Nina og pindsvinets hemmelighed Lærer

Hjem

Ark til filmøvelse

Introduktion og formål

Undervisningsmaterialet sætter fokus på temaerne venskab, fantasi og tegnefilm. Opgaverne tager også fat på det særlige, animerede filmsprog og giver mulighed for, at eleverne selv kan være kreative med film og animation. 

Opgaverne er primært skrevet som udgangspunkt for klassesamtaler, men de ældste elever i målgruppen kan også selv arbejde med dem. Tilpas selv formuleringer og brug af fagudtryk i forhold til elevernes faglige evner.

Dansk efter 2. klassetrin 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. 
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning 

Dansk efter 4. klassetrin 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning 
 

Film og forforståelse

Om filmen 

Filmens temaer et tæt knyttet til filmsproget, da animation og tegnefilm i sig selv har meget med fantasi at gøre. Filmen er samtidig en hilsen til den klassiske tegnefilm, blandt andet Walt Disneys første Mickey Mouse-figur.

Der er enkelte scener, hvor Nina og Mehdi jages af en farlig vagthund. Men uhyggen dæmpes af lystig musik, og hunden ender med at blive sød og se fjollet ud. Sid dog gerne i nærheden af følsomme elever, når I er i biografen.  

Filmens credits

Titel: Nina og pindsvinets hemmelighed
Originaltitel: Nina et le secret du hérisson 
Produktionsland og -år: Frankrig, 2023
Instruktion: Alain Gagnol
Længde: 82 min.  
Distribution: Angel Films 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år 

Danske stemmer:
Benjamin Hasselflug
Michael Lundbye Slebsager
Gulliver Rich Zahle
Hektor Smidth-Bergqvist
Selmarose Rasmussen
Karla Sommer
Sigurd Philip Dalgas
Peter Vinding

Forforståelse 

0.-4. KLASSE 

Før I ser filmen, skal eleverne have forklaret udtrykket ”manden på gulvet”. Filmen foregår i Frankrigs arbejderklasse, hvor arbejdstagerne er afhængige af gode og stabile arbejdsgivere. I filmen er Ninas far arbejdstager, og sammen med sine kolleger strejker han mod den korrupte arbejdsgiver, Gustavo. Det kommer i nyhederne en aften, hvor Nina og hendes mor ser det.

Moren udtrykker sin frustration over uretfærdigheden ved at sige, at så snart der er problemer, er det altid ”manden på gulvet”, det går ud over. Med det mener hun, at det er arbejdstagerne, der mærker konsekvenserne af problemerne. De betaler den dyre pris i form af at miste deres job.

0.-2. KLASSE 

I elevdelen står der, at I sammen kan tale om fantasivenner for at forstå, hvem pindsvinet i filmen er, og hvad det repræsenterer.

Pindsvinet er Ninas indre mod, styrke og hjælper, og når pindsvinet muntrer hende op, dukker der næsten hver gang seks små, blå pippende fugle op. Forberede eleverne på at lægge mærke til netop dét samt de opløftende ord, Nina får fra pindsvinet.

Læs mere under afsnittet ’Pindsvinet’.

3.-4. KLASSE 

Mens eleverne ser filmen, skal de lægge mærke til, hvornår Nina er en god ven, og hvornår hun ikke er. I kan bagefter tale om, hvad eleverne synes, en god ven er – og hvad deres venskaber betyder for dem. 


Efter filmen (0.-4. klasse)

Lige efter eleverne har set filmen, kan det være en god idé at bearbejde indtrykkene, så de husker filmens indhold. I forbindelse med handlingen skal de nævne de personer, der optrådte i filmen. Personerne skrives op på tavlen, hvorefter eleverne skal genfortælle handlingen for hinanden i små grupper. De må også gerne sige deres mening om filmen: 

  • Hvad kunne de bedst lide? 
  • Var der noget, de ikke forstod? 
  • Var der noget, der var uhyggeligt?
     

Handling

Ninas far er virkelig god til at fortælle historier og tegne. En dag, hvor han fortæller godnathistorie for Nina, opdigter de et pindsvin med en helt særlig personlighed. Den er modig, optimistisk, nysgerrig, ambitiøs og vedholdende. Den vil så gerne ud i verden og gøre en forskel i et job og arbejde, ligesom mennesker gør. Desværre er det lidt svært for den at finde sin hylde, fordi dens stikkende pigge kommer i vejen. Men heldigvis har den et ukueligt motto: Ting lykkes ikke altid i første forsøg, og verden er fuld af muligheder for dem, der tør åbne deres hjerter for det ukendte. 

Nina og hendes far har mange gyldne stunder med deres fælles fantasifortælling. Men en dag mister Ninas far fortællelysten, fordi den fabrik, han arbejder på, lukker. Direktøren, Gustavo, og hans lakaj, Ulrik, er korrupte. Gustavo har over tid rippet firmaet og gemt pengene et ukendt sted på fabrikken, til han er færdig med at afsone sin femårige fængselsdom. De skjulte penge vil Nina have fat i, så hendes far – og faren til hendes bedste ven, Mehdi – kan få deres løn og genoprette livet, før fabrikken lukkede. 

Men den nedlagte fabrik vogtes af den usympatiske Ulrik og hans bidske vagthund. Da Nina er allermest nedtrykt, kommer pindsvinet som en fantasiven med opmuntring og handlekraftig energi. Nina udtænker en meget detaljeret plan for pengejagten, men selv om hun får hjælp af Mehdi, lykkes ting ikke altid i første forsøg, og det bliver pludselig farligt for de to venner – også for deres venskab. Forældrene billiger ikke børnenes overmod og dumdristighed, men ved et sidste modigt og dedikeret forsøg lykkes det dem at trænge ind på fabrikkens kontor og finde pengene, redde den forsømte vagthund og klare et livsfarligt stunt. 

Ulrik fængsles, og fædrene får nye jobs uden at skulle rejse udenbys. Alt imens pengene flyver af sted med vinden; for de betyder mindre end familiesammenhold og kærlighed. 
 

Temaer

Venskab (0.-4. klasse)  

Eleverne bliver bedt om at beskrive venskabet mellem Nina og Mehdi, og hvad der er på spil mellem de to. Nina overskrider Mehdis grænser ved at presse ham til at gå med ind på fabrikken, selv om han ikke må og ikke tør. De to børns dynamik er ikke helt så ligeværdig, men Mehdi har også et blødt punkt for Nina, da han er forelsket i hende. Så grænserne er ikke så nemme at trække for ham. Mehdi får dog spurgt hende, hvorfor det altid er hende, der skal bestemme alting, hvortil hun svarer, ”fordi jeg er chefen”. Lidt efter siger Nina undskyld til Mehdi – og at han også godt må være chefen. Dér er Nina en god ven.

Mehdis storebror opdager, at Mehdi er forelsket i Nina, og giver ham gode råd til at kysse hende på en ordentlig måde. Det ender dog med, at Nina selv kysser Mehdi, så igen er det hende, der er initiativtageren, og Mehdi, der bliver den forsigtige. Filmen slutter i mellemtiden med, at de to er "i øjenhøjde", efter de har gennemlevet den farlige mission sammen.  

Tal om, hvad et godt venskab består af: Det kan være ærlighed, hjælpsomhed, betænksomhed, loyalitet, ordentlighed, fælles oplevelser, holde på hemmeligheder, støtte når livet går op og ned. 

Der findes mange hjemmesider og materialer om venskab og trivsel, blandt andet har DR Skole udarbejdet et materiale om emnet: ’En god ven’. 

Fantasi og tegnefilm (0.-4. klasse) 

Vis et billede af Mickey Mouse, fx på smartboardet, og lad eleverne tilkendegive, om de kender Mickey Mouse. Vis så eleverne et billede af pindsvinet ved siden af Mickey Mouse. Spørg, om de synes, der ligheder mellem de to karakterer.     

Foto: 'Steamboat Willie' (1928) / Disney
Foto: 'Nina og pindsvinets hemmelighed' (2023) / Parmi Les Lucioles Films

Fortæl eleverne, at de skal se den allerførste tegnefilm med Mickey Mouse, og at den blev udgivet i 1928 – altså for snart 100 år siden. Den hedder ’Steamboat Willie’ (og man kan læse mere om den på Wikipedia).

Se filmen her

Tal om, hvordan eleverne opfatter Mickey Mouses personlighed; at han er positiv, glad, modig, eventyrlysten osv. I kan også sammenligne tegnestilen i de to film. De er skabt ud af simple, buede streger med tynde arme og ben, og de har store buttede hænder med kun fire fingre.

Vis dem så filmklippene med pindsvinet: 

Klip 1

Klip 2 

Pindsvinets historie er et slags sideplot i filmen. Billederne her er i sort-hvid og har den genkendelige, glade klassiske musik, der udgør lydsiden – ligesom i ’Steamboat Willie’. Også omgivelserne har træk fra 1920’-30’erne, hvor de første Mickey Mouse-tegnefilm blev lavet. Pindsvinet går endda ind og ud af et hul, der skrumper og udvider sig ligesom i Disneys tegnefilm.

Mickey Mouse og pindsvinet er begge optimistiske, eventyrlystne og ukuelige (og måske lidt naive).
 

Filmsprog

Filmiske virkemidler 

LYS OG BILLEDKOMPOSITION (0.-4. klasse)

Lyset er med til at påvirke vores oplevelse af en scene og skaber stemning, der underbygger handlingen. På billedet nedenfor står Mehdi og Nina med deres modelfabrik i skovhytten. I baggrunden af billedet ser vi skoven, hvor fra solen skinner ind og lyser børnene og modellen op. Der er sidelys fra baggrunden af billedet. I mellemgrunden står børnene og diskuterer deres plan, som vises i forgrunden af billedet i form af deres model. Figurerne på modellen i forgrunden kaster skygger ud mod os som seere. 

Børnene balancerer på grænsen mellem lys og skygge. Det bekræfter handlingen, hvor de er ved at overskride grænsen for, hvad de må – både i forhold til deres forældres regler og loven om ikke at bryde ind på andres ejendom. Men med mod, retfærdighedssans og heroisk handlekraft bryder de grænserne, ikke mindst deres egne. Figurerne, som repræsenterer både deres modstandere (vagten og hunden) og dem selv som indbrudstyve, ser i øvrigt farlige ud, når de kaster skygger fra sig.

Foto: 'Nina og pindsvinets hemmelighed' (2023) / Parmi Les Lucioles Films

I klippet under kommer lyset ikke længere fra solen. Lyskilden er en lommelygte, der lyser nedefra og op på Nina og Mehdi, som får skygger i ansigtet. Det giver en stemning af alvor og hemmeligheder. At der er mørkt omkring dem, skaber en lille smule uhygge, for man kan ikke se, hvad der gemmer sig i mørket bag dem i billedet. Der sker ikke umiddelbart noget uhyggeligt, men billedet er et varsel om noget farligt. På et senere tidpunkt i filmen står de igen i mørke med lommelygter, og ud af skyggen springer Ulrik frem og fanger dem. (Denne chokeffekt kan de store eventuelt lege med i en filmøvelse. Se senere afsnit). 

Klip 

Dramaturgi 

Filmens handling – plot  (1.-4. klasse) 

I filmsproget kan man kalde filmens handling for et plot. Hovedplottet er filmens vigtigste historie. Det er hovedpersonens fortælling og kamp for at nå sit mål. 

I opgaverne til 1.-4.-klasse skal eleverne blive bevidste om, at Nina er hovedpersonen. Filmens centrale konflikt er, at faren på uretfærdig vis har mistet sit job. Men også at den tidligere chef gemmer pengene på fabrikken, som vogtes af Ulrik og hans vagthund. Pindsvinet giver Nina idéen om at bryde ind på fabrikken og finde pengene. Pindsvinet hjælper hende også med at opbygge mod og handlekraft, mens Mehdi hjælper hende med planlægningen og udførelsen af missionen. De finder pengene, men på vej ud af fabrikken, med pengene i hånden, bliver det dramatisk for Nina, der falder ned i armene på sin familie fra et tag, mens pengesedlerne forsvinder i vinden.  

Pindsvinet (0.-4. klasse) 

Pindsvinet er en vigtig bikarakter i historien. En hjælper, som Nina og hendes far skaber sammen. Den hjælper Nina med at bryde ind på fabrikken, men også med trøst, opmuntring og energi, når hun er trist, tænksom, bange eller alene. Pindsvinet repræsenterer Ninas indre styrke, og når pindsvinet muntrer hende op, kommer der symbolske kvidrende fugle. 

Pindsvinet er en fantasiven, hvis stemme kun Nina kan høre. Deres dialoger kan være udtryk for den ”indre dialog”, som ofte findes i menneskers bevidsthed – og underbevidsthed. Det kan være interessant at tale om indre samtaler, der kan få ret stor indflydelse på vores liv. Har man en optimistisk indre stemme? Taler man sig selv op? Eller tænker nogle, at de er dumme, bange eller andre begrænsende ting? Mange børn kender til de negative tanker, deres indre kritiker. Måske eleverne kunne have glæde af at "skabe" deres eget fantasidyr, som hepper på dem, når tingene er svære, og de har brug for mod og optimisme? 

Eleverne skal tegne pindsvinet og finde tillægsord, der beskriver pindsvinets indre og ydre karakter. Det kan være ord som god, hjælpsom, optimistisk, glad, sød, modig, målrettet, ukuelig, idérig, sjov, flittig, omsorgsfuld, sort og hvid, stikkende, lille m.fl.

Karakterer og aktanter (3.-4. klasse)

Eleverne skal analysere filmen ud fra aktantmodellen:

Hovedpersonen Nina (subjektet) ønsker at få fat i pengene (objektet), som beskyttes af Ulrik (modstanderen). Hun får hjælp af pindsvinet og Mehdi (hjælperne). Giverne ender med at være Nina og Mehdi selv, mens modtagerne er Ninas og Mehdis familie – men også de andre arbejdere, der har mistet deres job og får retfærdighed, når Ulrik og Gustavo bliver afsløret i deres bedrag. 

Aktanterne og deres positioner kan selvfølgelig se ud på flere måder, ikke mindst afhængig af elevernes tolkning. 

Filmøvelser 

Afhængig af klassetrin og elevernes filmfærdigheder kan I overveje forskellige filmøvelser: 

 

0.-2. KLASSE 


Billedbeskæring og -komposition 

 

  • På filmplakaten ser man Nina, pindsvinet og blomsterne i forgrunden, marken og skoven i mellemgrunden og byen med fabrikken i baggrunden.

 

 

  • Mehdi er tegnet på en måde, så han springer fra mellemgrunden og ind i forgrunden. Det viser, at Mehdi er en central biperson, men også, at han er et skridt bag Nina, som er initiativtageren og anføreren i deres mission og eventyr.
     
  • Til filmøvelsen skal eleverne bruge toiletruller, som de holder op foran øjnene for at skabe en ramme for deres billede. De skal beskrive for deres makker, hvad de ser i forgrunden og i baggrunden; det, der er tættest på, og det, der er længst væk. Hvis de kan, må de også gerne beskrive mellemgrunden.
     
  • Man kan alternativt lade eleverne tage billeder med deres smartphone og bede dem identificere forgrund, mellemgrund og baggrund på deres billede. 

 

0.-2. KLASSE 


Mini tegnefilm

 

  • Print eksemplarer af pdf-filen med pindsvinet, så side 1 er på forsiden af papiret, og side 2 er på bagsiden af papiret. Papiret kan så foldes på midten og fungerer som en lille folder med pindsvinet placeret det samme sted, når man bladrer frem og tilbage.
     
  • Bed eleverne tegne arme på de to tegninger af pindsvinet: Armene skal have to forskellige positioner – eksempelvis nedadhængende arme på den ene side og løftede arme på den anden side.
     
  • Eleverne skal holde fast på folderen med den ene hånd og bladre hurtigt frem og tilbage med den anden, så det ligner, at pindsvinet vifter med armene. 
     

Se tegning med pindsvinets krop og ben (pdf).

 

 

3.-4. KLASSE 


Lys 
 

  • I grupper af tre-fire personer skal eleverne prøve at lave en lille filmsekvens, hvor den eneste lyskilde i billedet er en lommelygte, der lyser opad på jeres ansigter. To til tre er skuespillere, og den sidste filmer. I skal bruge et mørkt rum, et kamera og en lommelygte. Brug smartphones, hvor den ene er lommelygte og den anden som kamera.
     
  • Tal om, at seerne kun kan se det, kameraet opfanger i lyset, og at det kan have en uhyggelig effekt, hvis personerne eksempelvis reagerer på en lyd, der opstår i mørket og som ikke afsløres visuelt. Det kan pirre fantasien, så seerne oplever et gys. 
     
  • EVENTUELT:
    • Før eleverne går i gang, kan de skrive et plot, hvor de beslutter sig for en hovedperson, en mission og en modstander.
       
    • I kan vælge at uploade jeres film til Skoletube og se dem i klassen. Giv hinanden feedback.

 

 


 

Videre arbejde

0.-2. klasse

  • I billedkunst kan I arbejde med tegnefilm og lave simple tegninger på en blok, der bladres i (ligesom faren gør i filmen).

3.-4. klasse 

  • Tværfagligt mellem dansk og billedkunst kan eleverne lave animationsfilm med ’FILM-X Animation’ eller stopmotion på Skoletube.
  • I kan også dykke ned i Disneys tegneteknikker og udtryk gennem tiden.