En politibetjent går sin runde i en engelsk lilleby, og det kan han trygt gøre, for her hersker fred og fordragelighed. Det eneste, beboerne frygter, er nemlig frække kaniner, der vil gnaske de præmiegrøntsager i sig, som der hvert år dystes om i byens store grøntsagskonkurrence. Men beboerne kan alligevel sove ganske trygt, for alle haver inklusiv de kærligt fremelskede og velplejede grøntsager er omhyggeligt overvåget af "Anti-Pesto", et skadedyrsudryddelsesteam bestående af den osteglade opfinder Walter og hans skarpsindige og trofaste hund ved navn… Trofast!

Walter og Trofast rykker ud ved den mindste alarm og kan ved hjælp af en til formålet opfundet "kaninsugemaskine" hurtigt indfange alle kaniner på fri fod. Den opfindsomme duo har dog et problem, for de nænner ikke at aflive de små kræ, og derfor er Walter og Trofast ved at blive spist ud af huset af de talrige kaniner, de giver husly. Gode råd er dyre, men når nøden er størst, er hjælpen nærmest: Walter opfinder et "hjernevaske-program", som skal overbevise alle kaniner om, at de ikke kan fordrage grøntsager. Signaler sendes fra Walters hjerne til en forsøgskanin, men midt i det hele går der kludder i eksperimentet. Trofast redder Walter, og eksperimentet ser trods alt ud til at være en succes, da kaninen prompte reagerer ved at foretrække ost frem for grøntsager.

Det vellykkede eksperiment glæder den naturelskende Lady Tottington, der kærligt ser Walter som det store geni. Til gengæld ærgrer det Lord Victor Quatermaine, der som dedikeret jæger mener, at alle kaniner bør skydes – og i øvrigt ser Lord Victor med rette Walter som en konkurrent til Lady Tottingtons hjerte og dermed familieformue.

Foto: DreamWorks Animation

Men netop som alt tegner lyst for den store, årlige grøntsagskonkurrence, oplever den lokale præst noget forfærdeligt, og alle byens grøntsagsalarmer går i gang. Et uhyre, et veritabelt monster af en kæmpekanin, hærger og gnasker grøntsager i sig i hobetal. Lord Victor mener naturligvis, at her er et jagtbytte, som det vil være en fornøjelse at nedlægge, men Lady Tottington synes, at "Anti-Pesto" først bør have en chance for at fange udyret på human vis.

Walter og Trofast opfinder en kæmpe hunkanin som lokkemad, men Trofast opdager hurtigt, at noget er rivende galt. Det bliver bekræftet, da Walter besøger Lady Tottington og får adgang til hendes hemmelige have. Walter stamper som en kanin og forvandler sig pludselig til kaninernes svar på King Kong. Lord Victor får af præsten at vide, at en "varkanin" kun kan nedlægges med en guldpatron. Nu går Lord Victor på jagt med præstens tre guldpatroner, for efterhånden synes også Lady Tottington – som ikke ved, at det fæle monster i virkeligheden er Walter – at det er nok. Skadedyret skal nedlægges for ikke at ødelægge Tottington-familiens 500 år gamle grøntsagskonkurrence.

En nådesløs jagt begynder, hvor også Lord Victors hund Philip og ikke mindst Trofast spiller en afgørende rolle. Varkaninen, som altså er Walter, bliver dog ikke nedlagt; Walter redder i sidste øjeblik livet og får – efter en nærdødsoplevelse – sit sande jeg tilbage. Og Lady Tottington beslutter at lave et kaninasyl for alle de dejlige pelsede dyr!

Walter er opfinder, og hans hus er én stor udstilling af de særeste mekaniske installationer. De minder om de Storm-P-maskiner, som forfatteren og især tegneren Robert Storm Petersen (1882-1949) kreerede på humoristisk vis i aviser og hæfter. Walters maskiner er sindrige, men alligevel så enkle, at kædereaktionerne forekommer forholdsvis logiske. I hvert fald i filmens univers. For eksempel er hans væknings- og påklædnings- og morgenmadsmaskine et eksempel på logisk rækkefølge.

I filmens start går havenissealarmen i gang. Der er kaniner på færde. Tal om det afsnit i filmens begyndelse, der starter med, at havenissens øjne blinker, og ender med, at kaninerne på Tottington Hall er fanget i glasbeholderen. 

• Hvor mange opfindelser præsenteres vi for? Og hvordan er de kædet sammen?
• Lav en tegneserie på fem billeder, der illustrerer kædereaktionerne i Walters alarmsystem. Eller lav en tegneserie, ligeledes på fem billeder, hvor I selv har konstrueret en maskine, der kan vække jer om morgenen. I kan hente inspiration hos Robert Storm Petersen, hvis mange tegninger af pudsige opfindelser er en skattekiste af skøre påfund og ideer. I kan finde Storm-P’s tegninger på biblioteket, hvor de er samlet i forskellige bøger, og hvis I bor i København og omegn eller er på besøg/ekskursion i hovedstaden, kan I besøge hans museum på Frederiksberg.
• Tag en snak i klassen om Walter og Trofast. Hvordan er deres dagligdag? Hvordan lever de? Hvordan er deres indbyrdes forhold? Hvad synes I om Walters talrige opfindelser?

Der er mestendels tale om populærmekanik for fingernemme og idérige spasmagere med for megen fritid. Men pludselig går Walter fra harmløs opfindsomhed med mekanik til en farlig leg med personlighedsændring, der ender med ukontrollabel personlighedsspaltning – for det er risikabelt at ændre på naturen! Walter får den "strålende" idé at ændre på kaniners naturlige hang til grøntsager. Han vil bruge sin "kaninsugemaskine" til at overføre sin egen ulyst mod grøntsager til en kanins hjerne. Det virker på en måde efter hensigten. Kaninen foretrækker som Walter at spise ost, men Walter er blevet til et kaninmonster, som om natten og særligt ved fuldmåne må konsumere store mængder af grøntsager.

• Tag en snak i klassen om følgerne af Walters hjernevask af kaninerne. Hvad ville der ske i verden, hvis alle kaniner holdt op med at spise grøntsager og planter? Og hvad hvis Walter også hjernevaskede alle rovdyr og ændrede deres spisevaner? Hvad ville der ske med fødekæden? Og hvordan ville verden se ud?
• I filmens univers er kaniner skadedyr, fordi lillebyens borgere er optaget af konkurrencen om at skabe den største og flotteste grøntsag. Men er kaniner menneskets fjende? Undersøg om kaniner kan opfattes som skadedyr. Er der lande, hvor kaniner gør skade? Hvordan opfatter vi kaniner i Danmark?
• Lav en tegning af en kanin, og angiv på tegningen alle de ting, som en kanin spiser.

Foto: DreamWorks Animation

Kaniner er i filmens univers uønskede, fordi byens beboere dyrker overdimensionerede grøntsager. De drømmer om at fremstille så store grøntsager som muligt for at vinde "Den gyldne gulerod", og de ønsker alle hindringer hen, hvor peberet gror. Men med en gulerod foran næsen glemmer indbyggerne naturens orden, og Walter prøver simpelthen at lave om på selvsamme orden ved at "hjernevaske" en kanin.

• Tag en snak i klassen om den tankegang, at alting skal være så stort som muligt. Store afgrøder, store grøntsager og store svin og kreaturer. Kom med ideer til, hvorfor størst er bedst, og hvordan man opnår, at fx grøntsager bliver overdimensionerede. Skriv ideerne på tavlen, og snak videre om, hvad der kan ske med naturen, når man samtidig forsøger at udrydde for eksempel kaniner. Eller forsøger at "hjernevaske" dem.
• Også i andre sammenhænge er der en jagt efter at eje eller skabe det største. Store biler, store huse, store skydere i computerspil, ja selv store chokoladebarrer! Diskutér, hvorfor det er eftertragtet, at ting er store.
• Findes der omvendt noget, som helst ikke skal være stort?
• Snak i klassen om begrebet "hjernevask". Hvilke tanker får I, når I hører ordet? Hvad handler hjernevask om? Kan man vaske onde ting bort? Og hvem skal bestemme, hvad der er ondt?
• Del klassen i fem grupper. Grupperne diskuterer og finder frem til en nyttig opfindelse, som der virkelig er brug for i dag. Ofte opstår behovet for eller ideen til en opfindelse, fordi noget er besværligt eller irriterende. Man taler fx om ”at have en sten i skoen”. Den bliver ved med at gnave i tåen, indtil der bliver gjort noget ved den. Grupperne skal også diskutere følgerne af den nyttige opfindelse. Hvem vil have gavn af den, og er der nogen, den vil være til skade for? Fremlæg jeres tanker for hinanden i klassen og snak videre om opfindelser og deres betydning.

'Det store grøntsagskup' er en film, der primært ønsker at underholde og at more. Det er en sjov film, en komedie eller farce, og allerede præsentationen af hovedkaraktererne Walter og Trofast giver et klart signal om, at dette her er altså for sjov. Skaberen af filmens univers og persongalleri, Nick Park, fortæller, at Walter ligner hans far, der også elskede at opfinde ting. Og Trofast – ja, den tænksomme hund har faktisk ikke så lidt lighed med instruktøren selv! Nick Park fortæller altså en slags personlig historie, som han selv synes er sjov. Walter og Trofast har nogle egenskaber, der gør dem elskelige. Selvom de bare er modellerede dukker, har de genkendelige, menneskelige træk, som gør det let at holde af dem. Walter smiler bredt, når han bliver usikker eller genert, og når han får lyst til ost eller andet godt, vifter han med fingrene som et overivrigt barn. Trofast er som hund umælende, men bestemt ikke uden udtryk. Især dens øjenbryn og øjne viser, hvad den tænker. Figuren Trofast bruger mimik og gestik og kan på en måde sammenlignes med mimikere eller stumfilmskuespillere, og dens sigende udtryk og kropssprog gør hundens rolle meget morsom. Trofast er lidt i familie med den tænksomme hund Nuser fra tegneserien 'Radiserne' af Charles M. Schulz (1922-2000).

• Find eksempler på nogle sjove eller gode scener med Trofast – såsom kampen i flyvemaskinen mellem Trofast og Philip. Scenen foregår i et højt tempo, men pludselig mangler flyvemaskinen mønter, og handlingen går i stå. Eller rettere: Der udspiller sig en hjælpsom dialog uden ord, hvor Philip høfligt låner Trofast en mønt – og så fortsætter den vilde kamp i luften med uformindsket styrke.
• Find andre sjove scener eller personer i filmen, og fortæl om dem i klassen. Forklar hvorfor I synes, at scenerne og personerne er sjove, og snak også om, hvad der gør situationer morsomme at opleve.

Foto: DreamWorks Animation

Hunden Nuser fra tegneserien 'Radiserne' ynder at ligge på taget af sit hundehus og drømme om at være deltager i Første Verdenskrigs luftdueller og specielt kæmpe mod den berømte tyske pilot Den Røde Baron. Denne reference og slægtskabet mellem Trofast og Nuser ligger formodentlig til grund for ideen om at sende Trofast i luften.

I det hele taget vrimler 'Det store grøntsagskup' med kærlige hilsner til andre film. Da Walter, som den store kanin med Lady Tottington i favnen kravler op ad en bygning, minder scenen umiskendeligt om 'King Kong', som Peter Jackson genindspillede samme år, som Nick Park lavede 'Det store grøntsagskup'. Der er også mere subtile referencer: Da den store lokkekanin skal agere sexet, er det (naturligvis) til tonerne af den forførende melodi ved navn 'The Stripper', og når der skal signaleres England For Ever, lyder tonerne af Sir Edward Elgars 'Symphony nr. 1', der ofte bruges i heroiske imperiefilm. Og helt muntert bliver det, når musikeren Art Garfunkel kort synger nummeret 'Bright Eyes', som er kendt fra soundtracket til Martin Rosens "store" kaninfilm, 'Kaninbjerget' efter Richard Adams’ bestseller.

Overordnet set er 'Det store grøntsagskup' en komedie eller snarere farce. Men i dag blandes de klassiske filmgenrer i en forfriskende postmodernistisk cocktail, så 'Det store grøntsagskup' fremstår også i passager som en god, gammeldags gyser!

Farce: I en farce handler det om skæg og ballade med overdrevne jokes og voldsomme effekter. Folk glider i bananskræller og får et bræt i hovedet eller falder ned fra store højder, men kommer aldrig til skade, og farcen fungerer efter hensigten, hvis det store, rungende latterbrøl ruller gennem biografen.

Komedie: Elegant og vittig dialog med mange fikse ordlege, der kan få et publikum til at le, men modsat farcen er handlingen langt mere troværdig, og komedien har ofte en romantisk historie om et umage par, der tilsyneladende slet ikke passer sammen, men som ikke desto mindre får hinanden i filmens slutning.

Gyser: En sort nat oplyses af en skinnende fuldmåne, hvis iskolde lys falder på et truende gotisk slot, hvor der ikke blot er knirkende døre, men også lurer farer i form af vampyrer, gale videnskabsmænd eller varulve – samt mange andre slags lyssky dræbere på arbejde. Formålet med genren er at give gys og gåsehud.

• Tal om scenen, hvor præsten føler, at der noget galt på færde i kirken og rædselsslagen holder to agurker frem for sig som et kors, der skal beskytte ham mod vampyrer. Der er dog ikke tale om en vampyr, men om en "varkanin", som er et til lejligheden opfundet ord, for gyserverdenen opererer normalt kun med ordet "varulv".
• Snak om, hvordan der skabes uhygge i scenen med præsten og varkaninen. Hvilken person følger vi, og hvordan er personens ansigtsudtryk og reaktioner? Hvor og hvornår på døgnet udspiller scenen sig? Hvad ser vi? Og hvad ser vi ikke? Hvordan er lydene og musikken? Hvordan fungerer lys og skygge? Prøv derefter på tavlen at opstille ti ord, der signalerer uhygge og gys.
• Scenen med præsten og varkaninen har mange gyserelementer, og der bruges mange uhyggelige virkemidler. Alligevel bliver scenen aldrig for alvor uhyggelig. Hvis den ikke er uhyggelig – hvad er den så? Hvorfor?
• Synes I, at varkaninen er uhyggelig? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Gå på nettet, og find flere oplysninger om varulve og andre overnaturlige skabninger, som har spredt uhygge og rædsel i gamle dage. Og hvad med i dag? Virker varulve også uhyggelige i dag? Hvilke andre væsner kan skabe frygt i dag?
• Tegn et billede af et ’vardyr’, altså et dyr, der i virkeligheden er et menneske. Fortæl en historie om menneskedyret, der forklarer, hvorfor mennesket ved fuldmåne forvandler sig til et bestemt dyr.
• Snak i klassen om andre film og bøger, der handler om overnaturlige væsner. Hvor mange gysertitler kan I komme op på? Hvorfor kan vi godt lide at se film og læse bøger, der får os til at gyse og måske blive bange?
• I kan også snakke i klassen om farcer og komedier og nævne nogle titler, I kender og godt kan lide. I kan afslutte arbejdet med at undersøge, hvorfor 'Det store grøntsagskup' aldrig for alvor bliver uhyggelig eller skræmmende.

Foto: DreamWorks Animation