Skammerens datter 2 – Slangens gave

Skammerens datter 2 – Slangens gave Lærer

Hjem

Elevark

Elevark 5.-7. klasse.pdf

Om filmen

Mens den første Skammer-film følger handlingen i Lene Kaaberbøls første bind, springer denne direkte til det tredje bind i serien – ’Slangens gave’.

Filmen er ligesom den første Skammer-film optaget i Tjekkiets vilde skov- og bjerglandskab og rummer mange smukke naturbilleder. Filmen er instrueret af Ask Hasselbalch, der også er instruktør på ’Antboy’-filmene, som han har vundet flere priser for.

'Slangens gave' er bygget op som en klassisk fantasyfilm og er velegnet til at arbejde med spændingsopbygning ved hjælp af aktantmodel, berettermodel og parallelfortælling. Der er god mulighed for at inddrage elevernes egne erfaringer med fantasyfilm, da der er tydelige paralleller til fx ’Harry Potter’-universet og Harrys ambivalente forhold til sine magiske evner, der er relateret til Voldemort, slanger og mørke kræfter.

Aktantmodellen kan bruges til at afdække både motiv og tema – dvs. hovedpersonerne Dina og Nicos ydre mål og indre udvikling. Det kan styrke elevernes forståelse for fantasygenrens komplekse karakterer, der ikke helt kan passes ind i eventyrgenrens entydige helte, skurke, hjælpere og modstandere.

Foto: Nordisk Film

Filmens credits

Titel: Skammerens datter 2 – Slangens gave
Produktionsland og -år: Danmark, Tjekkiet, Norge, Belgien, 2019
Instruktion: Ask Hasselbalch
Forlæg: Lene Kaaberbøls ’Skammer’-serie
Længde: 103 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Dina: Rebecca Aisen Sattrup
Sezuan: Dejan Cukic
Nico: Jakob Oftebro
Davin: Allan Hyde
Melussina: Agnes Kittelsen
Våbenmesteren: Søren Malling
Dragekaptajnen: Kristian Høgh Jeppesen
Dama Lizea: Stina Ekblad
Sarkan: Nicolas Bro
M.fl.

Før I ser filmen

Repetér aktantmodellen med eleverne med afsæt i den klassiske aktantmodel for en eventyrhelt. Tal med eleverne om:
- at hjælper og modstander også kan være tanker eller følelser, der fx siger ”du kan godt” eller ”du kan ikke”.
- at hjælper nogle gange kan skifte position undervejs i en fortælling og blive modstander.
Repeter berettermodellen – gennemgå den og bed eleverne komme med eksempler på de forskellige faser fra den første Skammer-film (læs handlingsreferat i FC/U's materiale til 'Skammerens datter').
Lad evt. en elev, der har set den første Skammer-film, give et kort resumé, så de, der ikke har set den, kan følge med.
Bed eleverne om at holde øje med, hvordan spændingen optrappes ud fra berettermodellen – i Dina og Nicos parallelfortællinger og i krydsklipningen mellem dem.
Forklar, at I senere skal analysere, hvordan film til forskel fra bøger kan skabe spænding ved hjælp af filmiske virkemidler. Lad eleverne byde ind med eksempler på virkemidler, de kender, og supplér med konkrete eksempler på de virkemidler, der ikke nævnes. Lad evt. eleverne lave hver deres lille leksikon-hæfte, hvor de skriver/tegner/finder billeder som definitioner på de forskellige virkemidler.

Foto: Nordisk Film

Handlingsreferat

Dina, Nico, hendes mor og bror Arvin er på flugt hos klanerne i højlandet. Alle forventer, at Nico gør oprør mod den onde fyrst Drakan og hans mor, Dama Liza på Sagisborg, men Nicos mod svigter. Samtidig sender Drakan og Liza deres dræber, Sarkan, ud for at myrde Dina og hendes mor, som spænder ben for deres forsøg på at vende Højlands-klanerne mod hinanden.

Nico og Arvin arresteres tilfældigt og smides i Sagisborgs fangekælder med trussel om, at de kan ende som føde til søslangen i Sagisbugten.

I Højlandet dukker en mystisk fremmed op; Seuzan, Dinas ukendte far. Han siger, at hun er den eneste, der kan redde Nico og Davin, og at han er den eneste, der kan vise hende hvordan.

Dinas mor forbyder Dina at have noget med Seuzan at gøre – han kommer af en slægt af løgnere og er en falsk og skruppelløs sortemester, som snyder folk med sort magi, advarer hun.

Dina stikker af for at få hjælp af Seuzan trods advarslerne. Sammen vandrer de gennem skoven mod Sagisborg. Seuzan virker egoistisk og upålidelig i hans forsøg på at lokke Dina til at prøve kræfter med hans sorte magi. Sarkan opsporer dem to gange, og da Seuzan ikke ofrer Dina for at redde sig selv, vokser hendes tillid.

Til sidst indvilger Dina i at bruge sine sortemester-kræfter. Seuzan når at vejlede hende, før han såres dødeligt af Sarkan. Ved hjælp af sortekunsten lykkes det Dina at redde Nico og Davin, og at få Drakans vagt til at sprænge Sagisborg i luften. Samtidig er Nico lykkes med at mobilisere oprør, fordi han indser, at han er nødt til at bede andre om hjælp. Til slut forenes Dina, Arvin og Nico med Dinas mor i højlandet i en harmonisk slutscene.

Foto: Nordisk Film

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Oplevelse og indlevelse:

Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)

Fortolkning:

Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål)
Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematiskundersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)

Tværfaglige projekter og understøttende undervisning:

Billedkunst: Filmen rummer mange smukke billeder, beskæringer og kompositioner, som kan inspirere til et fantasytema.

Religion: De etiske dilemmaer i filmen kan bruges som udgangspunkt for diskussioner om de dilemmaer, hovedpersonerne står i.

Eleverne kan også i et længere temaforløb/i den understøttende undervisning udvikle rollespil eller lave filmprojekt eller teaterprojekt. Filmen kan inspirere eleverne til at udvikle deres egen fortælling, og til at lave kostumer, kulisser, remedier osv.

Fag og temaer

Fantasy på film: Helte og antihelte

Indled med at sætte fokus på elevernes forhåndsviden om fantasygenren og Skammer-serien.

Fantasy er en genre, hvor tematikker fra hverdagen spejles i et eventyrligt univers. I ’Skammerens datter 2 – Slangens gave’ er Dina kommet i klemme mellem sin skammer-mor og sortemester-far:

Først bliver hun tvunget til at bryde sit løfte til moren om at holde sig fra sin far. Derefter skal hun forholde sig til, at hun viser sig at have sortemester-evner. I mellemtiden kan den anden hovedperson, Nico, ikke leve op til alles forventninger om, at han skal være en helt.

Med afsæt i de to problematikker får man en fantastisk fortælling, drevet frem af den spænding og dynamik, der opstår i parallelfortællingen om de to hovedpersoner; og begge er oppe imod tiden i kampen for at redde folket i Højlandet.

Foto: Nordisk Film

På detektivjagt efter spændingsspor

Med udgangspunkt i, hvordan man opbygger spænding på film arbejder eleverne med filmens dramaturgiske virkemidler, dvs. motiv/tema, aktantmodel og berettermodel. Derefter skal de arbejde med filmens brug af filmiske virkemidler til at fremstille scener og karakterer på en måde, der også får spændingen til at stige.

Tæt på karaktererne – diskussion og dramaøvelser

Undervejs omsætter eleverne den nye viden i små film- og dramaøvelser, hvor de får mulighed for at analysere, fortolke og diskutere hovedpersonernes dilemmaer:

Et centralt tema i ’Slangens gave’ er, at begge hovedpersoner må revurdere deres opfattelse af sig selv undervejs. Dina er nødt til at bryde sit løfte til sin mor og svigte morens tillid til, at hun holder sig fra sortemester-kunstner, og Nico konfronteres med, at han ikke kan leve op til den helterolle, andre forventer af ham: Først når han indser, at han kun i fællesskab med andre kan løfte opgaven.

Problematiske forælderrelationer og identitet er også et centralt tema, som påvirker både Dina, hendes far Seuzans og den ondre Drakans skæbne: Dina skal håndtere en far, der virker totalt upålidelig, og finde balancen i forhold til, at hun både er skammer- og sortemester-datter. Seuzans mor har presset ham ud i en situation, hvor han har mistet sin datter og sin elskede. Drakan var uønsket af alle andre end sin mor, der på egen hånd måtte kæmpe med alle kneb for at sikre ham en magtfuld position.

I Dinas tilfælde bliver temaet slået fast fra start, hvor profetien i hendes drøm lyder: "Så længe du er halv, kan du ikke blive hel. Du skal ind i mørket for at finde lyset. I mørket finder du sandheden. Først i mødet med sandheden kan du blive hel”. Disse ord gentages til sidst i filmen.

Filmfaglige vinkler

Dramaturgi: Aktantmodellen

Introducer eleverne til, hvordan man både kan bruge aktantmodellen til at finde frem til en fortællings tema og motiv.

Find motivet: Lav en aktantmodel over motivet, dvs. Dinas/Nicos opgaver i filmen:
Hvad handler filmen om – hvad ser vi?

Find temaet: Lav en aktantmodel over Dinas/Nicos indre udfordringer og psykologiske udvikling i filmen. Skal Dina stole på mor, eller skal hun stole på far og acceptere sin sortemester-side? Er far en djævel, der frister og snyder hende, eller en hjælper, der ønsker det bedste for hende? Hvordan udvikler Dina sig? Og hvordan håndterer Nico sin indre konflikt, fordi han ikke kan leve op til det klassiske helteideal og ikke bare kaster sig ud i at generobre tronen? Hvad drejer filmen sig om – hvordan er Dina/Nico forandret, når filmen slutter?

Vis klip 4 og klip 3 (se Filmklip i menuen til venstre) til at sætte samtalen i gang:

Hold pause når der er kommet ord på tavlen og lav dramalegen ’Den varme stol’: først med Dina, så med Nico (se elevark). Arbejd derefter videre med at udfylde aktantmodellen over tema.

Processen med at lade eleverne byde ind i forhold til hjælper/modstander/giver/objekt er central. Opgaven handler om at styrke deres refleksioner over, hvilke kræfter der er på spil i filmens tema.

Foto: Nordisk Film

Dramaturgi: Berettermodellen

Lav både en berettermodel for spændingsopbygningen i Dinas handlingstråd og en berettermodel for spændingsopbygningen i Nicos handlingstråd. Skriv op på tavlen.

Bed eleverne om at finde spændingsspor: Diskuter de forskellige faser, og diskuter også, hvordan den dobbelte fortælling skærper spændingen. Hvornår og hvordan forstærker det spændingen, at der hele vejen igennem krydsklippes mellem Dinas og Nicos forløb?

Filmiske virkemidler som redskab til spændingsopbygning

Introducér eleverne til, at film som medie kan forklare sammenhænge og skabe spænding på andre måder end bøger, fordi den ikke kun bruger ord og billeder – men også filmiske virkemidler – til at fortælle historien og skabe bestemte stemninger; fx levende kamera, musik, lyd, lys og klip.

Se sekvensen med fanger på bredden og søslangen i havet (se klip 5):

Diskutér, hvordan forskellige virkemidler bruges til at skabe suspense i sekvensen (se elevark). Især lydsidens musik og effekter og billedernes ildevarslende mørke nuancer.

Lad til sidst eleverne prøve kræfter med virkemidlerne i små mobiltelefonøvelser, hvor de selv skal arbejde med spændingsopbygning.