Introduktion
I skal nu se se nærmere på filmen ’And the King Said, What a Fantastic Machine’. I skal både analysere og arbejde kreativt med med filmens unikke visuelle materiale.
I opgaverne arbejder I frem mod at ...
- Træne filmanalyse med fokus på voice over og klipning.
- Styrke forståelsen af dokumentarfilm og dens fortælleformer.
- Diskutere og vurdere de problemstillinger, der er ved vores brug af billeder, video og sociale medier.
Film og forforståelse
’And the King Said, What a Fantastic Machine’ er en svensk dokumentarfilm. Den handler om, hvordan kameraet har udviklet sig, og hvilket forhold vi i tidens løb har fået til billeder, videoer og sociale medier.
Før I ser filmen, skal I give jeres bud på nogle af de ting, filmen beskæftiger sig med:
- Hvornår blev fotografiet opfundet?
- Hvornår blev film og video udbredt?
- Hvor mange kameraer tror du, der findes i verden?
- Hvor mange fotografier tror du, der bliver taget hver dag?
- Hvor mange timers video tror du, der bliver uploadet til internettet i minuttet?
- Hvor mange timers video tror du, der bliver set hver dag?
- Hvilke fordele ser du ved video og fotografier?
- Hvilke ulemper ser du ved video og fotografier?
Når I har set filmen, skal I tjekke jeres svar og diskutere, hvad filmen har at sige om fotografiets udvikling og rolle i vores tilværelse.
Handling
To og to
Film hinanden i par med mobiltelefoner. Lav et lille interview, hvor I på skift fortæller om filmen.
Stil fx følgende spørgsmål:
- Hvad handler filmen om?
- Hvad tror du, er filmens budskab?
- Prøv at fortælle om en scene i filmen, du synes var særligt interessant.
- Hvorfor synes du, den scene var noget specielt?
- Sætter filmen tanker i gang hos dig?
- Hvad synes du om filmen?
Vis jeres film til læreren eller i klassen.
- Del tanker: Hvordan føles det at se jer selv på videoen?
Temaer
Selvforelskelse: Fotografiet og narcissisme
Et af filmens temaer er vores forhold til billeder af os selv og andre. Filmen siger det ikke direkte, men den peger på, at vi bliver forelskede i os selv, når vi ser os selv på billeder. Filmen siger også, at vi imiterer andre, som vi ser på film eller billeder – og at det måske ikke altid er sundt for vores opfattelse af os selv.
Se Klip 1 og 2, og besvar spørgsmålene i små grupper eller par.
Klip 1
- Hvad sker der med de indfødte, da de første gang ser et foto af sig selv?
- Beskriv særligt reaktionen fra manden med hatten.
- Sammenlign de indfødtes reaktion på fotografierne med den adfærd, børn og unge har, når de skal have taget billeder. Hvilke ligheder er der? Hvad ønsker filmen at sige ved at klippe de indfødte sammen med nutidens børn og unge?
- Kan I genkende jeres eget forhold til fotografiet? Er jeres hår, kropssprog og påklædning også påvirket af billeder?
- Hvad vil filmskaberne sige med sekvensen? Underholde, oplyse, kritisere eller informere?
Klip 2
- Beskriv pigens adfærd.
- Hvorfor tager hun mange billeder af sig selv, hvis hun ikke synes, hun er pæn? Bliver hun glad af at se sig selv på sociale medier?
- Hvilken sammenhæng er der mellem pigen og de mange klip fra sociale medier, som kommer i den sidste del af sekvensen?
- Googl ordene ”skærmkrop” og ”narcissisme”.
- Lav korte definitioner på ordene ud fra jeres søgning.
- Passer begreberne ”skærmkrop” og ”narcissisme” på pigen?
- Kan I genkende pigens forhold til billeder af sig selv?
- Hvad vil filmskaberne sige med sekvensen? Underholde, oplyse, kritisere eller informere?
Det rigtige perspektiv? Etik i film og fotografi
Et af filmens temaer spørger, om film og fotografier bruges i det godes tjeneste. Om vi bliver bedre og klogere gennem vores store forbrug af film og billeder? I filmen ser vi ofte, at kameraet omtales som noget, der helt objektivt gengiver virkeligheden, men samtidig ser vi, at film og fotos manipulerer med vores opfattelse af verden.
Se Klip 3 og 4, og besvar spørgsmålene i små grupper eller par.
Klip 3
- Diskutér, hvad filmen vil vise med de to billeder af pigen fra Haiti. Hvordan reagerer I, når I ser billede nummer to? Hvad er forskellen på de to billeder? Er de to billeder lige ”sande”?
- Googl ordet ”etik”. Skriv en kort definition af ordet ud fra jeres søgning.
- Har fotografen, der har taget billedet af pigen fra Haiti, handlet etisk? Begrund jeres svar.
- I sekvensen fremhæver fortælleren, at det første billede blev udgivet i en svensk avis ved siden af en reklame for øl med Mads Mikkelsen. Hvorfor fremhæver fortælleren, at billedet er ved siden af en reklame for øl? Har avisen, der bragte billedet, handlet etisk korrekt?
- Hvad vil filmskaberne sige med sekvensen? Underholde, oplyse, kritisere eller informere?
Alene
- Skriv en tekst på ca. 300 ord om Klip 3.
- Forklar, hvad sekvensen viser om fotografi, perspektiv og etik.
Klip 4
- Googl Leni Riefenstahl, og læs om hende, så I kan give en kort præsentation af hende.
- Hvad siger Leni Riefenstahl om sine film om Hitler og nazisterne? Find et godt citat af det, hun siger i sekvensen.
- Beskriv hendes mimik og kropssprog, da hun ser sin egen film igen.
- Riefenstahl vil gerne fokusere på teknikken i filmen – fx kamerabevægelser, klip og musik – og ikke på det politiske. Er I enige i, at de to ting kan adskilles? Har filmskaberen et etisk ansvar for det, personen filmer?
- Efter sekvensen med Riefenstahl ser vi optagelser fra koncentrationslejrene. Det er de allierede tropper, der har sørget for optagelserne. Hvorfor klipper filmskaberen direkte fra Riefenstahls film om nazisterne til optagelserne fra koncentrationslejrene?
- Hvad vil filmskaberne sige med sekvensen? Underholde, oplyse, kritisere eller informere?
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Voice over og synlig klipning
I de følgende opgaver skal I arbejde med filmsproget.
Filmen består på billedsiden af arkivmateriale eller optagelser fundet på nettet. Det vil sige, at filmskaberne ikke selv har optaget noget. De filmiske virkemidler er altså klipningen og lydsiden – musik, voice over og effektlyd.
Filmen er klippet i den stil, der hedder ”montage”, også kaldet ”synlig klipning”. Det er sjældent, at en film nærmest udelukkende er klippet på denne måde. Læs om klipning og synlig klipning. Læg især mærke til begrebet provokerende synlig klipning.
Se Klip 5, 6 og 7, og besvar spørgsmålene i små grupper eller par.
Klip 5
- Forklar, hvad voice overen gør i denne sekvens. Find et godt citat fra fortælleren.
- Forklar, hvordan sekvensen bruger provokerende synlig klipning. Hvad er det, tilskueren tænker, når der pludselig klippes til en kvinde, der suger maven ind foran kameraet? Hvordan skal tilskueren opfatte det i sammenhæng med det, som voice overen lige har sagt?
- Hvad er budskabet i sekvensen? At kameraet objektivt gengiver verden, eller at kameraet kan bruges til manipulation?
Klip 6
- Forklar, hvad voice overen gør i denne sekvens. Find et godt citat fra fortælleren.
- Forklar, hvordan sekvensen bruger provokerende synlig klipning. Hvad vil filmskaberne have os til at tænke om tv'et og dets indflydelse på mennesket?
- Læg mærke til musikken i klippet. Hvordan påvirker musikken vores opfattelse af det, vi ser?
- Hvad er forholdet mellem det, voice overen fortæller, og det, vi ser i montagen? Forklar, hvorfor sekvensen kan opfattes som ironisk og kritisk.
Klip 7
- Hvem er mændene, vi ser i denne sekvens? Hvad har de tilfælles? Hvilken rolle spiller film og billeder for dem?
- Læs om beskrivende synlig klipning. Forklar, hvorfor der er tale om beskrivende synlig klipning i denne sekvens.
- Hvad er det, filmen ønsker at beskrive?
- Hvilken rolle spiller musikken i sekvensen? Hvad gør musikken for vores opfattelse af billedsiden?
- Diskuter, om filmskaberen er fair over for personerne i klippet. Er det i orden at klippe Frankrigs demokratisk valgte præsident sammen med diktatorer som Hitler, Stalin og Kim Jong-un?
Dokumentarfilm om mobilbrug
I små grupper på tre-fire personer
|
Genre: Autenticitetsmarkører og fortælleformer i dokumentarfilm
I skal nu se på filmens genre. I skal undersøge, på hvilken måde filmen er en dokumentarfilm.
To og to eller i små grupper
Læs om autenticitetsmarkører, og besvar følgende:
- Hvilke autenticitetsmarkører kan I finde i filmen? Hvilke autenticitetsmarkører er de vigtigste i filmen?
- Vælg to sekvenser i filmen, der har forskellige autenticitetsmarkører. De to sekvenser skal være på ca. 1 minut hver. Forklar, hvilke autenticitetsmarkører der er i de to sekvenser.
Læs om de fire dokumentariske fortælleformer. Husk at være opmærksom på, at en dokumentarfilm sagtens kan bruge mere end én fortælleform. Besvar følgende:
- Diskutér, hvilke fortælleformer der passer bedst på filmen.
- Vælg de to fortælleformer, I mener passer bedst.
- Vælg to sekvenser, der viser kendetegn fra en af de to fortælleformer.
- Forklar, hvilke kendetegn der er i de to sekvenser.
Videre arbejde
Nabosprog: Trailer på svensk
Her skal I undersøge ligheder og forskelle mellem dansk og svensk. Nogle sprogforskere mener, at dansk, svensk og norsk egentlig er det samme sprog, og at det i virkeligheden bare er tre forskellige dialekter. Lidt ligesom forskellen på jysk, københavnsk, bornholmsk og andre dialekter. Dansk, svensk og norsk var da engang også det samme sprog, men siden har de udviklet sig i forskellige retninger.
To og to
Se den svenske trailer til ’And the King Said, What a Fantastic Machine’:
- Find følgende ord på svensk i traileren, og skriv dem ned:
- Alle
- Galoperende
- Hove
- Hest
- Registrerer
- Menneskelige
- Øjet
- Denne
- Kameraets
- Er
- Bevise
- Historie
- Opfindelse
- Glemme
- Underholdning
- Hvilke forskelle og ligheder bemærker I mellem de danske ord og de svenske?
- Kig godt på de enkelte ord på dansk og på svensk. De fleste ord minder om hinanden, men vokalerne er forskellige. Hvilke vokaler bruges meget på svensk? Hvilken vokal bruges meget på dansk?
- Prøv at udtale nogle af de svenske ord så tydeligt, som I kan. Prøv at forklare, hvordan de svenske vokaler føles anderledes.
Forbrug af sociale medier
I grupper
I skal undersøge jeres eget forbrug af forskellige sociale medier og overveje, hvilke konsekvenser det har for jer. Undersøgelsen præsenteres for klassen i en powerpoint.
Besvar følgende spørgsmål, og præsentér jeres svar:
- Hvor meget tid bruger unge på jeres alder på sociale medier?
- Diskuter først, hvordan I kan finde svaret? Overvej fx statistikker, interviews, spørgeskemaundersøgelser, apps på telefonen og lignende. Jeres overvejelser skal indgå i jeres præsentation.
- Vælg, hvordan I ønsker at finde svar på, hvor lang tid unge bruger på sociale medier. Begrund jeres valg. Overvej, om jeres metode har fejlkilder.
- Udfør undersøgelsen ud fra den metode, I har valgt.
- Diskutér i gruppen, om jeres svar passer på det forbrug af sociale medier, I selv mener, I har.
- Hvorfor bruger unge sociale medier?
- Diskuter først, hvor I kan finde svaret. Overvej fx ekspertundersøgelser, debatindlæg, statistikker, forskning, interviews og lignende. Jeres overvejelser skal indgå i jeres præsentation.
- Vælg, hvordan I ønsker at finde svar på, hvorfor unge bruger sociale medier.
- Udfør undersøgelsen ud fra den metode, I har valgt.
- Diskutér i gruppen, om jeres svar passer på det forbrug af sociale medier, I selv mener, I har.
- Mit eget forbrug af sociale medier:
- Vælg en profil, I følger på et socialt medie, eller en anden person, I interesserer jer for i medierne – fx en influencer, stjerne eller lignende.
- Vælg et opslag og et billede fra den profil, der er valgt af hver person i gruppen.
- Forbered en præsentation af, hvad I hver især finder interessant ved billedet og opslaget.
- Passer jeres interesse i profilen med de årsager, I har fundet til unges forbrug af sociale medier?
- Konsekvenser af unges forbrug af sociale medier:
- Er der negative konsekvenser ved unges forbrug af sociale medier? Diskutér først, hvor I kan finde svaret. Overvej fx ekspertundersøgelser, debatindlæg, statistikker, forskning, interviews og lignende. Jeres overvejelser skal indgå i jeres præsentation.
- Vælg, hvordan I ønsker at finde svar på, hvorfor unge bruger sociale medier.
- Udfør undersøgelsen ud fra den metode, I har valgt.
- Lav et interview med en person fra en af de andre grupper. Jeres interview skal teste, om personen genkender de negative konsekvenser, der kan være ved brug af sociale medier.