Introduktion og formål
’Vejen over bjergene’ er en tysk børnefilm, der på en finurlig måde tager fat i det ellers tunge emne om børn på flugt. Filmen kan bruges i både dansk- og historieundervisningen på mellemtrinnet og tyskundervisningen i 5.-7. klasse.
Eleverne skal med udgangspunkt i filmen blive klogere på vilkår under 2. verdenskrig og en af krigens flugtruter.
Efter at have set filmen arbejder eleverne med filmens handling og temaer, film- og billedanalyse og små produktionsøvelser.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområde og -mål: Oplevelse og indlevelse. Undersøgelse. Fortolkning. Perspektivering.
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområde og -mål: Dialog. Krop og drama.
Historie efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
Færdigheds- og vidensområde og -mål: Historisk bevidsthed.
Tysk efter 7. klassetrin
Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.
Færdigheds- og vidensområde og -mål: Lytning. Samtale. Præsentation. Sprogligt fokus.
Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.
Færdigheds- og vidensområde og -mål: Læsning. Skrivning. Tekster og medier. Sprogligt fokus.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen ’Vejen over bjergene’ er baseret på virkelige historiske hændelser, hvor mennesker var nødt til at tage den farefulde vandring gennem Pyrenæerne på flugt fra tyskerne. Filmen ser på hændelserne i et børneperspektiv, hvor de nære relationer og opretholdelsen af dem holder farerne i det omgivende samfund på afstand.
Filmen er instrueret af instruktøren Tobias Wiedemann og slår med sit miks af genrer en tone an, der taler til børn på trods af det alvorlige emne.
I forforståelsesdelen af både den danske og tyske elevdel bliver eleverne introduceret til de historiske og geografiske detaljer i filmen. De skal desuden se filmens trailer og forholde sig til filmens genre for at aktivere deres nysgerrighed.
FILMENS CREDITS
Titel: Vejen over Bjergene
Originaltitel: Der Pfad
Produktionsland og -år: Tyskland/Spanien, 2022
Instruktion: Tobias Wiedemann
Længde: 99 min.
Distribution: Global Screen
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet af Medierådet for Børn og Unge
Medvirkende:
Rolf: Julius Weckauf
Núria: Nonna Cardoner
Ludwig: Volker Bruch
Rolfs mor: Anna Maria Mühe
Hunden Adi: Junior
Handling
Filmen foregår i Frankrig, nærmere bestemt Marseille, i 1940. Ludwig arbejder som kritisk journalist og er på flugt fra nazisterne sammen med sin 12-årige søn, Rolf, og deres hund, Adi. Målet er at komme til New York, hvor Rolfs mor allerede er og venter på dem. Den eneste vej til USA er via en stejl bjergsti over Pyrenæerne til Spanien, herefter til Portugal og videre med båd.
Det bliver den spanske partisan-pige Núria, som er jævnaldrende med Rolf, der skal føre dem over bjergene. På trods af deres skepsis over for hende viser hun sig at være en yderst kompetent guide på turen – og da Ludwig bliver taget til fange af en nazi-patrulje undervejs, er Rolf afhængig af hendes evner for at overleve.
Skepsissen udvikler sig i mellemtiden til et stærkt venskab imellem børnene, og Rolf ender med at dele hele sin families formue med Núria, så de begge får lige muligheder for at finde sammen med deres familier igen.
Til slut lander Rolf i New York Harbor. Han er ankommet til millionbyen alene, men pludselig viser moren sig i den forventningsfulde menneskemængde i ankomsthallen.
Temaer
2. verdenskrig
2. verdenskrig er den krig, der oftest er gengivet på film og i litteraturen, og mange af eleverne vil derfor have en forhåndsviden om krigen. I dansk-/historiedelen af opgaverne skal eleverne samle al den viden, de har, i fællesskab.
Tal om, hvor omfattende 2. verdenskrig var, og hvor stor en påvirkning den havde på mange mennesker. I kan derefter notere den nye viden, eleverne har fået gennem hhv. filmen og deres vidensdeling.
Tal eventuelt også om, hvorfor det netop er 2. verdenskrig, der så ofte bliver gengivet på film, og hvilken relevans krigen har i dag.
Venskab
Både i dansk- og tyskdelen skal eleverne beskæftige sig med temaet venskab. Det er et nært emne, som de alle har kendskab til og kan forholde sig til, også uden at have et stort ordforråd på tysk. De skal blandt andet reflektere over, hvad en god ven er, og om man kan betegne et dyr som ven.
I den danske del skal eleverne desuden skrive en meddigtningsopgave i form at et dagbogsnotat.
Børn på flugt
Temaet går igen i både den danske og tyske del – dog i en meget simpel udgave i den tyske del i form af en leg, hvor de pakker deres ”flugtkuffert”.
Den danske opgave er mere krævende, og eleverne skal her perspektivere filmens fiktive handling til både filmens samtid og deres egen nutid. De begynder med at gå på nettet og undersøge det nuværende antal af børn på flugt og deres vilkår. Dernæst skal de forholde sig til instruktørens fremstilling af emnet. Opgaverne skal sætte gang i deres egne refleksioner over temaet, som de i den sidste opgave får lov til at udtrykke gennem et rollespil, hvor de agerer interview om film og tema mellem en journalist og instruktøren.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Billedbeskæring
Eleverne skal arbejde med billedbeskæring og begynder derfor med at tilegne sig de relevante fagudtryk om emnet ved at læse i Filmcentralens Filmleksikon.
Herefter skal de arbejde med den scene fra filmen, hvor Ludwig ender med at blive taget til fange af nazisterne. Her skal de analysere, hvilke beskæringer der er benyttet og overveje hvorfor.
Afsluttende afprøver og undersøger eleverne beskæringer ved at udarbejde deres egen dialog, som de optager i to forskellige beskæringer.
Dramaturgi: Suspense og surprise og tre-akter-modellen
Som opfølgning på foregående opgave læser eleverne om suspense og surprise i filmleksikonet. Med de nytilegnede fagudtryk skal de dernæst beskrive scenen op til Ludwigs tilfangetagelse igen.
For at kunne analysere filmens opbygning introduceres eleverne til tre-akter-modellen.
Dernæst skal de parvist inddele filmen i modellens tre akter og finde filmens to vendepunkter. Eleverne inddeler ikke nødvendigvis alle filmen på samme måde, og de skal derfor sammenligne og argumentere for deres valg sammen med et andet makkerpar.
Genre: Drama
Filmens genre er ikke entydig, og selvom den betegnes som et ”historisk drama”, har den træk som peger på komedie, coming of age og sågar road movie. Eleverne gættede i begyndelsen på, hvilken genre filmen kunne være, og nu har de muligheden for at gå i dybden med genren. Det gør de ved først at læse om genren drama og dramaets undergenrer.
Dernæst skal de tage kritisk stilling til, om de er enige i genreinddelingen.
Videre arbejde
I det arbejde med filmen er det oplagt, at eleverne skriver en anmeldelse af filmen. Filmanmeldelsen fungerer samtidig som en evaluering af forløbet, hvor eleverne skal inddrage to elementer af det, de har lært igennem arbejdet med filmen.
Som oplæg til arbejdet med anmeldelsen kan man få inspiration i dette materiale.
Sprogopgaver
Sprogopgaverne til tysk er ligesom opgaverne til dansk opbygget med opgaver til før, under og efter filmen. Der er lagt vægt på, at alle fire sprogfærdigheder – at lytte, at tale, at læse og at skrive – kommer i spil, så der er et samspil mellem sprogligt input og elevernes output. Opgaverne er lettilgængelige, men de kræver introduktion og eventuelt eksempler på tavlen.
Undervejs i opgaverne skal eleverne blandt andet samtale i Doppelkreis og lege legen ”Ich packe meinen Koffer …”:
I Doppelkreis danner halvdelen af eleverne en cirkel, hvor deres rygge vender ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig med front mod en klassekammerat i en cirkel rundt om den første cirkel. Nu samtaler eleverne ud fra modeldialogen. Når dialogen er færdig, rykker eleverne i den yderste cirkel en tak mod højre og har nu en ny dialogpartner. Sådan fortsætter de, indtil du stopper legen.
I ”Ich packe meinen Koffer …” er det en god idé at give eleverne tid til at slå navnene på genstande, de kunne forestille sig at medbringe på en flugt, op i en ordbog. Bed dem om at finde to-tre genstande, så der kan blive både variation og mulighed for at lege flere runder. Når de har fundet navnene på deres genstande, stiller I jer op i en lang række eller en cirkel. En elev begynder med fx at sige ”Ich packe meinen Koffer und bringe ein Buch mit”. Den næste elev tilføjer så sin genstand og siger fx ”Ich packe meinen Koffer und bringe ein Buch und Strümpfe mit”. Sådan fortsætter legen, indtil alle har tilføjet en genstand. Da det selvfølgelig bliver sværere, jo flere genstande der bliver tilføjet, kan du tillade, at eleverne på hver side af den, der skal remse op, må hjælpe med at huske. Genstandene og deres artikler skal stå i akkusativ i denne sætningskonstruktion, men medmindre du har meget dygtige elever, er det ikke en detalje, du behøver at lægge vægt på.
Du kan eventuelt lege flere runder, hvor kæden starter forskellige steder og i den sidste runde gentage genstandsleddet i den korrekte form, når eleven har sagt sin form, for efterfølgende at arbejde med sproglig opmærksomhed omkring akkusativ.