Filmleksikon A-Z

Usynlig klipning

Usynlig klipning gør, at tilskueren oplever indstillingerne som en glidende billedstrøm. Vi lægger ikke mærke til, at der bliver klippet. Filmen virker som et sammenhængende forløb.

I en spillefilm er der som regel ca. 1200-1500 klip. Men vi lægger sjældent mærke til, at der bliver klippet. Det er fordi, der bliver brugt usynlig klipning. Filmen er klippet på en måde, så vi oplever forløb og sammenhæng, dvs. ”kontinuitet”. Usynlig klipning kaldes også kontinuitetsklipning eller continuity-klipning.

Når der er usynlig klipning, hjælper det tilskueren med at glemme, at det er film, vi ser. Det minder om virkeligheden, og vi lever os ind i fortællingen. Der er forskellige måder at gøre klipningen usynlig, bl.a. ved hjælp af klip i bevægelse, point-of-view og match cut.

Klip i bevægelse

Klip i bevægelse er en meget almindelig slags usynlig klipning. En bevægelse begynder i en indstilling og fortsætter i den næste indstilling. Tilskueren har sin opmærksomhed rettet mod bevægelsen, og vi lægger ikke mærke til, at der er et klip mellem indstillingerne. Fordi vi er optaget af bevægelsen, overser vi, at der bliver klippet.

I kortfilmen ”Det er gratis for piger” (eksempel 1) bliver der brugt klip i bevægelse. Hovedpersonen går gennem en dør ind til en idrætsbane. Vi ser hende i en indstilling bagfra og derefter i en indstilling forfra. Det virker som én glidende bevægelse, selvom der faktisk er et klip.

Eksempel 1
Klip i bevægelse
"Det er gratis for piger"
SE KLIP

Point-of-view

Point-of-view er en anden almindelig slags usynlig klipning. Den består af tre indstillinger og viser en person, der ser noget. Først har vi en indstilling af personen, der ser (lead-in). Derefter følger en indstilling af den/det, personen ser (point-of-view eller POV). Til slut kommer der endnu en indstilling af personen, der ser, så tilskueren kan se hans/hendes reaktion (follow-up). Follow-up kan samtidig fungere som et nyt lead-in, der følges af et nyt point-of-view osv. Antallet af indstillinger og rækkefølgen af klip kan variere. Men fælles for dem alle er, at vi ikke lægger mærke til, at der klippes. I kortfilmen ’Hannas sommer’ (eksempel 2) sidder Hanna og snakker med Christoffer. Samtalen er bygget op omkring Hannas blik på Christoffer, som hun er ved at forelske sig i.

Eksempel 2
1) Lead-in
(Framegrab fra "Hannas sommer")
2) Point-of-view
(Framegrab fra "Hannas sommer")
3) Follow-up
(Framegrab fra "Hannas sommer")

Match cut

Ved match cut handler det om, hvad tilskuerens opmærksomhed er rettet mod. Når vi ser en indstilling, vil vores blik typisk blive fanget af fx et ansigt eller en bevægelse. Det kan også være noget andet, der virker iøjnefaldende, fordi det fx har en kraftig farve eller en påfaldende form. Det kaldes billedets fikseringspunkt. Det er det sted, vi kigger hen.

Ved match cut er fikseringspunktet det samme sted i billedet to indstillinger i træk. Vi behøver ikke flytte blikket. Match cut er med til at skjule, at der er et klip mellem indstillingerne. Match cuttet kan også skabe en symbolsk eller tematisk sammenhæng mellem to scener. Det bliver nogle gange også brugt ved synlig klipning.

Et af filmhistoriens mest berømte match cut bliver brugt i gyseren ”Psycho” (Alfred Hitchcok, 1960). Den kvindelige hovedperson Marion er netop blevet dræbt i bruseren og ligger død på flisegulvet. Der klippes fra det runde afløb i badekarret, hvor vand og blod strømmer ud, til Marions runde, døde øje.

Læs mere om klipning og se eksempler her:

Klipning
Krydsklipning og parallelklipning
Synlig klipning
Klippetempo

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle