Introduktion og formål
’Jeg er jo så enormt easy going’ er en ungdomsfilm, der handler om Joanna, som har ADHD. Samtidig kæmper hun med sorgen over at have mistet sin mor og har udfordringer med sin far, der har fralagt sig alt ansvar som forælder.
Formålet med forløbet er at lære, hvor vigtig en kompleks hovedperson er for en historie. Eleverne skal forstå, hvordan man bygger en spændende hovedperson op gennem indre og ydre konflikter, og hvad disse konflikter betyder for historiens fremdrift.
Før eleverne ser filmen, skal de læse om ADHD og om dramaturgi, herunder karakterer og konflikt. Dernæst skal de se filmens trailer og reflektere over, hvad der kendetegner Joanna som hovedkarakter.
Efter eleverne har set filmen, skal de arbejde videre med filmens handling, temaer og filmiske virkemidler og undersøge, hvilken rolle filmens hovedkarakter spiller i forhold til disse elementer.
DANSK EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Forberedelse og Fremstilling.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Oplevelse og indlevelse, Fortolkning og Perspektivering.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen ’Jeg er jo så enormt easy going’ er baseret på bogen af samme navn. Bogen er skrevet af den svenske forfatter og psykolog Jenny Jägerfeld, som har en lang række prisvindende ungdomsbøger bag sig. Hun er en forfatter, der aldrig er bange for at tage svære eksistentielle emner op i sine bøger, som fx ensomhed, selvmord, fattigdom blandt børn, mentale lidelser og kønsidentitet. Det ses også i denne film. Trods de tunge emner spiller humoren altid en stor rolle i hendes bøger. En humor, der er bibeholdt fint i filmatiseringen af ’Jeg er jo så enormt easy going’.
I forforståelsesafsnittet i elevdelen skal eleverne først blive klogere på ADHD via hjemmesiden adhd.dk og læse om karakterer og konflikt. På baggrund af denne nye viden skal de se filmens trailer og vurdere Joanna som hovedkarakter. Dette fokus på hovedkarakteren arbejdes der videre med i opgaverne efter filmen.
Filmens credits
Titel: Jeg er jo så enormt easy going
Originaltitel: Så javle easy going
Produktionsland og -år: Sverige, 2022
Instruktion: Christoffer Sandler
Længde: 91 min.
Distribution: Angel film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet af Medierådet for Børn og Unge
Medvirkende:
Hovedperson (Joanna): Nikki Hanseblad
Hovedpersonens far: Shanti Roney
Audrey: Melina Benett Paukkonen
Matheus: Emil Algpeus
Handling
Joanna er 18 år og bor i Sverige. Hun lider af ADHD og har brug for sin medicin for at fungere. Joannas mor er død, og hendes far lider af depression, hvilket betyder, at han fuldkommen har fralagt sig sit forældreansvar. Joanna skal derfor både sørge for sig selv og faren, men det er svært at købe mad og medicin, når der ingen penge er.
I skolen forelsker Joanna sig i den nye klassekammerat, Audrey. Forelskelsen er gengældt, men Joanna tør ikke fortælle Audrey om sin diagnose og problemerne derhjemme, hvilket skaber gnidninger mellem dem. Matheus er også forelsket i Joanna, men hun besøger ham kun for at have sex.
Da hun skal skaffe penge til sin medicin, stjæler hun nogle stoffer fra ham, som hun forsøger at videresælge. Da hun mister stofferne, eskalerer konflikten, men Matheus ender med at hjælpe hende, selvom hun ikke har været sød ved ham. Til slut opsøger Joanna Audrey og fortæller ærligt om sig selv og sine problemer, mens hun erklærer hende sin kærlighed.
Temaer
ADHD er en diagnose, som flere og flere lever med. Mange elever kender uden tvivl flere personer med ADHD eller kæmper selv med den eller en anden diagnose. Ét af filmens hovedtemaer er ADHD, og hvordan det udfordrer filmens hovedperson, Joanna. Trods sit i forvejen komplicerede liv med en død mor og en deprimeret far, så kaster Joanna sig ud i to forhold, som er meget forskellige. Det første forhold til Matheus er en relation udelukkende baseret på sex, som Joanna ikke engang finder tilfredsstillende. Matheus er dog forelsket i Joanna, hvorfor det bliver en kompliceret affære. Senere møder hun Audrey og forelsker sig hovedkulds i hende, og lige pludselig er der langt mere på spil.
I temaafsnittet skal eleverne gennem en analyse af hovedpersonen blive klogere på, hvilke udfordringer livet med en diagnose giver. Derefter skal de undersøge forskellen mellem de to intime relationer, som Joanna har i filmen. Kontrasten mellem dem er enorm og lægger op til en snak om, hvad kærlighed egentlig er, og hvordan den påvirker os på godt og ondt.
Filmsprog
På film er det altid en udfordring at beskrive en sindstilstand, da den skal vises frem for at fortælles. Her kan instruktøren inddrage paletten af filmiske virkemidler. Når personer i film er påvirkede og føler uro, bliver det tit vist med et POV med uroligt kamera, kælkede linjer, nære beskæringer, høj klipperytme osv. Et udtryk, der så at sige mimer den uro, som karakteren føler indeni. I ’Jeg er jo så enormt easy going’ formidles Joanna og hendes ADHD på en helt anden måde. Instruktøren har nemlig valgt at arbejde med en kontrast og fremhæve den ydre verden som ekstrem rolig, næsten stillestående, vha. en fuldkommen symmetrisk billedkomposition, statisk kamera og lange indstillinger. I denne ro placerer han Joanna for at få os til at forstå, hvordan omverdenen føles, når hendes indre er i oprør. Samtidig blinker hvide lys rundt om hendes hoved, og ofte piller hun febrilsk ved sit armbånd, som hun har fået af sin mor. På den måde bruges rekvisitter, og dermed igen noget ydre, til at symbolisere Joannas indre og følelsen af at have ADHD.
Eleverne skal først arbejde med billedkomposition, kamera og rekvisitter og analysere sig frem til filmens fremstilling af ADHD. Derefter skal de selv lave en praktisk øvelse, hvor de prøver kræfter med at gengive følelsen af indre uro gennem et storyboard på fem billeder og en tilhørende lydside.
