Genreanalyse af actionfilm

Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Actiongenrens fællestræk er følgende:

Handling

Fredelige mennesker bliver angrebet af banditter. De kan være terrorister, bankrøvere, kidnappere eller kriminelle bander, og helten må tage kampen op mod modstanderne for at løse konflikten. Undervejs i actionfilmen bliver vi både vidner til slagsmål, biljagter, eksplosioner, forfølgelser og skyderier. 

Persongalleri

Helten er centrum for actionfilm. I de fleste actionfilm har helten været en mand, men efterhånden har vi også fået kvindelige actionhelte. Den klassiske actionhelt er på overfladen en helt almindelig person, der dog viser sig at have ekstraordinære evner i forhold til udholdenhed og brug af vold. Actionhelten er ikke helt ung og har typisk en problematisk fortid. Heltekarakteren har det svært med autoriteter og fremstår gerne som en udstødt person;
en, som ikke kan få sit ægteskab til at fungere, eller som ikke vil følge reglerne på sin arbejdsplads.
Men når der opstår problemer, er det kun helten, der er handlekraftig nok til at løse konflikten.

Foto: Politimanden John McClane har problemer med både konen og chefen, men er en skudsikker actionhelt i  'Die Hard' (1988) Robert Eisenberg / Twentieth Century Fox

Actionhelten bliver som regel spillet af en af de store stjerner i Hollywood. De store actionstjerner har været skuespillere som Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone og Bruce Willis. En actionhelt kæmper ofte alene mod mange modstandere, men i en del film har helten også en makker ved sin side. Makkeren har ikke de samme evner som helten, men kan tilbyde hjælp i afgørende situationer. I nogle tilfælde fungerer makkeren som et komisk element i filmen, og for det meste er makkeren den eneste person, der rigtigt stoler på helten. 

Location

De fleste actionfilm foregår på genkendelige, moderne locations – især i storbyer. En række actionfilm skaber spænding ved at lade helten være isoleret med skurkene på en bestemt location. Det ser vi fx i 'Die Hard' (1988), hvor Bruce Willis og skurkene er lukket inde sammen i et højhus. Eller i 'Speed' (1994), hvor handlingen udspiller sig på en bus, der eksploderer, hvis den sænker farten. I 'Olympus Has Fallen' (2013) er skuespilleren Gerard Butler ene mand om at befri den amerikanske præsident fra terrorister, der holder ham fanget i Det Hvide Hus. 

Foto: Location i storbyens skygge. 'The Dark Knight' (2008) Stephen Vaughan / Warner bros.

Rekvisitter

Pistoler, bomber, motorcykler, biler, lastbiler, helikoptere, speedbåde og flyvemaskiner. Alt, hvad der kan skyde, køre, flyve, sejle eller eksplodere er rekvisitter i actionfilm. Actionfilmen udvikler sig generelt imod, at tingene skal være hurtigere og vildere. Så nye transportmidler, våben og teknologier bliver hele tiden taget i brug for at udvikle genren. 

Stil

Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Actionfilm foregår i nutiden, så actiongenren forsøger at bruge et filmsprog, der er "moderne". Der bliver derfor altid eksperimenteret med special effects og med at gøre filmsproget vildere og hurtigere. Især klippehastigheden ser ud til at blive øget, for at biografseerne kan opnå en rus af adrenalin, når actionscenerne farer hen over skærmen. 

Musik er et vigtigt virkemiddel i actionfilm. Musikken er parafraserende for at understøtte handlingens dramatik, og trommer spiller en fremtrædende rolle i underlægningsmusikken. Trommerne er med til at sætte tempoet i vejret og understreger, at actionfilm handler om, at der er farer på færde.

Kampscener er det bærende i actionfilm, der lægger vægt på at finde den rigtige stil til kampene. Det kan være realistiske slagsmål, hvor personerne falder tungt, stønner, puster og bløder, eller overnaturlige scener, hvor de kæmpende nærmest er vægtløse og aldrig får en skramme. Instruktøren John Woo, der har instrueret actionfilm som 'Mission: Impossible 2' (2000), er kendt for at lave kampscener, der er planlagt ned til mindste detalje – næsten så de ligner ballet. Woo bruger filmiske virkemidler som slowmotion for at øge intensiteten og fremhæve detaljer. 

Fotos: 'Mission: Impossible – Rogue Nation' (2015) & 'Mission: Impossible III' (2006) / Paramount Pictures

Tematik

Genrefilm har et sæt faste temaer, der kommer til udtryk. I actiongenren møder vi kampen mellem det gode og det onde. Det præger karaktererne, som næsten altid er det ene eller det andet. Actionfilm har gerne en sort-hvid fremstilling af kriminalitet og interesserer sig sjældent for de bagvedliggende årsager. De, der begår kriminalitet, er entydigt onde og kan kun bekæmpes med vold og magt. Mange actionfilm har altså en mytisk opfattelse af det godes kamp mod det onde, hvor helten er den eneste, der kan frelse verden fra ondskaben. 

Et andet tema omhandler "den civiliserede verden", hvor journalister, advokater, politikere og forretningsfolk står i vejen og indirekte hjælper forbryderne. Love og regler er nemlig fyldt med smuthuller, som de onde kan og vil udnytte. Helten står derimod for de gode gammeldags dyder og principper som "øje for øje og tand for tand".