Barnet Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Om Dardenne-brødrene
  • Stil og æstetik
  • Personerne
  • Budskaber
  • Miljø og stemning
  • Links

Til læreren

Dardenne-brødrene – det belgiske instruktørpar bag 'Barnet' – forstår kunsten at dvæle. At fastholde fokus længe efter andre instruktører ville have klippet. Tavst og uden at blinke. Og det overraskende sker: Ud af denne dvælen træder en fortælling frem, som er langt større end den, øjet umiddelbart skuer.

Manuskriptet til 'Barnet' kan ikke have set ud af noget særligt. Replikkerne er sporadiske, simple, hverdagsagtige. Plot og handling er hurtigt overskuet. Men idet fortællingen bliver omsat til film, sker der en forvandling. Med et undersøgende kamera og uvant lange indstillinger skaber instruktørerne en historie, som aldrig ville kunne læses ud af et manuskript. 'Barnet' er kort sagt en film, som med meget beskedne armbevægelser formår at fortælle en både filosofisk og basal menneskelig historie.

'Barnet' er et uafrysteligt portræt af to unge mennesker på samfundets rand, et studie i menneskesind. Uden løftede pegefingre og med plads til medfølelse og meddigtning. Filmen er både skrevet, instrueret og produceret af de to brødre Luc og Jean-Pierre Dardenne (født i henholdsvis 1954 og 1951), som er blandt de mest fremtrædende filmskabere i Belgien. Deres film har vundet en lang række priser i tidens løb. Blandt de mest prestigefyldte er Guldpalmen i Cannes, som de har modtaget to gange – første gang i 1999 for 'Rosetta', anden gang i 2005 for 'Barnet'.

Undervisningsmaterialets opbygning

Dette undervisningsmateriale er tænkt som inspiration til læreren til arbejdet med filmen. I kan arbejde med et eller flere temaafsnit, og I kan frit plukke i arbejdsspørgsmålene alt efter tid og interesse. Teksten er skrevet i en form, så den kan printes ud og gives til eleverne.

Afsnittet 'Filmens handling' er et kronologisk referat af filmen. Slutningen bliver afsløret, så vent med at dele det ud, til I har set filmen! Referatet er tænkt som en støtte til arbejdet med temaerne i undervisningsmaterialet.

I afsnittet 'Om Dardenne-brødrene' findes oplysninger om instruktørerne og deres film. I det følgende afsnit lægger vi op til analysearbejde omkring filmens 'Stil og æstetik'. Personkarakteristik og psykologi er i centrum i afsnittet 'Personerne', og herefter lægger vi op til en diskussion omkring 'Budskaber i filmen'. Slutteligt sætter vi fokus på 'Miljø og stemning' i filmen.

I filmmagasinet EKKO nr. 37 fra april 2007 findes en større, analyserende artikel af Christian Braad Thomsen om Dardenne-brødrene og deres film. I samme nummer af EKKO er 'Barnet' vedlagt på dvd – se mere på www.ekkofilm.dk.

Under afsnittet 'Links' er der flere ideer til, hvor I kan finde læsestof og informationer om 'Barnet'.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

18-årige Sonia er netop kommet ud fra hospitalet efter at have født en dreng, Jimmy. Hun leder efter sin kæreste og barnets far, 20-årige Bruno, og finder ham på gaden, hvor han tigger penge fra biler. De er glade for at se hinanden igen, selvom Sonia undrer sig over, at Bruno ikke har besøgt hende på hospitalet.

Bruno ernærer sig ved at tigge og stjæle. Han har en hjælper, den 14-årige Steve. Bruno sælger nogle tyvekoster; han køber en barnevogn og lejer en bil, som han, Sonia og babyen kører en tur i. De er glade og slås for sjov. Han køber en jakke til hende.

Men Bruno mangler hele tiden penge. Da han skal passe babyen for Sonia, beslutter han sig ved en pludselig indskydelse for at sælge den ni dage gamle dreng til adoption. Det går glat. Han lægger drengen i et værelse i en lejlighed, og da han lidt efter kommer tilbage i værelset, ligger der 5000 Euro i stedet for barnet.

Sonia opsøger Bruno, og da de står nede ved deres hemmelige skjulested ved floden, afslører han for hende, at han har solgt barnet. Han viser hende glad pengene og siger, at de jo bare kan lave en ny baby. Sonia besvimer.

Bruno bringer Sonia på hospitalet. Han er klar over, at hun vil fortælle politiet, at han har solgt barnet, så han ringer desperat til adoptionsbagmændene for at føre salget tilbage og få barnet igen. De indvilliger; ude i en garage afleverer han pengene og sin telefon til dem og får barnet igen. Udenfor garagen bliver han passet op af en af adoptionsbagmændene, der siger, at Bruno skylder dem yderligere 5000 euro – det, de har mistet, fordi han fortrød salget.

Tilbage på hospitalet vil Sonia ikke tale med ham. Hun får barnet, og politiet afhører Bruno, men han får snakket sig ud af situationen. Han påstår, at han løj for Sonia, da han sagde, at han havde solgt barnet – og at han bare gjorde det for at hævne sig på hende, fordi hun havde været sammen med en anden mand. Bruno siger, at hans mor passede barnet, mens han talte med Sonia.

Bruno tager ud til sin mor. En sur mand åbner døren – åbenbart morens kæreste. Moren indvilliger i at dække over Bruno og lyve for politiet, hvorefter hun lukker døren i ansigtet på ham.

Bruno opsøger Sonia, men hun vil ikke have noget med ham at gøre. Han går med hende hjem i lejligheden, men hun er så rasende, at hun er lige ved at stikke ham ned med en kniv. Hun smider ham ud, og han sælger barnevognen og jakken, han havde givet hende.

Bruno skal til at købe mad, da han bliver overfaldet af adoptionsbagmændene, som vil have ham til at betale sin gæld. De tvinger ham til at indgå en aftale om, at han hver søndag skal betale penge til dem.

Bruno opsøger Sonia, siger undskyld og tigger om penge til mad, men hun vil ikke have noget med ham at gøre. Så opsøger han Steve, der skaffer en scooter, og sammen stjæler de en kvindes taske. Men de bliver forfulgt og må springe i vandet og gemme sig under en bro. Steve er lige ved at drukne, men Bruno redder ham op i et lille skur. Mens Bruno henter scooteren, finder politiet Steve i skuret. Bruno tager hen på politistationen, hvor Steve er til afhøring. Han afleverer de stjålne penge og melder sig selv.

Bruno er i fængsel; han har besøg. Det er Sonia. Bruno bryder sammen, og de græder begge, mens de knuger hinanden.

Om Dardenne-brødrene

'Barnet' er både skrevet, instrueret og produceret af de to brødre Luc og Jean-Pierre Dardenne (født i henholdsvis 1954 og 1951), som er blandt de mest fremtrædende filmskabere i Belgien – også internationalt set. Et karakteristisk træk ved deres film er den rå, realismeprægede fremstilling af livet blandt underklassen og samfundets udstødte i Belgien. Personerne i filmene er ofte unge randeksistenser – immigranter, teenagemødre, hjemløse, kriminelle. Det er mennesker fanget i økonomisk og følelsesmæssigt armod, om end der trods alt indimellem er lidt håb at finde midt i trøstesløsheden. Dardenne-brødrenes film er i høj grad moralske og politiske og præget af ikke så lidt samfundskritik.

Luc og Jean-Pierre Dardenne er vokset op i den middelstore industriby Seraing, der ligger i Liege i den fransktalende del af Belgien. Seraing, der i 2006 havde en arbejdsløshedsrate på 27 %, er baggrundstæppe for alle Dardenne-brødrenes film. De to brødre studerede drama og filosofi, inden de i 1975 begyndte at lave dokumentarfilm. De har produceret omkring 60 dokumentarfilm, som, hvad angår både visuel stil og emnevalg, er beslægtet med deres spillefilm.

Dardenne-brødrene lavede deres første spillefilm, 'Falsch', i 1987, og siden er det blevet til i alt seks spillefilm. De slog igennem med 'Løftet' ('La Promesse') i 1996 og modtog i 1999 Guldpalmen ved Cannes Filmfestivalen for 'Rosetta'. I 2005 modtog de endnu gang Guldpalmen – for 'Barnet'. Alle deres spillefilm besidder en særegen "Dardennesk" æstetik, der på nogle områder har fællestræk med de danske dogmefilm: Dardenne-brødrene arbejder ofte med håndholdt kamera og naturlige lyskilder, og de undlader at bruge underlægningsmusik.

På filmens hjemmeside (www.sonyclassics.com/thechild/) fortæller Jean-Pierre og Luc Dardenne om inspirationskilden til 'Barnet':

”Denne film stammer formentlig fra en dag under optagelserne til vores forrige film ('Sønnen'). Vi var i Seraing, Belgien, i Rue du Molinay. Om morgenen, eftermiddagen og aftenen så vi en pige gå med en barnevogn med et sovende, nyfødt barn i. Hun så ikke ud til at skulle noget særligt sted hen – bare rundt og rundt med barnevognen. Vi har ofte tænkt tilbage på denne pige, hendes barnevogn, det sovende barn og den manglende person: barnets far. Denne fraværende skikkelse skulle blive til vores historie … En kærlighedshistorie, der også er fortællingen om en far.”
(Oversat fra engelsk af Filminstituttet)

Stil og æstetik

'Barnet' kan – ligesom Dardenne-brødrenes øvrige spillefilm – karakteriseres som socialrealisme eller det, der med et engelsk udtryk er blevet døbt 'kitchen sink realism' (køkkenvaskrealisme). Netop i engelsk film finder man da også sjælsbeslægtede instruktører som Mike Leigh, Ken Loach og Alan Clarke. Disse britiske instruktører arbejder med samme dokumentarisme-inspirerede æstetik, og i deres film finder man også lighedspunkter med Dardenne-brødrene, hvad angår persongalleri, emnevalg og moralske og samfundskritiske budskaber.

  • Undersøg begreberne "realisme" og "naturalisme". Hvad kendetegner dem? Er 'Barnet' et eksempel på realisme og/eller naturalisme? Hvorfor/hvorfor ikke? Illustrer evt. fremlæggelsen med klip fra filmen.
  • Karakteriser den visuelle stil i 'Barnet'. Tal fx om:
    • Kameraføring: Er kameraet roligt, livligt, nervøst, håndholdt, undersøgende etc.? Er kameraet stationært, eller følger det efter personerne?
    • Klipning: Er tempoet højt eller lavt?
    • Lys: Er der sat lys, eller kommer lyset fra naturlige kilder?
    • Beskæring: Bruges der mest nærbilleder, halvtotaler eller totaler?
    • Farver: Er der masser af stærke farver eller det modsatte? Hvilke typer farver er dominerende (jordfarver, skarpe farver etc.)? Er der særlige farver, som knytter sig til de enkelte personer?
    • Billedkomposition: Virker billederne harmoniske (fx hvis billedet bygges op ud fra det ”det gyldne snit”) eller disharmoniske?
    • Er der mange eller få elementer/objekter i de enkelte billeder? Er der meget, som bevæger sig i billederne, eller er der oftest ro og stilstand?
  • Diskutér, hvad den visuelle stil betyder for jeres oplevelse af filmen. Hvilken stemning og følelse giver det, at kameraføring, klipning, lys, farver etc. er, som de er?
  • Gense scenen, hvor Bruno kører med bussen på vej ud for at sælge babyen. Tal bagefter om, hvad I tænkte, mens I betragtede Bruno i bussen. Hvilken effekt har det for vores oplevelse, vores tolkninger og tanker, at instruktørerne lader kameraet dvæle længe ved et ansigt og holder et meget lavt klippetempo?
  • Tal om lydsiden i 'Barnet'. Hvilke lyde hører vi? Er der musik? Er reallydene som i virkeligheden, eller er de bearbejdet, forstærket eller andet?
  • Diskutér, hvad lydsiden betyder for jeres oplevelse af filmen. Hvilken stemning og følelse skaber lydene og det faktum, at der ikke er musik?
  • I nogle scener fortæller lydene deres egen historie – fx i scenen, hvor Bruno skal aflevere babyen i lejligheden. Genfortæl scenen (gense den evt.), og beskriv, hvilken betydning lyden har her.

I magasinet The Nation skriver Stuart Klawans i en anmeldelse af 'Barnet':

”Ligesom Dardenne-brødrenes nærbilleder og deres brug af naturligt lys og reallyd, så er den langsomme rytme en måde at hage sig fast i karakteren [Bruno] og mærke den moralske vægt af hans handlinger – også når han ikke selv mærker den. Det er grunden til, at det er muligt at engagere sig i den kejtede, tankeløse Bruno – og føle med ham, da han til slut endelig mærker vægten af sine handlinger.”

  • Er I enige med anmelderen – synes I også, at filmens stil har den effekt? Eller er der andre årsager til, at vi føler med Bruno?

I filmmagasinet EKKO nr. 33 skriver Flemming Kaspersen i en anmeldelse af 'Barnet':

”Dardenne-brødrenes baggrund er i dokumentarfilmen, og det ses: det håndholdte, registrerende kamera, deres fokus på små hverdagshistorier med større perspektiver. [...] Med et kamera, der ofte filmer personerne fra nakken og i tætte nærbilleder, og med ordløse sekvenser, der siger mere end de sparsomme replikker, er Barnet en film om at blive voksen og tage ansvar. På overfladen knastør socialrealisme, men nedenunder en filosofisk og symbolsk fortælling.”

  • Er I enige med anmelderen? Minder filmen om dokumentarfilm? Hvad betyder det, at "de ordløse sekvenser siger mere end replikkerne"? Er I enige i, at filmen handler om at blive voksen og tage ansvar? Eller hvad synes I, filmen handler om?
  • Anmelderen skriver, at 'Barnet' er en filosofisk og symbolsk fortælling. Find eksempler på symbolske elementer i filmen. Der er mange muligheder. I kan se på symbolikken i konkrete detaljer, fx Sonias konstante brug af en rød trøje og babyens brug af blåt tøj – giv jeres bud på symbolikken i farverne. I kan også diskutere symbolikken på et mere overordnet plan, fx Brunos kontante bevægelse – men er han på vej hen imod noget eller væk fra noget? Er han på et eksistentielt plan på vej mod et mål – eller på flugt fra noget i sig selv?

Personerne

'Barnet' har et forholdsvis lille persongalleri. Fokus er rettet mod Bruno, Sonia og deres baby Jimmy. Så er der Brunos hjælper Steve, der har en birolle af en vis betydning. Men herudover optræder kun meget små biroller, personer vi knap nok når at få et indtryk af. Det giver en oplevelse af, at Bruno og Sonia lever i en slags boble i deres eget lille univers uden venner, familie eller andre relationer.

  • Lav en personkarakteristik af Bruno, Sonia og Steve. Hvem er de, og hvor er de på vej hen? Hvilke egenskaber har de, hvad er deres styrker og svagheder?
  • Hvorfor er Sonia og Bruno kærester? Hvad er de tiltrukket af ved hinanden?
  • Hvilke problemer har Bruno, Sonia og Steve? Og hvorfor har de disse problemer? Hvordan udvikler de sig gennem filmen? Lærer de noget? Står personerne et andet sted i slutningen af filmen, end de gjorde i starten af filmen?
  • Tal om, hvordan personerne karakteriseres gennem deres handlinger. Vi ser fx på et tidspunkt, at sundhedsplejersken er på besøg og taler med Sonia. Kameraet følger Bruno, der går ud i køkkenet med en smøg, hælder nescafe i en kop og fylder koppen med varmt vand fra hanen. Han byder ikke andre, står bare ude i køkkenet alene. Hvad siger denne scene om Bruno? Find flere eksempler på, hvordan personerne karakteriseres uden brug af replikker.
  • Forestil jer Bruno, Sonia, Jimmy og Steve ti år efter filmens slutning. Hvor bor de? Hvad lever de af? Hvordan har de det?

Bruno er ikke ligefrem svigermors drøm. Han er i bund og grund en småkriminel charlatan uden mål og mening i sit liv – og så følelsesmæssigt afstumpet, at han sælger sit eget barn. Alligevel oplever vi i løbet af filmen at føle sympati for ham.

  • Tal om jeres første indtryk af Bruno – i scenen hvor Sonia kalder på ham og viser ham Jimmy, mens Bruno holder øje med en eller anden (gense evt. scenen). Hvad synes I om Bruno i starten af filmen? Ændres jeres holdning til Bruno og jeres syn på ham sidenhen? Hvornår og hvorfor?
  • Hvad følte I, da Bruno og Steve efter tasketyveriet blev forfulgt og gemte sig i vandet? Bruno og Steve er tyvene, kvinden med tasken er offeret – ønskede I, at retfærdigheden skulle ske fyldest, og Bruno og Steve skulle pågribes? Eller håbede I, at Bruno og Steve slap væk fra forfølgerne? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Forestil jer samme scene fortalt fra kvindens eller forfølgerens synsvinkel. Hvordan ville den så se ud?
  • Diskutér, hvad det er, der afgør, hvem man holder med i en film. Hvor stor betydning har love (fx at det er forbudt at stjæle), moralske holdninger og etik for vores holdning til personerne og hvem, vi holder med? Hvordan kan en film fx få os til at føle sympati for en forbryder? Hér kan I både tænke på den småkriminelle Bruno i 'Barnet' – og på Hollywoodfilm med forbrydere som hovedpersoner.
  • Diskutér, hvordan jeres sympati for hovedpersonerne ændrer sig undervejs gennem filmen:
    • Hvor og hvornår har I sympati for Bruno? Hvorfor? Hvornår mister I sympati for ham? Får I så senere sympati for ham igen?
    • Hvad med Sonia – har I sympati for hende hele vejen gennem filmen? Hvad med scenen, hvor hun prøver at stikke Bruno ned med en kniv? Håber I, at det lykkes for hende – eller ligger jeres sympati hos Bruno, således at I håber, han ikke bliver stukket ned?

Instruktørerne fortæller deres historie uden løftede pegefingre. De går tæt på to unge mennesker og tegner et portræt af dem. Instruktørerne registrerer frem for at analysere. Det er i høj grad op til tilskueren at danne sig sin mening om personerne og deres bevæggrunde for at handle, som de gør. Denne fortælleform giver plads til flere tolkninger af filmen. Her følger fire eksempler på optimistiske og pessimistiske tolkninger af enkeltscener:

  1. Sonia er indlagt på hospitalet, og Bruno beslutter, at han vil købe babyen tilbage. Er det, fordi han – ved Sonias hjælp – har indset, at han har gjort noget forkert? Eller er det, fordi han ved, at hun vil sladre til politiet, og han vil undgå at blive anholdt?
  2. Efter at Sonia har smidt Bruno ud, kommer han tilbage, kaster sig for hendes fødder og siger undskyld til hende. Angrer han reelt sin opførsel – mener han det virkelig, når han siger undskyld? Eller handler det om overlevelse – at han ønsker at være på god fod med Sonia, så han kan få husly og penge til mad af hende?
  3. Efter at Steve er blevet taget af politiet, går Bruno gennem byen med den punkterede scooter og melder sig selv på politistationen. Gør han det, fordi han endelig begynder at føle et ansvar – fordi han indser, at han er den voksne, og at han må redde Steve, der kun er et barn? Eller melder Bruno sig som led i en overlevelsesstrategi, dvs. for at komme væk fra gaden og de voldelige adoptionsbagmænd og gemme sig i fængslets sikkerhed?
  4. I slutscenen ser vi Bruno og Sonia bryde sammen og græde i fængslets besøgsrum. Græder de, fordi de henholdsvis angrer og tilgiver (dvs. at de finder sammen igen)? Eller græder de over, at Bruno er "fortabt", dvs. uden for terapeutisk rækkevidde, og at deres kærlighed er umulig (dvs. at de har indset, at de ikke kan være sammen)?
  • Tal om de fire ovennævnte scener. Ser I scenerne med optimistiske eller pessimistiske briller? Har I andre mulige tolkninger?
  • Kan I huske flere scener, der kan tolkes på forskellige måder?
  • Er filmen en tragedie, eller er der lidt håb og lykke til slut?

Budskaber

Kan alting købes og sælges?

Bruno lever af at stjæle og sælge hælervarer. Der foregår en konstant transaktion af ting hele vejen gennem filmen – videokamera, CD-afspiller, jakke, hat, mobilkort, mad, barnevogn, Bruno udlejer deres lejlighed og lejer en scooter og en bil, han plager om at låne telefon og madpenge af Sonia. Og selv bliver han afpresset penge af adoptionsbagmændene. Det lader til, at alting kan købes, sælges, stjæles, lejes, afpresses eller lånes.

Men så er det, at Bruno går over stregen: Han sælger sit eget barn. Men læg mærke til, at det i første omgang ikke noget, han selv finder på – det er en kvinde, som køber hælervarer af ham, der giver ham ideen.

  • Diskutér, hvorfor det ikke er i orden, at han sælger sit barn. Havde det været mere ok, hvis Sonia havde været med på ideen? Eller er det under ingen omstændigheder ok?
  • Et dansk forældrepar skal betale mange tusind kroner for at adoptere et barn fra fx Vietnam. Vil det så sige, at de køber et barn? Og kan man så ikke dermed argumentere, at det også må være i orden at sælge et barn?
  • Hvor går grænsen for, hvad der er etisk forsvarligt at sælge eller købe? Fx det er legalt at købe pornoblade, men det er ikke legalt at købe sex. Hvorfor er der forskel?

Bruno vil bruge barnet til at tjene penge. Men Sonia bruger også barnet. I scenen, hvor Bruno, Sonia og babyen prøver at komme ind på hjemløse-herberget, forsøger Bruno at overtale receptionisten til at åbne døren (”Vi nåede ikke toget” etc.), men receptionisten nægter blankt. Så smider Sonia trumfen på bordet: ”Vi har en baby.” Og straks åbnes døren.

  • Diskutér, om det er i orden at bruge sit barn på den måde – til at opnå noget.

Bruno er stor i slaget og køber en barnevogn til babyen, en jakke til Sonia, og han lejer en Chevrolet for en dag.

  • Hvorfor gør Bruno det? Prøver Bruno at købe Sonias kærlighed eller accept? Eller vil han være sød? Eller synes han bare, at det er sjovt at få nye ting?
  • Kan man købe alt? Kan kærlighed købes? Kan man købe venner? Opstil en række situationer, hvor I forestiller jer, at nogen prøver at købe kærlighed eller venner – fx ved at give meget dyre gaver. Diskutér, om det ville virke på jer – kan I købes?
  • Der bliver konstant købt og solgt og udvekslet ting og penge i løbet af filmen. Hvad tror I, instruktørernes holdning til vare-problematikken er? Mener de, at det er ok at sælge sit barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad tror I, de ønsker at fortælle med deres film? Hvad er moralen?

Filmens titel

Filmen hedder 'Barnet' – men hvem er det barn, titlen henviser til?

Man kan argumentere for, at der flere børn og barnlige sjæle i filmen. Naturligvis er der oplagt ét barn, man kan nævne, nemlig nyfødte Jimmy. Men hans mor – 18 år og kun lige blevet myndig – er på nogle punkter også mere barn end voksen. Hvis man så hende på gaden med barnevognen, kunne man sagtens tro, at hun var Jimmys storesøster. Herudover møder vi også 14-årige Steve, Brunos lille medhjælper, der – i hvert fald på papiret – endnu er et barn og under den kriminelle lavalder.

Og så er der Bruno. Han er 20 år, og rent fysisk ligner han en mand, et voksent menneske. Men hans handlinger tyder på noget andet. I en scene (da han er på vej ud for at aflevere Jimmy til adoptionsbagmændene) ser vi ham jokke rundt i noget mudder og løbe frem og sætte mudrede fodaftryk på en mur. I en anden scene (da han venter på Steve inden tasketyveriet) ser vi ham sidde og lege med en pind i vandet.

  • Tal om scenerne – se dem evt. igen. Sæt ord på stemningen i de to scener, og diskutér, hvad de fortæller os om Bruno.
  • Hvornår opfører Sonia sig voksent og mor-agtigt, og hvornår opfører hun sig som et barn?
  • Virker Steve barnlig eller voksen? Giv eksempler.
  • I løbet af filmen ser vi i korte glimt forskellige voksne mennesker. Skriv dem på tavlen, og knyt et eller flere tillægsord til hver person. Hvilket billede tegner filmen af de voksne, der omgiver vores hovedpersoner? Er de voksne nogle gode rollemodeller – får man som ung lyst til at blive som dem?
  • Hvordan bør voksne opføre sig over for børn? Skriv 10 vigtige punkter. Diskutér, om de voksne, vi ser i filmen, lever op til jeres 10 punkter. Diskutér, om I tror, Brunos og Sonias forældre har levet op til de 10 punkter. Begrund jeres holdning.
  • Diskutér, hvornår man bliver voksen. Har det udelukkende noget med alder at gøre – eller hvad er det, som afgør, at man ikke længere er barn, men er blevet voksen? Kan man være barn og voksen samtidig? Kan udviklingen kun gå den ene vej – først er man barn, så voksen – eller kan man også være voksen et stykke tid, og så blive barn igen? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Tal om, hvorvidt I oplever jer selv som voksne eller børn. Hvornår føler I jer voksne, og hvornår føler I jer som børn? Er situationerne behagelige eller ubehagelige? Hvorfor?

Miljø og stemning

"Trøsteløs" er et ord, der ligger lige på tungen, når man taler om miljø og stemning i 'Barnet'. Men der er også øjeblikke af legesyg glæde, fx den dag Bruno og Sonia er ude at køre i den bil, Bruno har lejet, og de løber leende rundt og vælter omkuld i græsset.

  • Sæt ord på stemningerne i filmen. Tal om, hvordan instruktørerne skaber de forskellige stemninger.
  • Karakterisér miljøet og de omgivelser, Sonia og Bruno færdes i. Sæt ord på: Er det hyggeligt eller ikke hyggeligt, trygt eller utrygt, beskyttet eller udsat, labyrintisk eller overskueligt, øde eller menneskefyldt, varmt eller koldt, gråvejr eller solskin osv. Tal om, hvilke følelser og associationer, omgivelserne eller filmens locations – altså de steder, den er optaget – skaber hos tilskueren.
  • Sonia og Bruno har flere "hjem" eller overnatningssteder. Karakterisér lejligheden, den hemmelige hule og herberget for hjemløse, hvor de overnatter.

Ligesom Dardenne-brødrenes øvrige film udspiller 'Barnet' sig i byen Seraing i Belgien. Dardenne-brødrene er selv født og opvokset i Seraing.

  • Find oplysninger om virkelighedens Seraing. Hvor mange bor her? Hvordan er byens økonomi? Er der meget eller lidt arbejdsløshed? Sammenlign Seraing med en dansk by med samme antal indbyggere. Konkludér, om I mener, Seraing er et godt sted at bo.
  • Forestil jer, at filmen foregik et helt andet sted – måske i en idyllisk landsby om sommeren, eller en i by i 1800-tallet. Hvad ville det betyde for vores oplevelse af filmen?

Links

Følgende links er alle engelsksprogede: