Bram Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Bram' beskriver meget præcist de glæder og udfordringer, som høj begavelse kan give for lærere, forældre og børn i indskolingen. Den har vundet prisen som bedste hollandske film på børnefilmsfestivalen Cinekid i 2012.

De senere år er der kommet fokus på, at højtbegavede børn ofte tabes i skolen, hvor det typisk er drenge som Bram, der får problemer allerede i indskolingen. Dette kan der være flere årsager til:

  • En del af børnene har før skolestart selv lært sig fx læsning og regning. I skolen har de en forventning om "at lære noget", men i stedet kommer de til at kede sig og blive urolige pga. manglende udfordringer. Dette kan give dem dårlige arbejdsvaner og lavt selvværd.
  • Højt begavede børn tænker både hurtigt og i mange spor på én gang – nærmest som en 8-sporet motorvej. Dette kan gøre det svært at sidde på en stol uden fysisk uro, som fx at svinge med ben eller pille ved ting. Årsagen er, at de ikke bliver stimuleret nok til KUN at koncentrere sig om opgaven.
  • Stor nysgerrighed og følelsesmæssig intensitet hos en del af disse børn gør, at de let distraheres af ydre påvirkninger. Det medfører, at en del af dem misdiagnosticeres med ADHD eller Aspergers syndrom.
  • De har ikke behov for gentagne træningsopgaver i samme omfang som deres jævnaldrende. Den opgavetype frustrerer og demotiverer dem, da de ofte kan gennemskue og løse nye opgaver i 1-2 forsøg. Hvis de ikke kan se meningen med opgaver, vil de ofte yde under deres evner og ikke vise, hvad de kan.
  • Deres kognitive evner kan være langt foran deres motoriske evner, hvilket gør, at de ikke har tålmodighed til fx pæn håndskrivning.

Disse udfordringer kan afhjælpes ved fx at have fokus på klasserum med accept af forskelligheder socialt og fagligt, øget fokus på undervisningsdifferentiering og højtbegavede børns mange styrkesider. Se 'Links og litteratur' for mere om dette.

Filmen er i faglig sammenhæng interessant i forhold til AKT- og inklusionsarbejde samt klassens sociale liv. I dansk og billedkunst kan man arbejde med at eksperimentere og lege med ord og billeder samt undrespørgsmål.

Filmens credits

Titel: Bram
Originaltitel: Brammetje Baas
Produktionsland og -år: Holland, 2012
Instruktion: Anna van der Heide
Længde: 80 min.
Distribution: Benelux Film Distributors
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet i Medierådet for Børn og Unge

Medvirkende:
Brammetje Baas: Coen van Overdaam
Els Baas: Katja Herbers
Jaab Baas: Tjebbo Gerritsma
Kim Baas: Roosmarijn van der Hoek
Liselore Luisjes: Isabelle Smit
Hr. P. Fisk: René Groothof
Hr. Martin: Egbert Jan Weeber

Før I ser filmen

Før I ser filmen, kan læreren forberede eleverne ved at introducere dem til kameravinkler, de tre former for perspektiv (frøperspektiv, fugleperspektiv, normalperspektiv) og deres brug. Tal desuden om begreberne animation og realfilm samt underlægningsmusik, lydeffekter og voiceover (se 'Links og litteratur').

Når eleverne ser filmen, skal de lægge mærke til:

  • Hvordan Brams tanker er vist
  • Hvordan musik, lydeffekter og animationer er brugt

Desuden bør læreren forberede eleverne på, at en person i filmen brækker benet. Det kan se lidt voldsomt ud på grund af benets vinkel, men det sker naturligvis ikke i virkeligheden.

Foto: Attraction Distribution

Handlingsreferat

Bram er en dreng på cirka syv år, der elsker opfindelser, at tænke, eksperimentere og lege med ord. Han skal begynde i 1. klasse og glæder sig, fordi han regner med at lære en masse. Imidlertid synes han hurtigt, at skolen er kedelig. Han vil hellere udforske de ting, der interesser ham i stedet for at sidde stille og lære at skrive pænt. Læreren Hr. P. Fisk og Bram kommer på kant med hinanden, og Bram ender med ikke at have lyst til at komme i skole. Han vil ikke lave lektier, spiller syg og viser tydelige tegn på mistrivsel. Brams forældre og skolen forsøger at få Bram til at trives og besøger blandt andet skolens psykolog for at få hjælp. Forældrene forsøger at påpege over for skolen, at Bram elsker at lære derhjemme, men at han keder sig i skolen og derfor bliver urolig. En dag er Bram i frustration kravlet op på et skab, og i et forsøg på at få ham ned falder Hr. P. Fisk og brækker benet. Klassen får en ny ung lærer som vikar, som hedder Hr. Martin. Han giver Bram lov til at bevæge sig i timerne, når Bram har brug for det og gør læring til en leg. Bram begynder at være glad for skolen igen. Bram bager en kage til Hr. P. Fisk, fordi han ønsker at sige undskyld og gøre tingene gode igen. Da Hr. P. Fisk er rask nok til at komme i skole igen, ser han de nye ting, vikaren har indført, som har en positiv effekt på Bram. Hr. P. Fisk indfører selv nogle af dem, hvilket gør, at han og Bram bliver gode venner, og Bram kommer i trivsel igen.

Foto: Attraction Distribution

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Arbejdet med filmen og elevopgaverne kan hjælpe med at opfylde følgende punkter fra Fælles Mål 2009, hvor eleverne skal:

  • Anvende kombination af tekst og billeder som kommunikationsmiddel
  • Tegne og male med udgangspunkt i sanseoplevelser og med vægt på fortælling
  • Kunne arbejde med enkle teknikker inden for blandt andet tegning og collage (Billedkunst)
  • Kunne formulere undrespørgsmål
  • Kunne lege med sprog/billeder og have viden om sproglige og billedmæssige (filmiske) virkemidler
  • Udarbejde tekster hvor der er sammenhæng mellem billeder og skrift
  • Kunne udtrykke egne holdninger samt sætte filmens tema i relation til eget/andres liv (Dansk)

Elevarket er henvendt til læreren, der skal formidle opgaverne til eleverne. Opgave 1-13 er til dansk, mens 14-23 er tænkt til et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst. Her skal eleverne producere deres egen portfolio (Bram-bog), der efterfølgende kan blive brugt som evaluering på, om eleverne har opfyldt de faglige mål. Bemærk, at opgave 14-23 er udarbejdet, så eleverne arbejder kreativt med deres viden og kommer højt op på Blooms taksonomi, hvilket er godt for højtbegavede elever.

Fag og temaer

Bram og skolen

Bram er et typisk eksempel på en højtbegavet drengs første møde med skolen. Han har store forventninger til, at han skal lære egyptisk eller alt om historie og få udfordret sin sprudlende fantasi og nysgerrighed. I stedet bliver han sat til at skrive pænt og være omhyggelig med opgaveløsning. Brams massive tankestrøm gør, at han har svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Selv udtrykker han det sådan:

  • ”Min hjerne sidder aldrig stille. Derfor gør jeg heller ikke”
  • ”Mine tanker udmatter mig. Jeg kan ikke slukke for dem”

Bram bliver skuffet over skolen og kommer i mistrivsel, fordi den ikke lever op til hans forventninger. Omvendt passer han heller ikke til Hr. P. Fisks forventninger om, hvordan en elev skal være eller opføre sig. Brams opmærksomhed bliver fanget af små ting som for eksempel fluer eller indre lege med ord og begreber, som bringer ham i en række uheldige situationer. De voksne misforstår Bram, når han forhindrer Hr. P. Fisk i at klaske en flue, eller når han ikke opfatter, at lillesøsteren slår sig i et fald fra trampolinen. På overfladen virker det som om, at Bram er uopdragen eller ligeglad med andre. I virkeligheden er han blot opslugt af sin egen fantasi eller forsøger at redde fluen i bedste mening – præcis som i fx 'Emil fra Lønneberg'.

Bram får efterhånden en uheldig rolle i klassen, hvor Hr. P. Fisk bliver træt af Brams forklaringer, som han opfatter som dårlige undskyldninger. Læreren irettesætter og straffer Bram i stedet for at forstå, hvad Brams intentioner har været. Selvom Bram forsøger at forbedre sig, skal der kun et enkelt fejltrin til, før Hr. P. Fisk giver op og igen sender ham ud fra klassen. Det sker, da Bram har gjort sig umage med matematikstykkerne, men efterfølgende af nysgerrighed skiller pennen ad og spilder blæk ud over sit hæfte.

Situationen er helt fastlåst, da Hr. P. Fisk til sidst brækker benet, hvilket fører til, at klassen i stedet får Hr. Martin. Han indfører andre undervisningsmetoder end kun de traditionelle og giver Bram – og resten af klassen – mulighed for små afbræk, når det er nødvendigt. Når Bram laver fejl eller er ukoncentreret, guider Hr. Martin ham i stedet for at bebrejde ham. Han får desuden indført hjælpemidler som æggeur, løbeture og høretelefoner til at hjælpe på den kropslige uro og distraktionen fra ydre påvirkninger. At der bliver set med friske øjne på Bram, giver ham overskud til at sige undskyld til Hr. P. Fisk. I starten vil Bram ikke sige undskyld, men han bliver overbevist, da Liselore fortæller ham, at man godt kan såre andre med ens handlinger, selvom de ikke er ondt ment.

Ovenstående kan naturligvis være svært at tolke sig til for indskolingselever, men det kan i dansk danne baggrund for diskussioner, hvor de kan trække enkle paralleller til deres egen klasse og hverdag. Her kan man tale om, at alle er forskellige, og at man derfor har brug for forskellige krav, regler og hjælp for at klare sig i skolen. Inklusion kan kun lykkes i klassemiljøer, hvor netop forskellighed er accepteret af både lærere og elever. Se elevark for forslag til diskussionsspørgsmål.

Foto: Attraction Distribution

Fantasi, ord og opfindelser

Bram har en sprudlende fantasi og er meget optaget af både ord og opfindelser. I sin scrapbog laver han lister over sine favoritter i begge kategorier. På samme måde kan eleverne udarbejde deres egne lister i Bram-bogen i dansk og billedkunst og selv lave nye ord. Se elevark.

Google-fri-spørgsmål (undrespørgsmål)

Bram stiller, som andre højtbegavede børn, en del spørgsmål, som han undrer sig over. Hvorfor græder vi, når vi er kede af det, og hvorfor er mælk hvid? Hvis man arbejder med denne type spørgsmål og beder elever om at komme med deres egne svar i stedet for blot at google svaret, træner man både deres eftertænksomhed og fantasi. Opgaverne tvinger eleverne væk fra lad-os-google-det-tankegangen og opøver i stedet en selvstændig ud-af-boksen-tankegang, hvilket er det første skridt mod innovation og dermed fx "21st Century Skills". Spørgsmålene tilgodeser specielt højtbegavede elever, fordi de i forvejen er gode til abstrakt tænkning og til at ræsonnere.

Eksempler:

  • Findes der mere fortid end fremtid?
  • Hvilken farve har tirsdag?
  • Hvis elefanter styrede verden, hvordan ville den så være anderledes?
  • Kan du have en ven, som du faktisk ikke kan lide?

Se 'Links og litteratur' for flere eksempler på spørgsmål.

Foto: Attraction Distribution

Filmfaglige vinkler

I dette afsnit bliver der gennemgået en række filmfaglige indgangsvinkler til at arbejde med i klassen, efter I har set filmen (se spørgsmål 3-4 i elevark). 

Illustration af Brams tanker

Realfilm og animation samt musik og lydeffekter

Vi har let ved at følge med i Brams fantasi og tanker i filmen, fordi små sekvenser med en blanding af animation og realfilm direkte viser dem. Samtidig hører vi Brams stemme, der med voiceover sætter ord på. Ofte er tankerne ledsaget af glad underlægningsmusik med harmonika, der sammen med lydeffekter skaber en tegnefilmsagtig stemning.

Et godt eksempel er filmens første scene efter de indledende credits. Her får vi på halvandet minut præsenteret Brams mange tanker, nysgerrighed og associationsspring samt hvor opslugt, han kan blive af dem:

Bram sidder og arbejder med sin bog om opfindelser. I voiceover hører vi ham fortælle om plastre, som folk ville bløde ihjel uden. Straks klippes der til hans tankeverden, hvor vi til lyden af dyster underlægningsmusik ser animeret blod, der med tydelig lydeffekt sprøjter fra Brams arm og glider ned over skærmen, der farves rød, før Bram med et skrig falder om. Herefter suser en gravsten og blomst ind ledsaget af en tegnefilms-lydeffekt.

Brams tanker om opfindelser fortsætter med saksen. Han fortæller, at vi skulle rive alting, hvis den ikke var opfundet. Denne tanke bliver vist med søsteren, der river papir over efterfulgt af faren og moren. I stedet for at klippe, så river de hæk og får revet hår ved frisøren – tydeliggjort med lydeffekter og hurtig polkamusik.

Associationsrækken glider videre fra hækken til en flue, der sidder på vinduet. Underlægningsmusikken bliver langsommere og mere eftertænksom, mens Bram filosoferer over, at fluer ikke er en opfindelse. Den er enten skabt af Gud eller naturen, og det er fluens øjne, der er specielle. Der bliver klippet til en animation med en flue, der får masser af små menneskeøjne, mens Bram fortæller om dens øjnes opbygning. Moren kommer ind og forstyrrer, hvorefter Bram spekulerer på, hvordan hun ville se ud med mange øjne som fluen. Det bliver illustreret med realfilm af hende blandet med samme øjneanimation som ved fluen. Fra morens synsvinkel ser vi i kalejdoskop-syn Bram, hvorefter han konkluderer, at hun ser nok i forvejen. Til den kraftige lyd af fluens summen sætter han den fri, så den flyver over himlen, hvor den trækker en (animeret) røgstribe, hvilket vi ser fra Brams synsvinkel. Uden at der bliver klippet, panorerer kameraet ned til søsterens trampolin, som Brams øjne og tankermylder bliver optaget af.

Til munter musik og med lydeffekter af fjedrene ser vi Bram og søsteren lege på trampolinen, før hun forsvinder i et trickfilmet kæmpehop over hækken, understreget af en høj stigende tone. Scenen slutter med, at Bram opslugt hopper videre i sine egne tanker, mens faren trøster søsteren og bebrejdende råber efter ham. Hele scenen er ledsaget af Brams ord i voiceover.

Perspektiv

Filmen bruger perspektiv til at understrege magtforholdet mellem Bram og de voksne samt til at vise, hvordan Bram har det, når han bliver irettesat. De scener, hvor han får skældud, ses ofte oppefra i fugleperspektiv, så han virker mindre og skrøbelig. Omvendt vises de voksne – typisk Hr. P. Fisk – i frøperspektiv, så han virker større og mere truende.

Foto: Attraction Distribution

Links og litteratur

Klip fra filmen

Om filmiske virkemidler

Om Google-fri-sprøgsmål

Om højtbegavede børn

Litteratur

  • 'Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis' af Mette Welling, Rasmus Welling, Lene Kobbernagel, GeGe Forlag 2014
    (Beskrivelse af højtbegavede børns kendetegn, samt hvordan man kan imødekomme dem i skolen – herunder google-fri-spørgsmål)
Foto: Attraction Distribution