Bagland Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Historien
  • Karaktererne i 'Bagland'
  • Stil og æstetik
  • Perspektivering

Til læreren

'Bagland' puster befriende nyt og tiltrængt liv i en genre, der i dansk filmproduktion har ligget underdrejet i mange år: den danske ungdomsfilm. 

Danske film har i en lang årrække kunnet kategoriseres som enten børne-/familiefilm eller voksenfilm. De unge 15-18-årige er storforbrugere af biograffilm. Men de udgør en snæver målgruppe i kommerciel forstand på et dansk marked, hvor konkurrencen fra internationale film er enorm. Heldigvis er der i 2003 satset på at lave danske film for unge. Først med Aage Rais-Nordentofts '2 ryk og en aflevering' og nu med Anders Gustafssons medrivende og realistiske drama. I 2004 kommer der endnu en dansk ungdomsfilm i skikkelse af Linda Krogsøe Holmbergs 'Tæl til 100'. 

'Bagland' er baseret på en idé af Janus Nabil Bakrawi, og manuskriptet er skrevet af Kim Leona, som også skrev de stærke manuskripter til Per Flys 'Bænken' og 'Arven'. 

'Bagland' har allerede før danmarkspremieren skabt opmærksomhed. Filmen er udvalgt til at deltage i Berlin Filmfestival i 2004, hovedrollen Mille, Stephanie León, modtog Den Gyldne Svane som Bedste Kvindelige Skuespiller ved Copenhagen International Film Festival 2003, og filmen vandt førsteprisen ved den nystartede Nordiske Filmfestival. 

Historien i 'Bagland' rummer flere temaer, som gør den næsten skræddersyet til dansk og samfundsfag i folkeskolens ældste klasser. Hovedkonflikten i filmen er Milles uudtalte drøm om det gode liv. Unges drømme udspringer naturligvis af de omstændigheder, de er vokset op under, og det er forståeligt, at Milles konkrete ønsker om at få en lejlighed, lidt kærlighed, et job og nogle penge er udsprunget af hendes opvækst med en alkoholiseret mor og velmenende pædagoger på en ungdomspension. 

Et andet – og beslægtet – perspektiv i filmen er ungdomskultur og identitet. Og endelig er filmens form og æstetik relevant at beskæftige sig med. Den er holdt i en dokumentarisk stil, som er en udtryksform, der i de senere år har bredt sig langt ind over fiktionens verden, ikke blot i historier der henvender sig til unge. Derudover spiller også musikken en væsentlig rolle i forbindelse med tegningen af filmens tre centrale karakterer. Afsnittet 'Stil og æstetik' kommer nærmere ind på disse formmæssige aspekter ved filmen. 

Foto: Erik Aavatsmark

På såvel DR som TV2 finder man stilen og til dels tematikken i 'Bagland' i dokumentarprogrammer som 'Forbandede ungdom', 'Sidste chance', 'Pædagogisk roulette', 'De vilde unge' og 'Drengene fra Vollsmose'. De forskellige programmer udgør oplagte muligheder for yderligere perspektivering af 'Bagland'.

I tidsskriftet EKKO er der i nr. 19 et interessant fællesinterview – 'Det er stort at være ung' – med instruktørerne bag '2 ryk og en aflevering' og 'Bagland', Aage Rais-Nordentoft og Anders Gustafsson. På EKKO's hjemmeside, www.ekkofilm.dk, finder du også artiklen 'Farlig ungdom' om dansk ungdomsfilms historie. 

God fornøjelse!

Keld Mathiesen 

Historien

Mille og Kenny er kærester. De bor på et ungdomspensionat udenfor København, og i filmens anslag krydsklippes der mellem deres seksuelle udfoldelser på værelset og en ny beboers ankomst, Sami. Det klassiske set-up til trekantsdrama fortsættes i den følgende morgens præsentation af pensionatets øvrige beboere, hvor Kenny håner den mørke hiphopper Sami i alles påhør. 

Mille og Kenny har en drøm om at få en lejlighed sammen, og da Kennys sagsbehandler tilbyder dem en to-værelses, går de straks til møbelhandleren for at låne penge til etablering. Mille arbejder sammen med veninden Anja hos en bager, men Kenny har ikke noget arbejde, så deres økonomiske situation er så usikker, at de ikke kan låne penge. 

Til indflytterfesten inviteres de andre unge fra pensionatet, og Anja sørger for, at også Sami bliver inviteret. Under festen indtager Kenny store mængder alkohol og stoffer og ender med at smide Sami ud. Mille går med Sami og undskylder Kennys opførsel. 

Milles alkoholiserede mor lægger yderligere pres på hende, og datteren må gøre rent og købe ind for hende. Samtidig er Mille tiltagende træt af Kennys manglende vilje til at arbejde, så de kan "få nogen penge og nogen møbler, ligesom andre mennesker!". 

Kenny hænger ud sammen med den lidt ældre Dennis, spiller Playstation og sælger lidt stoffer fra lejligheden. Milles frustrationer fører til, at hun indvilger i at gå med Sami i øvelokalet, hvor han og to andre rappere er ved at gøre klar til deres første live-optræden. 

Mille har en dejlig dag i byen sammen med Sami og hans venner, og mens de to hygger sig i en lejlighed, som ejes af Sami's storebror, følger vi Kenny, som Dennis introducerer for en barsk fyr, John, der er indehaver af et lager fyldt med hælervarer. Kenny får lov at vælge møbler for 10.000 kroner, som han kan afdrage ved at arbejde for det dobbelte beløb. 

Foto: Erik Aavatsmark

Mille bedrager Kenny, og hendes dilemma skærpes, da hun kommer hjem og ser den ny-møblerede lejlighed. Hun vælger at lyve om sine gøremål i byen, men forholdet mellem dem bliver mere og mere anstrengt. Mille flytter nødtvungent hjem til sin mor for at overveje sin situation. Kenny er rasende og opsøger hende, men lukkes ikke indenfor. Det gør til gengæld Sami, og Mille går med i øvelokalet, hvor hun opfordres til at synge med på et enkelt nummer. 

Ude i byen ses de to af Dennis, men det er Anja, som efter flere forsøg på at få Mille til at bekende kulør, selv tager affære og fortæller Kenny, at Mille er sammen med Sami. Kenny tager hen på ungdomspensionatet, men opdager ikke, at Mille gemmer sig på Samis værelse. Han truer Sami og smides ud af en pædagog. 

Sami og Mille tager i stedet hjem til Mille, hvor moderen sover endnu en brandert ud. Da hun endelig kommer til sig selv, er hun stærkt forarget over, at Mille har "sådan én" på besøg, og hun forlanger, at Sami skal gå. Mille bliver rasende og overfuser sin mor, som hun kalder en "fucking dranker", inden hun smækker døren efter sig. 

Situationen spidser til for de tre unge. Kenny pjækker fra arbejdet og leder efter Mille. Mille er under pres i øvelokalet, hvor hun føler sig dårligt tilpas i sin rolle som gæstesolist, og Sami er streng overfor hende. Mille tager hjem for at skifte tøj inden aftenens koncert og finder sin mor bevidstløs på gulvet. Hun har taget en masse piller, og Mille ringer chokeret efter en ambulance. Moren overlever, og hun forsones med sin datter på hospitalet. 

Samtidig afslører Anja overfor Kenny, at Mille skal optræde med Sami, og Kenny tager afsted med en taxa – uden at opdage, at Johns to håndlangere skygger ham. På spillestedet er Sami vred på Mille, fordi hun kommer for sent, og fordi hun er klædt som en poptøs. Mille er frustreret og nægter at optræde. Da hun forlader spillestedet, løber hun ind i Kenny, som målrettet går op til scenen og banker løs på Sami. Udenfor venter de to håndlangere på Kenny, og da han bliver smidt ud, løber han selv ind i voldsomme øretæver. 

Både Kenny og Sami må en tur på skadestuen. Her træffer Mille sit endelige valg og efterlader dem begge blødende i venteværelset. På lydsiden fades der ind med: 

"Dream away – again and again. Don't try and tell me what to do. By then I will be gone". 

Karaktererne i 'Bagland'

Som i de fleste andre film anbringes hovedkarakteren (i 'Bagland' Mille) ret hurtigt i en konfliktsituation. Hovedkarakteren skal træffe et eller flere valg og gennem forskellige processer komme ud på den anden side som et mere afklaret, stærkere eller bedre menneske. 

I ungdomsfilmen er det ofte hovedkarakterens problemfyldte overgang til voksentilværelsen, der skildres, men som regel er der flere parallelle konflikter i fortællingen, der skal skærpe presset og fremtvinge vigtige beslutninger. 

Det er ikke nødvendigvis alle konflikter, der direkte implicerer hovedkarakteren. Men alle konflikter er med til at belyse den grundlæggende konflikt i filmen. For eksempel er Kennys problemer med at leve op til sin aftale med arbejdsgiveren i høj grad med til at tegne miljøet og repræsentere vilkårene i Milles liv. Forsøg på at springe over, hvor gærdet er lavest, og på at score hurtige gevinster ved bekvem udskydelse af pligter er fristende, men på længere sigt skaber det blot nye problemer. 

Det er fra første scene klart, at Mille er hovedkarakteren. I første indstilling møder vi Mille midt i et udfald mod en pædagog på ungdomspensionen: 

Mille: "Kan du ikke bare holde din kæft mand, du er totalt irriterende at høre på! Jeg ved sgu nok godt selv hvad der er bedst for mig. Fucker ens liv op her, I gør!" 
Pædagogen: "Hvad er bedst for dig?" 
Mille: "Hvad fanden er det for noget at spørge om?" 

Vi kommer tydeligvis hovedkulds ind i en samtale, hvor pædagogen Jette har sagt noget til Mille. 

  • Hvorfor starter filmen sådan?
  • Forestil dig, og formuler præcist, hvordan den forudgående dialog mellem Jette og Mille har lydt.

Efter skænderiet går Mille ind på sit værelse, smækker døren bag sig og græder lidt, indtil Kenny kommer ind og trøster hende. Der krydsklippes mellem Kenny og Mille på værelset og Samis ankomst til ungdomspensionatet. 

I film skabes der ofte sammenhæng mellem scener ved at plante oplysninger i en scene, som på et senere tidspunkt viser sig have betydning. I indledningen oplever vi f.eks. Sami være sur på sin storebror og stærkt utilfreds med at skulle bo på sådan et "tabersted". En halv times tid senere i filmen afsløres Sami og Mille i brorens lejlighed, og vi opdager, at Sami faktisk er blevet smidt ud af sin storebror, fordi han har fået en ny kæreste. Efter samme princip bygges der gradvist op til konflikten mellem Sami og Kenny.

  • Hvordan etableres konflikten mellem Sami og Kenny første gang, de mødes ved aftensmaden?
  • ​Giv eksempler på andre scener i starten af filmen, der er med til at tegne Kennys personlighed?

Mille har en drøm om at komme væk og få sin egen lejlighed, men ret hurtigt kommer hun på kant med Kenny, da de skal i byen om aftenen. På pensionatet tager hun selv initiativ til at snakke med Sami og er tydeligt fascineret af hans store samling af musik. Efter denne etablering af det kommende trekantsdrama præsenteres endnu en konflikt i Milles univers – nemlig konflikten mellem hende og moren. 

  • Hvordan reagerer Mille første gang hun i filmen møder moren?
  • Opstil i punktform med overskrifter sammenstødene mellem Mille og moren igennem filmens forløb. Det kulminerer med truslen om selvmord – hvad fortæller det om Milles mor?
  • Mille har tydeligvis også konflikter med pædagogerne på ungdomspensionen – hvad tror I, disse konflikter drejer sig om?
  • På hvilke måder er Milles fremtidsdrømme påvirket af hendes hjemlige forhold – og af livet på ungdomspensionatet?  
Foto: Erik Aavatsmark

Da Mille og Kenny får den nye lejlighed, skal der være indflytterfest. Det bliver en anledning til at skærpe konflikten mellem Sami og Kenny, idet veninden Anja inviterer Sami med til festen. 

  • Hvorfor er det på Anjas initiativ, at Sami kommer med til indflytterfesten? 

Da Sami smides ud af Kenny, og Mille følger Sami på vej, får vi det første tydelige set up til trekantsdramaet, idet Sami rører Mille på kinden, før de skilles. Men det accelererer for alvor den dag, hvor Mille går med Sami i øvelokalet og bagefter tilbringer en hel dag (og en halv nat) sammen med ham i byen. 

  • Forløbet med Mille og Sami krydsklippes med Kennys jobsøgning – hvordan er det medvirkende til at skærpe konflikten mellem Mille og Kenny? 

Efter Milles åbenlyse bedrageri overfor Kenny øges presset på Mille. Hun må træffe et valg. Endda flere valg. Vil hun være kærester med Sami eller med Kenny? Vil hun bevare forbindelsen til sin mor?

  • Beskriv hvilke former for pres der lægges på Mille. Hvordan forsøger Sami, Kenny, Milles mor og veninden Anja på hver deres måde at påvirke Mille?
  • De fire personer har forskellige motiver. Lav en liste over hvilke motiver de har, og vurdér, om de opfører sig rimeligt. 

Krydsklipning er et gennemgående dramatisk virkemiddel i mange film, også i 'Bagland'. Da Mille er med sin mor på hospitalet, følger vi samtidig Sami og bandet i Stengade – og Anja, der fortæller Kenny, at Mille skal optræde sammen med Sami. Trådene samles på spillestedet, hvor Mille, efter at være blevet forsonet med sin mor, siger fra overfor Sami. 

Det er altid svært at afslutte en film og få alle konflikter færdigbehandlet – i 'Bagland' opløses trekantsdramaet i den sidste scene, hvor Mille forlader de to fyre på skadestuen. 

  • Hvad er filmens konklusion på Milles dilemma?
  • Har du forslag til andre måder at slutte filmen på?
  • Hvad forestiller du dig, at der sker der i Milles liv efterfølgende? 

Da Mille forlader skadestuen, fades en sang ind. Teksten lyder:
"Dream away - again and again. 
Don't try and tell me what to do 
By then I will be gone" 

  • Hvordan kommenterer denne tekst Milles situation?

I et interview i tidsskriftet EKKO (se afsnittet 'Til læreren') fortæller instruktør Anders Gustafsson, at kærligheden mellem Sami og Mille fungerer som "katalysator for Milles mønsterbrud". 

  • Hvordan vil du forklare betydningen af det?
  • Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Samis og Milles drømme?
  • Diskuter filmens titel: Hvorfor hedder filmen 'Bagland'?

Stil og æstetik

Filmens instruktør Anders Gustafsson debuterer med sin første spillefilm, men han har en fortid som instruktør af en række dokumentarfilm – bl.a. 'Drengene fra Ølsemagle' og 'Fodbolddrengen', som begge kan ses på Filmcentralen. 

Allerede i filmens første indstilling etableres den dokumentariske stil i 'Bagland'. Efter forteksterne klippes der brat i musikken, og vi kommer ind midt i en samtale, hvor Mille ses i billedet siddende ved et bord. 

'Bagland' er naturligvis en fiktionsfilm, selvom den fortæller en historie, der ligger tæt på virkeligheden. Men den benytter sig i høj grad af virkemidler, der oprindeligt stammer fra dokumentarfilmen: Kameraet er håndholdt, der panoreres brat, beskæringer af billedet er nogle gange så tætte at personen falder udenfor billedrammen, belysningen er dunkel, replikker ikke helt tydelige osv. Et eksempel er scenen, hvor Mille kommer hjem og finder sin mor bevidstløs på gulvet. 

  • Hvilken virkning har det, at kameraet er håndholdt, og at der panoreres og tiltes med hurtige bevægelser?
  • Hvad betyder stilen generelt for din oplevelse af 'Bagland'?
  • Opstil en række forskellige argumenter for og imod den dokumentariske stil i en fiktionsfilm.
Foto: Erik Aavatsmark

Den dokumentariske stil knyttes ofte sammen med optagelser, der er lavet ude i den virkelige verden – i modsætning til studieoptagelser, hvor alt er kulisser. En film vælger sine locations med omhu for at tilføre filmen autenticitet og gøre historien mere troværdig og overbevisende. 

  • Hvilke locations benyttes der i 'Bagland'? Lav en liste over de steder du kan huske. Opdel listen i eksteriør (udendørs) og interiør (indendørs). Hvorfor er mon netop disse locations valgt til filmen?
  • Skildringer af unge med problemer af forskellig art findes ofte i tv-programmer. Kender du dokumentarprogrammer, som i stil og indhold minder om 'Bagland'? 

Dokumentarfilm har forskellige måder at skildre virkeligheden på. Du kan læse mere om dokumentariske fortælleformer i undervisningsmaterialet 'Fokus på dokumentar'. 
 

Perspektivering

I 'Bagland' indgår en række temaer, som de fleste unge kender fra deres eget liv. Selvom forholdet til forældre, venner eller kærester forhåbentlig er mindre dramatisk end i filmen, er der nok alligevel ting, der kan genkendes, eller følelser som man kan identificere sig med. Fx følelsen af at være under pres. Når det hele brænder på, når hele verden er imod.

  • Hvornår føler du dig selv under pres fra dine omgivelser? Hvilke situationer er stressfremkaldende, og hvordan reagerer du i dem? 

Et vigtigt element i Milles drøm i filmens start er drømmen om at flytte hjemmefra. Få sit eget og starte på en frisk. 

  • På hvilket tidspunkt er det passende at flytte hjemmefra? Opstil en prioriteret liste med argumenter for at blive boende hjemme, og en prioriteret liste med argumenter for at få sit eget.
  • Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at flytte sammen med en kæreste, når man flytter hjemmefra?
  • Hvilke krav stiller du til din første bolig? Skal det være en fuldt nymøbleret toværelses lejlighed med bad og toilet, eller kan mindre gøre det?

Musikken i 'Bagland' repræsenterer en række populære genrer. Mille, Kenny og Sami hører forskellig musik. 

  • Hvilke musikgenrer hører de tre hovedpersoner?
  • Lav en liste med tillægsord der beskriver de tre genrer, og sammenlign med en tilsvarende liste med tillægsord der beskriver Mille, Kenny og Sami. Hvordan bruger filmen musikken til at tegne personerne?
  • "Du er, hvad du lytter til" – giv eksempler på hvordan vores musiksmag er med til at skabe vores identitet? Finder I selv identitet i musik? 

En dansk ungdomsfilm har i mange år været en sjældenhed på biografernes repertoire, og fx filmene om Anja og Viktor lanceres som familiefilm, ikke som ungdomsfilm. 

  • Det unge publikum er trofaste kunder i biograferne, men hvorfor har danske ungdomsfilm generelt svært ved at klare sig i konkurrencen med udenlandske, især amerikanske ungdomsfilm?
  • Hvad vil I helst selv se, når I går i biografen?

At bryde grænser og at bryde med den sociale arv er et tema i mange andre ungdomsfilm. Et aktuelt eksempel er filmen '8 Mile', hvor Eminem forsøger at bryde ud af sin håbløse tilværelse, og – med sit talent for at rappe – skabe et bedre liv. 

Klik ind på undervisningsmaterialet til '8 Mile'. Her kan du læse om karaktererne i '8 Mile' – overvej om der nogen sammenhæng mellem temaerne i 'Bagland' og temaerne i '8 Mile'.

Foto: Erik Aavatsmark