Walter & Trofast – det store grøntsagskup Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Det lille (dukke)samfund
  • Opfindelser
  • At lave en sjov film

Til læreren

Walter & Trofast - eller Wallace & Gromit, som det populære par hedder i deres engelske hjemby Bristol – var en filmisk nyskabelse, da den første film, ”A Grand Day Out”, havde premiere i 1989. Siden er parret nærmest blevet en del af det engelske arvesølv og en elsket eksportvare til hele verden. Filmene er oversat til over tyve sprog, og mange mennesker gnasker lystigt Wensleydale Cheese, som er Walters favoritost. Ostefabrikken har simpelthen ekspanderet i takt med filmenes succes!

Den første film om opfinderen Walter og hans kloge hund Trofast blev planlagt af instruktøren og manusforfatteren Nick Park som et filmskoleprojekt i 1982. Men han blev overrasket over, at det tager så lang tid at arbejde med animation på det høje niveau, han ønskede - også selv om det ’kun’ var en kortfilm på en halv times tid. Derfor blev filmen først færdig i 1989, da instruktøren tog arbejde på produktionsselskabet Aardman Animation i Bristol. Her hjalp Nick Park med at instruere andre film, som for eksempel dukkefilmserien ”Creature Comforts” der vandt en Oscar i 1991, og samtidig fik han selv hjælp til at færdiggøre ”A Grand Day Out”, som Walter & Trofast opus 1 kom til at hedde. Den anden korte dukkefilm om Walter & Trofast, ”The Wrong Trousers”, havde premiere i 1993; den vandt en Oscar, og det gjorde den tredje film, ”A Close Shave” fra 1995, så sandelig også!

Herefter gik Aardman Animation i samarbejde med det amerikanske produktionsselskab DreamWorks for at kunne finansiere en dukkefilm i spillefilmlængde, og Nick Park instruerede sammen med vennen Peter Lord ”Flugten fra hønsegården” (”Chicken Run”) i 2000. Men Walter & Trofast var ikke glemt, og Nick Park gik, denne gang sammen med animatoren Steve Box, i gang med ”Walter & Trofast – Det store grøntsagskup”, der havde premiere i 2005. Denne første spillefilm med Walter og Trofast modtog en Oscar som årets bedste animerede spillefilm

”Walter & Trofast – Det store grøntsagskup” er et sandt festfyrværkeri af skæg og ballade og lystige referencer til andre film. Men så sandelig er der også – som i alle gode historier – en mening med galskaben. Grundlæggende set kan handlingen opfattes som en etisk og moralsk fortælling om opfindelsers bivirkninger og videnskabens ansvar over for menneskeheden. ”Det store grøntsagskup” er et ægte postmodernistisk sammensurium af forskellige genrer og stilarter og viltre handlingstråde, som spiller sammen til et efter vores mening enestående filmværk.

Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens fem første klassetrin, og da der naturligvis er forskel på at gå i første og femte klasse, indeholder de tre undervisningstemaer opgaver af forskellig sværhedsgrad. Læreren kan plukke i opgaverne og udvælge dem, der bedst passer til klassens niveau og udviklingstrin.

Det første tema, ”Det lille (dukke)samfund”, handler om hierarki og persongalleri i filmens veldefinerede lillebysamfund – et miljø, der tilsigtet dufter af victorianske mølkugler, men som imidlertid får ikke så lidt frisk luft af Walter og Trofast og deres opfindelser. Dette afsnit handler også om dukkefilmens animationsform og optageteknik.

Det andet tema, ”Opfindelser”, afsøger forskellige tankegange og syn på opfindelser; her handler det om at sætte spørgsmålstegn ved nytteværdien af forskellige opfindelser og at fyldes med almindelig jubel over menneskets evne til at komme op med nye ting uden at tænke sig grundigt om.

Det tredje tema, ”At lave en sjov film” ser på de fortællemekanismer og fortællegreb, som filmen betjener sig af for at lave en rigtig sjov film med mening, og det sker blandt andet ved at blande forskellige genrer.

Figurerne Walter og Trofast er blevet en del af den engelske kultur - og de er også i høj grad og på bedste vis integreret i den danske bevidsthed. I hvert fald er undertegnede fælt fornøjede over de to fyres meritter, og det er en rigtig god idé også at inddrage de tre forudgående kortfilm om parret i undervisningen. Til glæde, fornøjelse og indsigt. De tre kortfilm er samlet på dvd’en ”Walter og Trofast: Utrolige eventyr”.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Nick Park og Aardman Animation, har DFI udgivet dokumentarfilmen ”Why Bristol?”, der fortæller om den særlige Bristol-skole i moderne engelsk animation. Bemærk, at filmen primært retter sig mod et voksent publikum.

God arbejdslyst
Judith & Ulrich Breuning.

Filmens handling

En politibetjent går sin runde i en engelsk lilleby, og det kan han trygt gøre, for her hersker fred og fordragelighed. Det eneste, beboerne frygter, er nemlig frække kaniner, der vil gnaske de præmiegrøntsager i sig, som der hvert år dystes om i byens store grøntsagskonkurrence. Men beboerne kan alligevel sove ganske trygt, for alle haver inklusiv de kærligt fremelskede og velplejede grøntsager er omhyggeligt overvåget af ’Anti-Pesto’, et skadedyrsudryddelsesteam bestående af den osteglade opfinder Walter og hans skarpsindige og trofaste hund ved navn … Trofast!

Walter og Trofast rykker ud ved den mindste alarm og kan ved hjælp af en til formålet opfundet ’kaninsugemaskine’ hurtigt indfange alle kaniner på fri fod. Den opfindsomme duo har dog et problem, for de nænner ikke at aflive de små kræ, og derfor er Walter og Trofast ved at blive spist ud af huset af de talrige kaniner, de giver husly. Gode råd er dyre, men når nøden er størst, er hjælpen nærmest: Walter opfinder et ’hjernevaske-program´, som skal overbevise alle kaniner om, at de ikke kan fordrage grøntsager. Signaler sendes fra Walters hjerne til en forsøgskanin, men midt i det hele går der kludder i eksperimentet. Trofast redder Walter, og eksperimentet ser trods alt ud til at være en succes, da kaninen prompte reagerer ved at foretrække ost frem for grøntsager!

Det vellykkede eksperiment glæder den naturelskende Lady Tottington fra Tottington Hall, der kærligt ser Walter som det store geni. Til gengæld ærgrer det Lord Victor Quatermaine, der som dedikeret jæger mener, at alle kaniner bør skydes - og i øvrigt ser Lord Victor med rette Walter som en konkurrent til Lady Tottingtons hjerte og dermed familieformue.

Men netop som alt tegner lyst for den store, årlige grøntsagskonkurrence, oplever den lokale præst noget forfærdeligt, og alle byens grøntsagsalarmer går i gang. Et uhyre, et veritabelt monster af en kæmpekanin, hærger og gnasker grøntsager i sig i hobetal. Lord Victor mener naturligvis, at her er et jagtbytte, som det vil være en fornøjelse at nedlægge, men Lady Tottington synes, at ’Anti-Pesto’ først bør have en chance for at fange udyret på human vis.

Walter og Trofast opfinder en kæmpe hunkanin som lokkemad, men Trofast opdager hurtigt, at noget er rivende galt. Det bliver bekræftet, da Walter besøger Lady Tottington og får adgang til hendes hemmelige have. Walter stamper som en kanin og forvandler sig pludselig til kaninernes svar på King Kong. Lord Victor får af præsten at vide, at en ’varkanin’ kun kan nedlægges med en guldpatron. Nu går Lord Victor på jagt med præstens tre guldpatroner, for efterhånden synes også Lady Tottington - som ikke ved, at det fæle monster i virkeligheden er Walter - at det er nok. Skadedyret skal nedlægges for ikke at ødelægge Tottington-familiens 500 år gamle grøntsagskonkurrence.

En nådesløs jagt begynder, hvor også Lord Victors hund Philip og ikke mindst Trofast spiller en afgørende rolle. Varkaninen, som altså er Walter, bliver dog ikke nedlagt; Walter redder i sidste øjeblik livet og får – efter en nærdødsoplevelse – sit sande jeg tilbage. Og Lady Tottington beslutter at lave et kaninasyl for alle de dejlige pelsede dyr!

Det lille (dukke)samfund

”Det store grøntsagskup” foregår i et veldefineret, meget engelsk lillebysamfund med klare sociale roller. Byen oser af et fortidigt victoriansk samfunds klassedeling og dyder, som fremstilles komisk og i virkeligheden vendes på hovedet og latterliggøres. Det kan således være en god idé at ’åbne’ samtalen om filmen med at skildre filmens persongalleri og det hierarki, der findes i byen. Der er forholdsvis få navngivne figurer, selv om hundene tælles med – Walter, Trofast, Lady Tottington, Victor Quatermaine, Philip, Præsten, fru Muld og hr. Spagnum – men bønder og havedyrkere optræder også i handlingen som en kommenterende kulisse (koret fra det græske drama) og illustrerer klassesamfundets folkerøst. Og kaninerne, selve ’fjenden’, er også aktive medspillere.

  • Skriv navnene på filmens personer på tavlen og lav en rækkefølge, der for eksempel viser den sociale status. Hvem står højest på ranglisten i det lille samfund? Hvem er mest betydningsfulde? Og hvem bestemmer egentlig?
  • Fortæl historier i klassen om hver af personerne. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? Hvilke interesser har de? Og hvem får deres ønsker opfyldt? Hvem er positivt og negativt skildrede figurer, hvem fremstår som sympatiske og usympatiske personer? Hvad er samfundets fælles mål?

Lady Tottington belejres af Lord Victor, der er mere interesseret i familieformuen end ladyen selv. Hun er til gengæld betaget af Walter, der kommer fra et lavere socialt lag, og den gode opfinder er så sandelig også interesseret i ’Totty’, som han forelsket kalder hende. Der er altså tale om et trekantsdrama, en rivalisering og en kamp mellem ægte kærlighed og pengegriskhed. Begge bejlere har hunde, der også deltager i striden og er med til at bestemme det endelige udfald.

  • Hvorfor vælger Lady Tottington Walter frem for Lord Victor?
  • Hvordan er forholdet mellem Walter og Trofast? Og hvordan har Lord Victor det sammen med Philip? Hvordan passer hundene til deres herrer? Og hvordan tager de del i striden?
  • Tegn et billede med et menneske og en hund – og hunden skal ligne sit menneske.
  • I kan tegne de forskellige personer fra filmen og klippe dem ud som papirdukker. Dukkerne kan I placere i deres huse, som I også tegner. Fortæl en lille historie for klassen om jeres person. Hvad laver personen i huset? I kan også inddrage andre personer, der for eksempel kommer på besøg.
  • I kan også lave figurerne i modellervoks eller skabe andre figurer, som I kan fortælle nye historier om.

Hvis I har ”Det store grøntsagskup” på dvd, kan I se bonusmaterialet, hvor især afsnittene ”En dag i livet på Aardman” og ”Hvordan man bygger en kanin” fortæller om, hvordan Nick Park og filmholdet skaber dukkerne og får dem til at bevæge sig. Dukkeskaberne arbejder med et modellervokslignende stof, der hedder plasticin, som sættes på et skelet af ståltråd. Det er en omfattende og tidskrævende proces: 15 måneders slid, hvor 30 animatorer i 32 kulisser omhyggeligt flytter 2,8 ton plasticin millimeter for millimeter og skaber 122.000 individuelle billeder, som med 24 billeder i sekundet bliver til en film på 85 minutter.

Nick Park og filmholdet benytter sig af den såkaldte ’stop-motion teknik’, når de skal gøre dukkerne ’levende’:

Stop-motion animation, også kaldet stop-frame og model-animation, animation med figurer (objekter), der filmes med et billede af gangen. Mellem hvert billede bevæges figuren en lille smule; på den færdige film ser det ud, som om figuren bevæger sig af sig selv. (Filmleksikon, Munksgaard-Rosinante 1995)

  • Tal med eleverne om, hvordan man kan se, at en film er lavet med stop-motion teknik. Nævn andre film, der er lavet med den teknik (f.eks. klassikeren ”Bjergkøbing Grand Prix”). Tal om animationsfilm generelt og skriv titler op på tavlen. Lad eleverne definere hvilken type animation, der er tale om, f.eks. computeranimation, håndtegnet animation, dukkefilm eller andet.

I kan udbygge jeres modellervoksfigur med et ståltrådsskelet og malertape og få den til at bevæge sig ved hjælp af ’stop-motion teknik’. I tager med videokameraet ét billede, flytter for eksempel ben eller arme en smule, tager et nyt billede og fortsætter, til I har en lille film med en figur, der bevæger sig. Hvis I har videokamera derhjemme, kan I – hvis I er meget tålmodige – lave en lille dukkefilm med en enkel handling.

Hvis I ønsker at arbejde mere med animation og animationsfilm i undervisningen, kan vi henvise til undervisningsmaterialet ”Animation i skolen”, der kan findes på Filmcentralen.

Opfindelser

Walter er opfinder, og hans hus er én stor udstilling af de særeste mekaniske installationer. De minder om de Storm-P-maskiner, som forfatteren og især tegneren Robert Storm Petersen (1882-1949) kreerede på humoristisk vis i aviser og hæfter. Walters maskiner er sindrige, men alligevel så enkle, at kædereaktionerne forekommer forholdsvis logiske. I hvert fald i filmens univers. For eksempel er hans væknings- og påklædnings- og morgenmadsmaskine et eksempel på logisk rækkefølge.

I filmens start går havenissealarmen i gang. Der er kaniner på færde. Tal om det afsnit i filmens begyndelse, der starter med, at havenissens øjne blinker, og ender med, at kaninerne på Tottington Hall er fanget i glasbeholderen. Gense evt. afsnittet, hvis I har filmen på dvd.

  • Hvor mange opfindelser præsenteres vi for? Og hvordan er de kædet sammen?
  • Lav en tegneserie på fem billeder, der illustrerer kædereaktionerne i Walters alarmsystem. Eller lav en tegneserie, ligeledes på fem billeder, hvor I selv har konstrueret en maskine, der kan vække jer om morgenen. I kan hente inspiration hos Robert Storm Petersen, hvis mange tegninger af pudsige opfindelser er en skattekiste af skøre påfund og ideer. I kan finde Storm-P’s tegninger på biblioteket, hvor de er samlet i forskellige bøger, og hvis I bor i København og omegn eller er på besøg/ekskursion i hovedstaden, kan I besøge hans museum på Frederiksberg.
  • Tag en snak i klassen om Walter og Trofast. Hvordan er deres dagligdag? Hvordan lever de? Hvordan er deres indbyrdes forhold? Hvad synes I om Walters talrige opfindelser?

Der er mestendels tale om populærmekanik for fingernemme og idérige spasmagere med for megen fritid. Men pludselig går Walter fra harmløs opfindsomhed med mekanik til en farlig leg med personlighedsændring, der ender med ukontrollabel personlighedsspaltning – for det er risikabelt at ændre på naturen! Walter får den ’strålende’ idé at ændre på kaniners naturlige hang til grøntsager. Han vil bruge sin ’kaninsugemaskine’ til at overføre sin egen ulyst mod grøntsager til en kanins hjerne. Det virker på en måde efter hensigten. Kaninen foretrækker som Walter at spise ost, mens Walter selv er blevet til et kaninmonster, som om natten og særligt ved fuldmåne må konsumere store mængder af grøntsager.

  • Tag en snak i klassen om følgerne af Walters hjernevask af kaninerne. Hvad ville der ske i verden, hvis alle kaniner holdt op med at spise grøntsager og planter? Og hvad hvis Walter også hjernevaskede alle rovdyr og ændrede deres spisevaner? Hvad ville der ske med fødekæden? Og hvordan ville verden se ud?
  • I filmens univers er kaniner skadedyr, fordi lillebyens borgere er optaget af konkurrencen om at skabe den største og flotteste grøntsag. Men er kaniner menneskets fjende? Undersøg om kaniner kan opfattes som skadedyr. Er der lande, hvor kaniner gør skade? Hvordan opfatter vi kaniner i Danmark?
  • Lav en tegning af en kanin og angiv på tegningen alle de ting, som en kanin spiser.

Kaniner er i filmens univers uønskede, fordi byens beboere dyrker overdimensionerede grøntsager. De drømmer om at fremstille så store grøntsager som muligt for at vinde ’den gyldne gulerod’, og de ønsker alle hindringer hen, hvor peberet gror. Men med en gulerod foran næsen glemmer indbyggerne naturens orden, og Walter prøver simpelthen at lave om på samme orden ved at ’hjernevaske’ en kanin.

  • Tag en snak i klassen om den tankegang, at alting skal være så stort som muligt. Store afgrøder, store grøntsager og store svin og kreaturer. Kom med ideer til, hvorfor størst er bedst, og hvordan man opnår, at for eksempel grøntsager bliver overdimensionerede. Skriv ideerne på tavlen og snak videre om, hvad der kan ske med naturen, når man samtidig forsøger at udrydde for eksempel kaniner. Eller forsøger at ’hjernevaske’ dem.
  • Også i andre sammenhænge er der en jagt efter at eje eller skabe det største. Store biler, store huse, store skydere i computerspil, ja selv extra size chokoladebarrer! Diskuter, hvorfor det er eftertragtet, at ting er store.
  • Findes der omvendt noget, som helst ikke skal være stort?

hjernevask subst. –en
1. kraftig og vedvarende psykisk påvirkning af en person for at få vedkommende til at skifte holdning el. til at tilstå en forbrydelse
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag 2000)

  • Snak i klassen om begrebet ’hjernevask’. Hvilke tanker får I, når I hører ordet? Hvad handler ’hjernevask’ om? Kan man vaske onde ting bort? Og hvem skal bestemme, hvad der er ondt?
  • Del klassen i fem grupper. Grupperne diskuterer og finder frem til en nyttig opfindelse, som der virkelig er brug for i dag. Ofte opstår behovet for eller ideen til en opfindelse, fordi noget er besværligt eller irriterende. Man taler for eksempel om ”at have en sten i skoen”. Den bliver ved med at gnave i tåen, indtil der bliver gjort noget ved den! Grupperne skal også diskutere følgerne af den nyttige opfindelse. Hvem vil have gavn af den, og er der nogen, den vil være til skade for? Fremlæg jeres tanker for hinanden i klassen og snak videre om opfindelser og deres betydning.

At lave en sjov film

”Det store grøntsagskup” er en film, der primært ønsker at underholde og at more. Det er en sjov film, en komedie eller farce, og allerede præsentationen af hovedkaraktererne Walter og Trofast giver et klart signal om, at dette her er altså for sjov. Skaberen af filmens univers og persongalleri, Nick Park, fortæller, at Walter ligner hans far, der også elskede at opfinde ting. Og Trofast – ja, den tænksomme hund har faktisk ikke så lidt lighed med instruktøren selv! Nick Park fortæller altså en slags personlig historie eller i hvert fald en historie, som involverer ham selv, og som han selv synes er sjov. Walter og Trofast har nogle egenskaber, der gør dem elskelige. Selv om de bare er modellerede dukker, har de genkendelige, menneskelige træk, som gør det let at holde af dem. Walter for eksempel smiler bredt, når han bliver usikker eller genert, og når han får lyst til ost eller andet godt, vifter han med fingrene som et overivrigt barn. Trofast er som hund umælende, men bestemt ikke uden udtryk. Især dens øjenbryn og øjne viser, hvad den tænker. Figuren Trofast bruger mimik og gestik og kan på en måde sammenlignes med mimikere eller stumfilmskuespillere, og dens sigende udtryk og kropssprog gør hundens rolle meget morsom. Trofast er lidt i familie med den tænksomme hund Nuser fra tegneserien ”Radiserne” af Charles M. Schulz (1922-2000).

  • Find eksempler på nogle sjove eller gode scener med Trofast – såsom kampen i flyvemaskinen mellem Trofast og Philip. Scenen foregår i et højt tempo, men pludselig mangler flyvemaskinen mønter, og handlingen går i 11 stå. Eller rettere: Der udspiller sig en hjælpsom dialog uden ord, hvor Philip høfligt låner Trofast en mønt – og så fortsætter den vilde kamp i luften med uformindsket styrke.
  • Find andre sjove scener eller personer i filmen og fortæl om dem i klassen. Forklar hvorfor I synes, at scenerne og personerne er sjove, og snak også om, hvad der gør situationer morsomme at opleve.

Hunden Nuser fra tegneserien ”Radiserne” ynder at ligge på taget af sit hundehus og drømme om at være deltager i Første Verdenskrigs luftdueller og specielt kæmpe mod den berømte tyske pilot Den Røde Baron. Denne reference og slægtskabet mellem Trofast og Nuser ligger formodentlig til grund for ideen om at sende Trofast i luften (Trofast flyver i øvrigt også i den tredje kortfilm om Walter og Trofast: ”A Close Shave”).

I det hele taget vrimler ”Det store grøntsagskup” med kærlige hilsner til andre film. Da Walter som den store kanin med Lady Tottington i favnen kravler op ad en bygning, minder scenen umiskendeligt om ”King Kong”, som Peter Jackson genindspillede samme år, som Nick Park lavede ”Det store grøntsagskup”. Der er også mere subtile referencer: Da den store lokkekanin skal agere sexet, er det (naturligvis) til tonerne af den forførende melodi ved navn ”The Stripper”, og når der skal signaleres England For Ever, lyder tonerne af Sir Edward Elgars ”Symphony nr. 1”, der ofte bruges i heroiske imperiefilm. Og helt muntert bliver det, når musikeren Art Garfunkel kort synger nummeret ”Bright Eyes”, som er kendt fra soundtracket til Martin Rosens ’store’ kaninfilm, ”Kaninbjerget” (”Watership Down”, 1978), efter Richard Adams’ bestseller!

Overordnet set er ”Det store grøntsagskup” en komedie eller snarere farce. Men i dag blandes de klassiske filmgenrer i en forfriskende postmodernistisk cocktail, så ”Det store grøntsagskup” fremstår også i passager som en god, gammeldags gyser!

Farce: I en farce handler det om skæg og ballade med overdrevne jokes og voldsomme effekter. Folk glider i bananskræller og får et bræt i hovedet eller falder ned fra store højder, men kommer aldrig til skade, og farcen fungerer efter hensigten, hvis det store, rungende latterbrøl ruller gennem biografen.

Komedie: Elegant og vittig dialog med mange fikse ordlege, der kan få et publikum til at le, men modsat farcen er handlingen langt mere troværdig, og komedien har ofte en romantisk historie om et umage par, der tilsyneladende slet ikke passer sammen, men som ikke desto mindre får hinanden i filmens slutning.

Gyser: En sort, sort nat oplyses af en skinnende fuldmåne, hvis iskolde lys falder på et truende gotisk slot, hvor der ikke blot er knirkende døre, men også lurer farer i form af vampyrer, gale videnskabsmænd eller varulve – samt mange andre slags lyssky dræbere på arbejde. Formålet med genren er at give gys og gåsehud.

Tal om – eller gense – scenen, hvor præsten føler, at der noget galt på færde i kirken og rædselsslagen holder to agurker frem for sig som et kors, der skal beskytte ham mod vampyrer. Der er dog ikke tale om en vampyr, men om en 12 ’varkanin’, som er et til lejligheden opfundet ord, for gyserverdenen opererer normalt kun med ordet ’varulv’.

varulv subst. –en, -e, -ene
1. (overtro): et menneske som kan skabe sig om til en ulv ved fuldmåne 
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag 2000)

  • Snak om, hvordan der skabes uhygge i scenen med præsten og Varkaninen. Hvilken person følger vi, og hvordan er personens ansigtsudtryk og reaktioner? Hvor og hvornår på døgnet udspiller scenen sig? Hvad ser vi? Og hvad ser vi ikke? Hvordan er lydene og musikken? Hvordan fungerer lys og skygge? Prøv derefter på tavlen at opstille ti ord, der signalerer uhygge og gys.
  • Scenen med præsten og Varkaninen har mange gyserelementer, og der bruges mange uhyggelige virkemidler. Alligevel bliver scenen aldrig for alvor uhyggelig. Hvis den ikke er uhyggelig - hvad er den så? Hvorfor?
  • Synes I, at varkaninen er uhyggelig? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Gå på biblioteket eller på nettet og find flere oplysninger om varulve og andre overnaturlige skabninger, som har spredt uhygge og rædsel i gamle dage. Og hvad med i dag? Virker varulve også uhyggelige i dag? Hvilke andre væsner kan skabe frygt i dag?
  • Tegn et billede af et ’vardyr’, altså et dyr, der i virkeligheden er et menneske. Fortæl en historie om menneskedyret, der forklarer, hvorfor mennesket ved fuldmåne forvandler sig til et bestemt dyr.
  • Snak i klassen om andre film og bøger, der handler om overnaturlige væsner. Hvor mange gysertitler kan I komme op på? Hvorfor kan vi godt lide at se film og læse bøger, der får os til at gyse og måske blive bange?
  • I kan også snakke i klassen om farcer og komedier og nævne nogle titler, I kender og godt kan lide. I kan afslutte arbejdet med at undersøge, hvorfor ”Det store grøntsagskup” aldrig for alvor bliver uhyggelig eller skræmmende.