Mine brødre og mig Lærer

Hjem

Introduktion og formål

Eleverne får viden om sociale forhold i Frankrig og Danmark. Eleverne arbejder med filmanalyse, herunder brugen af lyd og farver

DANSK EFTER 6. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning. Eleven kan sammenfatte sin fortolkning. Eleven har viden om motiv og tema.

Fransk efter 7. klassetrin 

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog
Færdigheds- og vidensområder: Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner med støtte i et forlæg

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog
Færdigheds- og vidensområder: Eleven kan skrive enkle sætninger om nære emner

Kompetenceområde: Kultur og samfund 
Kompetencemål: Eleven får viden om sig selv som en del af et fransktalende fællesskab
Færdigheds- og vidensområder: 
Eleven har viden om jævnaldrende fransktalendes hverdagsliv 
Eleven har viden om fransksprogede medier 
 

Film og forforståelse

OM FILMEN

‘Mine brødre og mig’ er interessant i undervisningen på en række punkter. Det er først og fremmest en klassisk historie om en dreng, der med hjælp fra en sanglærer finder sin egen stemme. Elever på mellemtrinnet og i udskolingen vil muligvis kunne genkende den kendte fortælling. Heldigvis styrer ‘Mine brødre og mig’ uden om de største klichéer. Nour vinder ikke en konkurrence, og moren vågner ikke af sin koma, da Nour imiterer Pavarotti for fodenden af hendes seng. Men måske giver musikken alligevel Nour modet til at gå en anden vej end sine brødre.

‘Mine brødre og mig’ er desuden bemærkelsesværdig i portrættet af det komplekse broderskab med vold, forræderi og kærlighed. Det er sjældent, vi møder en familie kun bestående af fire brødre, der kæmper med og mod hinanden. Det er tydeligt, at instruktøren har brugt tid på karakteropbygningen og kortlægningen af brødrenes individuelle karaktertræk. Brug filmen i arbejdet med personkarakteristik og i kortlægningen af ydre og indre konflikter – dem er der masser af.   

‘Mine brødre og mig’ kan med fordel ses på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis man ønsker at introducere en tematik, der fylder meget i Frankrig og i fransk film: den sociale ulighed og sociale uro i de franske forstæder. ‘Mine brødre og mig’ foregår i Sydfrankrig, og filmen er på mange punkter ’varmere’ end de forstadsfilm, der foregår i Paris (fx ’La Haine’ og ’Les Misérables’). Problemerne er alvorlige, men volden er ikke så voldsom, og slutningen er mere optimistisk og håbefuld.

Samtidig kan man perspektivere filmens problematikker til Danmark, hvor der også findes udsatte unge i udsatte områder.

Foto: Angel Films

 FILMENS CREDITS

Titel: Mine brødre og mig
Originaltitel: Mes frères et moi
Produktionsland og -år: Frankrig, 2021
Instruktion: Yohan Manca
Længde: 108 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet.

FORFORSTÅELSE

I afsnittet ’Film og forforståelse’ bliver eleverne introduceret til italiensk opera, som Nour spiller for sin døende mor i filmen. Eleverne kan enten selv finde de to musikstykker (La Traviata: ”Libiamo ne’ lieti calici” og L’elisir d’amore: ”Una furtiva lagrima”), eller de kan opleve musikken i fællesskab i klassen (evt. med lukkede øjne), hvorefter de arbejder med arbejdsspørgsmålene. Arbejdsspørgsmålene er åbne og har til formål at aktivere de associationer, musikken sætter i gang hos eleverne. Eleverne kan også gå skridtet videre og forestille sig, hvordan hovedpersonen er. Motivér dem til at bruge deres fantasi med udgangspunkt i musikken og deres forforståelse. 

Handling

Første dag i sommerferien på en strand i Sydfrankrig. Nour er 14 år. Han sidder og spekulerer på, om han skal droppe ud af skolen som sine brødre (Abel, Mo og Hédi). 

Nour kan ikke spille fodbold som brødrene, til gengæld kan han lide opera. Italiensk opera, som han spiller for sin døende mor i koma. Sammen med Hédi aftjener han også lidt samfundstjeneste. Da han er ved at male gangene på skolen, hører han pludselig Pavarotti. Han kigger ind i et klasselokale med sangundervisning. Den tilsynsførende opdager det og fjerner ham, men Sarah, sanglæreren, bliver nysgerrig på Nours interesse for opera.

Foto: Davis Koskas

Sarah motiverer Nour til at synge opera, men konflikterne i familien er tæt på at sætte en stopper for det hele. Hédi stjæler morens medicinpenge fra Nour, og situationen kulminerer i et slagsmål mellem de ældre brødre. Senere dukker myndighederne også op og fjerner moren fra hjemmet, hvorefter brødrene må stjæle moren tilbage fra hospitalet. Problemerne gør det svært for Nour at passe undervisningen. Han bliver uvenner med Sarah, som senere opsøger ham i hjemmet. Her fortæller hun moren (og Nour), at "sangen lever i ham".

Da politiet kort tid efter gennemroder lejligheden for stoffer, forsvarer hun morens klaver og ender i arresten. Da Abel henter hende næste dag, giver hun ham en konvolut med en billet til en operaforestilling. Efter morens død og begravelse kører Abel Nour til Paris, hvor han oplever Sarah på scenen. Til slut sidder Nour igen på stranden og spekulerer over fremtiden, men nu er der ingen tvivl. Han må afsted derfra.   
 

Temaer

FATTIGE FORSTÆDER  –  FORSKELLEN PÅ RIG OG FATTIG

Den sociale armod i franske forstæder er et tilbagevende tema i fransk film. ’Mine brødre og mig’ skiller sig ud ved at behandle temaet i Sydfrankrig, ikke i Paris. 

Sydpå lever mange immigrantfamilier side om side med de rige turister om sommeren. Kontrasterne er til at føle på i filmen. Her presser brødrenes mangelfulde situation (ingen forældre, ingen penge, ingen uddannelse) dem ud i stofmisbrug og småbedrageri – nogle gange på de riges bekostning. Broderen, Mo, hænger ud på et luksushotel for at charmere rige udlændinge (både kvinder og mænd). Hédi, den næstyngste, sælger stoffer på stranden, hvor han også prøver at overtale Nour til at stjæle en taske fra et midaldrende turistpar.       

På et tidspunkt jagter politiet Hédi og Nour ind i et stikkende krat. De havner i udkanten af en have med stor pool og to forskræmte børn, der kigger på dem. Stille og roligt smutter de ud igen. Scenen er ikke vigtig for filmens fremdrift, men det er et billede på to verdener, der mødes i et blik.

Arbejdsopgaver Eleverne starter med at analysere ovenstående scene ved at forestille sig, hvad de forskellige karakterer tænker i situationen. Som ekstraopgave kan eleverne finde andre scener, hvor der finder et kulturmøde sted. Fx Nours møde med Sarah, operaen og sangundervisningen. Sarahs møde med Nours familie. Udviklingen i forholdet mellem Sarah og Abel, efter at Sarah har forsvaret familiens klaver mod politiets ødelæggelser. Nours møde med Paris og operaforestillingen.         

Derefter undersøger eleverne, hvad et udsat område er, og hvor i Danmark, der findes udsatte boligområder. Slutproduktet i anden delopgave er en mail til de lokale politikere (på 200 ord), hvor eleverne kommer med deres et bud på, hvordan man kan hjælpe de unge i disse områder.   

Foto: Angel Films

KUNSTENS ROLLE

”Vi har tendens til at glemme det, at kulturen redder liv”  – instruktøren, Yohan Manca. 
Artikel i Le Soir

I starten af filmen forholder Nour sig nøgternt og pragmatisk til sine muligheder i livet. Som hans brødre er han nok nødt til at gå ud af skolen, spille fodbold og finde en måde at skaffe penge på. Han beklager sig ikke, fordømmer dem ikke. Nour føler sig ikke bedre end sine brødre. Men så møder han Sarah, operaen og sin egen stemme.

I slutningen får vi et indblik i Nours tanker: ”I morgen spekulerer jeg på, hvordan det vil blive. I morgen vil der blive spillet mindre og mindre fodbold. I morgen tager jeg afsted.” « Demain, je me demande à quoi ça va ressembler. Demain, ça joue de moins en moins au foot. Demain, je pars ».

Arbejdsspørgsmålene tager udgangspunkt i sanglærerens monolog ved moderens sengeleje. Moderen er stort set fraværende på skærmen. Alligevel spiller hun en central rolle. Kærligheden til moderen er det, som binder brødrene sammen. At Sarah møder Nours mor og fortæller, at ”sangen lever i ham”, ”at det kan hjælpe ham med at se anderledes på alting”, og ”at det kan give ham kræfter” indgyder håb og mod. Tal med eleverne, om hvad det vil sige. Sarah siger ikke, at han vil blive en stor stjerne, men måske kan passionen alligevel blive afgørende for hans liv.

Foto: Angel Films

    

Filmsprog

FILMISKE VIRKEMIDLER: Lyd

Her kan eleverne arbejde med lydsiden og/eller farverne i filmen. Begge opgaver klæder først eleverne på med begreber fra filmleksikonet. Herefter har de mulighed for at anvende begreberne på klip og billeder fra filmen. Til slut er der en produktionsopgave, hvortil eleverne skal bruge en telefon eller tablet, eventuelt et enkelt redigeringsprogram.  

Eleverne læser om synkron og asynkron lyd, tale og musik. Bagefter ser de fire klip (se 'Klip fra filmen') og udfylder skemaet med eksemplerne fra filmen.

Lydtype Synkron lyd
- den lyd både vi (tilskueren) og personerne i filmen kan høre
Asynkron lyd
- den lyd kun vi (tilskueren kan høre
Tale

Replikker og dialog fra personer, der optræder i filmen

 

Nour, der taler til pigen på stranden (klip 1)

Fortællerstemme
Speakerstemme
Voice over

 

Nours indre monolog i slutningen af filmen (klip 4)

Musik

Noget (fx en radio) eller nogen, som vi kan se spille på billederne

 

Pavarotti, der synger opera i fjernsynet på skolen (klip 2)

Underlægningsmusik
Soundtrack

 

Musikken til montagen af brødrene på tidspunktet for morens død (klip 3)

I produktionsopgave kan man vælge, at eleverne præsenterer filmen med synkron tale (fx direkte tale til kameraet eller i form af et interview) eller asynkron tale (med voice over). Sidstnævnte kræver et redigeringsprogram. 

Filmiske virkemidler: Farver

Her læser eleverne om farvers effekt på os som tilskuer. De analyserer udvalgte billeder fra filmen og prøver selv at lave optagelser, der er henholdsvis kolde og varme. 

Sarahs sangundervisning er fx badet i et lyserødt lys på grund af gardinerne. Tal med eleverne om, hvad det gør for vores oplevelse af stedet og stemningen. Nours lejlighed er mørk, men ikke nødvendigvis kold. Der vil være forskel på, hvordan eleverne oplever hjemmet, sangundervisningen osv. Tal med eleverne om det, der "farver" deres oplevelse. Det behøver ikke kun være farver og lys.   

DRAMATURGI: Karakterer og konflikter

Foto: Angel Films

I arbejdet med dramaturgi arbejder eleverne med de fire brødre, karakteropbygningen og konflikterne i familien (både de ydre og de indre konflikter).

I arbejdet med karaktererne kan eleverne vælge, eller få tildelt, én af de fire brødre. De kan portrættere karakteren skriftligt, mundtligt, visuelt eller kropsligt. Man kan evt. lade sine eleverne mime eller tegne karaktererne.      

  • Abel: den ældste, storrygende, tidligere fodboldspiller, arbejder nu i en mørk garage med salg af tøj, har en alvorlig mine, tynget af ansvaret for at holde sammen på familien, tager ansvar for moderens behandling, er stolt over farens arbejde i havnebyen, modsætter sig først Nours passion, men ender med at hente Sarah på politistationen og køre Nour til koncerten i Paris. Hård udenpå, men blød indeni.  
  • Mo: den næstældste, veltrænet charmør, storsmilende, farverige skjorter, gule badebukser, prøver at mægle mellem Abel og Hédi, tager sig af Nour og hjælper Sarah, da hendes bilbatteri bliver stjålet, omsorgsfuld, sjov og flabet.
  • Hédi: den næstyngste, høj, tynd, rebellen med stort temperament, elsker rap, stoffer og sit kæledyr, ødelægger legen, når han taber ansigt, tager ikke del i omsorgsarbejdet omkring moren, tvinger Nour til at hjælpe ham med at sælge stoffer, roder sig ud i problemer med sine brødre og bagmænd. Nour tror ikke, Hédi ved, at også han var elsket af deres mor.  
  • Nour: den yngste, vores hovedperson, observerende (anslaget), i starten er han afmålt i sine følelser og forventninger til fremtiden, intet talent for fodbold, men han kan synge, fan af Pavarotti, stor kærlighed til sine brødre, selv Hédi, spiser vandmelon, ikke bange, men heller ikke dumdristig, sætter grænser over for Hédi, der vil lokke ham ud i problemer.      

I arbejdet med konflikterne kan elever på mellemtrinet med fordel tegne, dramatisere eller på en anden måde visualisere forskellen på en ydre og indre konflikt. De kan fx tegne en tegneseriestribe, tage et billede eller lave et meme. 

Eksempler på konflikter: 

  • Nour tror, han skal gå samme vej som sine brødre, men måske skal han løsrive sig og jagte et andet liv (indre konflikt – brødrene imellem).
  • Brødrene sparer sammen til moderens medicin, men Hédi skylder penge til nogle bagmænd og tager pengene fra Nour (ydre konflikt - brødrene imellem). 
  • Nour vil ikke angive Hédi, som han holder af. Han prøver forgæves at stjæle medicinen på apoteket (indre og ydre konflikt - brødrene imellem). 
  • Brødrene vil passe deres mor hjemme, men onklen overflytter hende til et hospital mod deres vilje. Brødrene ender med at "stjæle" hende tilbage (ydre konflikt – mellem brødrene og samfundet).

GENRE: Ungdomsfilm

Foto: Angel Films

’Mine brødre og mig’ er en bemærkelsesværdig ungdomsfilm. Filmen skiller sig ved, at Nour allerede ved filmens start befinder sig i en voksenverden – fuld af alvor, sorg, fattigdom og vold. Uskyldstabet har fundet sted, og Nours udvikling er i højere grad betinget af, at han tør prioritere sig selv og sin passion, der har rod i barndommens glæde. Tematikken omkring uskyldstabet er således vendt på hovedet, men derudover passer ’Mine brødre og mig’ godt på ungdomsfilmen som genre. 

Lad eleverne læse om ungdomsfilm og lad dem begrunde, hvorfor ’Mine brødre og mig’ falder under denne genre.

Eksempler på træk fra ungdomsfilm: 

  • Hovedpersonen er et ungt menneske (Nour går på ’collège’, dvs. han er i udskolingen)
  • Handlingen finder sted i sommerferien (filmen begynder med skoleferien og slutter sidste dag inden skolestart)
  • Hovedpersonen skal træffe nogle vigtige valg (skal Nour følge sin passion? Skal han dække over sin bror? Skal han stjæle fra de rige på stranden? Kan han tage væk?)
  • Hovedpersonen gennemgår en udvikling (I starten tror han, at han skal spille fodbold og droppe ud af skolen. I slutningen spekulerer han på, hvad fremtiden bringer, men han er overbevist om, at han må afsted)   

Hvis eleverne har svært ved at se eller begrunde hovedpersonens udvikling, kan de analysere jeg-fortællerens monolog fra filmens start og slutning.
 

Sprogopgaver

Elevopgaverne til fransk ligger både online og som Fransk elevark til print.

FØR FILMEN

Eleverne ser billeder af de fire brødre og gætter på, hvem der er den ældste, de mellemste og den mindste i søskendeflokken. 

På fransk udtrykkes rækkefølgen på en bestemt måde. L’aîné(e) er den ældste, mens midterbørn har flere navne: le cadet (la cadette), l’enfant du milieu eller l’enfant sandwich. Le cadet kan også bruges om den mindste, men her bruger man især le benjamin og la benjamine. 

Eleverne kan efter filmen arbejde med personkarakteristik, så tal eventuelt om, hvilke tanker de gør sig på forhånd. Hvem er den ansvarlige bror, hvem er den rebelske bror, hvem er den sjove bror? 

HANDLING

Eleverne finder de ord, der passer til beskrivelsen af tre billeder fra filmens start, midte og slutning. Eleverne lærer udtrykkene ’Au début du film’, ’au milieu du film’ og ’à la fin du film’.

TEMATIK: MØDET MED MUSIKKEN

Her arbejder eleverne med sanglærerens monolog til Nours mor. Hvis eleverne kan huske scenen i filmen, kan man vælge at lade eleverne arbejde med den franske tekst, uden at de forstår det hele. Eleverne læser eller får teksten læst op. De understreger ord, de allerede forstår. De oversætter udvalgte ord og indsætter dem i sætninger, der opsummerer indholdet. 

Har eleverne brug for støtte, så se oversættelsen af monologen her:

”Goddag, frue. Godaften. Jeg hedder Sarah. Jeg er sangerinde. Jeg er kommet for at synge med de unge… med dem, som har lyst. Jeg er her for at besøge din søn, fordi han er stoppet med at komme. Jeg gad godt vide, hvorfor han ikke er kommet. For jeres søn, han har, han har noget, måske, formentlig talent. Man kan ikke vide, hvor det vil føre ham hen, men sådan er det, det lever i ham, og det er vigtigt, at han ikke misser denne chance. Sangen er i ham, det vil den altid være, den kan hjælpe ham med at se anderledes på alting, give ham glæde… kræfter. Jeg har tilladt mig at komme her for at fortælle ham… og for at fortælle Dem det.”

PERSONKARAKTERISTIK

’Mes frères et moi’ er oplagt i arbejdet med personkarakteristik. Eleverne vælger selv eller får tildelt én af brødrene. De repeterer fraser som ’il est…’, ’il aime…’ og ’il n’aime pas…’. 

Forslag til fællesaktivitet: Eleverne kan lege ’Margretheskål’, hvor én fra klassen trækker en karakter og resten af klassen gætter (aftal eventuelt, at grupperne kun har et eller to gæt). I første runde må de sige alt ’il est…’, ’il aime…’. I anden runde må eleven kun sige et ord fx ’opéra’. I sidste runde må der kun mimes.   

MIN MENING

Eleverne udtrykker deres egen mening om filmen med støtte fra faste vendinger som ’je pense que’, ’à mon avis’ og ’c’est un bon film’.
 

Videre arbejde

Tematisk opsamling: FAMILIE- OG SØSKENDEFORHOLD 

  • Eleverne kan producere et kreativt produkt (et digt, en podcast, en tegneserie, en video med billeder og voice-over), der tager udgangspunkt i elevernes egen livsverden og filmens centrale tematik: familieforhold. 
  • Indledningsvis kan eleverne, og særligt DSA-eleverne, have glæde af sætningsstartere til at sætte tankerne og gruppediskussionerne i gang: 

I min familie har vi tradition for... 

  • Vores familie kan nemt bliver uvenner over...
  • Jeg har det bedst med min familie, når...
  • Når vi hygger os i min familie, så...
  • Jeg glæder mig mest til at flytte hjemmefra, fordi... 
  • Min mor/far/søskende er helt umulige, når... 
  • En typisk søndag hjemme hos os ser sådan her ud... 
  • Det mest specielle ved min familie er...
  • Når vi holder ferie sammen, laver vi typisk...