturlove. Kombinationen af vikinge- og fantasy-elementer medfører, at universet virker genkendeligt og alligevel eventyrligt tidløst.

Filmen er flot designet, velproduceret animation med stor detaljerigdom, ikke mindst når det gælder figurernes mimik. Selv små følelsesmæssige påvirkninger, under fx dragetræningen af Tandløs, og i scener, hvor Hikke og Havblik den Vældige er i dialog, afspejles tydeligt i figurernes ansigter.

Filmiske virkemidler

Filmens billedsprog er ekspressivt, varieret og tempofyldt. Særlig i kampscenerne er klippetempoet højt; billedbeskæringen skifter markant og går fx direkte fra nærbillede og ud i total eller omvendt, og der skabes dybde med fx en økse i ultranær i forgrunden og en drage i supertotal langt væk i baggrunden; kameraet tilter (vipper) og farer gennem luften i vild flugt. Disse filmiske virkemidler er alle med til at skabe dynamik og formidle den hæsblæsende fornemmelse, som hovedpersonerne oplever i de dramatiske scener.

Lys og farver

Filmen udfolder hele paletten af både kulørte, klare og dystre farver. I begyndelsen af filmen, hvor landsbyen er plaget af dragepest, er farverne mørke og dystre og understreger den dårlige stemning i byen. I kampscenerne er figurernes kostumer og de fantastiske drager holdt i klare og voldsomme kulører, som stemningsmæssigt ligger i tråd med de dramatiske hændelser. Og i scenen, hvor Hikke og Astrid flyver på ryggen af Tandløs omgivet af faretruende drager, forstærkes den trykkede stemning af mørke skygger. Lys og farver er således med til at understrege stemningen gennem hele filmen.

Musikken

Musikken er med til at forstærke den stemning, som skabes på billedsiden. Fx ledsages filmens kamp- og flyvescener af smuk, dramatisk musik, og i de mere følsomme scener, hvor Hikke kommer tæt på Tandløs, eller hvor faren og mændene finder Hikke under Tandløss halefinne, er musikken blid og indfølende.

Opgaveforslag

  • Tal om filmens fantasifulde vikingeunivers, om filmens billedsprog og de filmiske virkemidler. Hvad ser og hører vi – og hvilken stemning skaber det?
  • Tegn en scene fra filmen og fortæl om den. Find evt. inspiration på filmens hjemmeside (se link nedenfor).
  • Indret jeres egen kikkasse i en papkasse. Vælg en scene fra filmen, som I vil bygge op. Farv væggene i de farver, I husker fra filmen. Lav figurer/møbler/træer m.m. ud af piberensere, garn- og stofrester. Fremlæg kikkasserne for hinanden i klassen.

Litteratur og links

Bøgerne bag filmen

Animationsfilmen ”Sådan træner du din drage” er baseret på skotske Cressida Cowells børnebøger om livet på øen Bersærk. Bøgerne er også oversat til dansk og udgivet på Forlag Atelier. Læs også ”Sådan taler du dragsk” af Cressida Cowell, Forlaget Atelier.

Læs om drager

Læs mere om drager på filmens officielle hjemmeside – på dansk eller engelsk

Bøger om drager

Der findes en række børnebøger om drager, bl.a. Dr. Ernst Drakes flot illustrerede dragonologi-serie, der giver mange underfundige og ’faktuelle’ oplysninger om en række dragearter, deres livscyklus og karakteristika.

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

Det Danske Filminstitut har udarbejdet undervisningsmaterialer til andre film fra Dreamworks om bl.a. venskab, at være anderledes og turde stå ved den man er, fx ”Madagascar” og ”Shrek”. Materialerne kan downloades gratis her på Filmcentralen:

Inspiration til at arbejde med filmanalyse

Læs om filmanalyse i undervisningen i DFI’s undervisningsmateriale:

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på DR’s hjemmeside og på sitet Danskfag:

Filmanmeldelse

Få inspiration til arbejdet med filmanmeldelser i undervisningen i DFI’s undervisningsmateriale: