Terkel i knibe Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Kulsort humor og blodig ironi
  • Voksne vs. unge
  • Filmens sprog
  • Rigtige venner
  • Animation og hverdags-urealisme
  • Intertekstualitet

Til læreren

Han hedder Terkel, han har bøjle på tænderne, hans forældre er en pestilens, for ikke at tale om lillesøsteren. Hans bedste ven hedder Jason, siger ’Hva’ så dér?’ og går med et jernrør i baglommen, fordi han kommer fra Albertslund. Det lyder måske som den rene hverdagsnormalitet – men det bliver det ikke ved at være ret længe. Snart spreder uhygge og dramatik sig i det ellers så fredelige forstadskvarter.

Der er street-slang, splatterfilmhumor og satire en masse i den danske animationsfilm ”Terkel i knibe”, som sætter nye standarder for både computeranimation og for den traditionsrige danske børne- og ungdomsfilm. Og det gælder såvel på det tekniske som på det indholdsmæssige plan. På trods af et forholdsvis begrænset budget er det lykkedes instruktørerne Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen og Stefan Fjeldmark at udvikle en computeranimationsteknik, som gør, at ”Terkel i knibe” rent visuelt er helt på højde med meget dyrere udenlandske produktioner. De har kort sagt gjort en dyd af nødvendigheden og skabt deres egen unikke visuelle stil.

Også indholdsmæssigt er ”Terkel i knibe” noget for sig selv. Med sin hårdkogte, kyniske humor kan man sammenligne den med det amerikanske tegnefilmfænomen, tv-serien ”South Park”, som også er blevet lavet til spillefilm. Fælles for ”Terkel i knibe” og ”South Park” er filmenes legesyge anarkisme og den absolutte mangel på respekt for noget som helst. Men i dansk sammenhæng leder man forgæves efter referencepunkter, der minder om ”Terkel i knibe”. Med sin græsrodsagtige og gadedrengede frækhed er ”Terkel…” en lømmel af en film, der nonchalant ’hænger ud’ i præcis øjenhøjde med sin målgruppe. Og ikke overraskende har filmen provokeret en del af det voksne publikum, som bl.a. har kritiseret filmen for figurernes ’grimme’ sprog og betragter ”Terkel…” som dårlig indflydelse.

Men kigger man ind bag filmens vold, dens grænsesøgende sprog og dens øvrige provokationer af den gode smag, finder man en humanistisk historie, der ikke er så langt fra fx en klassisk dansk børnefilm som ”Gummi Tarzan”. Hovedpersonen, Terkel, er en dreng med masser af problemer: med sine distante forældre, med mobning (både den han selv udfører og den han står model til) og med tilværelsen i al almindelighed. Og i løbet af filmen lærer han en hel del om værdier og om, hvordan man kan løse sine problemer.

Terkel og hans familie og omgangskreds er opfundet af standup-komikeren m.m. Anders Matthesen, som bl.a. også er kendt fra DRs voksenjulekalender ”Jul På Vesterbro” (2003). Historierne om Terkel, Onkel Stewart og alle de andre startede i DR’s Børneradio med radioføljetonen ”Arne fortæller...Terkel i knibe”, der blev et stort hit. En del af historierne og musiknumrene udkom på CD’en ”Hvad snakker du om?”, og Anders Matthesen indgik i samarbejdet med instruktørerne Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen, Stefan Fjeldmark og produktionsselskabet A-film samt TV2 og Nordisk Film om at filmatisere ”Terkel i knibe”.

Emnerne og spørgsmålene i dette materiale er primært rettet mod undervisning i dansk samt i film og tv. Man kan også anvende ”Terkel i knibe” i forbindelse med, at klassen fx arbejder med tegneserier, tegnefilm eller computeranimation. Spørgsmålene har forskellig sværhedsgrad, og det er da også meningen, at læreren frit kan vælge blandt dem – alt efter interesse, tid, emne og klassetrin.

Hvis der er interesse for at lade klassen blive introduceret til tegnefilm på et praktisk niveau, er det muligt i FILM-X i Cinemateket eller hos Projekt ANIMA i Animationshuset, begge dele i København. Se mere på https://filmcentralen.dk/grundskolen/film-x og www.animationshuset.dk. ”Terkel i knibe” kan skaffes på vhs og dvd til undervisningsbrug gennem Nordisk Film Vision. Se mere om lejebetingelser, priser m.m. på www.nordiskfilm-vision.dk (login: institution).

God arbejdslyst.

Liselotte Michelsen

Filmens handling

Terkel går i 6. klasse på Kastanjevejens skole. Hans bedste ven i klassen hedder Jason og kommer fra Albertslund. Terkel er lidt bange for to lede fyre i klassen, Sten og Saki, som mobber dem, de kan komme til - særligt Fede Dorit. En af pigerne i klassen, Johanna, vil gerne være kærester med Jason, men han synes ikke, hun er cool nok.

En dag får klassen en ny klasselærer, Gunnar Bjerre. Første gang Terkel møder Gunnar er nede i skolegården, hvor Terkel kommer til at sætte sig på en edderkop. Terkel og Jason synes, Gunnar er underlig men okay.

Terkel bor sammen med sin mor, der kæderyger i ekstrem grad, og sin far, der konstant læser avis og kun kan sige ”nej”. Terkel har også en lillesøster, som han absolut ikke gider have noget med at gøre. Nu skal Terkels mor og far giftes. Terkel synes, det er belastende. Under en temmelig ulidelig familiefest dukker Sten og Saki op og truer Terkel til at stjæle øl til dem. Det opdager Terkels halvgale onkel Stewart, som giver Sten og Saki et ordentligt lag tæsk. Sten og Saki er rasende på Terkel over, at han sladrede til onkel Stewart, og Terkel er skrækslagen for at komme i skole igen.

Nu begynder den ene hårrejsende trussel efter den anden at dukke op i Terkels liv. ’Du er færdig, Terkel’ står der skrevet på hans bord i klassen. Sten og Saki mobber Terkel og kalder ham øgenavne. Terkel klager sin nød til Gunnar, som giver ham det råd at svare ’Hvad med dig selv?!’ Det virker overhovedet ikke, og Terkel får bank og bliver mobbet mere af Sten og Saki. Da de forfølger ham efter skoletid, flygter han ind på en byggeplads, hvor nogen ruller en stor tønde efter ham, og han kun med nød og næppe overlever. Midt om natten smider nogen en mursten med et trusselsbrev ind ad hans vindue.

Truslerne og mobberierne bringer ham så meget fra koncepterne, at han en dag sidder i klassen i frikvarteret og tuder. Der er ikke andre end Jason og Fede Dorit. Nu erklærer Dorit ham sin kærlighed med et brev. I det samme kommer Sten og Saki ind og begynder at drille med, at de er kærester. Desperat benægter Terkel og siger, at han er ligeglad med Dorit. Hun bliver så ulykkelig, at hun kaster sig ud af vinduet fra 3. sal og dør. Terkel siger ’Vi må håbe, der ikke var nogen, der fik den fede ko i hovedet,’ og det synes Sten og Saki er så sejt, at de gerne vil være venner med Terkel.

Om onsdagen skal de på telttur i Degnemosen med Gunnar. Mærkeligt nok står der en dødstrussel i Terkels kontaktbog – selvom Sten og Saki vil være hans venner. Da de spørger, om de skal sidde sammen i bussen, siger Terkel ja og vender Jason ryggen. Jason bliver indebrændt over Terkels opførsel og siger det til ham ude på lejrpladsen. Alligevel vælger Terkel at sove i telt med Sten og Saki frem for med Jason. Jason føler sig alene. Da Johanna er kold og afvisende overfor ham, bliver han straks helt vild med hende, og de bliver kærester.

Om aftenen finder Terkel et dødt dyr i sin sovepose og bliver bange. Rædslen vokser, da han får en sms med teksten ’du skal dø!’. Sms’en kommer fra Jasons mobiltelefon. Terkel styrter over til Gunnars telt, og de går lidt ud i skoven, hvor Terkel fortæller hele historien. Imens hører Jason, hvad der er sket fra Sten og Saki. Jason har lånt sin telefon til Gunnar. Ude i skoven har Gunnar trukket en kniv frem og vil dræbe Terkel, fordi han dræbte den edderkop, som han satte sig på, første gang han mødte Gunnar. Terkel flygter gennem skoven, og Jason kommer ham til hjælp – endelig får han gavn af sit jernrør. Kampen bølger frem og tilbage – drengene har svært ved at få bugt med Gunnar, men lige da Gunnar skal til at slagte dem endeligt, bliver han spiddet gennem hovedet af jernrøret, som han selv havde sparket op i luften. Nu ender alt godt; Terkel og Jason er atter bedste venner, og Jason og Johanna er kærester.

Gennem hele historien er 70’er-hippien Arne fortælleren, der dukker op i forskellige biroller – som musiklærer, kioskindehaver m.m.

Kulsort humor og blodig ironi

Humor, ironi og satire er centrale bestanddele i ”Terkel i knibe”. Her er intet for helligt eller alvorligt til, at man kan lave en vits ud af det. Humoren i filmen er rå og provokerende – og politisk ukorrekt. Alvorlige ting som selvmord, mobning og sexmisbrug af børn bliver drejet, så det ender i et grin.

  • Find eksempler på rå, provokerende og politisk ukorrekt humor i filmen. Hvorfor er det provokerende? Hvad er det sjove ved scenerne?
  • Diskuter humoren i forbindelse med figuren Fede Dorit. Hvad siger de andre om Dorit? Hvordan reagerer de andre personer på, at Dorit er sprunget ud fra vinduet (heriblandt gårdvagten)? Hvilken type humor er det? (sort humor, ironi, latterliggørelse, andet?). Hvornår griner man i forbindelse med Dorit? Hvad er det, man griner af? Er det okay at grine af de ting?
  • Griner I også af mobning og selvmord i virkeligheden? Hvorfor er det sjovt i filmen?

Fede Dorit er et offer for mobning. Der er flere ”ofre” i filmen, heriblandt det hårdt prøvede ulandsbarn Quang, som Gunnar synger om i bussen på vej ud på lejrturen. Her er udpræget rå humor på spil.

Genfortæl Quang-historien.

  • På hvilken måde minder den om andre beretninger om ulandsbørn, I har hørt? Hvor har I hørt de beretninger - i skolen, på tv, andet?
  • På hvilken måde adskiller Quang-historien sig fra beretninger, I ellers har hørt?
  • Hvad tænkte I, da I hørte/så historien? Ligger humoren og provokationen i teksten, i musikken eller i billederne - eller alle tre steder? Beskriv præcis hvor humoren kommer frem. Er Quang-historien ’for meget’, altså for grænseoverskridende i sin humor? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Sidste linje i sangen lyder: ’Husk på, du har det godt, hvis ikk’ du har det lissom Quang’. Diskuter om det er rigtigt, at Terkel og hans venner har det godt. Kan man argumentere på den måde, som sangen gør? Hvorfor/hvorfor ikke?

”Terkel i knibe” gør grin med autoriteter – lærere, forældre – og med ting, der betragtes som ’rigtige’ og politisk korrekte – dyrebeskyttelse, løsning af problemer ved at tale om dem, etc. Det venstreorienterede – Rudoph Steiner-pædagogik, bløde mænd der spiller 70’er-sange på guitar etc. – får også hug.

  • Find flere temaer, filmen gør grin med. Lav evt. en liste på tavlen eller i jeres hæfter.
  • Hvorfor er det sjovt at se autoriteter, ’rigtige’ meninger, offertyper osv. blive gjort til grin?

Filmens humor ligger i høj grad i sproget og i personernes attituder. Der er komiske detaljer ved alle figurerne.

  • Se på de centrale personer – Terkel, Jason, Sten & Saki, Gunnar, Onkel Stewart, Terkels forældre og lillesøster, Dorit, Arne. Hvad er det sjove ved dem? Lav en liste med stikord på tavlen eller i jeres hæfte.
  • Forsøg at gengive nogle af personernes sprog – hvad adskiller måden som f.eks. Jason, Onkel Stewart og Arne taler på? Hvorfor er deres sprog sjovt? Kender I nogen, der taler ligesom de forskellige personer i filmen? Prøv evt. selv om I kan efterligne en eller flere personer i filmen.

”Terkel i knibe” er temmelig blodig. Fede Dorits blod splatter ud over nogle tøser i skolegården. Gunnars blod sprøjter, da han får jernstangen i panden til slut. Vi ser også lillesøsteren vælte rundt med en gaffel i øjet. Og da Gunnar til sidst ligger med jernstangen i panden og ansigtet med åbne øjne vendt mod kameraet, er Jasons kommentar i imponeret tonefald: ’Prøv og check det håndtag der, mand, han ligner en fucking kæmpelæske!’

  • Hvad kan man kalde den type humor? Er det sjovt? Hvorfor/hvorfor ikke? Følte du dig provokeret eller underholdt af de ovennævnte situationer i filmen? Hvorfor?
  • Kan blodig vold på film være sjovt? Hvad med vold i virkeligheden – kan det være sjovt?

Voksne vs. unge

”Terkel i knibe” handler også om en generationskløft – altså bl.a. om hvordan børn og unge og voksne har svært ved at tale sammen. Da Terkel får problemer, prøver han at få hjælp af sine forældre, sin onkel og sin lærer, men de er på hver sin måde fuldstændig udenfor rækkevidde.

Lav personkarakteristik af de voksne i filmen

  • Terkels mor
  • Terkels far
  • Arne
  • Gunnar Bjerre
  • Onkel Stewart

Skriv stikord til hver af personerne: hvordan ser de ud, hvordan går de klædt, hvordan taler de, hvordan agerer de overfor andre mennesker, osv.

Diskuter:

  • Hvorfor hjælper de voksne ikke Terkel, da han får problemer?
  • Terkels mor kommer med alle mulige mærkelige forbud og ’gode’ råd. Kom med eksempler på dem, I kan huske. Hvorfor tror I, filmens instruktør lader Terkels mor sige de ting?
  • Er der træk ved de voksne i filmen, som I genkender fra jeres eget liv?
  • Er de voksne i filmen ærlige eller uærlige? Overfor hvem og hvorfor? Er de unge ærlige eller uærlige? Overfor hvem og hvorfor?
  • Hvem af de voksne i filmen kan I bedst lide? Hvorfor?
  • De voksne i filmen virker ret ligeglade med, hvordan Terkel og de andre børn og unge har det. Hvordan viser det sig i filmen? Oplever I selv – i jeres eget liv - at voksne er ligeglade med, hvordan I har det? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • De unge i filmen er også i mange situationer ligeglade med andre. Terkel er ligeglad med, at hans lillesøster vælter rundt med en gaffel i øjet. Jason virker ligeglad med, at hans søster dør. Find flere eksempler på ligegyldighed.
  • Hvorfor er personerne ligeglade med det, der sker?
  • Find herefter eksempler på at de unge ikke er ligeglade. (f.eks. er Jason ikke ligeglad med, at Terkel på lejrturen vælger at være sammen med Sten og Saki frem for ham). Hvorfor er personerne i disse situationer ikke ligeglade med, hvad der sker? Hvad adskiller de to typer situationer – dvs. hvad er man ligeglad med, og hvornår betyder andres handlinger og situation noget?

Mens Jason og Terkel skater på Rampen, sidder Arne i forgrunden og siger: ’Det ka’ nok ikke overraske nogen, at voksne mennesker ved ufatteligt lidt om, hvad der virker for børn, og allermest ting og sager om, hvordan man undgår at blive mobbet.’

  • Er det rigtigt? I så fald: hvorfor ved voksne så lidt om, hvad der virker for børn? Hvad er det, voksne gør forkert, når de prøver at håndtere børns problemer? Prøv at komme med forslag til, hvad de skulle gøre i stedet for.
  • Har voksne glemt, hvordan det er at være barn og ung. Eller har verden og vilkårene ændret sig så meget, siden de voksne selv var børn, at de voksnes erfaringer ikke kan bruges til noget? Har I oplevet at tale godt med en voksen om problemer eller at få hjælp, der virkede, fra en voksen?

Filmens sprog

Der er stor forskel på, hvordan filmens personer taler, hvilke slangord, de bruger, og hvor meget de bander. Også i virkelighedens verden er der forskel på, hvilket sprog man taler, når man er 12, 40 eller 80 år.

  • Hvorfor taler unge anderledes end voksne? Hvordan ville det virke, hvis en person på 50 år talte ligesom Jason? Hvorfor? Hvad ville du synes om en 50-årig, der gjorde det? Føles det bedst, hvis der er forskel på ungdomssprog og voksensprog? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Diskuter om der findes modeord. Hvilke ord er modeord? Hvilke ord var smarte for nogle år siden, men er kiksede at bruge nu? Lav evt. en liste over modeord og ord, der ikke er in længere – sammenlign de to lister. Hvorfor er nogle ord ikke modeord mere? Findes der ’klassiske’ ord, som aldrig går af mode? Hvorfor?

Mange voksne synes, at unge ’taler grimt’. ”Terkel i knibe” er blevet kritiseret for at påvirke børn og unge og lære eller inspirere dem til at tale ’grimt’.

  • Diskuter hvad det vil sige ’at tale grimt’. Ligger det i ordvalget eller tonefaldet? Hvorfor synes voksne tit, at unge taler grimt? Taler unge grimmere end voksne? Er det smart at bruge ord som ’Fuck’? Hvorfor? Bruger du selv mange bandeord – og bander du mere med vennerne end sammen med voksne? Hvorfor? Hvordan har du det med, at nogen taler grimt til dig – er du ligeglad, eller bliver du ked af det?
  • Udtryk som ’din fucking taber’ kan være sagt for sjov til en ven – men voksne synes sjældent, det er ligeså sjovt som unge. Er der nogle ord, som voksne ’overfortolker’ – altså som de synes lyder værre, end de er ment? Hvorfor tror du, det er sådan? Er det de voksne, som ikke har nogen humor – eller er det de unge, som ikke helt har fattet betydningen af de ord, de bruger?
  • Diskuter om det er rigtigt, når nogle voksne påstår, at ’det er mediernes skyld at unge taler grimt.’ Er det film, musikvideoer og computerspil, der lærer én ’grimme ord’ og giver en lyst til at tale på samme måde? Eller er der andre grunde til, at det er sjovt og fedt at sige f.eks. ’fuck’ og ’bitch’? Hvor lærer du selv nye, provokerende, sjove, ’grimme’ ord og udtryk?

Filmens figurer kommenterer flere gange hinandens sprog og attitude. I starten af filmen gider Jason ikke være kærester med Johanna, fordi han ikke synes, hendes sprog og attitude er cool nok.

  • Er det også sådan i virkeligheden – at sprog og attitude betyder så meget? Diskuter hvorfor det er så vigtigt at kunne det ’rigtige’ sprog. Er det ikke bare overflade? Eller afspejler det virkelig, hvem man er som person?

Senere i filmen finder Johanna en tone, som rammer Jason lige i mellemgulvet. ’Ta’ og fuck af, for du er for grim til mig, og din mor er med på den værste,’ siger hun til Jason, og det bliver omkvædet i kærlighedssangen, som følger.

  • Beskriv hvad vi ser i filmen, mens vi hører sangen. Hvorfor bliver Jason pludselig helt vild med Johanna, da hun afviser ham og er hård ved ham? Er det også sådan i virkeligheden? Hvorfor/hvorfor ikke?

Rigtige venner

Et centralt tema i filmen er venskab. I starten af filmen er Terkel og Jason venner. Men hvad er det for en slags venskab? Vi hører, at Terkel aldrig har været hjemme hos Jason – vi fornemmer, at han skjuler noget. Og senere, da Terkel helt har mistet fatningen over at blive forfulgt og mobbet af Sten og Saki og sidder i klassen i frikvarteret og tuder, taler han og Jason ikke om, hvad der er galt.

  • Hvorfor har Terkel og Jason hemmeligheder for hinanden? Hvad er det for hemmeligheder? Hvorfor tør eller vil de ikke være ærlige overfor hinanden? Kan man så kalde dem rigtige venner?
  • Beskriv hvad det er, som gør, at Terkel pludselig bliver venner med Sten og Saki i stedet for Jason. Kan Terkel bedre lide Sten og Saki? Hvorfor foretrækker han at hænge ud med dem frem for med Jason? Hvordan reagerer Jason på, at Terkel foretrækker de andre frem for ham?
  • Da Terkel og Jason ser splatterfilm, tør Terkel ikke indrømme, at han er bange. Er det sådan, det er i virkeligheden – skal man spille cool overfor sine venner? Eller er der nogen venner, man ikke behøver spille cool overfor? Er piger mere ærlige overfor deres venner end drenge – tør de f.eks. indrømme, at de er bange?
  • Beskriv hvad en god ven er. Hvilke egenskaber har en god ven? Hvordan har man det sammen? Hvad gør du selv for at være en god ven?
  • Lav evt. en sang/en rap, skriv et digt, en novelle eller lav en tegneserie om et venskab, der kommer på prøve.

Animation og hverdags-urealisme

”Terkel i knibe” er ikke en traditionel tegnefilm, men en computeranimeret film. Den er skabt af det danske filmselskab A-film, der bl.a. også har lavet ”Hjælp, jeg er en fisk” (2000). Instruktørerne og deres hold af computeranimatorer har udviklet en særlig teknik, der har gjort det muligt at skabe filmens helt eget look og specielle visuelle stil. Æstetisk er filmen på niveau med dyre, internationale produktioner – det er ikke til at se, at den rent faktisk er lavet for et meget lille budget.

  • Beskriv den visuelle stil i ”Terkel i knibe”. Hvordan er stregen, bevægelserne, baggrundene? Hvad synes du om den visuelle stil, der bruges i filmen? Begrund din holdning.
  • Sammenlign ”Terkel i knibe” med andre animationsfilm, du kender. Hvad minder den om? Hvorfor? På hvilken måde adskiller den sig fra de nævnte animationsfilm?
  • Filmen er baseret på føljetonen fra DR’s Børneradio. Kender du Terkel og de andre figurer fra radioen? Sammenlign oplevelsen af at høre Terkel i radioen/på CD og se fortællingen på film. Hvad fungerer bedst? Hvorfor? Hvad kan radio-mediet, som film-mediet ikke kan og omvendt – hvad kan film, som radio ikke kan?
  • Kan I nævne ting i filmen, som ikke er med i radioudgaven?

Filmen starter forholdsvis realistisk, men så bliver den hurtigt mere ekstrem og surrealistisk. Alligevel er den hele vejen igennem præget af genkendelige danske detaljer – ja, man kunne sige detaljer, som er mareridtsagtigt danske, som f.eks. under familiefesten. Der er aspekter ved ”Terkel i knibe” som er meget hverdagsagtige – og andre aspekter som er alt andet end realistiske.

  • Beskriv miljøet i filmen. Skriv evt. stikord på tavlen eller i jeres hæfte: hvilke steder foregår filmen, hvordan ser der ud, osv. Hvad er det for regler, der gælder i det miljø, hvor Terkel færdes? Er det regler, du kender fra din egen hverdag? Skriv reglerne på tavlen eller i hæftet. Lav evt. filmens ”10 bud”.
  • Giv eksempler på hverdagsagtige aspekter ved filmen og genkendelige danske detaljer.
  • Indkreds hvor præcis det er, at filmen kammer over og ikke længere er realistisk. Hvad er det for detaljer og situationer, som gør, at filmen ikke er realistisk? Når realismen brydes – skyldes det så ting, der sker, eller skyldes det personernes reaktioner?
  • ”Terkel i knibe” foregår i et hverdagsmiljø, men den er ikke realistisk. Hvad kan man kalde filmens genre og stil?
  • Hvad tror I, instruktøren vil fortælle med sin film? Er det bare fis og ballade, eller ligger der nogle budskaber under overfladen? Er der en morale? Prøv fx at lave en liste over, hvad filmens hovedpersoner lærer i løbet af historien.
  • Beskriv det Danmarksbillede, filmen giver os. Er det godt og hyggeligt at bo i filmens Danmark, eller er det ubehageligt? Se fx på hvordan filmens danskere opfører sig overfor hinanden.

Intertekstualitet

’Inter’ er latin og betyder ’mellem’. Ordet ’inter-tekstualitet’ henviser altså til det, der foregår ’mellem tekster’. ’Tekst’ skal her forstås meget bredt – det kan være en film, en reklame, en tegneserie, et computerspil osv. Man kalder det intertekstualitet, når en film f.eks. citerer en anden film, bruger figurer fra en anden film eller ironiserer over en kendt scene fra en klassiker. Der er fx intertekstualitet på færde i ”Terkel i knibe”, da Terkel har mareridt og drømmer om en person med maske og motorsav: Her henviser filmen til splatterfilm-klassikerne ”Motorsavsmassakren” og ”Fredag den 13.”. At forstå denne type intertekstualitet kræver, at man kender den film (eller andet) der refereres til. Intertekstualitet er altså kun for ’de indviede’, der kender til det, der ’citeres’ fra.

  • Find andre eksempler på intertekstualitet i filmen – dvs. scener eller situationer, der ligner noget, du har set før.
  • Kender du andre film, der har samme type rå og splatteragtig humor som ”Terkel i knibe”?

Der er gys og horror i filmen. Den anvender klassiske gyserfilm-effekter såsom uhyggelig musik og lange skygger. En typisk gysersituation er også scenen til slut ude i skoven, hvor Jason har slået Gunnar ned, og Jason og Terkel tror, han er uskadeliggjort – men PLUDSELIG ser vi Gunnars hånd med krogede fingre fare op foran kameraet.

  • Nævn andre typiske gysereffekter, man finder i ”Terkel i knibe”. Tænk både på musik, lyssætning, kameraføring og kameravinkler.
  • Virker ”Terkel i knibe” uhyggelig og spændende på samme måde som andre gysere, I har set? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvornår gættede du, at der ville ske noget med en psykopatisk morder? Hvordan gættede du det? Hvornår gættede du at Gunnar Bjerre var morderen? Synes du, handlingen fungerer? Synes du, filmen er god? Hvorfor/hvorfor ikke?

I kan også selv arbejde med at ’oversætte’ til andre typer tekst. Lav en rap, skriv et digt eller en novelle eller tegn et storyboard til en kortfilm, hvor nogle af figurerne fra ”Terkel i knibe” optræder.