Mark Zuckerberg er kommet på Harvard på grund af sin høje IQ, men han har problemer med sin sociale intelligens. Hans kæreste får nok af hans overlegne og ironiske distance og slår op med ham. Mark afreagerer ved at svine hende til på sin blog og lave en hjemmeside, hvor man kan sammenligne og bedømme universitetspiger – ”hot or not”. En stor succes, der får Harvards net til at gå ned og Mark til at indkassere en advarsel fra ledelsen.

De to rigmandsdrenge Cameron og Tyler Winklevoss foreslår Mark at udvikle et eksklusivt dating netværk. Dette giver Mark ideen til Facebook, som han udvikler uden om Winklevoss-brødrene, men sammen med vennen Eduardo, der bidrager med finansiering. Succesen er enorm, og de bliver kontaktet af Sean Parker, der opfandt den berømte musikdelings side Napster. Parker kan se verdenspotentiale i Facebook, men Eduardo bliver urolig for, at det hele går for hurtigt. Mark både ser op til og føler sig beslægtet med Parker og følger hans råd om at flytte Facebooks hovedkontor til Californien. Parker får mere og mere indflydelse, imens Eduardo køres ud på et sidespor og til sidst smides af projektet. Dermed mister Mark sin eneste ægte ven. Eduardo sagsøger efterfølgende Mark og indgår et forlig med et hemmeligt beløb i erstatning. Winklevoss-brødrene får 65 mio. dollars i erstatning. Et greb i lommen for Mark, der pga. af Facebook har tjent styrtende med penge. Men kæresten får han – trods forsøg – ikke igen.

Forslag til at arbejde med 'The Social Network' i fagene dansk og samfundsfag:

Fakta om Facebook

I 2010 havde 94 % af dem, der er tilknyttet en social netværkstjeneste, en profil på Facebook. 90 % af alle danske internetbrugere i alderen 16-19 år har en profil på Facebook, 77 % af de 20-39-årige, 45 % af de 40-59-årige og 25 % af de 60-74-årige.

Opgaveforslag

• I begyndelsen af 'The Social Network' laver Mark en hjemmeside, hvor man kan sammenligne universitetspiger og bedømme, om de er "hot or not". Tal med udgangspunkt i filmen om erfaringer med den form for chikane over nettet og oplevelser om uønskede billeder, der er lagt ud på fx Facebook.

64 % af danskere med en profil på nettet tror, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt. Men kun 13 % har læst vilkårene for at have en Facebookprofil. Mindst hver tredje lægger billeder ud, hvor der optræder andre personer end dem selv. Én ud af fire af disse personer har en åben profil – det svarer til omkring 160.000 personer. Havner man i et af disse åbne billedgallerier, risikerer man, at andre kan få oplysninger om en og kan se en i situationer, som man måske ikke ønsker. Når man lægger sine billeder ud på Facebook, fraskriver man sig rettighederne til dem, og de kan sammen med fx information om, hvad man godt kan lide, bruges til målrettet reklame.

• Tal om Facebook som en virksomhed, der lever af at fortælle andre, hvad brugeren laver og kan lide. Oplysninger om alt, hvad vi foretager os på nettet, kan købes og sælges. Er det okay?
• Kan man selv gøre noget for at sikre sig selv og andre på nettet? Fx altid spørge, inden man lægger billeder af andre ud på nettet, sikre sine privatindstillinger og bede Facebook-venner om det samme, og slette folk af vennelisten, hvis de overskrider ens grænser. 

Foto: Scott Rudin Productions

Hvilken type Facebookbruger?

Cand.mag. i retorik Nadja Pass, har inddelt statusopdateringer på Facebook i ti forskellige typer: Den selvfede, Den selvironiske/selvudleverende, Den professionelle, Den aktuelle, Den efterlysende, Den opgivende, Den kryptiske/poetiske/ordspillende/citerende, Den politiske, Den humoristiske og Den kritisk Facebook-distancerende (se 'Links og litteratur').

Opgaveforslag

• Tal om de ti typer. Er de genkendelige? Hvilken type ville Mark fra 'The Social Network' tilhøre?
• Giv bud på statusopdateringer, der kunne komme fra de forskellige karakterer i filmen: Mark, hans ven Eduardo, Sean (stifteren af musikdelingsnetværket Napster), overklasse tvillingerne Cameron og Tyler, Marks ekskæreste Erica og Eduardos kæreste Christy.

Status og relationer

I 'The Social Network' er status og relationer vigtige. Winklevoss-tvillingerne er selvskrevet i deres klub pga. deres families position og deres topresultater som roere. Det er en stor og betydningsfuld dag for Eduardo, da han bliver indbudt til at være med i en af de prestigefyldte klubber. Mark derimod bliver ikke indbudt.

På Facebook er status og relationer også vigtige. Der er fx prestige ved at have mange venner – og de "rigtige" venner.

• Tal om det interne hierarki blandt de studerende i filmen. Diskutér, om der på samme måder findes skoler i Danmark, der bliver betragtet som finere end andre. Og om der er hierarkier på de forskellige skoler/blandt de studerende.
• Diskutér status og relationer på Facebook. Hvilke uskrevne regler er der? Hvad giver status på Facebook? Og hvad underminerer status? Overvej, hvorfor det er sådan.

'The Social Network' er præget af et højt tempo, der skabes ved hjælp af både strukturen, klipningen, de mange tidsspring, dialogen, skuespillet og musikken, som tilsammen tilfører filmen energi og dynamik. Filmens tempo spejler en ungdomskultur, hvor man ofte har flere audiovisuelle medier kørende på en gang – fx tv, computer og mobiltelefon – og med lethed zapper imellem dem.

Anslaget – åbningsscenen

Anslaget – åbningsscenen – i en film er altid særlig vigtig. Det er her, filmen skal fange publikums interesse og give et bud på, hvad man kan forvente. Anslaget præsenterer ofte filmens hovedkonflikt og tematik i en såkaldt modelhistorie, hvori filmens centrale konflikt og konfliktløsning fremstilles i miniature. 'The Social Network' er et godt eksempel på, at åbningsscenen er et koncentrat af resten af filmen.

'The Social Network' begynder "In medias res" ("midt i tingene"). Det er et begreb, der stammer fra litterær teori, og det betegner, når en historie går direkte på handlingen uden indledning. Det er et stilistisk greb, som ofte har den effekt, at det skærper publikums opmærksomhed i forhold til at orientere sig og hænge på.

I den allerførste scene i 'The Social Network' bliver vi kastet midt ind i en larmende, småkaotisk situation, hvor Mark sidder på en bar med sin kæreste Erica. Lyden indleder oplevelsen: Allerede parallelt med Columbia Pictures logo hører vi baggrundsstøj og musik fra baren, hvor åbningsscenen foregår, og hovedpersonen Marks første replik: ”Vidste du, at der er flere genier i Kina, end der er folk i USA?”.

Mark styrer samtalen om bl.a. genier som ham selv, og hvordan han kan gøre sig yderligere bemærket ud over at få topkarakter. De taler om, hvordan der er prestige i at være på universitetets rohold og at blive indbudt til at være medlem af en af de attraktive herreklubber på universitetet. Det intensive replikskifte præsenterer centrale temaer i filmen og viser, hvor hurtigt Marks intellekt fungerer – som Erica siger: ”Nogle gange siger du to ting på én gang”.

I åbningsscenen afviser Mark, at et hjernemenneske som han kan gøre sig bemærket ved fysisk udfoldelse som fx roning; han vil gerne være medlem af en af de attraktive klubber, men vi fornemmer, at han tror, det bliver svært for ham at blive indbudt til en herreklub. I stedet for at vedstå sig sin usikkerhed og frustration, projicerer han den over på Erica og beskylder hende for at tvivle på ham. Erica er bekymret for Mark og udtrykker, at hans besættelse af noget, han vil opnå, virker sygelig. Dette reaktionsmønster er et centralt karaktertræk ved Mark, og det løber som en rød tråd gennem resten af filmen.

Mark svarer igen ved at pille Erica ned med sin intellektuelle overlegenhed, irettesætte hendes udtale af ord og belære hende om, at der er forskel på at være besat og motiveret. Han kritiserer hende for ikke at støtte ham, da han kan løfte hende op på et højere socialt stade, end hun selv har mulighed for at komme i nærheden af. Til slut i scenen demonstrerer Mark i den grad sin manglende sociale intelligens, da han bliver overasket over, at Erica får nok og slår op med ham. Derved kan indledningen ses som en hurtig skitse, der viser os essensen af Marks problematiske personlighed: Hans besættelse af at gøre sig særligt bemærket, hans geni-skarpe hjerne og den sociale dysfunktion, der udløser den endelige konflikt, som får Mark til at gå efter guld frem for venskab og kærlighedsforhold. Åbningsscenen varsler, at også andre personer, der står Mark nær, vil forlade ham senere i filmen, når de ikke kan holde ud at stå model til mere.

Ericas slutreplik i anslaget: ”Du vil tro, at piger ikke kan lide dig, fordi du er en nørd, men du skal vide, at det ikke passer – det er fordi, du er en narrøv!” bliver samlet op og kommenteret i filmens allersidste replik. Den unge kvindelige advokat, der ellers – sammen med publikum – har haft rollen som betragteren af alt det, der er foregået, afsiger dommen over Mark Zuckerberg: ”Du er ikke en narrøv, Mark. Du prøver bare virkelig ihærdigt på at være det.” Ringen er sluttet – og 'The Social Network' er et eksempel på en film, hvor anslag og udtoning hænger usædvanligt godt sammen.

I filmens ekstramateriale fortæller Jesse Eisenberg, der spiller Mark Zuckerberg, at scenen i baren var den største oplevelse ved at lave filmen. Scenen blev filmet i begyndelsen af produktionen, og det gav Jesse Eisenberg en unik indsigt i den karakter, han skulle spille. Der kunne ikke improviseres over de ekstremt replikbaserede ni sider i manuskriptet, og scenen blev taget om nioghalvfems gange, inden den var i kassen. Jesse Eisenberg har tidligere medvirket i mindre filmroller, og rollen som Mark Zuckerberg er blevet hans gennembrud.

Foto: Scott Rudin Productions

Klipning

Udtrykket klipning stammer fra dengang, instruktør og klipper klippede i filmstrimlen for derefter at splejse udvalgte indstillinger sammen. I dag foregår processen digitalt på computeren. Klippeprocessen har stor betydning for, hvordan fortællingen struktureres, og dermed hvordan man oplever en film.

Klipning kan gøre det muligt at springe i tid med flashforward (handlingen hopper frem i tid) og flashback (handlingen hopper tilbage i tid). Klipningen gør det også muligt at lade handlingen springe mellem forskellige steder. Vi bruger begrebet krydsklipning, når der samtidig udspiller sig to eller flere handlinger, som til slut mødes. Og vi bruger begrebet parallelklipning, når der samtidig udspiller sig to eller flere handlinger, der ikke mødes til slut. Når der bruges krydsklipning og parallelklipning, vil man som tilskuer umiddelbart opleve, at handlingerne flettes sammen og har betydning for hinanden. Det er et klassisk virkemiddel til at opbygge spænding og skabe intensitet. I 'The Social Network' er parallelklipning et gennemgående virkemiddel.

Vi har handlingslinje A, der foregår i 2003 og nogle år frem. Den foregår bl.a. på Harvard og i Californien og fortæller historien om opfindelsen af Facebook, det sociale netværks storhed og venskabernes fald. Desuden har vi handlingslinje B, der foregår i et kontor i nyere tid, hvor vi følger en retssag udspille sig mellem Mark, Eduardo og Winkelvoss-brødrene. Gennem filmen klippes der mange gange mellem handlingslinje A og B, således at scenerne løbende kommenterer hinanden på tværs at tid.

Et eksempel på det ser vi i scenen i handlingslinje A, hvor det går op for Eduardo, at han intetanende har skrevet under på at blive smidt af Facebook-projektet, og der klippes til handlingslinje B, retssagen, hvor det går op for Mark, at han ved den handling mistede sin eneste ven (tidskode 01:37:22). Disse to scener spiller i høj grad sammen, kommenterer hinanden og giver publikum mulighed for at have medfølelse med begge karakterer, imens de erkender deres tab.

Et andet eksempel på klipningens effekt ses i forbindelse med et vigtigt vendepunkt i filmen, nemlig da Sean Parker er blevet anholdt og ringer fra politistationen hjem til Mark på Facebook-kontoret (tidskode 01:45:17). Her klippes imellem to scener, der denne gang foregår på samme tid i handlingslinje A. Hvis det er muligt for klassen at gense sekvensen, er det interessant også at bemærke placeringen af karaktererne i billedrammen, idet dette gennem hele sekvensen arbejder sammen med klipningen. Karaktererne er bevidst placeret modsat hinanden: Mark er først i venstre side af billedet, mens Sean er i højre side. Da Sean bevæger sig over i venstre side af billedet, har Mark, da der klippes tilbage til ham, flyttet sig til højre side af billedet. Og da Sean går tilbage i højre side af billedet, har Mark flyttet sig tilbage til venstre side. Klipningen kæder de to optrin sammen i vores bevidsthed og skaber en oplevelse af, at personerne står overfor hinanden i modsatte hjørner af filmens "verdensbillede". De er som to rovdyr, der cirkler om hinanden. Filmens visuelle udtryk underbygger dermed handlingen i scenen: Mark forstår, hvor utilregnelig Sean Parker er, og at han aldrig bliver en ven, som Mark kan stole på. For første gang ser vi Mark lægge afstand til Sean Parker – og også visuelt flytte sig fra ham.

Foto: Scott Rudin Productions

Baseret på virkelige begivenheder

Mark Zuckerberg valgte at undlade at udtale sig, da manuskriptet til filmen skulle skrives. Rygtet siger dog, at han og Facebook-teamet lejede en hel biograf på premiereaftenen og efter filmen var i byen og drikke Appletinis – den samme grønne drink, som de drikker i scenen, hvor Mark og Eduardo første gang møder Sean Parker, Napsters opfinder.

Aaron Sorkin har altså skrevet manuskriptet til filmen 'The Social Network' uden af få Mark Zuckerbergs vinkel på sagen. Der er taget udgangspunkt i en række skriftlige dokumenter, blogs, beretninger m.m. samt i bogen 'The Accidental Billionaires' (2009) af Ben Mezrich, hvor kildemateriale stammer fra Eduardo Saverin, der næppe ser særlig objektivt på den tidligere ven Mark Zuckerbergs handlinger. 'The Social Network' bygger således på en virkelig historie, men der er god grund til at være skeptisk overfor, hvor tæt på sandheden, den er.

Opgaveforslag

• Læs om virkelighedens Mark Zuckerberg i fx artikler på nettet eller se klip på YouTube og sammenlign med, hvordan han bliver fremstillet i filmen.
• Find eksempler på andre film baseret på virkelige begivenheder. Det kan både være historiske dramaer om fx anden verdenskrig ('Flammen og Citronen', 'Der Untergang', 'Beslutningen – la Rafle' og 'Den Hvide Rose') eller film om nyere begivenheder ('De andres liv', 'München' og 'Vejen til Guantanamo'). Diskutér, hvor autentiske filmene er.
• Diskutér, om det er i orden at lave om på virkeligheden i den seværdige films tjeneste? Sker det også på Facebook, at folk laver om på virkeligheden for at tage sig bedre ud?

Brug af Internettet og Facebook

Læs mere om befolkningens brug af internet i 2010 i rapporten fra Dansk Statistik:

• Link til Dansk Statistik

Læs mere om Nadja Pass' analyser af Facebook som medie

• Link til Nadja Pass' hjemmeside

Interviews med virkelighedens Mark Zuckerberg

På nettet kan man se en lang række interviews (af svingende kvalitet) med Mark Zuckerberg, Eduardo Saverin, Winklevoss brødrene og Sean Parker, bl.a. følgende:

• Link til interview med Mark Zuckerberg i Huffington Post & Ophra Winfrey talkshow

Filmanalyse

Læs mere om filmiske virkemidler og filmanalyse her:

• Filmcentralens Filmleksikon